- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
393

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frontignan - Frontorden - Frosinone - Frosta - Frostburg - Frosterus-Såltin, Alexandra Teoandra - Frostspalte - Frug, S. G. - Frugthinder - Frugtknop - Frumosa - Frunze, Michael Vasilievitsch - Fry, Edward - Fryatt, Charles - Fryklund, Daniel - Frysebøsse - Frysepunktsdepression - Fryxell, E. - Fræna - Fröding, G. - Fröding, G. H. - Frøkontrol - Frølich, T. C. B. - Frørup - Frørupgaard - Frøs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Frontignan, (1921) 5283 Indb.

Frontorden, se Taktik (Søv.).

Frosinone, (1925) 13380 Indb.

Frosta, Herred, Stjør og Verdal
Sorenskriveri, Nord-Trøndelag Fylke, (1920) 2763
Indb. Antagen Indtægt 1925 var 1395000 Kr. og
Formue 5,5 Mill. Kr. (Litt.: »F. i gammel og
ny Tid. Historiske Oplysninger om Folk og
Forhold i F. i gammel Tid og ned til 1914«
[Trondhjem 1918]).
M. H.

Frostburg, (1920) 6017 Indb.

Frosterus-Såltin, Alexandra
Teoandra
, finsk Malerinde, f. 1837 i Ingå, d. 29.
Febr 1916 i Vasa, udførte adskillige Altertavler
og udstillede desuden Genrekunst; et af hendes
populæreste Arbejder blev »Hyrdedrengen«.
F.-S. er repræsenteret i Helsingfors’ Ateneum.
A. Hk.

Frostspalte, d. s. s. Frostrevne.

Frug, S. G., d. 1916.

Frugthinder, se Krybdyr, S. 780.

Frugtknop, d. s. s. Frugtøje.

Frumosa, d. s. s. Kahul.

* Frunze, Michael Vasilievitsch,
russisk Krigskommissær, f. 1885, oprindelig
Bonde. Han blev deporteret paa Grund af
Deltagelse i revolutionære Foretagender, men
kom tilbage og fik i 1918 Befalingen over én,
senere over flere Hære; han var 1920—24 i
Spidsen for de militære Styrker mod Koltshak
i Ukraine og paa Krim. Jan. 1925 overtog han
Posten som Krigskommissær efter Trotzki og
udførte et stort Arbejde for Hæren baade med
Hensyn til Uddannelse og Udrustning. Han
døde allerede 31. Oktbr. 1925.
E. C.

Fry, Edward, d. 18. Oktbr. 1918.

* Fryatt [’fra^iat] Charles, engelsk
Søkaptajn, f. 2. Decbr. 1872, førte under
Verdenskrigen Damperen »Brussels« paa Fart
mellem England og Holland toges til Fange af et
tysk Krigsskib og henrettedes 27. Jan. Juli 1915
som »Franctireur« paa Grund af et tidligere
heldigt ført Forsvar mod en tysk
Undervandsbaad.
H. J-n.

* Fryklund, Daniel, svensk
Musikforfatter, f. 4. Maj 1879 i Västerås, oprindelig
Filolog, har udfoldet en omfattende og
fortjenstfuld Virksomhed paa Instrumentforskningens
Omraade (»Svenska musikinstrument i
ütländska samlingar«, »Etymologische Studien über
Geige«, »Studien über die Pochette«, »Bidrag
till kännedom om viola d’amora« etc.).
W. B.

Frysebøsse, se Is, S. 515.

Frysepunktsdepression,
Frysepunktssænkning, se Opløsningers Teori.

Fryxell, E., d. 30. Marts 1920.

Fræna (før Frænen), Herred, Romsdal
Sorenskriveri, Møre Fylke, (1920) 3002 Indb.
Antagen Indtægt 1925 var 880000 Kr. og
Formue 3,6 Mill. Kr.
M. H.

Fröding, G. Rettelse, S. 94, Sp. 1, L. 8 f. o.:
Värmlandske læs: Värmländska — S. 94, Sp. 1,
L. 28 f. n.: gamalt læs: gammalt

Fröding, G. H., blev 1923 Dr. phil. ved
Göteborgs Højskole. Senere Værker:
»Berättelser ur Göteborgs historia«, »Dramatiska
försök«, 1—2 (1914) samt »Dagsländor och
slagdängor« (1915).
R. B-g.

Frøkontrol, d. s. s.
Frøkontrolstation.

Frølich, T. C. B., udnævntes 1921 til
Professor i Børnesygdomme ved Oslo Universitet.
Han har leveret Arbejder over Vitaminer, over
Børnetuberkulose m. m. 1924 udkom hans
»Pædiatri, en Veiledning under studiet av den
første barnealders sygdommer«.
Wt. K.

* Frørup, Stationsby,
Nyborg—Svendborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

* Frørupgaard i Tyrstrup Herred, Nordvest
for Christiansfeld. Areal 111 ha.
N. J.

* Frøs, Herred, det nordvestligste i
Haderslev Amt, grænser mod Øst for største
Delen til Gram Herred, mod Syd til
Nørre-Rangstrup Herred og mod Sydvest til
Hvid-ding Herred i Tønder Amt; i øvrigt omgives
det mod Vest, Nord og paa en kortere
Strækning mod Øst af Ribe Amt (Ribe, Malt og
Anst Herreder). Dets største Udstrækning er i
Sydsydvest—Nordnordøst 26 km og i
Østsydøst—Vestnordvest 23 km. Hele Arealet er 338.47
km2, og 1925 var der 11332 Indb. (1921: 10726,
1910: 10779), altsaa 34 pr. km2. — Herredet
hører helt til Vestlandet, men ligger for
største Delen paa Bakkeøer, hovedsagelig den
store F. Herreds eller Rødding Bakkeø, en
mindre Del mod Syd (det meste af Gram Sogn)
dog paa den mindre Nustrup Bakkeø. Det
højeste Punkt er Rangtang (81 m) i det
nordøstlige Hjørne af Gram Sogn, og mod Nord
ligger det i Egnen meget dominerende Punkt,
Kongsbjerg (68 m) Sydøst for Foldingbro.
Bakkedragene er, om end ikke særlig høje,
gennemgaaende storformede, plateauagtige og
stærkt afslebne, men som Regel ret brat
affaldende mod de omgivende »Sletter«, der
væsentlig dannes af brede Aadale. — Vandløb.
Paa Nordgrænsen løber Kongeaa, og mod Øst
danner Flads Aa og dens Tilløb Jels Aa paa
et Stykke Herredsgrænsen: paa den korte
Sydgrænse mod Nørre-Rangstrup Herred samt paa
Sydvestgrænsen mod Hvidding Herred løber
Gels Aa, som derefter forener sig med Flads
Aa og danner Ribe Aa (s. d.). Foruden disse
betydelige Aaer med deres Tilløb er der
Hjortvad Aa, som løber omtrent midt gennem
Herredet og deler den store Rødding Bakkeø i en
sydlig og en nordlig Del; Aaen er et Tilløb til
Ribe Aa og har selv flere Tilløb inden for
Herredet. — Jordbunden er, selv paa
Bakkeøerne, ret forskellig, afvekslende meget god
lermuldet og lettere sandmuldet; paa
Sletterne (hovedsagelig Aadalene) derimod som Regel
sandet; dog er der langs Vandløbene
udstrakte, til Dels kunstigt anlagte og vandede Enge.

Arealets Benyttelse. Det dyrkede
Areal, i alt 24168 ha, var 1925 anvendt
saaledes: Kornsorter til Modenhed 10407 ha (af
Vintersæden c. 1/5 Hvede), Rodfrugter 3185 ha,
andre Høstafgrøder 188 ha. Brak 433 ha,
Grønfoder, Græsning og Høslæt 9955 ha; desuden
var til Høslæt uden for Agermarken 2334 ha.
Af det øvrige Areal var ved den fuldstændige
Optælling 1920: 407 ha Haver, Planteskoler, Hegn
o. l., 73 ha Mose til Tørveskær, 2110 ha Skov og
Plantage, 1041 ha Hede og Lyngbakker, 933 ha
Vej, Jernbane, Byggepladser o. l., 144 ha
udyrkelig Grund og 152 ha Vandareal. — Af de
vigtigste Husdyr fandtes der 1925: 3122

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free