Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Befolkningsforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sociale, politiske og aandelige Liv. Fremmest
af alle, siden Hofdamen Murasaki
Shikibu i 10. Aarhundrede, staar
Novelleforfatterinden Jajoi Nogami, gift med
Nogami Tojotsjiro, J.’s største Autoritet i
det klassiske Drama, No, og Oversætter af
Bernhard Shaw. En af hendes sidste Noveller,
Kaisjin Maru (Søgudens Skib) vurderes som
staaende over alle samtidige Arbejder.
Blandt de Forfattere, der mest har fanget
den store Almenheds Interesse, kan følgende
særlig fremhæves: Natsume Soseki for
hans Wagahai wa Neko de Aru (Jeg er en Kat)
og Botsjan (Drengen). Han døde dog, forinden
den ukritiske Bogimport fra Udlandet havde
øvet sin fulde Virkning, og tilhører mere den
senere Meji-Stil (før 1912). De to Kikutsji,
K. Kan og K. Juho, skrev særlig Noveller
om Kvindeproblemer og yderliggaaende sociale
Ideer. Kume Masao, Satomi Ton og
Akutagara Raiunosuke tilfredsstillede
ogsaa til en vis Grad den herskende
Forkærlighed for original Stil og eksotiske Scener.
Paa Dramaets Omraade betragtes Kurata
Haiakuso som det moderne J.’s ledende
Aand. Et af hans Skuespil, »Præsten og hans
Disciple« er oversat til Engelsk (Tokio 1923).
Europæiske Kærlighedsnoveller findes
efterlignede af Tanizaki Junitsjiro og
Morita Sohei. Den sidstes Baien (sort Røg),
der fik en usædvanlig Succes, er en moderne
Kvindes Dagbog. Han har senere vendt sin
Opmærksomhed mod Ibsen’s Dramer, men hans
Oversættelser af disse fra »Engelsk« røber
hyppige Misforstaaelser. »Et Dukkehjem«, i Morita’s
Oversættelse, opførtes paa det kejserlige Teater
i Tokio 1923.
Den eneste Litterat, der i denne Periode
forblev tro mod de bedste Traditioner i J.’s
litterære Historie, var Matsuura Hadjime.
Upaavirket af de mange nye Retninger er han
det moderne J.’s første Digter og
Essayforfatter. 1925 nedlagde han sit Professorat ved det
kejserlige Universitet i Tokio »som en Protest
mod de moderne Akademikeres, Kunstneres og
Skribenters Uoprigtighed og Hulhed, naar de
profanerer den rene Kunsts Helligdom ved
Opstilling af uædle Billeder af fremmed Ler«.
Matsuura har ogsaa udgivet to Bind
Universitetsforelæsninger over Litteratur, og hans
Værker menes af Fremtidens Litteraturhistorikere
at ville blive sidestillede med Meji-Tidens
bedste Frembringelser. I sin Bungaku no Baiakko
(Litteraturens rene, hvide Lys) udviser han den
Idealitetens Følsomhed og Renhed, der regnes
at have været tabt for J. siden Nara-Tiden (8.
Aarhundrede, XII, 826).
Endvidere har ogsaa den sociale Udvikling i
det moderne J. frembragt et helt marxistisk
Bibliotek paa Japansk og en Serie Haandbøger
til Fremstilling af Bolsjevismen. Fælles for alle
disse Publikationer af halvforstaaede sociale
Dogmer i tiltrækkende europæisk Klædebon er
vage Forestillinger om Friheden og
Kommunismen som Statens livgivende deux ex machina.
Hvad endelig angaar videnskabelig og teknisk
Forskning og Forfattervirksomhed, synes det
moderne J. paa alle Omraader at være paa
Højde med den vesteuropæiske Civilisation.
F. de F.
Historie.
Efter Mordet paa Kei Hara 4. Novbr 1921
(XII, 838) blev Finansministeren, Vicomte
Korekijo Takahashi, Fører for
Regeringspartiet Seiyukwai og Førsteminister 13. Novbr
Omtrent samtidig udnævntes Kronprinsen,
Hirohito, til Prinsregent (25. Novbr) paa
Grund af Kejser Joshihito’s vedvarende
Sygdom. Imidlertid kunde Takahashi dog ikke i
Længden samarbejde med det fra Forgængeren
overtagne Ministerium; forgæves søgte han en
Rekonstruktion og maatte trække sig tilbage
(Juni 1922). — Førsteminister blev derefter
Admiral, Baron Tomosaburo Kato,
Marineminister i de sidste 4 Kabinetter og J.’s
Hoveddelegerede ved
Flaadeudrustnings-Konferencen i Washington Novbr 1921. Kato havde
ingen politiske Partiforbindelser, men havde
sikret sig ubetinget Støtte fra det store,
konservative Seiyukwai-Parti. En Hovedopgave for
Kato’s Ministerium blev Gennemførelsen af
Washington-Traktatens Flaadeindskrænkninger,
hvorved Antallet af japanske Kampskibe
nedsattes fra 15 til 10. Over for De Forenede
Stater lykkedes det at ordne Striden om
Stillehavsøen Jap ved Traktat af 11. Febr 1922, og
over for Kina ordnedes Shantung-Spørgsmaalet
ved Traktat af 4. Febr 1922; begge Traktater
bragte Ro om vanskelige Spørgsmaal og
gennemførtes loyalt af Kato. Administrationen af
det tidligere tyske Tsingtao overdroges til Kina
10. Decbr 1922, en Uge efter forlod de
japanske Tropper Halvøen, og fra Nytaar 1923
overtog Kina alle Jernbaner paa Shantung. En
anden Hovedopgave for Kato’s Regering var
Foranstaltninger mod de stigende sociale
Uroligheder og de dermed følgende talrige Striker,
men forinden han kunde se Resultatet af sit
Arbejde, døde han 24. Aug. 1923, og Ministeriet
saa sig nødsaget til at demissionere.
Det blev derefter af Tronen overdraget
Admiral, Grev Jamamato (s. d.) at danne
Regering. Da indtraf det frygtelige Jordskælv 1.
Septbr; 3/4 af Tokio, hele Jokohama og en
Række andre Byer ødelagdes, henved 200000
Mennesker omkom, og Værdier for henved 5
Milliarder Yen ødelagdes. Dagen efter Ulykken
samlede Jamamato en Række anerkendt
dygtige og politisk erfarne Mænd i sit Kabinet
under Feltraabet »National Enighed«. Regeringen,
hvis første Møde holdtes under aaben Himmel
i det rygende og brændende Tokio, tog straks
energiske Forholdsregler for at hjælpe den
nødstedte Befolkning. Men efterhaanden opstod
Uenighed i Ministeriet om Hjælpeaktionens
Rækkevidde, navnlig om Indenrigsminister
Vicomte Goto’s fordringsfulde Projekt, og
samtidig undergravedes Ministeriet fra
Seiyukwai-Partiets Side. Da saa et Attentat mod
Prinsregenten fandt Sted 27. Decbr, tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
