Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene (Handel og Samfærdsel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koalitionen knagede i Fugerne, og de 3 Herrer
maatte opgive Forsøget. Saa nægtede
Dronningen at modtage Beerenbrouck’s Demission,
hvorover der blev ny Opstandelse: skulde det være
en »kongelig« Regering, ikke en konstitutionel?
Beerenbrouck erklærede imidlertid i 2. Kammer
(15. Jan. 1924), at han var konstitutionelt
ansvarlig, og at han gik ind paa at stille
Flaadeudvidelsen i Bero; Regeringens Opgave skulde nu være
at bringe Finanserne paa Fode og at spare. Det
skete ved Nedskæring af
Tjenestemands-Lønninger, Revision af Pensionsloven, Ophør af
Hjælp til Nybygninger, Nedsættelse af Udgifter
til social Forsorg og til Opdragelse (særlig
Folkeskolerne). Desuden lagdes der nye
Skatter paa Øl, Tobak, Cykler m. m., og
Toldtariffen revideredes (ɔ: øgedes fra 5 % til 8 %).
Nye direkte Skatter vilde Colijn ikke gaa med
til; de gamle var overdrevne nok. Denne
Finanspolitik forbitrede Demokraterne, og en Del
Katolikker svingede over til dem; samtidig
opskræmtes Protestanterne over Katolikkernes
Fremtrængen. Ved Valget til 2. Kammer (1.
Juli 1925) svækkedes Højre da noget (den
kristne Koalition fik 54 Stemmer i Stedet for 59,
hele Højre 58 i Stedet for 60), medens
Oppositionen radikaliseredes. Beerenbrouck gik af
før Valget (29. Juni); Colijn dannede en ny
Højreregering (30. Juli), men den varede kun
til Novbr., da et Forslag om at ophæve
Legationen ved Pavestolen vedtoges med 50
Stemmer mod 42, og Katolikkerne derfor sprang fra.
Efter en Del forgæves Forsøg paa at skabe en
ny Regering dannede de Geer (5. Marts 1926)
et Forretningsministerium, der skulde spare,
virke for Skattenedsættelser, Regulering af
Arbejderforhold m. m. Det fik temmelig rolige
Dage; de finansielle Forhold havde nu ogsaa
bedret sig, saa det ordinære Budget kunde vise
Overskud, endda Indtægts-, Arve- og andre
Skatter nedsattes med 44 Mill.
Vatikanlegationen forkastedes paa ny (19. Marts 1926), men
nu fandt Katolikkerne sig deri.
Forhandlingerne med Belgien om Ændring af Traktaten af
1839 og Nyordning af Grænseforholdene
afsluttedes Maj 1926, men der var megen Uvillie mod
den nye Traktat: den krævede for store Ofre af
N. og truede deres merkantile, maritime og
politiske Interesser. Traktaten vedtoges dog af 2.
Kammer (50 Stemmer mod 47), men
forkastedes i 1927 af 1. Kammer (33 Stemmer mod 17).
Nye Forhandlinger med Belgien udsattes
derpaa indtil videre.
Niels Møller.
Nederlandene. Rettelse, S. 752 Sp. 2, L. 20
f. n. 66250 læs: 66,25
Nederlandene. Rettelse, S, 754, Sp. 2, L. 27
f. o.: pantet læs: plantet
Nederlandsk Indien har (1925) 51013878
Indb., hvoraf 36,4 Mill. paa Java og Madura.
1924 fandt 1240 Ægteskaber Sted mellem
Europæere, 524 blandede Ægteskaber. Af Europæere
og Blandede fødtes 6410, døde 2317. Der findes
257 Skoler for europæiske Børn, 75 hollandske
Skoler for Kineserbørn, 273 hollandske Skoler
for indfødte Børn, 47 hollandske Skoler for
Børn af alle Racer, 5266 Folkeskoler, 11462
Landsbyskoler, 14 Sekundærskoler, tilsammen
med 1,4 Mill. Elever, desuden Fagskoler og
Lærerseminarier. Indførselens Værdi var 1925
862,6 Mill. Gylden, Udførselens 1813,3 Mill.
Gylden.
M. V.
Neder-Randlev, Jernbaneholdeplads,
Aarhus—Hou-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Neder-Tandslet, Stationsby,
Sønderborg—Mommark-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Nedjd, d. s. s. Nedshd.
Nedre Eiker, Herred. Antagen Formue
1927 var 24,2 Mill. Kr. og Indtægt 9,0 Mill. Kr.
Nedreøsterrig (Niederösterreich),
Forbundsland, der udgør den nordøstlige Del af
Republikken Østerrig, 1480449 Indb. (1923), uden
Byen Wien. Det produktive Areal var i 1926
1872905 ha eller 97 % af hele Arealet.
Agerbrug beskæftigede i 1926 50 % af Befolkningen.
Agerland og Haver indtog 45,8 % af hele
Arealet, Vinavlen optog 27821 ha (1,4 %) eller
over 2/3 af hele Østerrigs Vinavlsareal; som
Eng og Græsgang henlaa 15,0 % af Arealet, og
Skovene optog 34,8 %. Af Agerbrugsarealet
dyrkedes i 1927 193409 ha med Rug, 148621 ha
med Havre, 70586 ha med Byg og 77271 ha med
Hvede. Udbyttet for de vigtigste Afgrøder var
i 1927 (hvor Høsten var middel eller lidt
derover, undtagen for Vin- og Frugtavl) i 1000 t:
Rug 281,1, Havre 227,6, Hvede 138,7, Byg 133,1,
Majs 32,7, Kartofler 1523,7, Sukkerroer 583,5,
Foderroer 1016,9, Kløver 615,4, Hø 742,5, Frugt
135,6. Vinavlen gav 144756 hl. Kvægavlen er
meget betydelig; ved Tællingen i 1923 fandtes
103123 Heste, 553733 Stkr. Hornkvæg, 548143
Svin, 167476 Geder og 90272 Faar. Hønseholdet
var 2228566 Stkr.; af Bistader fandtes i 1927
44467. - Af Mineraler udvandtes i 1926 157300
t Stenkul, 175400 t Brunkul og c. 7000 t Grafit.
— Af den tilstedeværende Vandkraft, der
anslaas til 225000 H. K., udnyttedes i 1927 103000
H. K. I 1926 var 32 % af Befolkningen
beskæftigede i Industriens Tjeneste. — Befolkningen
udgjorde i 1900 1351544 Indb. og er saaledes i
stærk Vækst. For 1926 anslaas den til 1513721
Indb. Befolkningen er næsten udelukkende
tysktalende og romersk-katolsk, saaledes fandtes kun
4939 af tschekkisk og slovakisk Nationalitet,
og det ikke katolske Element udgør næppe over
2 %. — I 1927 var Landevejsnettet 13702 km.
Flod- og Kanalnettet 319,4 km, hvoraf 202 km
falder paa Donau. Jernbanernes Længde var 2320
km i 1927. — Forfatningen er af 30. Novbr. 1920
(sidst ændret 27. Novbr. 1925). Regeringen
bestaar af en Landdag paa 60 Medlemmer, valgt
for 5 Aar; denne vælger Landsregeringen, der
bestaar af 5 Medlemmer. Hovedsædet for
Regeringen er Wien, til Trods for, at denne By
ikke hører til N.
W. P.
* Nedrustning. 1. Fra Tiden før
Verdenskrigen findes mange Eksempler paa en lokal
Begrænsning af militær Magtudfoldelse til Lands
eller til Søs. En af Fredstraktaterne fra 1648
indeholdt Bestemmelser om Sløjfning af
Fæstninger i Nederlandene. I Henhold til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
