- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
419

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerhard, Hubert - Gerhardi, William - Gering, H. - Geringere - Gerle, Aron - Gerlsdorfer Spitze - Germanicopolis - Germanistik - Germen - germinativ - Germiston - Gernentztag - Gernerius - Gerok - Gerona - Gerry, Elbridge - Gers - Gersdorf - Gersonides - Gerster, E. - Gersung, R. - Gertrudsfugl - Gertz, M. Cl. - Gervais, A. A. - Gerzeh - Gescheigeschütz - Geschwornere - Geseke - Ges-Folk - Gessenay - Gestrikland - Gesualdo - Gettefloden - Gettysburg - Getz, A. - Gewalthaufen - Gevelsberg - Geværgranat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


* Gerhard, Hubert, nederlandsk (tysk)
Billedhugger, fra Slutningen af 16.
Aarhundrede, d. 1620 i München, stammende fra
Amsterdam, oplært i Italien (Firenze), omtrent 1581
virkende i Augsburg, fik banebrydende
Betydning for sydtysk Skulptur; han omplantede
Giovanni da Bologna’s Kunst i tysk Jord, men
gav den her tysk Præg. Til hans kendteste
Værker hører Bronzegruppen »Mars og Venus«
(c. 1584 for Fugger’s Schloss Kirchheim, nu i
det bayerske Nationalmuseum), Augsburgs
Augustus-Brunnen (en fri og selvstændig Kopi af
Fontana del Nettuno i Bologna), den berømte
Ærkeengel Michael i Nichen ved
Michaels-Kirken i München o. m. a.
A. Hk.

* Gerhardi [dзə’ra.ədi], William, engelsk
Forfatter; f. 22. Novbr. 1895 i Petrograd,
hvor hans Fader ejede en Bomuldsfabrik;
gik i Skole i Petrograd, men studerede i
Oxford. Deltog i Verdenskrigen og opnaaede
Rang af Kaptajn. Flere af hans Bøger skildrer
Russere (f. Eks. Futility [1922]). Hans Stil er
urolig og flimrende, hans Satire skarp. Andre
Værker: The Polyglots (1925), A Bad End
(1926), Jazz and Jasper (1927). Har ogsaa
skrevet en Bog om Tscheckov (1923), et Skuespil og
en Samling short-stories.
E. B.

Gering, H., d. 3. Febr. 1925. Foruden den
udførlige Ordbog til Eddadigtene:
»Vollständiges Wörterbuch« (1903) havde han inden sin
Død naaet at forfatte en udførlig Kommentar
til Digtene, hvoraf første Halvdel er
udkommet efter hans Død (1927) som 3. Bind af hans
og Symon’s store Edda-Udgave.
F. J.

Geringere, se Kingani.

* Gerle [jærlə], Aron, svensk Maler, f. 19.
Novbr. 1860 i Ör (Äfsbergs län), uddannet
paa Kunstnerforbundets Skole i Stockholm
1892—96, har malet Portrætter (Ahlgrenson,
1899, Stockholms Nationalmuseum) og
Landskaber (ofte med Motiver fra det gamle
Stockholm); ogsaa udmærkede Landskabstegninger
i Kul (Stockholms og Göteborgs Museer).
A. Hk.

Gerlsdorfer Spitze, se Karpatherne,
S. 625 og Tschekkoslovakiet, S. 867.

Germanicopolis, se Paflagonien.

Germanistik, d. s. s. germansk
Filologi
.

Germen, se Germand.

germinativ, se Væv.

Germiston, se Transvaal, S. 698.

Gernentztag, se Straatage.

Gernerius, d. s. s. Irnerius.

Gerok, tysk General, se
Verdenskrigen, S. 813.

Gerona, Provins, 325619 Indb. (1920)
eller 56 pr. km2. Hovedstaden G. har
17691 Indb. (1920).
W. P.

* Gerry [’gæri], Elbridge,
nordamerikansk Politiker, f. 17. Juli 1741, d. 23. Novbr.
1814 i Washington, var 1787 Medlem af det
grundlovgivende Kammer i Philadelphia,
bekæmpede Centraliseringstendenserne og derfor
selve Forfatningens Vedtagelse, 1797
Udsending til Frankrig, 1810—12 Guvernør i
Massachusetts.
H. J-n.

Gers, Departement, med 196419 Indb.
(1926), deles i 3 Arrondissementer: Auch,
Condom og Mirande (29 Kantoner og 466
Kommuner).
W. P.

Gersdorf, 1) (1925) 11076 Indb.

Gersonides. Rettelse, L. 4 f. o.: Ibn Rushd
læs: Ibn-Roschd

Gerster, E., d. 20. Aug. 1920 i Bologna.

Gersung, R., d. 31. Oktbr. 1924 i Wien.

Gertrudsfugl, se Spætter.

Gertz, M. Cl. Fik afsluttet Udgaven af
Scriptores minores historiæ Danicæ (1922),
samt udgivet: »Gravskrifterne over Kong
Valdemar I«, (1921); »Kommentar til Læsebog i
Middelalders Latin« (1924). — Oversat:
Aristofanes’ »Acharnerne« (1916), Homer’s
»Iliade« (1923), Seneca’s Breve og andre Skrifter
til Lucilius (2 Bind, 1927). - Skrevet Hellas’
Historie til 403 i »Folkenes Historie«. Død 20.
Apr. 1929.
A. B. D.

Gervais, A. A., d. 19. Marts 1921.

Gerzeh, se ægyptisk Arkæologi.

Gescheigeschütz, se hurtigskydende
Skyts
.

Geschwornere, se
Bjergembedsmænd.

Geseke, (1927) 6332 Indb.

Ges-Folk, se Brasilien, S. 876.

Gessenay, d. s. s. Saanen.

Gestrikland (Gästrikland), 4600 km2,
hvoraf 4182 km2 Land. (1927) 112823 Indb., 27
pr. km2.
M. H-n.

Gesualdo, Fyrste af Venosa, se
Italien, S. 683.

Gettefloden, se Verdenskrigen, S.
777, 787.

Gettysburg, (1920) 4439 Indb.

Getz, A., d. i Aug. 1922.

Gewalthaufen, se Infanteri, S. 365.

Gevelsberg, (1925) 20515 Indb.

Geværgranat. Brugen heraf udvikledes
stærkt under Verdenskrigen 1914—18, i
hvilken Stillingskampene krævede, at Infanteristen
raadede over Vaaben til Bekæmpelse af
Tropper, der var dækket i Skyttegravene. De
oprindelige G., der var forsynet med en
Styrestang, som blev stukket ned i Geværløbet fra
Mundingen, blev hurtigt afløst af cylindriske
Granater (uden Styrestang), der anbragtes i
et til Geværmundingen fastgjort
Granatbæger (se Fig., der viser den danske 51 mm
G. M. 1923). G. blev enten udskudt ved Hjælp
af en skarp Geværpatron — og havde i saa
Fald en central Gennemboring til Passage af
Geværprojektilet — eller (som hos os) af en
løs Geværpatron, i hvilket Fald det centrale
Hul i Granaten enten ikke findes eller er
lukket med en Plade, saaledes at Krudtgassen faar
fuld Virkning paa Projektilet samtidig med, at
det centrale Hul giver Sikkerhed imod utidig
Sprængning af G. for det Tilfælde, at denne af
en Fejltagelse skulde blive udskudt med en
skarp Patron. G. indeholder en Tidssats, der i
Skudafgangen tændes af den brændende
Krudtgas, og som forbrænder i Løbet af c. 10
Sekunder, hvorefter Ilden overføres til en
Tændpatron, der bringer Granaten til Detonation.
Denne sker som Regel umiddelbart, inden
Granaten naar Jorden. En G. vejer c. 1/2 kg og
indeholder c. 50 g brisant Sprængstof (hos os
Trinitrotoluol). Maksimumskastevidden er c.
200 m, men der arbejdes mange Steder paa at
forøge denne til 3 à 400 m. Dette frembyder
imidlertid den Vanskelighed, at almindelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free