Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lodève - Lodewijk van Deijssel - Lodhiver - Lodi - Lodkastning - Lodskakt - Lodsvæsen - Lódz - Loevestein - Lofoten - Lofotfisket - Loft - Loftus - Logan - Logansport - Logrono
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lodève, (1926) 6629 Indb.
Lodewijk van Deijssel, Pseudonym for
Thijm, K. J. L. A.
Lodhiver, se Haandlod.
Lodi, (1921) 29395 Indb.
* Lodkastning var oprindelig et Middel til
at udforske Gudernes Villie. I denne Anvendelse
var den i Oldtiden kendt inden for hele den
germanske Verden. Den omtales bl. a. hos
Tacitus, der meddeler, at man ved L. benyttede
smaa Træpinde, frembragte ved Ituskæring af
en Gren af et frugtbærende Træ. Disse
Træpinde mærkedes med bestemte, vel i Reglen simple
Tegn, og kastedes ud over et hvidt Klæde,
hvorfra den, der ledede L. (Præsten eller
Husfaderen), optog tre af dem, hvis Tegn han
derpaa udtydede. Den samme eller en lignende
Fremgangsmaade nævnes ogsaa i andre Kilder
og bevaredes mange Steder langt ned i Tiden,
afklædt de religiøse Momenter, der fra først
af ledsagede den. Før eller senere fortrængtes
den dog af andre Former, af hvilke der kendes
en Mængde, f. Eks. Tærningkast, Udtrækning af
Straa, Nutidens Lodtrækning o. s. v., jfr. Udtryk
som at trække det korteste Straa, at tælle paa
Knapperne, at slaa Plat og Krone o. l.
Formaalet med L. var at opnaa Gudernes Svar
paa et Spørgsmaal, vel oftest om
Betimeligheden af at foretage en vis Handling, f. Eks.
af i Krigstid at indlade sig i Kamp, men
Spørgsmaalet kunde ogsaa gælde en anklaget Persons
Skyld eller Uskyld, i hvilket Tilfælde L. fik
Karakteren af en Gudsdom. Paa Grund af L.’s
Forbindelse med Hedenskabet blev den i
kristen Tid bekæmpet af Kirken, der ogsaa tidlig
fik Held til at fortrænge den i dens sidstnævnte
Anvendelse, hvorfor den ikke mere forekommer
som Gudsdom i de gamle nordiske Love. Helt
lod den sig imidlertid ikke udrydde, men den
skiftede efterhaanden Karakter ved, at
Forestillingen om, at det var Gud, der ved sin
Indgriben bestemte Udfaldet, traadte mere og mere
i Baggrunden. I denne forandrede Skikkelse
vedblev den i øvrigt at spille en ikke
ubetydelig Rolle, ikke blot i folkelig Skik og Brug,
men til en vis Grad ogsaa i Retslivet, hvor
den navnlig hyppigt anvendtes til Afgørelse af,
hvem af flere Ligeberettigede en vis Ting
skulde tilfalde, samt ved Fordeling af en
Formuemasse mellem flere Interesserede. Det var
saaledes efter dansk Ret langt ned i Tiden Reglen,
at et Dødsbos Midler deltes mellem Arvingerne
ved L., idet man dannede saa mange lige gode
Parter, som der var Arvinger, og dernæst lod
L. bestemme, hvilken Part hver enkelt Arving
skulde have. En Rest heraf er endnu bevaret
i Skiftelov 30. Novbr 1874, hvorefter det, naar
flere Arvinger eller ved Skifte af Fællesbo
mellem Ægtefæller begge disse forlanger Udlæg
for deres Lod i samme Ting, ved Lodtrækning
skal afgøres, hvem Tingen skal tilfalde. Andre
retslige Anvendelser af Lodtrækning er derimod
af nyere Oprindelse. Hertil hører f. Eks.
Afgørelse af Valg, hvor en enkelt skal vælges og
Stemmerne staar lige, og sjældnere andre
Afgørelser, der skal træffes af flere, under
samme Forudsætning; i de sidstnævnte Tilfælde er
det dog Reglen, at man enten lader en enkelt
Stemme, f. Eks. Formandens i et Kollegium,
tælle dobbelt, eller lader Resultatet blive, at
Forslaget forkastes. Endvidere kan som
Eksempel nævnes Lodtrækning til Afgørelse af,
hvilke af flere udskrevne Værnepligtige der skal
indkaldes til Tjeneste eller skal blive liggende
inde til fortsat Tjeneste, samt fra de senere
Aar Udtagning af Nævninger ved Lodtrækning.
Her er Formaalet at opnaa en upartisk
Sammensætning af Nævningeretten, hvorimod den
Tanke, der laa bag ved den udstrakte Brug
af L. ved Udtagelse af Raadsmedlemmer,
Dommere og Embedsmænd i Oldtidens græske
Demokratier, særlig Athen, vel snarere var, at
alle Borgere havde principiel lige Ret til
Stillingerne, medens dog kun et vist Antal til
enhver Tid kunde beklæde dem.
P. J. J.
Lodskakt, se Grubedrift, S. 167.
Lodsvæsen. Und’er Staten sorterer 1930 62
Lodserier med 2 Lodsoldermænd, 27 Formænd
og 128 fast ansatte Lodser.
C. B-h.
Lódz (Lodz, Lodzia), 1) Wojwodi i det
vestlige Polen, 19034 km2 med 2252769 Indb.
(1921) eller 118,4 pr. km2. 61,5 % er Landboere.
— Agerbrugsarealet er (1927) 1167600 ha eller
65,6 % af hele Arealet, Enge og Græsgange
indtager 12,9 % og Skov 13,5 %. Af
Agerbrugsarealet dyrkes (1927) 418300 ha med Rug,
173200 ha med Havre, 63600 ha med Hvede og
63200 ha med Byg; desuden 209800 ha med
Kartofler og 11400 ha med Sukkerroer. —
Kvægholdet var (30. Novbr 1927) 224681 Heste,
518626 Stkr. Hornkvæg, 333646 Svin og 36976
Faar. — L. deles i 14 Arrondissementer
(Powiaty), hvoraf L. Landdistriktet, 880 km2 med
110134 Indb. (1921) og L. By, Wojwodiets
Hovedstad, 59 km2 med 451974 Indb. (1921),
hvoraf 279846 Polakker, 138851 Jøder og 31670
Tyskere; efter Konfession findes 241842
romersk-katolske, 48988 evangelisk-lutherske, 1726
græsk-ortodokse og 156155 jødiske Indbyggere. En
stor Del af L.’s tidligere tysktalende Befolkning
er udvandret i Aarene 1919—25.
W. P.
Loevestein, se Bommel.
Lofoten, Sorenskriveri, omfatter Herrederne
Vaagan, Svolvær, Ladested, Borge, Grimsøy,
Buksnes, Hol, Flakstad, Moskenes og Værøy,
tilsammen Areal 1225,16 km2 og med (1920)
22908 Indb.
M. H.
* Lofotfisket er et af Norges vigtigste
Fiskerier. Det afsluttes omkring Slutningen af April.
I 1929 deltog 27000 Fiskere i 8122 Baade,
hvoraf 1050 havde Garnbrug, 4215 Linebrug,
medens Resten drev med Dybsagn. Af
Købefartøjer var der 444, og der blev opfisket 130
Mill. kg, svarende til 43,4 Mill. Fisk. Der blev
saltet til Klipfisk 83,7 Mill. kg og hængt som
Rundfisk 45,4 Mill. kg. Totalværdien var 17,6
Mill. Kr. Dette var dog et Rekordaar med
Hensyn til Fiskemængde.
M. H.
Loft, Jernbaneholdeplads,
Varde—Grindsted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Loftus, (1927) 8659 Indb.
Logan, 1) By i Staten Ohio ved
Hocking-Floden, (1920) 5493 Indb.; 2) By i Staten Utah
ved L. River, (1920) 9439 Indb.
Logansport, (1920) 21626 Indb.
Logrono, 193529 Indb. (1925) eller 38 pr.
km2. Hovedstaden L. har 30220 Indb. (1925).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
