- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
649

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langmuir, Irving - Langmuirs Kondensationspumpe - Langnau - Langon - Langport - Langres - Langskibe - Langskulpede - Langsted, Adolf Christoffer - Langstjertfamilien - Laniidæ - Lanner, Olga Maria - Lannion - Lanrezac, Charles Louis Marie - Lansdowne, H. C. K. P.-F. - Lanse - Lansekniv - Lansing - Lansing, R. - La Nurra - Lanymddyfri - Lanzo - Laoag - Laon - Laos - Laos-Plateau - Lapa - Lapalisse - La Pallice - Laparra, Guillaume - Lapeer - La Pérouse - Lapland - La Plata - La Porte - Láppeenranta - Lapper - Lappobevægelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eksperimentelt begrundet Teorien om
Molekylernes Orientering i Overflader.
S. P.

Langmuirs Kondensationspumpe, se
Luftpumpe.

Langnau, (1921) 8667 Indb.

Langon, (1926) 4734 Indb.

Langport, (1927) 12910 Indb.

Langres, (1926) 7868 Indb.

Langskibe, se Krigsskib.

Langskulpede, se Korsblomstrede.

* Langsted, Adolf Christoffer, dansk
Skolemand og Forfatter (1864—1919), f. i
Kjøbenhavn, blev Student 1882 og studerede Sprog
uden at tage Embedseksamen, var Lærer og
søgte som Leder af den »Nye Skole« i
Kjøbenhavn (1897—1905) at gennemføre Rousseau’ske
Idéer i Undervisningen. Han udgav en Mængde
Børnebøger, Rejseskildringer, Skolebøger og
Digte, de sidste især af religiøst Indhold.
P. E.

Langstjertfamilien, se Torsk, S. 635.

Laniidæ, d. s. s. Tornskader (s. d.).

* Lanner, Olga Maria, svensk
Billedhuggerinde, f. 1884 i Karlsbad. Prøver paa
hendes Kunst (Portrætter, Figurkompositioner m.
v.) ses i Stockholms Nationalmuseum, Göteborgs
Museum m. m. Hun har ogsaa udført
kunstindustrielle Arbejder (bl. a. i Engelbrektskirken
i Stockholm).
A. Hk.

Lannion, (1926) 6274 Indb.

* Lanrezac [lãr’zak], Charles Louis
Marie
, fransk General, f. 1852, d. 18. Jan.
1925. Deltog som Infanteriofficer i Krigen
1870—71 og naaede 1912 Grad som Divisionsgeneral
og Chef for et Armékorps. Marts 1914 blev
han Medlem af conseil supérieur og overtog
ved Krigens Udbrud Posten som Chef for 5.
Armé; han blev afskediget af Joffre 10. Septbr.
1914 efter Nederlaget ved Dinant og Charleroi
samt Tilbagetoget fra St. Quentin—Guise. L.
blev dog senere Inspektør over Fodfolkets Lejre
og Depoter og derefter Generalinspektør for
Fodfolket i Hjemlandet.

Efter Joffre’s Mening havde L. ikke været
sin Plads som Arméchef voksen; denne Dom
var dog for haard; L. var den første, der
meldte om, at Tyskerne vilde omgaa den
franske venstre Fløj (før Marne), og hans Forhold
under de første Kampe fortjente næppe den
Behandling, han fik. Da han i 1917 gik over i
Reserven, gav Regeringen ham derfor en smuk
Oprejsning.
E. C.

Lansdowne, H. C. K. P.-F., d. 4. Juni 1927.

Lanse, Rettelse, S. 434, Sp. 1, L. 23 f. o.:
1808’erne læs: 1880’erne

Lansekniv, d. s. s. Lanse, S. 434.

Lansing, (1920) 57327 Indb.

Lansing, R., d. 30. Oktbr. 1928.

La Nurra, se Italien, S. 634.

Lanymddyfri, d. s. s. Llandovery.

Lanzo, L. Torinense, (1925) 3796 Indb.

Laoag, (1921) 38469 Indb.

Laon, 19402 Indb. (1926). Arrondissementet
L., 2480 km2 med 146792 Indb. (1926) deles i 11
Kantoner og 284 Kommuner.
W. P.

Laos har (1926) 855146 Indb.

Laos-Plateau, se Bagindien, S. 511.

Lapa, d. s. s. Lappa.

Lapalisse, (1926) 2958 Indb.

La Pallice, se La Rochelle.

* Laparra, Guillaume, fransk Maler (af
spansk-italiensk Afstamning), f. 25. Novbr. 1873
i Bordeaux, d. 5. Septbr. 1920 i Hécho
(Spanien). L. malede udmærkede Portrætter,
Genrestykker, Billeder med Motiver fra Spanien,
Grækenland og Italien, allegoriske og historiske
Arbejder (i Museet i Nantes »Hiob«; Luxemburg
Museet i Paris erhvervede »Coplas« [1904]) og
var ogsaa virksom som Forfatter og Illustrator
(Contes de la Sabine m. m.).
A. Hk.

Lapeer, La Peer, (1920) 4723 Indb.

* La Pérouse [-pe’ru.z], Stræde, Farvand
mellem Karafuto og Hokkaido, Japan.

Lapland, (1928) 107963 Indb., 1 pr. km2.

La Plata (Argentina) anslaas 1922 at have
150000 Indb.

La Porte, (1920) 15158 Indb.

Láppeenranta, d. s. s. Villmanstrand.

Lapper. Antallet af L. opgives i 1920 til c.
60500, hvoraf i Sverige 7162 (heraf 4437 i
Norrbottens, 1679 i Västerbottens, 897 i Jämtlands,
og 149 i de øvrige Len), i Norge 20735, i
Finland 1603 og i Rusland c. 31000. L.’s
Renhjorder angives for Sveriges Vedkommende i 1921
til 168246 (hvoraf 116724 i Norrbottens, 35433 i
Västerbottens og Resten i de øvrige Len). —
Til Ordning af L.’s Vandringer i Skandinavien
nedsattes en ny Kommission i 1913, og
Resultatet blev et Lovforslag, der vedtoges af Norge
og Sverige i 1919; efter dette gives der 39000
svenske Rener Ret til Sommergræsning i Troms
Fylke, og i noget mindre udstrakt Grad i
Nordlands Fylke, derimod ikke længere Syd paa.
Traktaten har medført Overførelse af en Del
L. med deres Hjorde fra Karesuanda og
Jukkasjärvi til det sydlige Norrbotten, hvor der lettere
kan græsses, uden at Statsgrænsen overskrides.
Til Fordeling af Græsningsarealerne mellem de
enkelte Renejere indbyrdes er der ogsaa
vedtaget særlige Love. Den sidste i Norge af 29.
Juni 1923, i Sverige af 31. Maj 1923.
W. P.

Rettelser S. 451: Sp. 1, L. 3 f. n.: Piti læs:
Pite — Sp. 2, L. 27 f. o.: Seritofinni læs:
Scritofinni — Sp. 2, L. 25 f. n.: Piti læs:
Pite

Lappobevægelsen har Navn efter en
Landsby i Syd-Østerbotten. Lappos selvfølende og
religiøst stærkt grebne Bønder har aldrig taalt
Tvang. De er blevne velhavende ved en rationel
Dyrkning af det frugtbare Sletteland og værner
om deres gamle nedarvede Kultur. I
Frihedskrigen 1918 hørte de til Mannerheim’s
Kærnetropper. De i Sovjets Sold staaende finske
Kommunisters Terrorisering paa
Arbejdspladserne, deres gudsbespottelige Tale og
upatriotiske, ofte mod Fædrelandet forræderske
Optræden vakte disse Bønders Harme. Efter en
Del ret haardhændede, ikke altid
lovmedholdige Udslag af denne Følelse, saasom
Ødelæggelse af Kommunistbladets Trykkeri i Vasa,
Bortførelse af adskillige Kommunistledere i
Automobiler til den russiske Grænse for at
læmpe dem over i »Paradiset« og lignende
kulminerede Bevægelsen i Sommeren 1930.
Kravene fra Lappo med Bonden Vihtori Kosola
som Ordfører lød: Kommunismen skal ud af
Landet, den Regering skal væk, der staar
kraftesløs over for den, bort skal
Forholdstalsvalgmaaden, der knæsætter Partivæsen og taktisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0673.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free