- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
630

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ktesifon - Kuan - Kubalak - Kuban-Omraadet - Kubatræ - Kubatshi - Kubinka - Kuching - Kuckers-Lag - Kudagu - Kudalur - Kufarah - Kufije - Kufra - Kufstein - Kuge - Kuglebakterier - Kugler, F. X. - Kuh - Kuhl - Kuhl, H. v. - Kuhländerkvæg - Kuilenburg - Kujun-Adasi - Kuka - Kukien San - Kulambangra - Kulbrinte - Kulby - Kulhakangri - Kulilawanbark - Kuliltehæmoglobin - Kuliltenikkel - Kulissen - Kulleh - Kulmbach - Kulmgrauwacke - Kuloversyre - Kulpi - kulsurt Kobbertveilte - kulsurt Lithion - kulsurt Manganforilte - kulsurt Natron - kulsurt Nikkelilte - kulsurt Sølvilte - Kulsækken - Kulunda-Steppen - Kum - Kumamoto - Kumanelinzer - Kumanova - Kumassi - Kumaylo-Passet - Kumbakonam - Kume Shima - Kummer - Kun, Béla - Kundt's Rør - Kunduk - Kungei-Ala-tau - Kunges - Kungpak - Kungsbacka - Kungslena - Kungur - Kungälf - Kunowski, Felix von - Kunshut - kunstige Tænder - Kunstnerret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indtil — omkring Verdenskrigens Slutning —
den britiske Overkommando lod den undermure
i hele dens Bredde.
O. R.

Kuan, d. s. s. Kijen.

Kubalak, se Gultræ.

Kuban-Omraadet, tidligere Provins i det
vestlige Ciskaukasien og omtrent identisk med
den saakaldte Kuban-Sortehavs Underregion i
Regionen Nordkaukasien i R. S. F. S. R.’s
sydlige Del. Denne Underregion har et Areal af
84382 km2 med 3151528 Indb. (1926) eller 37,3
pr. km2; den deles i Adige Tscherkessernes
autonome Omraade og 4 Arrondissementer, Kuban
(35202 km2 med 1488508 Indb.), Amavir,
Maikop- og Sortehavsarrondissementet. Den
tidligere Hovedstad Jekaterinodar (nu
Arrondissementshovedstad) forandrede 1924 Navn til
Krasnodar, den har med Forstaden Jablonovskij
162524 Indb. (1926).
W. P.

Kubatræ, se Gultræ.

Kubatshi, d. s. s. Kubetshi.

Kubinka, se Kuba.

* Kuching [’kut∫iŋ], Hovedstad i den
britiske Vasalstat Sarawak paa Borneo ved
Sarawak-Floden, 35 km fra Kysten.
M. V.

Kuckers-Lag, se Ordovicisk
Formation
, S. 591.

Kudagu, d. s. s. Kodaga.

Kudalur, (1921) 50527 Indb.

Kufarah, d. s. s. Kufra.

Kufije, d. s. s. Keffeje.

* Kufra, sfor Oasegruppe i det østlige
Sahara Syd for Barka, hører til den italienske
Interessesfære.
M. V.

Kufstein, 6720 Indb. (1923). Kredsen K. har
27052 Indb. (1923).

Kuge, d. s. s. Kube.

Kuglebakterier, se (ogsaa) Kokker.

Kugler, F. X., d. 25. Jan. 1929 i Luzern,
boede som Privatmand i Aachen. K. har
udgivet »Sternkunde und Sterndienst in Babel«,
II, 2. Hæfte (Münster 1924), der indeholder den
assyro-babylonske Kronologi fra 9.—7.
Aarhundrede og den babylonske Kronologi fra 6.—1.
Aarhundrede f. Kr. Endvidere »Sibyllinischer
Sternkampf und Phaeton in
naturgeschichtlicher Beleuchtung« (Münster 1927).
J. M. V. H.

Kuh, d. s. s. Koh.

Kuhl, d. s. s. Kul.

Kuhl, H. v., forblev i sin Stilling hos
Kronprins Rupprecht til Krigens Slutning. Han har
derefter udfoldet stor Virksomhed som
Militærforfatter, idet han hovedsagelig beskæftiger sig
med Verdenskrigen.
E. C.

Kuhländerkvæg, se Kvægracer, S. 63.

Kuilenburg, Culemborg, (1926) 9262 Indb.

Kujun-Adasi, d. s. s. Spalmatori.

Kuka, (1925) c. 20000 Indb.

Kukien San, se Riukiu Øerne.

Kulambangra, se Salomons Øerne.

Kulbrinte, tung, d. s. s. Ætylen.

Kulby, Stationsby, Tølløse—Høng-Banen. (Se
Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

Kulhakangri, se Himalaja, S. 466.

Kulilawanbark, se Cinnamonum.

Kuliltehæmoglobin, se Blod, S. 433.

Kuliltenikkel, d. s. s.
Nikkelkarbonyl.

Kulissen, se Børs, S. 453.

* Kulleh, algiersk Oliemaal, regnes
almindelig = 16 2/3 l.
H. J. N.

Kulmbach, (1925) 11783 Indb.

Kulmgrauwacke, se
Stenkulformation.

Kuloversyre, d. s. s. Perkulsyre, se
Perkarbonater.

Kulpi, d. s. s. Kulp.

kulsurt Kobbertveilte, d. s. s.
Kuprikarbonat.

kulsurt Lithion, d. s. s.
Lithiumkarbonat.

kulsurt Manganforilte, se
Manganokarbonat.

kulsurt Natron, se
Natriumkarbonater.

kulsurt Nikkelilte, d. s. s.
Nikkelkarbonat.

kulsurt Sølvilte, d. s. s.
Sølvkarbonat.

Kulsækken, se Højovn.

Kulunda-Steppen, se
Kirgisersteppen.

Kum (Kom), (1926) 25000 Indb.

Kumamoto, (1925) 147174 Indb.

Kumanelinzer, d. s. s. Teleuter.

Kumanova, se Verdenskrigen, S. 803.

Kumassi, (1921) 20268 Indb.

Kumaylo-Passet, se Abessinien.

Kumbakonam, (1921) 60700 Indb.

Kume Shima, se Riukiu Øerne.

Kummer, se Verdenskrigen, S. 791.

* Kun [kun], Béla, f. 20. Febr 1886, ungarsk
Kommunist, f. i Siebenbürgen, af jødisk Slægt (Kun
= Cohen), socialdemokratisk Journalist,
Deltager i Verdenskrigen, taget til Fange af
Russerne, blev Bolsjevikernes veltalende Agitator
blandt ungarske Krigsfanger, efter
Hjemkomsten 1918 Ungarns Udenrigsminister,
Marts—Aug. 1919 Landets kommunistiske Diktator.
H. J-n.

Kundt’s Rør, Kundt’s Støvfigurer,
se Lyd, S. 136.

Kunduk, d. s. s. Sasyk.

Kungei-Ala-tau, se Tienshan.

Kunges, se Ili.

Kungpak, d. s. s. Lappa.

Kungsbacka, (1928) 1842 Indb.
Modtagerstation for den svenske Vestkysts Radio.

Kungslena, d. s. s. Lena.

Kungur, (1927) 20585 Indb.

Kungälf, (1928) 2145 Indb.

Kunowski, Felix von, har i 1923
udgivet »Die Kurzschrift als Wissenschaft und
Kunst«, 2. Del, og 1. Del i 2. væsentlig ændrede
Udgave; »Nationalstenographie« er med et Par
Smaaændringer blevet en
»Internationalstenographie«, og K. har (paa Esperanto) udgivet
fuldstændige Vejledninger i denne for 22 Sprog
— deriblandt for Dansk-Norsk og for Svensk.
A. W.

Kunshut, d. s. s. Kunjut.

kunstige Tænder. Rettelse, S. 914, Sp. 2, L.
25 f. o.: á læs: à — Sp. 2, L. 13 f. n.: Celloluid
læs: Celluloid

Kunstnerret. Det følger endvidere af
Forholdets Natur, jfr. ogsaa § 27 i Loven om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free