- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
639

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kønsfrihedsforbrydelse - Kønsknop, se Kønsorganer - Kønssygdomme - Köpecky, d. s. s. Kupetzky - Köpenick, Cöpenick - Köping - Köpriköi, se Verdenskrigen - Köprü Su, d. s. s. Eurymedon - Körber, E. v. - Körös - Köslin - Köster, H. v. - Köterberg, se Lippe - Köthen, Cöthen - Kövesligethy, R. v. - *Kövess, von Kövessháza, Hermann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Straf paalagte Forbrydelser (se nærmere
Forsæt). Ved en Række af de ovennævnte
Forbrydelser vil det imidlertid ofte kunne være
vanskeligt at forkaste den skyldiges Paastand
om, at han ikke vidste, f. Eks. at Kvinden var
aandssvag, bevidstløs eller under en vis Alder,
selv om hans Udsagn efter de foreliggende
Omstændigheder er mindre troværdig, og det kan
naturligvis ogsaa være, at Gerningsmanden har
været uden denne Viden, men at dette skyldes
uforsvarlig Mangel paa Omtanke. Hvis dette
maatte medføre, at der ikke kunde paalægges
ham noget som helst Ansvar for Handlingen,
vilde dette betyde, at de tilsigtede
Beskyttelsesforanstaltninger faktisk vilde blive illusoriske i
betydeligt Omfang. Med Henblik herpaa har
Loven derfor indført den i dansk Ret nye
Regel, at Gerningsmanden, hvis han i de af de
foran nævnte Tilfælde, hvor Gerningens
Strafbarhed afhænger af den krænkede Persons
Alder eller fra det normale afvigende aandelige
eller legemlige Tilstand, eller Anbringelse under
en Anstalts eller Hospitals Varetægt, har været
uden Kendskab til disse særlige Momenter, men
dog har handlet uagtsom, bliver straffet, men
med en forholdsvis mindre Straf. I alle de
ovennævnte Tilfælde af Krænkelse af Kvindens
K. kan Straffen dog bortfalde, naar de
Personer, mellem hvem Kønsomgængelse har
fundet Sted, bagefter er indtraadt i Ægteskab med
hinanden.
E. L-n.

Kønsknop, se Kønsorganer.

Kønssygdomme. Udbredelse af K. straffes
i Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 paa visse
Punkter i videre Omfang end efter den
tidligere Straffelov. Saaledes straffes med Fængsel
i indtil 4 Aar eller med Hæfte (s. d., Suppl.)
den, der ved Samleje eller andet kønsligt
Forhold udsætter nogen for at blive smittet med
K., naar han har været eller burde have været
klar over Smittefaren. Er den for Smitten
udsatte den paagældendes Ægtefælle, finder
Paatale dog alene Sted efter dennes Begæring
(§ 256). Ligesom foreskrevet i Loven af 30.
Marts 1906 er der fastsat Straf for den, der
anbringer et Barn, som er angrebet af Syfilis, til
Opamning ved Brystet af en anden Kvinde end
dets Moder, naar han har været eller burde
have været klar over Smittefaren, og paa
samme Maade straffes den Kvinde, som med
Kundskab eller Formodning om at lide af Syfilis
tager eller beholder en anden Kvindes Barn til
Opamning (§ 257). Som en helt ny
Bestemmelse i dansk Ret fastsætter Loven endvidere
Straf — Bøde eller Hæfte — for den, som ved
grov Uagtsomhed volder nærliggende Fare for,
at nogen smittes med K., naar det sker
under saadanne Omstændigheder, at det ikke
kan rammes af de forannævnte
Bestemmelser, idet disse naturligvis saa vil blive bragt
i Anvendelse. Denne Bestemmelse vil særlig
kunne finde Anvendelse paa den, som
tilsidesætter de ham af Hensyn til Smittefaren ved
Lov eller i Medfør af Lov givne Forskrifter
om, hvad han skal iagttage i Anledning af
Sygdommen. Spredningen af K. ved Samleje eller
andet kønsligt Forhold rummer naturligvis en
meget betydelig Fare for Samfundets Hygiejne.
Som Følge heraf giver Loven da ogsaa Adgang
til at indsætte en Person, der gør sig skyldig
heri efter tidligere at have været straffet for
lignende Forhold, i Arbejdshus (se
Sikkerhedsforanstaltninger) i Stedet for at
anvende Straf.
E. L-n.

Köpecky, d. s. s. Kupetzky.

Köpenick, Cöpenick, indlemmedes 1920
i Berlin som 16. Stadtbezirk (65905 Indb.).
Slottet benyttedes 1848—1926 som
Lærerseminarium; nu er det omdannet til Hjem for tyske
Studenter fra Udlandet.
M. H-n.

Köping, (1928) 6386 Indb. 1926 fandtes 25
Fabrikker med 520 Arbejdere og en
Produktionsværdi af 4,1 Mill. Kr. Havnen blev 1926
anløbet af 473 Skibe med 41808 Nettotons.
M. H-n.

Köpriköi, se Verdenskrigen, S. 801
og 814.

Köprü Su, d. s. s. Eurymedon.

Körber, E. v., d. 5. Marts 1919.

Körös, 1) Nagy-K., 28701 Indb. (1920).
Indbyggerne er Magyarer, og 17781 er reformerte,
9989 romersk-katolske. 2) Kis-K., 12241 Indb.
(1920), hvoraf 1669 Slovaker og 1864
romersk-katolske, Resten magyariske kalvinistiske
Indbyggere.
W. P.

Köslin, 1) Regeringsdistriktet K. afstod 1920
9,6 km2 med 224 polske Indb. til Polen. Areal
14108 km2 med (1925) 680664 Indb., 48,25 pr.
km2. Deles i 15 Kredse. 2) Byen K. har (1925)
28812 Indb.
M. H-n.

Köster, H. v., d. 21. Febr. 1928. Fratraadte
Stillingen som Generalinspektør i Marinen 1908.
Præsident for den tyske Marineforening indtil
Verdenskrigens Begyndelse 1914.
C. B-h.

Köterberg, se Lippe.

Köthen, Cöthen, (1925) 26595 Indb. Store
Sukkerfabrikker.

Kövesligethy, R. v., blev 1906 Direktør for
det seismologiske Observatorium i Budapest og
1910 Direktør for Universitetets kosmografiske
Institut. K. har i de senere Aar hovedsagelig
beskæftiget sig med Seismologi og har
offentliggjort adskillige Arbejder herom,
hovedsagelig i ungarske Tidsskrifter.
J. M. V. H.

* Kövess [’køvä∫], von Kövessháza,
Hermann
, Friherre, østerrig-ungarsk
Feltmarskal, f. 1854, d. 1924. Hovedparten af hans
Tjeneste var i Generalstaben; han blev
Feltmarskalløjtnant i 1907, »General der Infanterie«
og Armékorpschef i 1911. Ved Verdenskrigens
Begyndelse rykkede han ud med sit Korps og
kæmpede tappert i Galizien og Polen; han
indtog Ivangorod (1915) og fik samme Aar Armé
at føre. Han var med under Mackensen mod
Serbien, Montenegro og Albanien. K. blev
Generaloberst 1916 og deltog i den østerrigske
Offensiv paa Tyrolerfronten, hvorefter han var
i Bukovina. 1917 naaede han
Marskalværdigheden og fik Kommandoen over en Gruppe
Hære i Transsylvanien. 1918 fik han
Overbefalingen over hele den i Opløsning værende
østerrig-ungarsk Krigsmagt. (Se
Verdenskrigen, S. 790 og 803).
E. C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free