- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
599

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkelysepenge - Kirkeret - Kirkeritualet - Kirkeskat - Kirkesproget - Kirkestødere - Kirkesyn - Kirketyveri - Kirkham - Kirkheaton - Kirkholt - Kirkintilloch - Kirk-Kilisse - Kirksville - Kirmes - Kirn - Kirriemuir - Kirsanov - Kirsch, J. P. - Kirsebærlaurbærvand - Kir-Shehir - Kirstineberg, Gl. - Kirstineberg, Ny - Kirtelbyld - Kiruna - Kirunga - Kirunga-Bjerge - Kirurgi - Kis - Kischinev - Kiseki - Kiselgalmei - Kiselkobber - Kiselmalakit - Kiselmangan - Kiselskelet - kiselsurt Kobberforilte - kiselsurt Kobberilte - kiselsurt Nikkel - Kiselsvampe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lignende i Kirken, ligesom han afholder
Udgiften til Belysningen.
V. H.

Kirkeret. Norge. Præstegaardslovene af
1882 og 1897 er afløst af nye Love af 23. Febr 1923
og 1924, som fritager Præsterne for Pligten til at
holde Præstegaarden vedlige. Derimod maa de
betale en aarlig Husleje og Brugsleje for
Præstegaarden, og heraf dannes et
Vedligeholdelsesfond, som forvaltes af
Kirkedepartementet, og som anvendes til Præstegaardenes
Vedligehold. Bestyrelsen af Præstegaardene og
deres Fond er nu centraliseret i
Kirkedepartementets Haand. (Litt: A. Taranger,
Tillæg til »Norsk Kirkeret« [Oslo 1928]; »Kong
Magnus Erlingsson’s Privilegium for den
norske Kirke« [Norvegia Sacra, 1928]; »Daa Noreg
var Misjonsmark« [Bibliotheca Norvegiæ Sacræ
IV 1924]; »De norske Folkelovbøger« [før 1263]
[Særtryk af Tidsskrift for Retsvidenskab,
Aargang 39 og 41]; »Prestenes Bekjennelsesplikt i
den Norske Kirke« [Norvegia Sacra, 1927]).
Abs. T.

Kirkeritualet af 25. Juli 1685, der endnu
er gældende for den danske Folkekirke, er paa
vigtige Punkter ændret ved Autorisation af nye
Ritualer, saaledes Ritual for Bispevielse af 3.
Septbr 1898, for Præstevielse af samme Dato;
for Provsteindsættelse af 21. Novbr 1898; nye
Ritualer for Daab, Nadver og Brudevielse er
indført ved kgl. Resolution af 18. Juli 1912, jfr.
Kultusministeriets Bekendtgørelse af 26. s. M.
Nævnes maa ogsaa kgl. Resolution af 26. Juli
1912, hvorved Provsteløftet er afskaffet, og
hvorved Ritualet for Provsteindsættelse ændres.
Et Kirkeindvielsesritual er fastsat ved kgl.
Resolution af 21. Novbr. 1898.
V. H.

Kirkeskat. Nærmere Regler for Paaligning
og Opkrævning af K. (dels den fælles K. for
hele Landet, bortset fra Kjøbenhavn og
Frederiksberg, dels de lokale og kirkelige Udgifter)
er givet ved Indenrigsministeriets Cirkulære af
4. Juni 1923. Den fælles K. har varieret med
Beløb fra 2-4 Mill. Kr. aarlig. De lokale
kirkelige Ligningsbeløb udgør for Tiden for
Kjøbenhavn og Frederiksberg c. 3 Mill. og for det
øvrige Land c. 10 Mill. Kr. aarlig.
V. H.

Kirkesproget. Den tidligere Anordning af 3.
Aug. 1921 om K. i de sønderjyske Landsdele
er revideret ved Anordning af 30. Marts 1925,
hvis Indhold i det væsentlige svarer til den
tidligere Anordning. Dog er det fastsat, at
Indførelse af tyske Gudstjenester paa Landet kan
anordnes af Kirkeministeriet, uden at
Menighedsraadets Indstilling behøver at foreligge,
medens tidligere Initiativet laa hos
Menighedsraadet. Den i den ældre Anordning indeholdte
Bestemmelse om Tælling af Kirkesøgende
saavel ved dansk som ved tysk Gudstjeneste er
bortfaldet.
V. H.

Kirkestødere, se Klingbeutel.

Kirkesyn. Ved kgl. Anordning af 14. Maj
1923 angaaende Vedligeholdelse af og Tilsyn
med Kirkebygninger m. v. er der dels givet
detaillerede Bestemmelser om, hvilke
Fordringer der ved K. kan stilles, for at en Kirke
kan siges at være i synsforsvarlig Stand, dels
fastsat nærmere Bestemmelser om
Fremgangsmaaden ved K.

Ved Lov Nr. 112 af 29. Marts 1924 er der
givet Hjemmel til, at Kirkeministeren, saafremt
Ejeren af Kirken eller dens Midler udviser
vedvarende Forsømmelse med at opfylde
Synets Bestemmelser om Kirkens eller
Kirkegaardens Vedligeholdelse, kan bestemme, at Kirken
skal overgaa til Selveje efter Reglerne i Lov om
Afløsning af Tienden af 15. Maj 1903 § 23.
V. H.

Kirketyveri. I Borgerlig Straffelov af 15.
Apr. 1930 er Sondringen mellem groft Tyveri
— hvorunder K. blev henført i Straffeloven af
1866 — og simpelt Tyveri bortfaldet.
E. L-n.

Kirkham, (1927) 3974 Indb.

Kirkheaton, (1927) 2681 Indb.

Kirkholt, Jernbaneholdeplads,
Vodskov—Østervraa-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Kirkintilloch, (1927) 11199 Indb.

* Kirk-Kilisse, Kirklar-Ili, tyrkisk
Vilajet i den nordøstlige Del af det europæiske
Tyrki, 5660 km2 med 108486 Indb. Hovedstaden
K. har 12911 Indb.
M. V.

Kirksville, (1920) 7213 Indb.

Kirmes, d. s. s. Kermes.

Kirn, (1925) 7457 Indb.

Kirriemuir, (1927) 3206 Indb.

Kirsanov, (1927) 26051 Indb.

Kirsch, J. P., d. 1923.

Kirsebærlaurbærvand, se
Kirsebærtræ.

* Kir-Shehir, tyrkisk Vilajet i det Indre af
Lilleasien, 9090 km2 med (1927) 127067 Indb.
Hovedstaden K., Station paa Bagdad-Banen,
har 12745 Indb.
M. V.

* Kirstineberg, Gl., Hovedgaard i Falsters
nordlige Herred, oprettet 1863 ved Deling af
det fra Vennerslund i 1806 udskilte K. Gods.
Hovedbygningen opført af Bindingsværk. Areal
c. 329 ha.
N. J.

* Kirstineberg, Ny, Sædegaard i Falsters
nordlige Herred, oprettet 1863 ved Deling af
det fra Vennerslund i 1806 udskilte K. Gods.
Hovedbygningen opført 1876. Areal 491 ha.
N. J.

Kirtelbyld, se Adenitis.

Kiruna, (1927) 9726 Indb.

* Kirunga, Virunga, vulkansk Bjergland
i den nordøstlige Del af Kongostaten,
Karissimbi (4500 m) og to andre nu udslukte
Vulkaner overskrider 4000 m. Namlagiri (2960) er
kendt fra sine Udbrud 1894, 1902 og 1907.
M. V.

Kirunga-Bjerge, se Mfumbiro.

Kirurgi. Rettelse, S. 17, Sp. 2, L. 29 f. o.:
Celsius læs: Celsus

Kis, se Svovlkis.

Kischinev, (1922) 133000 Indb.

Kiseki, Ejima, se Japan, S. 827.

Kiselgalmei, d. s. s. Kiselzink.

Kiselkobber, se Kuprisilikat.

Kiselmalakit, se Kuprisilikat.

Kiselmangan, se Pyroxengruppen.

Kiselskelet, d. s. s. Kiselsyreskelet.

kiselsurt Kobberforilte, d. s. s.
Kuprosilikat.

kiselsurt Kobberilte, d. s. s.
Kuprisilikat.

kiselsurt Nikkel, d. s. s.
Nikkelsilikat.

* Kiselsvampe (Tetraxonia) benævnes ofte
de Svampe (s. d.), hvis Skelet er opbygget af
Kiselnaale.
R. H. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free