Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 682 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lufttrafik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aabne Krigsmaskiner, der var alt andet end
behagelige for Passagererne, og som i mange
Tilfælde afskrækkede Publikum fra at benytte
Luftruterne. De første egentlige
Trafikflyvemaskiner kom frem i 1921—22. De var ikke
ret store, men i hvert Fald betydelig mere
komfortable end de aabne Krigsmaskiner. Ret
hurtigt derefter fremkom store, bekvemt
indrettede Trafikmaskiner, der havde Plads til
10—20 Passagerer, og som i høj Grad blev
medvirkende til en stærkt forøget Passagertrafik.

Adgangen til en moderne Trafikflyvemaskine
foregaar lige saa bekvemt som Indstigningen i
et Automobil. Passagererne tager Plads i en
stor, rummelig Kabine, der er udstyret med
magelige polstrede Lænestole. Der er Tæpper
paa Gulvet, elektrisk Lys, Toiletrum og
Vaskerum, kort sagt alle de Bekvemmeligheder, som
findes i en 1. Klasses Jernbanewaggon. De
sidste store Trafikmaskiner er ydermere udstyret
med Køjepladser. Den allernyeste
Trafikflyvemaskine er en tysk Metal-Flyvebaad (Dornier
D. O. X.) med Plads til eet Hundrede
Passagerer. Desforuden har den en Besætning paa
12 Mand. Den er udstyret med 12 Motorer,
hver paa 500 H. K.

Fig. 1. Rolls Boyce »F«-Type Luftmotor 490 H.K.

Af de mest benyttede Maskiner til L. skal
nævnes: Junkers, Dornier, Rohrbach
(tyske); Farman, Blériot, Latécoère
(franske); de Havilland, Blackburn,
Short, Armstrong (engelske); Fokker
(hollandsk) samt Ford (amerikansk).

De fleste Trafikflyvemaskiner er forsynet med
flere Motorer.

Lufthavne. L.’s enorme Udvikling
skyldes bl. a. en gennemført Organisation nede paa
Jorden, og hertil hører først og fremmest
Lufthavne og traadløs Meldetjeneste. Overalt paa
Luftruterne er der blevet anlagt store
Lufthavne. For at yde den nødvendige Sikkerhed
maa Lufthavnens Areal være fuldstændig jævnt
og desuden ligge paa det fri, aabne Land. Af
den Grund ligger Lufthavnene altid et godt
Stykke uden for Byerne. Paa Lufthavnene
findes Hangarer, Værksteder, Benzinanlæg samt
Administrationsbygninger til Ekspeditionen af
Passagerer, Post og Gods. Endvidere de saare
nødvendige Radiostationer samt meteorologiske
Afdelinger.

L. om Natten. For at gøre L. saa effektiv
som muligt er man begyndt paa at føre Ruterne
igennem ogsaa om Natten. For effektivt at
kunne konkurrere med Jernbanerne kan
Luftruterne nemlig ikke tillade sig at ligge stille,
medens det er mørkt. For at kunne føre
Luftruterne igennem, maa der imidlertid træffes
særlige Foranstaltninger. Paa selve
Lufthavnene maa der anbringes mægtige Lysanlæg,
saaledes at Maskinernes Start og Landing kan
foregaa lige saa sikkert som om Dagen, og
hele den Rute, der skal gennemflyves, maa
forsynes med en Række Luftfyr. For hver 30 km
bliver der anbragt et stort Luftfyr, for hver
15 km nogle mindre Luftfyr, saaledes at
Flyveren med stor Sikkerhed kan finde Vej
gennem Nattens Mulm og Mørke.

I Europa er Natflyvningen særlig udviklet i
Tyskland, hvor der findes regelmæssig
Natlufttrafik mellem Hannover—Berlin—Königsberg.

I U. S. A. er Natlufttrafikken naaet længst
frem, og bl. a. gennemflyves Ruten
New York—San Francisco baade Dag og Nat. Strækningen
er paa 4350 km, og der findes 111
Nødlandingspladser. Til Belysning af Ruten findes 232 store
Luftfyr og 529 mindre Blinkfyr. I alt blev der
i 1929 hver Nat fløjet 7300 km i regelmæssig L.

Verdenslufttrafikken. Saafremt L.
engang i Fremtiden skal kunne klare sig uden
Subvention, maa Ruterne lægges over meget
lange Distancer; thi kun derigennem kan
Selskaberne faa Tidsbesparelsen ordentlig betalt.
Selv Europa er lille for den hurtige
Flyvemaskine, dennes Virkeomraade strækker sig
langt ud over vor Verdensdel, og de store
Luftfartsnationer er ogsaa allerede begyndt at
udvide deres Rutenet til fremmede Verdensdele.

Frankrig har allerede i 1929 oprettet
regelmæssig Post-L. med Sydamerika. Ruten
gaar fra Toulouse, ned over Spanien til
Nordafrika, derfra videre langs Afrikas Vestkyst til
Dakar i Senegal. Herfra gaar Posten med
Søluftfartøjer til de Kap Verdiske Øer og videre
med hurtiggaaende Dampere til Pernambuco i
Brasilien; herfra videre pr. Flyvemaskine til
Buenos Aires og tværs over Sydamerika til
Chile. Luftposten afgaar fra Paris hver Fredag
og ankommer 10 Dage senere til Chile. Taksten
for Breve er 9 Francs pr. 5 g.

Endvidere arbejder Frankrig paa Oprettelsen
af Luftforbindelsen
Paris—Konstantinopel—Syrien samt
Paris—Nordafrika—Sahara—Congo—Rhodesia—Madagascar.

England har i 1929 oprettet regelmæssig
Passager- og Postlufttrafik mellem London og
Indien via Ægypten—Persien. Saa hurtigt det
kan lade sig gøre skal dette oversøiske Rutenet
udvides paa følgende Maade: fra Ægypten skal
der føres en Luftforbindelse ned til Kapstaden,
medens der fra Indien skal føres en Rute
videre over Rangoon—Singapore—Ostindiske
Øer til Australien.

Holland har i 1929 paabegyndt
regelmæssig L. mellem Amsterdam og Java via
Forindien.

Belgien arbejder paa Oprettelsen af
Luftforbindelsen Bryssel—Nordafrika—Kongo.

Trafikluftskibe. I Fremtidens L. vil
Luftskibet ogsaa komme til at deltage. Tyskland
har bygget Trafikluftskibet »Graf Zeppelin«, og
England har bygget Trafikluftskibene »R. 100«
og »R. 101«. Disse to sidstnævnte Luftskibe skal
anvendes til L. mellem England og dets
Kolonier. Hvert af Skibene kan foruden Besætning
rumme eet Hundrede Passagerer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>