Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Befolkningsforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De japanske Skibes Andel i
Vareomsætningen med Udlandet var i 1921 c. 75 % og i
1926 c. 67 %.
Automobiltrafikken har endnu ikke rigtigt
faaet Indpas; i 1928 var der saaledes kun 60500
Automobiler.
H. S.
Landbrug.
Ris dyrkedes i 1928 paa 3,2 Mill. ha, og
Produktionen udgjorde 109 Mill. hl. I 1927 udgjorde
Værdien 1633 Mill. Yen. Kornarealet var 1,5
Mill. ha, og Produktionen 42 Mill. hl, Værdi
262 Mill. Yen. Husdyrholdet bestod af 1484000
Stkr. Hornkvæg, 1495000 Heste, 208000 Geder,
19000 Faar og 764000 Svin.
H. S.
Andre Næringsveje.
Statsskovenes Areal udgjorde i 1927 i
alt 7,4 Mill. ha, de kejserlige Skove 1,2 Mill.
ha og de private Skove 10,9 Mill. ha.
Fiskeriets Fangstværdi var i 1928 c. 209 Mill. Yen.
H. S.
Hærvæsen.
Efter forskellige Forandringer i
Organisationen bestaar den nuværende japanske Hær af
17 Divisioner, heraf 1 Gardedivision, medens
de 16 andre har Numrene 1—12, 14, 16, 19 og
20. — En Division bestaar i Reglen af 2
Infanteri-Brigader, 1 Kavalleriregiment, 1
Artilleriregiment og 1 Ingeniørbataillon.
Gardedivisionen samt 1., 3. og 8. Division har dog hver
3 Kavalleriregimenter.
Fodfolket bestaar af 34 Brigader, heraf
2 Gardebrigader; hver Brigade har 2
Regimenter. Regimentet har normalt 3 Batailloner (à
600 Mand) og 1 Maskingeværkompagni.
Rytteriet bestaar af 5 Brigader med i
alt 25 Regimenter à 3—4 Eskadroner (à 100
Mand).
Artilleriet bestaar af 4 Brigader med
i alt 17 Regimenter à 6 Batterier (à 4 Kanoner).
Desuden er der 4 Regimenter tungt Artilleri
(samt 5 selvstændige Batailloner), 1 Bataillon
ridende Artilleri og 4 Regimenter Bjergartilleri.
Ingeniørtropperne udgør 17
Batailloner (à 3 Kompagnier), 2 Jernbaneregimenter
og 2 Telegrafregimenter.
Flyvevæsenet er siden Juni 1925
organiseret som et selvstændigt Vaaben, sideordnet
med de andre Vaaben; samtidig er der
foregaaet en stærk Udvikling af Flyvevæsenet, der
nu er organiseret i 8 Regimenter med
tilsammen 24 Kompagnier. Af Ballonkompagnier
haves der 2.
Rekruttering og Udskrivning.
Der er almindelig Værnepligt, som varer fra det
17. til det 40. Aar. Paa Sessionen, der afholdes
i den værnepligtige unge Mands 20. Aar,
udtages de mest tjenstdygtige (Kategori A og B)
til aktiv Tjeneste (i 2 Aar for Fodfolket),
medens de øvrige tjenstdygtige indrulleres i
Territorialhæren, der ikke faar nogen Uddannelse
i Fredstid.
Fredsstyrken udgjorde i 1926 183260
Underofficerer og Menige.
Officererne i Fodfolket, Rytteriet,
Artilleriet, Ingeniørerne og Intendanturen udtages
blandt Kadetter, der er uddannede i de
militære Skoler, eller blandt Underofficererne.
Aldersgrænsen er 45 Aar for Løjtnanter, 48 for
Kaptajner, 50 for Majorer, 53 for
Oberstløjtnanter, 55 for Oberster, 58 for Generalmajorer,
62 for Generalløjtnanter, 65 Aar for Generaler.
Officerernes Antal udgjorde i 1926 15540.
Officersuddannelsen foregaar
saaledes: Officersaspiranterne gennemgaar først
de militære Forberedelsesskoler i Tokio,
Hiroshima og Kumamoto. Derefter indtræder de
herfra bestaaede Elever i Kadetskolen i Tokio.
Den videre Uddannelse til Generalstaben og for
Artilleri- og Ingeniør-Officerer foregaar i
Gene-ralstabsskolen og i Artilleri- og Ingeniørskolen.
Desuden er der særlige Skoler for de
forskellige Vaaben.
O. F.
Søværn.
Ved Washingtontraktaten fik J. tildelt
Slagskibe paa tilsammen 315000 t, Hangarskibe til
81000 t samt et ubestemt Antal Krydsere, der
dog ikke maatte være større end 10000 t. Siden
da har J. ikke bygget Slagskibe. Nybygninger
fra 1922—29 har omfattet 12 Krydsere, 40
Jagere og 31 Undervandsbaade foruden mindre
Skibe og Specialskibe, hvorimellem 1
Hangarskib og 3 Anti-Undervandsbaads-Netudlæggere.
Flaaden skal 1932 omfatte 6 Slagskibe, 4
Slagkrydsere, 29 Krydsere, 3 Hangarskibe, 90 Jagere
og 69 Undervandsbaade foruden Specialskibe,
Skoleskibe m. m. Endvidere raader Søværnet
over 17 Luftbaadseskadrer. Personellet
omfatter 75000 Mand. Det aarlige Budget er paa 1100
Mill. Kr.
C. B-h.
Mønt, Maal og Vægt.
Det metriske System indførtes ved Lov 1921,
men den almindelige Brug deraf er endnu ikke
gennemført.
M. V.
Litteratur.
Det fremherskende Træk i japansk Litteratur
under Taisho-Æraen (efter 1912) er
Oversvømmelsen med russiske Værker. Tolstoj er ganske
vist gaaet af Mode; men i Stedet har Andrejev,
Turgenjev, Pusjkin, Lermontov og Gogol
fængslet det unge J.’s Fantasi. Efter Afsluttelsen af
Traktaten med Rusland Jan. 1925 opstod
talrige Selskaber til Studium af russisk Litteratur
og Filosofi. Russiske Skuespil oversattes i en
Fart og ufuldkomment til Japansk og spilledes
af japanske Skuespillere paa Teatre i Tokio.
Den moderne japanske Litteratur laante baade
Farve og Form af Russerne. Gogol’s dystre
Fortællinger omsattes frit i sociale Noveller,
og den for den japanske Novellist
karakteristiske Sentimentalitet blandedes med
Fortvivlelsen fra Ruslands og Sibiriens Stepper.
Arishima Takeo, de unge japanske Læseres
Afgud, gjorde Dramaet i sine Noveller til
Virkelighed ved at dræbe sig og sin Elskede
(shinju). Efter sin Død læstes han mere end
før og sammenlignedes med Gogol og Andrejev.
Den moderne europæiske Kvindebevægelse
har heller ikke undladt at sætte Spor i japansk
Litteratur. J.’s Kvinder traadte ud af den
feudale Tids Mørke og Uselvstændighed og
krævede Deltagelse sidestillet med Mændene i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
