- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
580

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanton - Kanton-Tael - Kao - Kao Luong - Kao Lvang - Kapacitetsmaaling - Kap Adare - Kap Amber - Kap Bauld - Kap Buru - Kap Deschnef - Kapellenberg - Kap Emine - Kaper, E. C. - Kaperonnike - Kap Hagios Andreas - Kapitaltøj - Kapitelsal - Kapitulationer - Kap Kormakiti - Kapland - Kap Leeuwin - Kapløbet mod Havet - Kap Martin - Kap May - Kap Mercy - Kap Negrais - Kapokolie - Kapoktræ - Kaposvár - Kapothat - Kapp, Wolfgang - Kappel - Kappel - Kappendrup - Kapperøllike - Kappeøgle - Kappillardepression - Kappland - Kap Ray

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og c. 20 % Franskmænd, der findes desuden
nogle enkelte Hollændere, Tyskere og
Amerikanere. — K. er forsynet med en stor ny
traadløs Station. Havnen blev i 1924 anløbet af 2351
søgaaende Skibe (overvejende engelske) paa
274182 Netto Reg.-T. og 4510 Floddampere paa
4798139 Netto Reg.-T. (større Skibe maa losse
i Udhavnen Wampoa). Der indførtes i samme
Tidsrum for 82 Mill. Haikuan Taels Varer
(mest Opium, Bomuld og Uld samt Kul,
Metaller og Brændselsolier). Udførselen var 54
Mill. Haikuan Taels og bestod overvejende af
Te, Silke og Silketøjer, Sukker, Tobak og
Porcelæn. (I de nævnte Værdier er ikke
medregnet de i Frihavnen ind- og udlossede Varer).
— K. var fra Revolutionen i 1912—27 Sæde for
Kuomintang-Regeringen, hvis Leder var den i
1925 døde Sun Jat-Sen. K.-Regeringens Hær
begyndte i 1926 en stor Offensiv, hvorved hele
Jangtsekiangs Dalstrøg blev erobret. Resultatet
heraf blev, at Regeringssædet i 1927 flyttede til
Hankau. Se nærmere under Kina, Historie.
W. P.

* Kanton-Tael [-tæ£], kinesisk
Regningsmønt.

Kao, se Tonga-Øer.

Kao Luong, se Malaka.

Kao Lvang, se Malaka.

Kapacitetsmaaling. Se Elektrostatik
og elektriske Maaleenheder.

* Kap Adare [ə’dæə], Forbjerg paa Kysten
af Victoria Land, Antarktis, ved Mundingen af
Ross Havet.
M. V.

Kap Amber, se Madagaskar.

Kap Bauld, se Newfoundland.

* Kap Buru, Asiens Sydspids paa Malaka,
0,25° n. Br. (se Asien, S. 212).
M. V.

Kap Deschnef, d. s. s. Østkap, se
Asien, S. 212.

Kapellenberg, se Sachsen, S. 752.

Kap Emine, se Emine Balkan.

Kaper, E. C., Doktorafhandlingen var om
Kleist’s »Robert Guiscard«.

Kaperonnike, se Kabuds.

Kap Hagios Andreas, se Cypern.

Kapitaltøj, se Bogbinderi, S. 541.

Kapitelsal, se Klosterbygninger.

Kapitulationer. I Siam er ved en til den
dansk-siamesiske Handelstraktat af 1. Septbr
1925 knyttet Protokol danske Undersaatters
judicielle Undtagelsesstilling principielt
ophævet. Dog kan Danmarks diplomatiske eller
konsulære Repræsentant i Siam indtil fem Aar
efter, at en Række nærmere angivne siamesiske
Love er traadt i Kraft, begære enhver Retssag,
hvori en dansk Statsborger eller et dansk
Selskab er Part, undtaget fra siamesiske
Domstoles Paadømmelse, bortset fra Højesterets.
Enhver saaledes af Konsuldommeren udtaget Sag
afgør han efter dansk Ret, medmindre Sagen
falder ind under en behørig kundgjort
siamesisk Lov. Endvidere gælder fortsat visse
særlige Regler om Behandling af Dødsboer, i
Lighed med Traktater, Siam har afsluttet med
Norge (16. Juli 1926), Sverige (19. Decbr 1925)
og adskillige andre Magter.

Ved Traktat og Noteveksling med Kina af
12. Decbr 1928 har Danmark i Princippet givet
Afkald paa Eksterritorialitet for danske
Statsborgere fra 1. Jan. 1930, dog saaledes, at
Tidspunktet for disse Særrettigheders endelige Bortfald
er betinget af Overenskomst mellem Kina og de
Magter, der deltog i Washington-Konferencen
1921—22. Imidlertid udstedte den kinesiske
Regering 28. Decbr. 1929 et Mandat, der forkyndte
de eksterritoriale Rettigheders Bortfald fra 1.
Jan. 1930. Skønt denne ensidige Beslutning ikke
umiddelbart var bestemt til at føres ud i Livet,
var den ikke stemmende med de af Kina
indgaaede Traktater og fremkaldte derfor en
Række Protester og Forbehold fra de interesserede
Magter.
G. R.

Kap Kormakiti, se Cypern.

Kapland. Arealet er 716200 km2 med (1921)
2781542 Indb., hvoraf 650282 Hvide (1926:
anslaaet til 704900); af Ikke-Europæere fandtes
7696 Asiater, 1639634 Bantunegre og 483885
blandede og andre Racer. Efter
Religionssamfund var 1684906 Kristne (hollandsk
Reformerte, Presbyterianere, Anglikanere,
Metodister o. a.), 24513 Muhammedanere, 21244
Jøder og 1002450 Hedninger. Undervisningen er
blevet stærkt udviklet og er stadig tvesproget
(hollandsk eller engelsk), dog saaledes at
højhollandsk er erstattet med den lokale Dialekt
»Afriakaans«. Der er 138463 europæiske Elever,
182937 farvede. — Angaaende Næringsveje,
Kommunikationer henvises til »Sydafrikanske
Union«, da der ikke føres speciel Statistik for
Provinserne.
C. A.

* Kap Leeuwin [’£i’win], Forbjerg ved
Vestaustraliens sydvestlige Hjørne.

Kapløbet mod Havet, se
Verdenskrigen, S. 786.

Kap Martin, se Menton.

Kap May, se New Jersey.

Kap Mercy, se Nordpolarlande, S. 5.

Kap Negrais, se Bagindien, S. 511.

Kapokolie, se Ceiba.

Kapoktræ, se Ceiba.

Kaposvár, (1920) 29610 Indb.

Kapothat, se Dragt, S. 385.

* Kapp, Wolfgang (1856-1922), tysk
Embedsmand og Politiker, indtraadte 1886 i
preussisk Statstjeneste, var 1917—20 Direktør for den
østpreussiske Kreditkasse (»Landschaft«), var
som yderliggaaende Højremand 1920 Leder af et
dristigt, mislykket »Kup« mod Republiken (jfr.
Bd. XXIV, S. 94), flygtede derefter til Sverige,
døde i Varetægtsfængsel efter at have indstillet
sig for den tyske Rigsret.
H. J-n.

Kappel, Stationsby, Nakskov—Rødby-Banen.
(Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

Kappel, (1921) 1) 641 Indb., 2) 2046 Indb.

Kappendrup, Stationsby,
Odense—Bogense-Banen, 264 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Kapperøllike, se Kabuds.

Kappeøgle, se Leguaner.

* Kappillardepression, en
Vædskeoverflades Sænkning paa Grund af Haarrørsvirkning
(f. Eks. Kvægsølv i et snævert Glasrør, se
Kapillaritet).
J. K. E.

* Kappland, ældre svensk Flademaal =
154 m2.

Kap Ray, se Newfoundland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free