Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forældelse af Strafskyld - Forætsningsvand - Fosfatase - Fosfatgips - Fosfin - Fosforgift - Fosforpentajodid - Fosforproteiner - fosforsur Magnesia - fosforsurt Lithion - Fosforsyregødninger - Fosfortran - Fosfortribromid - Fosnes - Foss, Alexander - Foss, H. F. - Foss, J. C. - Fossano - Foster - Fosterfordrivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rettergangsskridt, hvorunder Gerningsmanden er
betegnet som sigtet for den paagældende
Forbrydelse.
F. A. S. kan imidlertid ogsaa komme til
at foreligge paa den Maade, at Tiltale ikke kan
rejses. I alle de Tilfælde, hvor Sagen er
undergivet privat Paatale (s. d.) eller almindeligvis
kun kan rejses af Anklagemyndigheden, naar
den forurettede begærer offentlig Paatale, er
der sat en bestemt Frist, inden hvilken Sagen
skal være rejst. Adgang til at paatale eller til
at fremsætte saadan Begæring om offentlig
Paatale bortfalder, naar der er gaaet 3 Maaneder,
efter at den berettigede er kommet til
Kundskab om Gerningsmanden. Er der flere af
disse, regnes Fristen særskilt for hver af dem,
dog er det, naar Fristen for at begære offentlig
Paatale er oversiddet, for saa vidt angaar een
af de skyldige, men ikke i Forhold til de
øvrige, overladt til Paatalemyndigheden at
afgøre, om en Begæring om Paatale mod disse
sidste skal tages til Følge. Adgangen til at rejse
privat Paatale eller begære offentlig Paatale
bortfalder derhos, naar der er forløbet 3
Maaneder efter den forurettedes Død.
Grunden til, at der i disse Tilfælde er fastsat
saa korte Tidsfrister, er den, at det vel er
overladt til den paagældende at afgøre, om han vil
have Sagen rejst, men at man paa den anden
Side ikke kan have, at han holder denne
Beføjelse i Baghaanden og eventuelt misbruger
den f. Eks. til Pengeafpresning eller lignende.
De i den tidligere Straffelov indeholdte
Regler om F. gjaldt direkte kun for selve
Straffeloven, og i Domspraksis blev de ikke
uden videre anset analogt anvendelige paa alle
Overtrædelser af de i specielle Love indeholdte
Straffebestemmelser, selv om Betingelserne med
Hensyn til Straffen og Fristen iøvrigt var til
Stede. Det kan vel siges, at naar der kan ske
F. ved de almindeligvis grovere Forseelser, der
omhandles i Straffeloven, synes det saa meget
naturligere, at Overtrædelser af de specielle
Love, der ofte skyldes Uagtsomhed, ogsaa
maatte forældes efter samme Regler. Forholdet
er imidlertid det, at en meget stor Del af
Overtrædelserne af disse Love, f. Eks.
Overtrædelse af Bygnings- og Brandlovgivningen,
Bogføringsloven o. l., først vil blive opdagede
efter længere Tids Forløb, og en absolut F.
vilde betyde en alvorlig Svækkelse af disse
Straffebuds Effektivitet. I andre Tilfælde
kommer denne Betragtning vel ikke til Anvendelse,
men da det ikke er muligt at opstille en
udtømmende Regel for, i hvilke Tilfælde
Straffelovens Bestemmelser skal komme til
Anvendelse paa Overtrædelse af Særlovgivningen,
bestemmes det i Straffeloven, at det, naar de
ovennævnte Betingelser for F. er til Stede,
tilkommer Retten at afgøre, om Strafansvaret skal
forældes. Unddraget herfra er dog Skatte- og
Afgiftsbesvigelser over for det Offentlige,
saafremt der ikke i Skattelovgivningen maatte
være særlig Hjemmel for F. Tidligere kendte man
ikke F., naar først Gerningsmanden havde faaet
paalagt Straffen ved Dom. Fritagelse for
Udstaaelse af Straffen kunde da kun opnaas ved
en Benaadning, men ved Spørgsmaalet om,
hvorvidt en saadan kunde gives, vilde det
naturligvis kunne have nogen Betydning, om der var
hengaaet lang Tid fra Dommens Afsigelse. Nu
har Straffeloven imidlertid indført den nye
Bestemmelse, at Adgangen til at fuldbyrde Straf
af Bøde, Hæfte eller Fængsel bortfalder efter
5 Aars Forløb, medens den ligesom den gamle
Straffelov bestemmer, at ingen Straffedom kan
fuldbyrdes efter 10 Aars Forløb uden
Justitsministeriets Paabud.
E. L-n.
Forætsningsvand, se Glyphogène.
Fosfatase, se Gæring, S. 507.
* Fosfatgips er et Affaldsprodukt fra
Fabrikationen af Dobbeltsuperfosfat. Det har været
foreslaaet til Indstrøning i Staldgødning for at
binde Ammoniaken.
A. M. S.
Fosfin. Rettelse, L. 1 f. n.: G. udgaar.
Fosforgift, se Fosforlatværge.
Fosforpentajodid, se Jodfosfor.
Fosforproteiner, se
Æggehvidestoffer.
fosforsur Magnesia, d. s. s.
Magniumfosfat.
fosforsurt Lithion, d. s. s.
Lithiumfosfat.
* Fosforsyregødninger kaldes de
Kunstgødninger, hvis væsentligste Værdistof er
Fosforsyre. Den her i Landet mest anvendte F. er
Superfosfat med et Indhold af 18—20 pCt.
vandopløselig Fosforsyre. Endvidere anvendes
Thomasslagge med ca. 12 pCt. citratopløselig
Fosforsyre samt i mindre Omfang Benmel og
Raafosfater af vekslende Indhold og
Opløselighed. I de senere Aar har et Par nye
præparerede F., Rhenaniafosfat med 22 og
Suprafosfat A med 13 pCt. citratopløselig Fosforsyre,
været under forsøgsmæsig Afprøvning, men er
ikke almindelig udbudt i Handelen endnu
(1929).
A. M. S.
* Fosfortran eller Fosforlevertran
anvendes som forebyggende Middel mod
Stivsyge til Grise og Ungkvæg.
A. M. S.
Fosfortribromid, se Fosforbromider.
Fosnes, Herred, Namdal Sorenskriveri,
Namdal Politidistrikt, Nord-Trøndelag Fylke,
(1920) 1085 Indb. Areal 588,7 km2. Antagen
Formue 1927 var 3,0 Mill. Kr. og Indtægt 522780 Kr.
M. H.
Foss, Alexander, d. 24. Novbr. 1925.
Foss, H. F., d. 15. Febr. 1922.
Foss, J. C., Musikanmelder ved »Kristeligt
Dagblad« siden 1919. Udgivet »Klassiske Sange
til Skolebrug« 1924—26. Stiftet 1918 Foreningen
»Dansk Mensuralkantori«.
A. H.
Fossano, (1925) 18504 Indb.
Foster. Rettelse, S. 569, Sp. 2. I
Underskriften til Fig. 2: A læs: B; B, C læs: A, C
Fosterfordrivelse. For F. var der i
Straffeloven af 1866 foreskrevet Straffe, som i vore
Dage findes unødvendig strenge. Spørgsmaalet
om, hvorvidt F. overhovedet bør være strafbar,
hører til de i Nutiden mest omtvistede og har
i de senere Aartier været Genstand for
bevægede Diskussioner, idet det fra forskellige
Sider hævdes med stor Styrke, at F. — i hvert
Fald under særlige Omstændigheder — bør være
tilladelig. I Overensstemmelse med den
Ændring, den almindelige Retsbevidsthed er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
