Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Groblad - Grodno - Grodzisko - Groener, Wilhelm - Groenlo - Grogan, E. S. - Groix - Gronau - Grong - Grong - Groningen - Groot, J. J. M. de - Gropius, Walter - Gros - Grosch, H. A. - Grosregistertonnage - Gross, C. - Gross, George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Groblad, se Vejbred.
Grodno, tidligere russisk Guvernement; nu
fordelt mellem de polske Wojwodier Polesiè,
Nowogrodek og Bialystok. G. er en Del af det
Omraade, som Litauen trods Mæglingsforsøg
fra Folkenes Forbund og trods
Ambassadørkonferencens Bestemmelser gør Fordring paa.
Byen G. (litauisk Gardinas) har (1921)
35148 Indb. og ligger i Wojwodiet Bialystok,
Knudepunkt paa Banen Wilno—Warszawa og
siden 1911 stærkt befæstet. Under
Verdenskrigen Støttepunkt for Njemenliniens venstre Fløj.
2. Septbr. 1915 indtaget af Tyskerne.
M. H-n.
Grodzisko, d. s. s. Grätz.
* Groener [grø.nər], Wilhelm, tysk
General, f. 22. Novbr. 1867, blev 1886 Officer i
Fodfolket. G., der var Oberst, overtog ved
Verdenskrigens Udbrud Posten som Chef for
Feltjernbanevæsenet og ledede fremragende alle
Transporter under Mobiliseringen, Opmarchen
og Operationerne. 1915 blev han Generalmajor
og 1916 Chef for det nyoprettede
»Kriegsernährungsamt«. 1917 Generalløjtnant og
Divisionschef, senere Fører for Armékorps paa
Vestfronten. 1918 blev han forsat til Østfronten,
hvor han blev Generalstabschef ved »Gruppe
Eichhorn«.
Da Ludendorff i Oktbr 1918 tog sin Afsked
som 1. Generalkvartermester, blev han afløst
af G., der kom til at lede Tilbagetoget fra
Frankrig. Han afgik fra Tjeneste Decbr. 1919
og var 1920—23 Minister for
Kommunikationerne. G. blev slet omtalt for sit Forhold over
for Kejseren ved dennes Abdikation; han
forlangte at komme for en Æresret, der frikendte
ham. Jan. 1928 blev G. Rigsværnsminister efter
Dr. Gessler. G. har skrevet »Der Weltkrieg und
seine Probleme« (1920). Se
Verdenskrigen, S. 832.
E. C.
Groenlo, (1921) 3707 Indb.
Grogan, E. S., deltog i Verdenskrigen som
Officer i den østafrikanske Hærstyrke. Er
Medlem af den lovgivende Forsamling i Nairobi
(Kenya Colony).
C. A.
Groix, (1926) 5117 Indb.
Gronau, (1925) 14190 Indb.
Grong, Herred, Namdal Sorenskriveri,
Nord-Trøndelag Fylke, (1920) 1272 Indb.
Harran, Namskogen og Røyrvik blev 5. Jan. 1923
udskilt fra G. som egne Herreder. (Litt.:
J. Urstad, »Eit og anna fraa G.« [Levanger
1905]).
M. H.
Grong, Kobbergruber, G. Herred, ligger ved
nordvestre Ende (Gjersvika) af Søen Limingen.
Kørevej fører til Brekkvasselva i Namdalen (30
km). G. blev indkøbt af Staten i 1918 af
Gunnar Knudsen’s Regering for 10,5 Mill. Kr., en
omdisputeret Disposition. G. blev nedlagt 1928.
(Litt.: I. H. L. Vogt, »G. Gruberne og
Nordlandsbanen« [Oslo 1915]).
M. H.
Groningen, 1) Provins, (1930) 391416
Indb. 2) Byen har (1926) 99587 Indb. og blev
1925 anløbet af 232 søgaaende Skibe med 28000
Reg.-Tons. Universitetet (Rijks-Universiteit-Te
G.) havde 1927 1021 Studerende, 50 Professorer,
13 Docenter og 9 Lektorer. I
Universitetsbibloteket findes 185000 Bind. G. er Sæde for det i
1914 oprettede Internationale Bodenkundliche
(Pedologische) Gesellschaft.
M. H-n.
Groot, J. J. M. de, d. 24. Septbr. 1921.
* Gropius, Walter, tysk Arkitekt, f. 1883
i Berlin. G. har fra 1910 virket som
selvstændig Arkitekt. I 1914 var han Arkitekt for en
Række store Kontorbygninger, Fabriksanlæg og
Maskinhaller til Werkbunds-Udstillingen i Köln.
De vakte megen Opsigt ved deres knappe
Udformning og især ved Anvendelsen af enorme
Staalvinduesflader, ikke blot som Arkitekturled,
men ogsaa som Begrænsning af Rum og
Trapper. Siden da har han været en af Førerne i
moderne tysk Arkitektur. I 1923 begyndte han en
ny Skole for Bygningskunst og anden anvendt
Kunst, »Bauhaus Weimar«, hvor der
undervistes efter helt nye radikale Principper. Fra
1925—28 var han Leder af »Bauhaus Dessau«,
der fortsatte den samme Linie. Han har særlig
beskæftiget sig med Fremstillingen af billige
Arbejderboliger paa fabriksmæssig Maade. Hans
Hovedarbejder er Stadtteatret i Jena,
Skolebygninger og Lærerboliger for Bauhaus, Dessau
(1926), Arbejderboliger i Kolonien
Dessau-Törten (1926—27). Litterære Arbejder:
»Internationale Architektur« (München 1925);
»Staatliches Bauhaus in Weimar 1919—23«; »Neue
Arbeiten der Bauhaus Werkstätten« (München
1927).
S. E. R.
Gros, se Taft.
Grosch, H. A. I 1919 stiftede han
»Foreningen til Kunstindustrimuseets Venner« med 43
livsvarige Medlemmer med et samlet Beløb af
250000 Kr. og 56 aarlig betalende med et
samlet Kontingent af 18800 Kr. Han har ogsaa
skænket Museet et Fond paa 50000 Kr. til det
norske Kunsthaandværks Fremme. G. udgav i
Oslo 1928 et Værk om Farbroderen Arkitekt G.
Bogen er skrevet af A. Bugge, »Arkitekten,
Statskonduktør Chr. H. Grosch. Hans slekt,
hans liv, hans verk«. G. døde 11. Febr. 1929.
M. H.
Grosregistertonnage, d. s. s.
Grostonnage.
Gross, C., d. 9. Decbr 1909.
* Gross [gro.s], George, tysk Tegner,
Grafiker og Maler, f. 26. Juli 1893 i Berlin. G.
begyndte med futuristiske Malerier,
»Liebeskranke« (1916), »Der Abenteurer« (1919), og
Tegninger og naaede Berømmelsen, da han
udgav sine satirisk ætsende Tegninger, som ud
fra et Proletarsynspunkt haaner Militærvæsen,
Kirken, Kapitalisme og Bourgeoisiets hykleriske
Væsen, en Kunst af agitatorisk kras Realisme,
ikke artistisk udsmykkende, men ubarmhjertig
ligetil i dens kyniske og ofte æklende
Fremstilling af Last og Elendighed; derfor ofte paa
Kant med Politi og Domstol (for Blasfemi og
Pornografi). G. har virket som Medarbejder
bl. a. ved de satiriske Tidsskrifter »Die Pleite«,
»Der blutige Ernst« og »Der Gegner«. Der er
udkommet en Række »G. G. Mappen« med
Litografier (bl. a. »Gott mit uns« — mod
Militarismen, Ecce Homo og »Hintergrund«, der
indbragte Tegner og Forlag en større Bøde for
Fornærmelse mod Kirken); 1925 (Dresden)
udkom »Der Spiesser-Spiegel, mit einer
Selbstdarstellung des Künstlers«. G. har ogsaa virket
som Illustrator (en Digtsamling af O. Kanehl
med femten Tegninger af G. blev beslaglagt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
