- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
483

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hergesheimer, Joseph - Hergiswil-Søen - Heribert-Nilsson, N. - Herjedalen - Herkimer - Herlev - Herlufmagle - Herløv - Hermann - Hermanson, R. F. - Hermansson, H. - Hermannstadt - Hermant, A. - Hermelin - Hermupolis - Hernani - Herne - Herne Bay - Herning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pennys [1917], Java Head [1919], og finder en
særlig Glæde ved Beskrivelsen af gamle
Dragter og Møbler. Det er dog ikke altid lykkedes
ham at undgaa det similiagtige, specielt ikke,
hvor han er mest enthusiastisk i sin Skildring
af svundne Tider. Hans to betydeligste
Romaner: Linda Condon (1919) og Cytherea (1922)
skildrer da ogsaa moderne Mennesker, og det
er her lykkedes ham i højere Grad at skabe en
Atmosfære (af særpræget erotisk Stemning)
end i de før nævnte Bøger. Særlig Cytherea,
der skildrer en midaldrende Mands pludselige
Forelskelse i en jævnaldrende Kvinde, indtager
baade ved sin kultiverede, rolige Stil og sin
fine psykologiske Forstaaelse en høj Plads
inden for moderne amerikansk Romankunst.
Andre Værker: The Bright Shawl (1922), oversat
til Dansk, Balisand (1924), Quiel Cities (1929).
E. B.

Hergiswil-Søen, se
Vierwaldstätter-Søen.

Heribert-Nilsson, N., har faaet Titel af
Professor og er siden 1928 ansat ved Statens
Forsøgsvæsen i Stockholm.
C. H. O.

Herjedalen, (1928) 14533 Indb., 1,2 pr. km2.

Herkimer, (1920) 10453 Indb.

Herlev, Sogne- og Stationsby, havde 1925
1327 Indb. (1921: 814). Af Tilføjelser skal
nævnes: Der er Præstebolig, Lægebolig,
Postekspedition, Telegraf- og Telefonstation.
Endvidere er der af K. F. U. K. oprettet et
Pigehjem; for Skolevæsenet er der indført
Købstadordning, og i Kommunen er der indlagt Vand,
Gas og elektrisk Lys. — H. Sogn er 1921
udskilt som eget Sognekald fra sin tidligere
kirkelige Forbindelse med Gladsakse Sogn.
M. S.

* Herlufmagle, Stationsby,
Ringsted—Næstved Banen, 450 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

* Herløv, Stationsby,
København—Frederikssund-Banen, 1327 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Hermann (egl. Georg Borchardt) har
yderligere bl. a. udgivet Skuespillet »Mein
Nachbar Ameise« (1917) samt Romanen »Träume
der Ellen Stein« (1928).
C. B-s.

Hermanson, R. F., d. 10. Decbr 1928. Af
Værker kan endvidere nævnes: »I Ålandsfrågan«
(1920), »Den svenska frågan i Finland« (1921).

Hermansson, H., var et Aar (1925—26)
Forstander for den Arnamagnæanske
Haandskriftsamling. Af Islandica er nu udkommet
18. Aargang. Sidste Aargang indeholder Sir
Joseph Bank’s Breve angaaende Island.
B. Th. M.

Hermannstadt (rumænsk Sibiu, ungarsk
Nagyszeben), By i Landskabet Ardeal
(tidligere Siebenbürgen) i Rumænien, har 45000
Indb. (1925), heraf 23000 Tyskere, 18000
Rumænere og 4000 Magyarer (Garnisonen ikke
medregnet). — Ved H. blev den rumænske Hær
slaaet af Falkenhayn (26.—29. Septbr 1916).
W. P.

Hermant, A., har efter Krigen gjort en
bemærkelsesværdig Drejning over mod den
højere Psykologi: Le Cycle de Lord Chelsea, 4
Bind (1923), viser ham som talentfuld Elev af
Freud. Endvidere maa nævnes Camille aux
Cheveux courts
(1927). H. er en af de mange
franske Forfattere, for hvem Verdenskrigen
betød en Impuls til at tage saavel Kunsten som
Livet alvorligere. (Litt: Peltier, A. H.
[1924]).
F. S.

* Hermelin [’hiærməli.n], 1) Olof, svensk
Maler, f. 8. Febr 1827 i Säby, d. 3. Decbr
1913 i Stocksund, uddannet i Stockholm og i
Paris, malede med Virtuositet Landskaber (især
Foraarsbilleder), ofte udstillede i Danmark.
Hans Kunst ses bl. a. i Stockholms
Nationalmuseum og i Göteborg Museum. 2) Sønnen
Olof Tryggve, f. 3. Aug. 1856, har ogsaa
virket som Landskabsmaler (særlig i
Vandfarve).
A. Hk.

Hermupolis, (1923) 24081 Indb.

Hernani, (1921) 5405 Indb.

Herne, (1927) 68249 Indb.

Herne Bay, (1927) 11140 Indb.

Herning, Købstad, havde 1929 10168 Indb.
(1925: 9647); den har henimod 70 Gader, et
Torv og en Markedsplads. Af de mange andre
Tilføjelser, der kunde gøres angaaende
denne nye stærkt fremadskridende By, skal
nævnes: Sognekirken benyttes ogsaa af
Valgmenigheden (den nedbrudte gamle Kirke laa
vestlig i Byen og ikke paa den nuværendes
Plads). Det kommunale Skolevæsen omfatter
Folkeskolen i 3 Skolebygninger, opførte
henholdsvis 1918, 1922 og 1926 med tilsammen 32
Klasseværelser, og den højere Almenskole med
Mellem- og Realskole, oprettet 1908, samt
Gymnasium, oprettet 1921, med nysproglig Linie
(1928 er ogsaa vedtaget Oprettelse af en
matematisk-naturvidenskabelig Linie). Endvidere er
der Friskole (Valgmenighedens), Teknisk Skole
(oprettet 1876) med Bygning, opført 1904
(Arkitekt V. Gullev) og Handelsskole, oprettet 1892.
H. Museum, en særdeles seværdig Institution,
er grundlagt 1892 og har en 1909—10 opført
Hovedbygning (Arkitekt V. Gullev) samt en
meget interessant gammel vestjysk Bondegaard
helt udstyret med Datidens Bohave og
Redskaber; Hovedbygningen indeholder foruden de
sædvanlige Samlinger en særlig
»Blicher-Samling« og en »Evald Tang Christensen-Samling«
samt den største eksisterende
Jydepotte-Samling; Folkebiblioteket, oprettet 1903 i den
tidligere Realskole, har c. 7000 Bind;
Mosestationen Pontoppidan til Forsøg med
Højmosekultur.

Amtssygehuset, opført 1908—09 (Arkitekt
Helge Møller), er udvidet 1921 og har en
medicinsk-kirurgisk Afdeling med 130 Senge og en
epidemisk med 50 Senge; »De gamles Hjem«
er indrettet i det tidligere Amtssygehus, som
efter stor Udvidelse 1925 kan optage 64 Gamle;
Fattiggaarden, indrettet i Byens gamle Skole,
har Plads for 24; Apoteker Møller’s Stiftelse,
oprettet 1904, Fribolig for 6 værdige trængende
Personer. — Ting- og Arresthuset, opført 1893
(Arkitekter Winholt og Hagerup);
Politistationen, opført 1919 (Arkitekt Gullev), har Kontorer
for Statspolitiet og det kommunale Politi samt
Bolig for Politimesteren; Dommerboligen med
Dommerkontor, det tidligere Herredskontor;
som Administrationsbygninger benytter
Kommunen to tidligere Skoler; Toldbodbygningen,
opført 1922—23 (Arkitekt, Bygningsinspektør V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free