- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
596

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

besluttedes straks, at Nanking skulde vedblive at
være det samlede K.’s Hovedstad, ligesom i 13.
Aarhundrede. Allerede 15. Juni tilstillede
Nanking-Regeringen de europæiske Magter et
Manifest, hvori den erklærede K.’s Enhed for
fuldbyrdet og krævede Revision af de gamle
uretfærdige Traktater paa Basis af fuld
Ligestillethed, d. v. s. Ophævelse af den europæiske
Konsularjurisdiktion og fuld Selvstændighed
paa Toldvæsenets Omraade. I
Overensstemmelse hermed opsagdes Traktaterne med Italien,
Danmark, Japan, Belgien, Spanien og Frankrig,
for at en Revision kunde finde Sted. Ved et
Møde i Begyndelsen af August i
Kuomintang-Partiets Eksekutivraad fastlagdes Linierne for
den politiske Magtfordeling, og 4. Oktbr. 1928
udstedtes K.’s nye Forfatning, der i alle
Hovedpunkter hviler paa Sun-jat-sen’s 3
Grundregler om Folket (Min) og dets Rettigheder og
hans Femdeling af den politiske Myndighed
(samlg. Montesquieu’s udøvende, dømmende og
lovgivende Magt). I Indledningen til
Forfatningsloven erklærede Kuomintang i Kraft
af den historiske Udvikling baade at have
overtaget den nationale Regering som Formynder
for Folket, indtil dette gradvis lærer selv at
udøve sine politiske Rettigheder, og derefter
at have udstedt Forfatningen. Ifølge denne, der
baade hviler paa moderne Ideer fra Europa og
ældgammel kinesisk Statspraksis og
Statsfilosofi, udøver den nationale Regering
(Kuo-ming-sjen-fu) den øverste
Statsmyndighed, dens Hovedfaktorer er: Præsident,
Statsraad og de 5 Statsmagistraturer (juan),
der ledes af Præsidenter, valgte af og blandt
Statsraadets 15 Medlemmer, og som alle er i
Besiddelse af Lovforslagsret. Statens
Magtbeføjelse fordeles mellem 5 Organer eller
Magistraturer: I. Den udøvende Magistrat
(Hsing-sjen-juan), øverste administrative
Myndighed, delt i 10 Ministerier; II. Den
lovgivende Magistrat
(Li-fa-juan), afgør Love,
Finanslov, Amnesti, Krigserklæring, Traktater,
høje Embedsmænds Udnævnelse og Afsked, alt
under Sanktion af Nationalregeringen; III.
Den dømmende Magistrat
(Ssi-fa-juan); IV. Den eksaminerende
Magistrat
(Kao-szi-juan), øverste Autoritet i
Uddannelse af og Kontrol med Statens
Embedsmænd (svarer til det kejserlige K.’s
Eksamensvæsen); V. Den kontrollerende
Magistrat
(Tien-tsja-juan), overvaager alle
Statsmyndigheders lovlige Fremfærd, derunder
Statsregnskabet (svarer til det gamle K.’s
Censorer; smlgn. ogsaa den romerske Republiks).

Efter Forfatningens Ikrafttræden fordeltes
Magtstillingerne mellem de ledende Mænd paa
følgende Maade: Tsjiang-kai-sjak
Præsident, T’an-jen-kai Præsident for den
udøvende Magistrat (Ministerierne), General
Jen-hsi-sjan Indenrigsminister, General
Feng-ju-hsiang Krigsminister, og, som
Præsident for den lovgivende Magistrat,
Sun-jat-sen’s gamle Ven og Medarbejder
Hu-han-ming. Skønt K.’s nye Forfatning
dermed var sat i Værk, opgav
Kuomintang-Partiet dog ikke sin Magt, men erklærede
samtidig i et politisk Manifest, at Partiets
eksekutive Centralraad i Forbindelse med et
politisk Centralraad vedblev at have øverste
Ledelse af og Kontrol med Statsraadet i
Ordningen af betydningsfulde nationale
Anliggender (smlgn. Fascisternes Store Raad,
Sovjetstyret eller i sin Tid den ungtyrkiske Komité
for Enhed og Fremskridt).

Efter de mange Aars Borgerkrig og som
Følge af Befolkningens Lede ved de evindelig
kæmpende Generalers Misregimente synes der
at være Chancer for, at »Midtens Rige« igen
vil vende tilbage til de gennem Aarhundreder
tilvante fredelige Sysler, der passer bedst for
det højt kultiverede, lidet krigeriske kinesiske
Folk. Et stort Fremskridt er allerede gjort
udadtil: Opnaaelsen af Ligestillethed i
Traktatforholdet til Udlandet. I en Række Traktater
med europæiske og andre Stater har K. nu
faaet fuld Raadighed over sine Toldsatser og
Tilsagn om Ophævelse af fremmede Staters
Domsmyndighed over egne Undersaatter i K.,
naar den dertil nødvendige Lovgivning er
gennemført, dog ikke før 1. Jan. 1930. Med
Danmark sluttedes en saadan Traktat 12. Decbr 1928.

Nanking-Regeringens Magt er endnu ikke
stærk nok over for de selvraadige, lokale
Magthavere, og Afvæbning og Demobilisering af de
mange Soldater er vanskelig at gennemføre.
Ogsaa Afskedigelsen af de mange Generaler,
eller rettere Røverhøvdinger, gaar trægt;
Tusjunerne, som de kaldes, ser nødig
Militærvæsenet koncentreret under
Tsjiang-kai-sjak’s stærke Ledelse. Endnu i Foraaret 1929
maatte Regeringen i regulær Krig bekæmpe
nogle oprørske Generaler i Kwangsi-Provinsen
omkring Kanton, og Feng-ju-hsiang, den
kristne General, har paa ny sveget sine Aftaler og
samler Tropper i Honan-Provinsen for at styrte
Nanking-Regeringen. Bag disse Oprørsforsøg
staar atter det russiske Sovjetstyre, der søger
at genvinde sin tabte Indflydelse. Det samlede
K. har endnu mange Vanskeligheder at
overvinde.

(Litt.: J. O. P. Bland, China, Japan and
the Korea
[London 1921]; H. B. Morse, Trade
and Administration of the Chinese Empire
[3.
Udg. 1921]; Hsu Shih-Ch’ang, China after
the War
[Peking 1922]; B. A. W. Russell,
The Problem of China [1922]; H. F. Mac
Nair
, Modern Chinese History, Selected
Readings
[Shanghai 1923}; K. S. Latourette,
The Development of China [3. Udgave New
York 1923]; G. M. Dutcher, The Political
Awakening of the East
[New York 1925]; H. H.
Gowen
and J. W. Hall, An Outline History
of China
[London 1926]; L. M. King, China
in Turmoil
[London 1927]; F. E. A. Krause,
»Geschichte Ostasiens« [2 Bind Göttingen 1927];
Wong Ching-wai, China and the Nations
[London 1927]; H. O. Chapman, The Chinese
Revolution
1926-27 [London 1928]; T. F.
Millard
, China. Where it is To-day and Why
[London 1928]; F. Whyte, China and the
Foreign Powers. Historical Review
[London
1928]; R. Wilhelm, »Geschichte der
chinesischen Kultur« [München 1928]; T. C. Woo,
The Kuomintang and the Future of the
Chinese Revolution
[London 1928]; René
Grousset
, Histoire de l’extrême Orient [Paris 1929]),
F. de F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free