Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 509 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huxley, Aldous - Huysmans, Camille - Huywald - Hvaler - Hvalfangst - Hvalp Sund - Hvalsø - Hvam - Hvar - Hvass, Tyge - Hvede - Hvegehors - Hverringe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

short-story-Samling er Limbo fra 1920. Andre
Værker: Leda (Digte) 1920, Mortal Coils
(short-stories) 1922, Those Barren Leaves (Roman)
1925. Har tillige skrevet to Essay-Samlinger:
On the Margin, 1923, og Along the Road, 1925.
E. B.

* Huysmans [’hö’ismans._yis’mã, -’mã.s],
Camille, belgisk Politiker, f. 26. Maj 1871,
Filolog og Pressemand, fra 1910 Deputeret, var
1914 Sekretær for den socialistiske
Internationale, 1925—26 Minister for Videnskab og Kunst.
H. J-n.

Huywald, se Preussen, S. 532.

Hvaler, Herred, Onsøy Sorenskriveri,
Fredrikstad Politidistrikt, Østfold Fylke, (1920)
3857 Indb. Antagen Formue 1927 var 7,0 Mill.
Kr. og Indtægt 2,5 Mill. Kr. (Litt.: A.
Nilsen og O. K. Hansen, »H. Herred
1814—1914« [Fredrikshald 1914]).
M. H.

Hvalfangst. H. har en stigende Betydning
for Norge og er kommet i en ny Face ved
den saakaldte pelagiske Fangst, Fangst fra det
aabne Hav, og ved Anvendelsen af nye og
større Kogerier, som i langt højere Grad end
tidligere udnytter Hvalen. Hvalskrogene bliver nu
praktisk talt helt udnyttet. I 1929 blev
endvidere Fartøjer udrustet med Flyvemaskiner,
ved hvis Hjælp Hvalen Opsøges. Endvidere er
der gjort en ny Opfindelse med elektrisk
Aflivning af Hvalen, hvorved denne holdes
flydende, efter at den er dræbt. Opfindelsen vil
tillade en betydelig Indskrænkning af
Hvalbaadenes Antal og derved gøre H. billigere i
Drift. Disso to sidste Opfindelser er dog endnu
ikke udeksperimenteret. En ny Hvallov blev sat
i Kraft 1929, hvorved der tilsigtedes en bedre
Udnyttelse af Hvalen, samt ansattes 3
Inspektører, som skal følge Flaaden paa Jagtfeltet.

H. dreves i 1929 paa Nordfelterne med:

	Selskaber	Hvalbaade	Landst. + flydende Kogerier	Hvaler	1000 Fade Olie	Mill. Kr.
1923	6	17	5		54	7.5
1924	8	26	6	2133	64	10,6
1925	9	28	8	3026	95	14,0
1926	11	35	9+3	3010	93	11,0
1927	9	35	6+3	1657	54	4.8
1928	4	12	4+3	572	14,8	1,3
Sydfelterne:
1923	15	56	7+12		386	58,5
1924	15	58	6+13	5328	314	54,5
1925	17	74	7+17	9404	520	80,0
1926	18	75	8+18	11525	563	68,0
1927	17	77	6+15	10509	635	53.0
1928	17	77	6+15	11044	831	70,6

Tilsammen blev der i 1928 fanget 11616 Hvaler
til en Værdi af 71,9 Mill. Kr.

De norske Hvalfangerselskaber og deres
Materiel i 1928 viser følgende Hjemsteder:

Haugesund	1	Selsk.m.	3	Hvalbaade tils.	600 br. t
Oslo	3	—	9	Skibe paa tils.	1331 t
Tønsberg	5	—	30	—	39587 -
Sandefjord	8	—	50	—	69606 -
Larvik	3	—	15	—	24622 -
Møre	1	—	3	—	350 -

Tilsammen 21 Selskaber med 53,8 Mill. Kr.
i Aktiekapital og 111 Skibe paa 136096 t +
Transportskibe.

Ifølge gældende Bestemmelser af 1. Oktbr
1928 maa Hvaler i Henhold til Lov af 1.
Febr 1924 ikke jages, anskydes eller dræbes
eller tilgodegøres, eller bringes i Land paa norsk
Territorium uden kgl. Koncession. Dette
gælder dog ikke Fangst af mindre Tandhvaler. Den
nye Hvallovs Bestemmelser er dog ikke til
Hinder for, at man bemægtiger sig og tilgodegør
Hval, som har løbet sig selv paa Grund eller
findes drivende i Søen. (Litt.: Sigurd
Risting, »Af Hvalfangstens Historie« [Oslo
1922]; »Statistisk Aarbog« [1929]; B.
Aargaard, Arctic Whaling).
M. H.

Hvalp Sund. Rettelse, L. 3 f. o.: V. f. læs:
Ø. f.

Hvalsø, Sogne- og Stationsby, havde 1925
804 Indb. (1921: 676). Af Tilføjelser skal
nævnes: Lægebolig, Dyrlæge, Brugsforening, Hotel,
Elektricitetsværk, Vandværk, Acetylenfabrik og
Sæbefabrik. H. er nu ogsaa Station paa den
nye midtsjællandske Jernbane
(Næstved—Ringsted—H.—Frederikssund.
M. S.

* Hvam, Jernbaneholdeplads,
Aalestrup—Viborg-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Hvar, d. s. s. Lesina.

* Hvass, Tyge, dansk Arkitekt, f. 5. Juli
1885 paa Randrup, har gennemgaaet Teknisk
Skole i Aalborg og studeret ved
Kunstakademiet. I flere Aar Medarbejder hos Professor
Rosen; Konduktør paa den danske Pavillon paa
Verdensudstillingen i San Francisco 1915.
Foretog 1919 en Rejse for Nationalmuseet og
Finansministeriet til de tidligere dansk
vestindiske Øer for at foretage Opmaalinger af de
betydeligste gamle, danske Bygningsværker og
for at faa en Ordning paa
Kirkegaardsforholdene efter Øernes Afstaaelse til U. S. A. 1925
Konduktør paa den danske Nationalpavillon og
de danske Afdelinger paa Verdensudstillingen i
Paris. Arkitekt og Generalsekretær for den
danske Udstilling paa Museet i Brooklyn 1927. 1928
Arkitekt for den danske Afdeling paa
Verdensudstilligen »Pressa« i Köln. Arkitekt for den
danske Nationalpavillon og de danske
Afdelinger paa Verdensudstillingen i Barcelona 1929.

Har bygget en Del mindre Huse og Villaer.
C. B-r.

Hvede. Danmarks Hvedeareal var i 1929
104100 ha, heraf 37600 ha i Jylland, 66500 ha paa
Øerne. I de sidste 35 Aar er Arealet tredoblet.
I en længere Aarrække har der — ikke mindst
i Danmark og Sverige — været udfoldet et
intensivt Arbejde paa Fremstilling af nye
Hvedesorter. Ved dette Arbejde tages der samtidig
Sigte paa Værdiforøgelse i flere Retninger:
Ydeevne, Vinterhaardførhed, Bagningsværdi
(særlig Glutenindhold), rettidig Modning,
Straastivhed, Modstandsevne mod ondartede
Sygdomsangreb o. s. v. For Tiden er de for
Danmark vigtigste Hvedesorter Smaahvede
(Tystofte), Trifolium-H. (Frøfirmaet Trifolium),
Standard-H. (Weibullsholm), Panser-H. (Svaløv)
og Dania-H. (Abed). — Hvedehøsten udgjorde
i 1929 320400 t, svarende til gennemsnitlig 3070
kg pr. ha.
K. H-n.

Hvegehors, se Fester, S. 915.

* Hverringe Stamhus, derunder hører
Hovedgaardene H. med Romsø og Brolykke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>