Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordkyst samt som Leder af to Ekspeditioner i
1926—27 og 1929 foretaget geologiske
Undersøgelser paa Kysten Nord for Scoresbysund. Dr.
phil. Poul Nørlund har i 1921 og 1926 foretaget
arkæologiske Undersøgelser i Julianehaabs
Distrikt, hovedsagelig vedrørende de gamle
Nordboruiner.
Magister Alwin Petersen har i 1927—29
foretaget zoologiske Undersøgelser i
Scoresbysund-Distriktet, og Dr. Terkel Mathiassen har i 1929
foretaget arkæologiske Undersøgelser i
Uperniviks Distrikt.
Ministeriets Udvalg for videnskabelige
Undersøgelser i G. har paabegyndt en detailleret
Opmaaling og Kortlægning af Landet, hvilket
Arbejde vil strække sig over en lang Aarrække.
En Ekspedition med S/S »Godthaab« under
Ledelse af Kaptajn E. Riis-Carstensen har i
Sommeren 1928 foretaget videnskabelige
Undersøgelser i Havet Vest for G.
En tysk Ekspedition under Ledelse af
Professor Alfr. Wegener har i 1929 foretaget
forberedende Undersøgelser i Nordgrønland i
Anledning af en planlagt Ekspedition 1930, og en
tysk Ekspedition under Ledelse af Dr. H. K. E.
Krueger har i 1929 foretaget geologiske
Undersøgelser i Nordgrønland.
En amerikansk Ekspedition under Ledelse af
Professor Hobbs har i 1927—29 foretaget
meteorologiske Undersøgelser fra en Station i
Søndre Strømfjord.
A. P. Olsen.
G.’s Dyreverden. Af Isbjørne er der i
de sidste 5 Aar gennemsnitlig aarlig nedlagt i
Uperniviks Distrikt 17, i Julianehaabs Distrikt
32, i Angmagssalik 100 og ved Scoresbysund
115. Af indførte Pattedyr er Faaret nu af
Vigtighed, der er for Tiden i Julianehaabs Distrikt
c. 3000 Moderdyr foruden Lam. Hvad Hvalerne
angaar, driver G.’s Styrelse fra og med 1926
Hvalfangst med en moderne Hvalbaad; det
første Aar blev der skudt 9 Kaskelotter, 2
Blaa-hvaler, 24 Rørhvaler og 12 Pukkelhvaler, i 1927
2 Kaskelotter, 7 Blaahvaler, 22 Rørhvaler og 9
Pukkelhvaler. Af Fuglene er Ederfuglen, der
hidtil ikke var fredet, nu fredet fra 1. Juni —
31. Aug. Krebsdyrfaunaen tæller nu 742 Arter,
heraf er 44 Decapoder og 381 Ringkrebs; af
disse sidste er 232 Amfipoder, 94 Isopoder og
55 Tanaider; af Copepoder findes 142 Arter,
dels fritlevende, dels snyltende. Af Pighudene
er den i Danmark almindelige Søstjerneart
Asterias rubens, der hidtil ikke var kendt fra
G., nu fundet i Godthaabsfjorden og ikke
ualmindelig; den menes dog ikke at være overset
hidtil, men er snarere tilfældig indført til
Landet. (Litt.: Ad. S. Jensen, »G.’s Fauna«
[Kjøbenhavns Universitets Festskrift. 1928]).
Will. Lundbeck.
G.’s Planteverden. I det sidste Aarti
er det nordligste G. blevet undersøgt ved Knud
Rasmussen’s Thule - Ekspedition og Lauge
Koch’s Jubilæums-Ekspedition, og endvidere
har adskillige andre Rejser bl. a. af Magister
M. P. Porsild og hans Sønner forøget vort
Kendskab til forskellige Dele af Vestkysten,
saaledes at den floristiske Side og vor Viden
om G.’s Plantevækst, for de højere Planters
Vedkommende, har naaet en naturlig
Afslutning. Tallet af højere Planter angives nu at
være 390 Arter (Blomsterplanter og
Karsporeplanter). Selv den ugæstfri Nordkyst har vist
sig at have en ikke helt ringe Flora (77 Arter).
Af de 390 Arter anser Ostenfeld (1926) 50
for at være indvandrede til G. ved de gamle
Nordboers Hjælp. I øvrigt inddeler han G. i 14
plantegeografiske Distrikter, 6 paa Vestkysten
og 6 paa Østkysten, 1 omfattende Nordkysten
og 1 det sydligste af Landet; det sidste
nærmest svarende til Julianehaabsdistriktet, og
dette er det planterigeste. I Overensstemmelse
med Vestkystens mere beskyttede Beliggenhed
og mere isfri Land er Floraen betydeligt rigere
der end paa Østkysten. 134 Arter findes kun
paa Vestkysten inklusive det sydligste Distrikt,
ikke paa Østkysten; medens denne kun har 9
Arter, der mangler paa Vestkysten. Arterne
deles i 3 plantegeografiske Typer: højarktiske,
almindelige arktiske og subarktisk-boreale (d.
v. s. sydlige) Typer, i Overensstemmelse med
deres Fordeling i G. og andetsteds; endvidere
i 8 geografiske Kategorier, efter som de er
fundne i Nordamerika, men ikke i Europa, eller
paa begge Kontinenter, eller i Europa, men
ikke i Nordamerika o. s. v. Det viser sig,
at Antallet af højarktiske Typer aftager jævnt
fra Nord mod Syd og omvendt Antallet af
sydlige Typer tiltager fra Nord mod Syd; den
almindelige arktiske Type har sit Maksimum
paa Østkysten mellem c. 68° og 72° nordlig
Bredde og paa Vestkysten mellem c. 69° og 75°
nordlig Bredde. De endemiske Arter er meget
faa: 7 Arter, som alle tilhører saakaldte
kritiske Slægter, det vil sige Slægter, der er i
livlig Artdannelse i Nutiden, og det er
sandsynligt, at i alt Fald 3 af dem er udviklede,
efter at Nordboerne har koloniseret G., idet
de tilhører Artsgrupper, som hører hjemme paa
den skandinaviske Halvø; de er saaledes højst
900 Aar gamle.
Foruden de 50 Arter, som er kommet ind med
Nordboerne, er blot 24 Arter af sikker
europæisk Oprindelse, c. 60 kan antages at have
overlevet Istiden i G. selv, Resten, det vil sige
250 Arter, er rimeligvis indvandret til G. fra
Nordamerika.
Indvandringen er sket ved Hjælp af Vind,
Fugle, Vand (d. v. s. mest Is), fraset
Nordboplanterne, og det er ikke nødvendigt at antage
nogen postglacial Landforbindelse med Island.
Vigtigst har uden Tvivl Vinden været. Mod
Nord er der i Smith Sund og Kennedy Kanal
kun kort Afstand til Ellermere Land, og her
har utvivlsomt været en Indvandringsvej, som
dog har været mere benyttet i den postglaciale
Varmeperiode. Mod Nordøst er nogle faa Arter
indvandret fra Spitsbergen. Længere sydpaa
er et vigtigt Indvandringsomraade omkring
Holstensborg, hvor Baffins Land ikke er fjernt.
Paa Østkysten er der tydelige Spor af
Indvandring fra Island til Angmagssalik Egnen.
Endelig er der en Indvandring til det sydligste
Parti, fra Labrador. Fra de nordlige
Indvandringsegne har Vindtransport over Isen om
Vinteren været særlig virksom. (Litt: En
Række floristisk-systematiske Arbejder af M. P.
Porsild og C. Ostenfeld i »Meddelelser
om G.« og The Flora of Greenland and its
Origin i »Videnskabernes Selskabs Biologiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
