- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
395

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fur - Furðurstrandir - Fure - Firetandede Slanger - Furland - Furnes - Furnes - Furnes-Ambacht-Kvæg - Furness - Furse, Charles Wellington - Furtwängler, Wilhelm - Furu, O. A. - Furuhjelm, Erik - Furuhjelm, R. - Fusa - Fusarioser - Fuscaldo - Fusinato, G. - Fusi-no-jama - Fusi Yama - Futuna - Futuna - Fyldningskoefficient - Fyldort - Fyle - Fylke - Fylkesingeniører - Fylkesmand - Fylkesting - Fyn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sydside; ligeledes har et Selskab erhvervet
Molerlejer ved Færker Odde og bygget
Udskibningsbro i Færker Vig.
M. S.

Furðurstrandir, se Vinland.

Fure (norsk), d. s. s. Fyr.

Firetandede Slanger, se Slanger.

Furland, d. s. s. Fur.

Furnes, (1921) 7533 Indb.

Furnes, Herred, Nord-Hedmark
Sorenskriveri, Hamar Politidistrikt, Hedmark Fylke,
(1920) 4349 Indb. Antagen Formue 1927 var 16,1
Mill. Kr. og Indtægt 3,5 Mill. Kr.
M. H.

Furnes-Ambacht-Kvæg, se
Kvægracer, S. 62.

* Furness [fə.nis], Caroline Ellen,
amerikansk Astronom, f. 24. Juni 1869 i
Cleveland, Ohio, studerede ved Vassar College og tog
Doktorgraden 1900 ved Columbia-Universitetet,
arbejdede senere paa Yerkes-Observatoriet og
hos Kapteyn i Groningen, Assistent ved
Observatoriet i Vassar College, Poughkeepsie,
1903—11 og Professor og Direktør for samme 1911.
F. har bl. a. beskæftiget sig med Studiet af
variable Stjerner og har herom publiceret
Introduction to the Study of Variable Stars
(Boston 1915). I Publications of the Vassar College
Observatory
Nos. 1, 2, 3 har F. offentliggjort
tre Stjernekataloger, de to første over Stjerner
inden for 2 Grader fra Nordpolen, og den
sidste over Observationer af variable Stjerner,
udført i Aarene 1901—02 under Ledelse af den
daværende Direktør Mary W. Whitney.
J. M. V. H.

* Furse [fə.s], Charles Wellington,
engelsk Maler, f. 13. Jan. 1868 i Staines ved
Windsor, d. 16. Okt. 1904 i London. F. studerede
under Legros paa Slade-Skolen, paa Académie
Julian i Paris, hvor han paavirkedes af Sargent’s
Kunst, og under P. Brown i London. Han viste
sig hurtigt som et betydeligt Talent (om end
af eklektisk Art) og udmærkede sig særlig i
Portrætfaget, men en snigende Sygdom, som
han søgte Helbredelse for i Sydafrika og i
Davos, afbrød hurtig hans Livsbane. Kendte
Værker bl. a.: »Hjem fra Ridtet« i
Tate-Galleriet (London), hvor han er fyldig repræsenteret
(Lord Roberts m. m.), Sir Charles Nairne
(Woolwichs Militærakademi). For Liverpools
Raadhus malede han Vægbilleder 1899—1902.
A. Hk.

* Furtwängler, Wilhelm, tysk Musiker,
f. 25. Jan. 1886, Søn af den kendte Arkæolog
Adolf F. (s. d.), uddannede sig fra ung af
som Orkesterdirigent under Schillings, Mottl
o. fl. og beklædte forskellige
Opera-Kapelmesterpladser (Lübeck, Mannheim o. s. v.),
indtil han 1920 blev Dirigent af
Berliner-Operaens Symfonikoncerter og senere skiftevis i
Leipzigs Gewandthaus, af philharmonisk
Orkester i New York og fra 1925 af Berliner
Philharmonikerne. F., der er en af Tysklands
ypperste Dirigenter, har foretaget talrige
Koncertrejser (bl. a. flere Gange til Kjøbenhavn).
W. B.

Furu, O. A., tog 1918 Afsked som Amtmand
i Akershus og døde i Oslo 28. Novbr. 1925.
Wt. K.

* Furuhjelm, Erik, finsk Musiker og
Musikforfatter, f. 6. Juli 1883 i Helsingfors,
studerede i Wien, München og Paris og blev 1909
Teorilærer ved Musikinstituttet i Helsingfors;
han har skrevet Symfoni, Violinkoncert og
Kammermusik og virket som Kritiker og
Forfatter (bl. a. 1916 en Biografi af J. Sibelius).
W. B.

Furuhjelm, R., Medlem af den finske
Landdag, har sammen med A. S. Donner (s. d.)
udsendt Catalogue photographique du ciel, Zone de
Helsingfors
, Tome V (1924) og I (1925 og 1927).
F. har desuden publiceret Recherches sur les
mouvements propres des étoiles dans la zone
photographique de Helsingfors
, II (1926), i
hvilken der findes en Apexbestemmelse til
α = 293°, δ = + 13°, der stemmer godt med
tidligere fundne. Fra 1920 er F. finsk
Redaktør af »Nordisk Astronomisk Tidsskrift«.
J. M. V. H.

Fusa, Herred, Midhordland
Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland Fylke,
(1920) 1291 Indb. Antagen Formue 1927 var 2,9
Mill. Kr. og Indtægt 641344 Kr.
M. H.

Fusarioser, se Slimskimmel.

Fuscaldo, (1925) 9883 Indb.

Fusinato, G., d. 23. Septbr. 1914.

Fusi-no-jama, d. s. s. Fusijama.

Fusi Yama, d. s. s. Fusijama.

Futuna, se Ny-Hebriderne.

Futuna, se Horne Øer læs: se Hoorne
Øer


* Fyldningskoefficient. I Kornhandelen
spiller Kvalitetsvægten — Vægten af 1 hl Korn
— en vigtig Rolle, og den udfindes som Regel
ved, at man vejer en Brøkdel af en hl paa en
lille Vægt af særlig Konstruktion. Nu vil 1 hl
Korn imidlertid have større Tæthed end den
mindre Prøve, og for at komme til Vægten af
1 hl Korn maa man da anvende en Faktor,
den saakaldte F., der er forskellig for hver
Kornsort.
J. Th.

Fyldort, se Grubedrift, S. 169.

Fyle, se Attike.

Fylke er ifølge Lov 14. Aug. 1918 i Norge
Inddelingsnavn i Stedet for Amt. Samtidig blev
de fleste F.’s Navne forandret. Fylkerne er
følgende 20:

Østfold, Akershus, Oslo By, Hedmark, Opland,
Buskerud, Vestfold, Telemark, Aust-Agder.
Vest-Agder, Rogaland, Hordaland. Bergen By,
Sogn og Fjordane, Møre, Sør-Trøndelag,
Nord-Trøndelag, Nordland, Troms og Finmark.
K. Ø.

Fylkesingeniører (tidligere Amtsingeniører)
er i Norge Fællesbetegnelsen for de
Overingeniører og Afdelingsingeniører, som er ansat
i det kombinerede Styre for Statens og
Fylkernes Vejvæsen.
K. Ø.

Fylkesmand (tidligere Amtmand), se
Norge, Bind XVIII, S. 74.

Fylkesting (tidligere Amtsformandskab), se
Kommunestyrelse, Bind XIV, S. 370.

Fyn. Selve Øen har et Areal af 2983,43 km2,
og 1925 fandtes her 298721 Indb. (1921: 285769),
altsaa 100 pr. km2. — Hele den fynske
Øgruppe er 3476,20 km2 med 339654 Indb. (1925),
1921: 326638; heraf Landdistrikterne 3402,62 km2
med 232684 (1925), 1921: 223318.
Befolkningstætheden er saaledes for Gruppen som Helhed 98
og i Landdistrikterne 68 pr. km2. I det
efterfølgende behandles ogsaa hele Øgruppen
samlet. — Arealets Benyttelse. Det
dyrkede Areal var 1927 2683 km2, og, angivet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free