- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
595

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samarbejdede intimt med Karachan og
optraadte ved flere Lejligheder yderst radikalt,
bl. a. fordrev han Ekskejseren Hsuan Tung
(s. d.) fra de kejserlige Paladser i Peking. —
Samtidig med denne sovjetvenlige og
europafjendtlige, navnlig antiengelske, Politik
opvoksede en fremmedfjendtlig Bevægelse af
lignende Art som den, der i Slutningen af 19.
Aarhundrede gik forud for Bokseroprøret. Paa
dette Punkt var Nord og Syd enige nok, og
Følgen blev forskellige Angreb paa de
internationale settlements i flere Byer. Vinteren
1925—26 skiftedes paa ny Kulisser i den
indbyrdes Kondottierekamp. Wu sluttede sig nu
til Tsjang-tso-lin, og efter forskellig Kæmpen
frem og tilbage fordrev de Feng og Tuan fra
Peking (Apr. 1926), borteliminerede den
sovjetrussiske Indflydelse og udmanøvrerede
Karachan helt i Nordkina. Tsjang var derefter
indtil Efteraaret 1926 den egentlige Hersker i
Nordkina, deri indbefattet Mantsjuriet, og
besad en Magtstilling, som ingen politisk Leder
i K. siden Juan-sji-kai’s Dage. Imidertid
optraadte Kuomingtangpartiets Regering i Kanton
paa ny med stor Kraft, delvis støttet ved
Forbindelsen med Sovjetrusland, der sendte
Borodin som særlig Gesandt til Kanton. Denne
Forbindelse var ikke blot af politisk og
agitatorisk Art, men gav sig ogsaa Udslag i teknisk
Bistand og Forsyning med Krigsmateriel.

Septbr. 1926 indlededes fra Kanton en stor,
virkningsfuld Offensiv under Kommando af den
unge dygtige General Tsjiang-kai-sjak.
Paa mindre end 2 Maaneder underlagde han
sig hele K. Syd for Jangtse Floden, og ved
Aarsskiftet besatte han ogsaa den store
Industri- og Handelsby Hankow med omliggende
Byer. Hankow blev derefter den sydkinesiske
Regerings Hovedstad. — Kanton-, nu
Hankow-Regeringen var aabent fremmedfjendtlig, ikke
mindst antiengelsk, og proklamerede
Ophævelsen af de gamle for K. saa ufordelagtige
Traktater fra de vesteuropæiske Voldskriges Tid.
Navnlig England saa sig nødsaget til at sende
betydelige Troppestyrker til K. for at beskytte
sine Interesser og de europæiske settlements.
Den Kraft og Energi, hvormed
Kanton-Regeringen syntes at ville tage Styret i største
Delen af K., aabnede hurtigt Øjnene paa de
europæiske Magter for, at den gamle Traktatpolitik,
der i over 80 Aar havde holdt K. i en
Umyndighedstilstand, baade hvad Toldpolitik og
Jurisdiktion over Fremmede angik, nu var
forældet. Den 22. Decbr. 1926 lod den britiske
Regering sin Gesandt i Peking tilstille de øvrige
ledende Magters Gesandter et Memorandum,
hvori England erklærede sig rede til at indgaa
nye Traktater paa Grundlag af fuld
Ligestillethed med K.’s kommende Statsmagt, d. v. s.
Europa opgav Fordringen om at kræve
europæiske Statsborgeres privilegerede Stilling i K.
opretholdt. Trods denne Strømkæntring
vedblev dog den spændte, fremmedfjendtlige
Situation. Jan. 1927 saa Englænderne sig
nødsaget til at rømme Koncessionen i Hankow og
sendte derefter store Styrker til Shanghai, hvor
Vesteuropas økonomiske Virksomhed for en
stor Del er koncentreret. Marts 1927 naaede
Kanton-Regeringens Armeer Shanghai uden dog
at angribe den europæiske Bydel. Samtidig
erobredes Nanking, saaledes at hele Syd- og
Mellemkina nu var i Sydregeringens Magt.

I Løbet af 1927 indtraf en voldsom Reaktion
mod den sovjetrussiske Indflydelse i K.
Tsjang-tso-lin lod i Peking foretage en Razzia i den
russiske Ambassade, og flere der fundne
Kommunistledere henrettedes. I Sydkina erklærede
Tsjiang-kai-sjak sig ogsaa imod Kommunismen
og lod foretage lignende Razziaer i Kanton og
Shanghai. Kun Hankow-Regeringen bevarede
sine kommunistiske og russiske Sympatier
under Indflydelse af Borodin. Hankow-Regeringen
brød derpaa med Tsjiang og indforskrev fra
Vestkina den »kristne General« Feng til
Øverstkommanderende, men dens Magtomraade var
dog begrænset til Hankow og nærmeste Omegn.

Som Modvægt mod den kommunistiske
Nationalistregering i Hankow søgte Tsjiang
ved Hjælp af den moderate Fløj af Kuomintang
at organisere en egen Regering i
Nanking
. Men det viste sig umuligt for ham paa
een Gang at bekæmpe Peking- og
Hankow-Regeringerne; han maatte derfor nedlægge
Magten (Aug. 1927) og en Tid trække sig tilbage
til Privatlivet. Samtidig trak ogsaa
Hankow-Regeringens Leder Wang-tsjing-wei sig
tilbage, og Kommunisterne med Borodin i
Spidsen fjernedes, saaledes at
Nanking-Regeringen blev den eneste anerkendte med
T’an-jen-kai og Mænd af begge Fraktioner som
Ledere. Utilfredse hermed foretog
Kommunisterne hen paa Efteraaret et voldsomt
Statskupforsøg i Kanton, men Forsøget mislykkedes,
Anstifteren Wang maatte flygte, og den stærke
Mand, Tsjiang-kai-sjak vendte tilbage som
Nationalisternes Generalissimus.
Kommunistoprørets Voldsomhed fremkaldte en stærk Reaktion
mod al Kommunisme, og Sovjets Indflydelse
paa K.’s nationale Bevægelse var foreløbig
brudt.

Efter 12 Aars uafbrudt Borgerkrig lykkedes
det nu endelig at konsolidere K.’s politiske
Ledelse omkring Nanking-Regeringen og dennes
Gennemførelse af Sun-jat-sen’s gamle Program
for K.’s Styre i modificeret Form. I Løbet af
Vinteren 1927—28 enedes 5 af de ledende
Generaler i Syd- og Vestkina: Tsjiang og Feng,
Jen-hsi-sjan i Provinsen Sjensi, Pei i Hankow
og Li i Kanton om Samarbejde baade
indbyrdes og med Nanking, idet Tsjiang dog
vedblev at være Nationalistregeringens
Generalissimus. I Begyndelsen af Foraaret 1928
indlededes et fælles Felttog mod Mantsjugeneralen
Tsang-tso-lin. 3 af de ledende Generaler
gik imod Peking, hvorpaa Tsjang rømmede K.’s
gamle Hovedstad med en højtidelig
Proklamation og vendte tilbage til Mukden, hvor han
dræbtes ved et Bombeattentat. Faa Dage efter,
6. Juni, besatte General Jen’s Tropper Peking.
Med Sejren over Nordkina var K.’s Enhed
atter fuldbyrdet, og Sydkinas hvide
Nationalistfane vajede over de 18 Provinser inden for den
store Mur. Kuomintang-Partiets ledende Ideer
havde sejret trods alle Vanskeligheder.

Efter Sejren samledes Generalerne i Peking
for at enes om en Ordning for Fremtiden,
deriblandt Demobilisering af de mange Tropper
og Genindførelsen af civilt Styre. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free