Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjerteminde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sogn udgør et Pastorat i Bjerge-Aasum
Herreders Provsti (Fyns Stift).
M. S.
Kjevlegræs, d. s. s. Phleum.
Kjortel, se Dragt, S. 369, 370, 373, 376,
378, 379.
Kjortel, se Justaucorps.
Kjufling, Jernbaneholdeplads,
Nørre-Nebel—Tarm-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Kjutahia, Kutahia, tyrkisk Vilajet i det
vestlige Lilleasien, 14415 km2 med (1927) 303641
Indb. Hovedstaden K. har 17266 Indb.
M. V.
Kjæchta, d. s. s. Kiachta.
Kjædeby, Stationsby,
Rudkøbing—Bagnkop-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Kjær, (Kær) Herred, havde 1925 27696
Indb. Det hører under 69. Retskreds
(Nørre-Sundby Købstad og Kær Herred med Hvetbo
Herred) med Tingsted i Nørre-Sundby og under
49. Politikreds (Nørre-Sundby).
M. S.
* Kjær, Hans Andersen, dansk
Arkæolog, f. 12. Oktbr. 1873 ved Egtved, tog
Skoleembedseksamen i Græsk 1898 og blev s. A.
Assistent ved Nationalmuseet, Underinspektør
1914, Inspektør 1916. Foruden talrige
Afhandlinger om dansk Arkæologi har han udgivet
den populære Oversigt »Vor Oldtids
Mindesmærker« (1925). 1926 ledede han den danske
Palæstinaekspedition.
P. E.
Kjær, J. A. J., tog 1922 Afsked som
Førstebibliotekar ved Universitetsbiblioteket i Oslo.
1924 udkom et Festskrift, tilegnet K.
Wt. K.
Kjær, N., d. i Soon 9. Febr 1924.
Kjærende, Jernbaneholdeplads,
Ryomgaard—Grenaa-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
* Kjærgaard, Sædegaard i Vester Lisbjerg
Herred, Nordvest for Aarhus, 1776 udflyttet fra
Elsted By. Areal 110 ha.
N. J.
Kjær Mølle, Jernbaneholdeplads,
Kolding—Hejlsminde-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
* Kjærsgaard, Sædegaard i Vends Herred,
Øst for Middelfart, kendt fra omkring 1500, var
i det 16. og 17. Aarh. i Billeslægtens Eje.
Hovedbygningen opført 1815. Areal 373 ha.
N. J.
Kjærum, Jernbaneholdeplads,
Odense—Assens-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet. Suppl.).
* Kjærup, Sædegaard i Ringsted Herred,
Nordøst for Ringsted, nævnt allerede i det 15.
Aarhundrede, kom senere under Ringsted
Kloster og havde Ejere fælles dermed indtil 1812.
Hovedbygningen opført 1842. Areal 246 ha.
N. J.
Kjærup, Jernbaneholdeplads,
Fjerritslev—Thisted-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Kjøbelev, Stationsby,
Nakskov—Kragenæs-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Kjøbenhavn. Byens Vækst er stadig fortsat.
Selve Arealet er ved forskellige mindre
Indlemmelser og Reguleringer (f. Eks.
Ladegaardsmarken) steget til 7153 ha. Ogsaa Folketallet
er i stadig Stigning med c. 7000 om Aaret. I
1928 boede i K. 603758 (med Frederiksberg
707110 og med Gjentofte 750972 Indb.).
Udflytningen fra den indre By ud i Periferien
er fortsat. Bebyggelsen i de yderste Forstæder
har særlig taget Fart ved Oprettelsen af
Parcelforeninger, der i alt har c. 13000 Parceller.
Adskillige af disse mindre Huse bygges
sammen, de saakaldte Rækkehuse. Medvirkende til
Udflytningen er ogsaa forbedrede
Sporvejsforhold, f. Eks. til Valby, Damhussøen, Søborg
m. m.
Ogsaa Opførelsen af offentlige Bygninger i
Yderdistrikterne ændrer Kvarterernes Udseende,
saa det landlige Præg forsvinder. — Især maa
nævnes de mange nye Kirker, der er indviet siden
1922; nævnes kan saaledes Grøndals Kirken
(indviet 1927), Frederiksholms Kirken (1927), Filips
Kirken (1924), Kingos Kirken (1928),
Taksigelseskirken (1927), Timotheus Kirken (1928),
Samuels Kirken (Krypten indviet 1925), Enghave
Kirken (1924) og Grundtvigs Mindekirke paa
Bispebjærg, Grundstenen lagt 1921, Taarnet
indviet som Sognekirke for Bispebjærg Sogn 1927
(Arkitekt P. V. Jensen Klint).
I Yderdistrikterne er indrettet Idrætsparker,
saaledes i Sundbyerne, ved Enghavevej (3,5 ha
stor), Lersøparken og Anlæg ved Bellahøj. —
I denne Forbindelse kunde ogsaa den nye
Strandpromenade Nord for
Svanemølleviadukten nævnes.
Siden 1922 er der kommet ikke saa faa nye
Monumenter i K. I Bibliotekshaven er
opstillet en Statue af Griffenfeldt (Carl
Martin-Hansen, 1922); paa Christiansborg Slots
Rideplads Marie Carl-Nielsen’s Statue af Christian IX
(1927); paa Dante’s Plads foran Glyptoteket er
opstillet en Dante-Søjle, udført af Utzon-Frank
og Carl Brummer, den antikke Søjle
skænket af Byen Rom, Bronzepladen med
Dante’s Portrætrelief er skænket af Byen Florens
(1927). I Grønningen er opstillet en Danaïde
(Johs. Bjerg, 1927). Ved Frederikskirken
Statuer af Knud den Hellige og Peder Palladius
(de to sidste af V. Jarl). I Idrætsparken er
opstület flere Statuer, f. Eks. Uffe (Ax.
Hansen, 1923). Paa Polititorvet foran Politigaarden
opstilledes i 1925 Utzon-Franks »Det godes
Kamp mod det onde«. I Fælledparken findes nu
flere Monumenter, bl. a.
Genforeningsmonumentet (Axel Poulsen), skænket Byen K. af
Carlsbergfondet, og paa Langelinie det store
Mindesmærke for Søfolk (1925). Ved
Rigshospitalet blev i 1923 opstillet en Brønd (Max
Andersen). Til det nye Kunstindustrimuseum i
Bredgade er henflyttet Skovgaards Havhest fra
Kultorvet. — En Ansgar-Statue af M. S. Elo er i
1927 afsløret ved St. Ansgar Kirken i Bredgade.
— En Buste af Professor E. Warming er i 1927
opstillet ved Botanisk Laboratorium i
Gothersgade (I. I. N. Bregnø), og 1929 blev Busterne
ved Universitetet forøget med een for
Sprogforskeren Vilh. Thomsen.
Her kunde ogsaa mindes om de tre
Kilometersten, »Nulpunkterne«, opstillet i 1925 paa
Raadhuspladsen (Vesterport), i
Frederiksborggade (Nørreport) og ved Østbanegaarden;
Arkitekt P. V. Jensen Klint har givet Tegning til
de dekorative Sten.
Et enkelt Springvand er kommet til siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
