Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeforsikring - Folkemaal, -sprog - Folkenes Forbund - Folkeparti - Folkeregister - Folkeskik - Folkeskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anslaas til at udgøre i Forsikringssum c. 250
Mill. Kr. fordelt paa c. 1/2 Million Policer.
Iøvrigt kan af nyere Tal til Belysning af F.’s
kolossale Fremgang i England og U. S. A. anføres,
at »Prudential«, London, pr. 1. Jan. 1928 havde
en Bestand af F. til en samlet Sum af c. 446
Mill. £ fordelt paa henimod 25 Millioner Policer,
og at det amerikanske Selskab »Metropolitan«
pr. 1. Jan. 1927 havde en
Folkeforsikringsbestand med en samlet Forsikringssum af c. 5 1/2
Milliarder Dollars.
Chr. Th.
Folkemaal, -sprog, se Dialekt.
Folkenes Forbund, se Nationernes
Forbund.
Folkeparti, se ogsaa tyske
Folkeparti, Det.
Folkeregister. Ogsaa i Danmark er der nu
ved en Lov af 14. Marts 1924 indført F. i
samtlige Landets Kommuner, hvortil enhver, der
flytter fra en Kommune til en anden, er
pligtig at melde baade Fraflytning og Tilflytning
sammen med behørige Oplysninger om
vedkommendes personlige Data og Skatteforhold.
K. B.
Folkeskik, se Folkeminder, S. 374.
Folkeskolen i Danmark er væsentlig
uforandret i den sidste Menneskealder. Det er af
Interesse, at stedse flere af Købstæderne har
indført Mellemskole og Realklasse i Folkeskolerne,
og at der i 1930 er gennemført en Lov om
Bidrag til Aften- og Ungdomsskoler, væsentlig
overensstemmende med tidligere Praksis.
Den officielle Statistik pr. 1. Jan. 1927
udviser 456173 Børn i undervisningspligtig Alder,
nemlig 75541 i Hovedstaden, 95990 i
Provinsbyerne og 284642 i Landdistrikterne; af disse
Børn gik 453747 i Skole (410036 i
Kommuneskoler, 43711 i andre Skoler), 1303 blev undervist i
Hjemmene, 672 var som Aandssvage m. m.
fritaget for Undervisning, og 451 var endnu ikke
indmeldt. Der fandtes 4482 Skoler med 487083
skolesøgende Børn. Statsskolerne (Gymnasier)
udgjorde 34 med 10320 Børn, Kommuneskolerne
3868 med 428495 Børn (160 af disse Skoler var
Eksamensskoler med 24326 Børn i
Eksamensklasserne), og de private Skoler 580 med 48268
Børn (deraf i Eksamensskoler 22879 Børn).
I Mellemskoleklasserne fandtes 38458, i
Realklasser 4902 og i Gymnasieklasser 4479 Børn, i
Eksamensklasserne 47839 Børn.
Statsskolerne havde 521 Lærere og 185
Lærerinder, Kommuneskolerne 7560 Lærere og 4790
Lærerinder og de private Skoler 1201 Lærere
og 1775 Lærerinder.
Egentlige Forandringer er indført i
Lærernes tjenstlige Stilling ved Lov af 4. Oktbr.
1919. I alt væsentligt er Lærerne ved denne Lov
blevet stillet paa samme Maade som
Statstjenestemændene ved Lønningsloven af 12. Septbr.
1919. Ved Loven har Staten overtaget større
Dele af Lærerlønnen end tidligere, idet den
yder Trediedelen af Grundlønnen, samtlige
Alders- og Dyrtidstillæg samt 2/3 af
Konjunkturtillægget. I øvrigt er Lønningerne fastsat
saaledes: i Købstæder og Landkommuner med
Købstad-Skoleordning oppebærer Overlærerne
enten 5400 Kr. eller 4800 Kr. i Grundløn,
stigende hvert tredie Aar med 480 Kr. indtil
henholdsvis 6360 Kr. og 5760 Kr.; Lærerne (ogsaa
Lærerinderne) har en Begyndelsesløn paa 2820
Kr. eller 2640 Kr., der hvert tredie Aar stiger
med 360 Kr. til henholdsvis 4620 Kr. og 4440
Kr. Paa Landet har Lærerne Tjenestebolig
mod de for Tjenestemænd almindelige Fradrag.
Lønningerne udgør for Første- og Enelærere
2640 Kr. eller 2340 Kr., stigende hvert tredie
Aar med 360 Kr. til henholdsvis 4440 Kr. og
4140 Kr. Andenlærere (og Lærerinder) faar 2100
Kr., stigende hvert tredie Aar fire Gange med
300 Kr. og efter 16 Aars Forløb til 3600 Kr.;
Forskolelærerinder begynder med 1650 Kr.,
stigende hvert tredie Aar med 180 Kr. til 2550 Kr.
Til disse Lønninger kommer Sted-, Dyrtids- og
Konjunkturtillæg. Ministeriet kan godkende
højere Lønning end de nævnte, for saa vidt
vedkommende Kommune er rede til at bære
Merudgiften. Kommunerne Landet over har i meget
stor Udstrækning valgt den højeste Lønning
inden for Tjenesteklasserne, og et ikke ringe Tal
lønner Andenlærerne i en af de for
Førstelærerne bestemte Lønskalaer.
I Seminariernes Forhold er der sket
den Ændring, at Staten har 7 Seminarier; de
nytilkomne findes i Ribe, Haderslev og Tønder;
endvidere er der den 15. Apr. 1930 givet en ny
Lov om Seminarier, hvorefter Uddannelsen kan
begynde, naar Eleven er fyldt 17 Aar; den
varer 4 Aar og spaltes i de to sidste Aar i to
Retninger, en sproglig-historisk og en
matematisk-naturvidenskabelig; et fremmed Sprog er
obligatorisk.
I Sønderjylland dannes
Skolekommissionerne ved Valg af de kommunale Vælgere;
de vælger selv deres Formænd. I hvert Amt
findes et Skoleraad, bestaaende af
Amtmanden, 5 Repræsentanter for Amtsraadet samt
Amtsskolekonsulenten; Raadet bestyrer
Skolefondens Penge- og Regnskabsvæsen.
Skoledirektionen bestaar af Amtmanden som
Formand, et af Skoleraadet valgt Medlem samt
af Amtsskolekonsulenten som forretningsførende
Medlem og som kontrollerende og vejledende
Tilsyn.
Angaaende Skolesproget i de
sønderjyske Skoler er der bestemt, at der i
Købstæderne skal findes en Afdeling i Folkeskolen med
dansk og en anden med tysk Skolesprog, samt
at Forældre eller Værger har frit Valg mellem
disse to Afdelinger. Paa Landet og i Flækkerne
retter Skolesproget sig efter Folkesproget. Det
sproglige Mindretal i en Kommune kan dog,
naar det udgør 10 % af Kommunens Vælgere
med undervisningspligtige Børn, kræve
Afstemning, om Oprettelse af en Skoleafdeling med
det andet Sprog som Undervisningssprog; en
saadan Afdeling skal oprettes, hvis mindst
Femtedelen af de til Skolekommissioner
stemmeberettigede Vælgere, repræsenterende mindst
10 undervisningspligtige Børn, har stemt derfor.
— Dog kan et mindre Antal Vælgere fremsætte
Kravet, hvis de repræsenterer mindst 24
undervisningspligtige Børn. I Skoler med Dansk som
Sprog kan der indføres tvangfri Undervisning i
Tysk, ligesom der i Skoler med tysk Sprog skal
gives Undervisning i Dansk, fra hvilke Timer
Børn dog kan fritages af Skolekommissionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
