Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene (Handel og Samfærdsel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fransk-spansk Traktat fra 1659 nedlagdes
Fæstningsværkerne ved Nancy. 1713 bestemte Freden i
Utrecht, at Fæstningen Dunkerque skulde
ødelægges, og 1715 blev det i en Traktat mellem
England og Spanien fastsat at nedlægge
Citadellet i Liège, o. s. v. Om nyere Tilfælde af
denne Art henvises til Neutralisering og
Rhinbefæstningsforbudet. Ved Siden
af saadanne spredt forekommende Aftaler om
Demilitarisering af enkelte Egne eller
Befæstninger har man paa internationale Konferencer
vedtaget at forbyde Brugen af visse
Kampmidler, se Vaabenforbud.
Spørgsmaalet om en Begrænsning af de
væbnede Styrker har ved flere Lejligheder været
taget op af Magter, der var Naboer til
hinanden. Efter Syvaarskrigen foreslog saaledes
Østerrig i 1766 og 1769 Preussen, at begge
Lande skulde reducere deres Hære med tre
Fjerdedele, men Frederik den Store afviste
Tanken. Derimod indgik Frankrig og England
i 1787 ved preussisk Mægling en Aftale om, at
deres Krigsflaader ikke skulde forøges ud over
Fredsfod, og at ingen af dem skulde sætte mere
end 6 Orlogsskibe i Søen. 1817 vedtog De
Forenede Stater og Storbritannien en endnu
gældende Traktat, ifølge hvilken hver af Parterne
kun maa holde fire Krigsfartøjer paa indtil 100
Tons paa de kanadiske Søer. Bolivia og Peru
bestemte i en Traktat af 1831 at begrænse
deres Hære til henholdsvis 1600 og 3000 Mand,
et Forhold, som ved en Traktat af 1840
ændredes til henholdsvis 2000 og 3000 Mand. I en
femaarig Overenskomst af 28. Maj 1902 aftalte
Argentina og Chile en indbyrdes
Flaadereduktion.
Mange Statsmænd og Tænkere har i Tidens
Løb paapeget Nødvendigheden eller
Ønskeligheden af en international Overenskomst om en
almindelig Indskrænkning eller Begrænsning af
Hærstyrkerne (saaledes Hertugen af Sully, Abbé
de Saint-Pierre, Benjamin Franklin, Em. Kant,
J. Bentham). Men alle Forsøg paa at
tilvejebringe en saadan almindelig Overenskomst er
hidtil mislykkedes, lige fra Alexander I.’s
Forslag i 1816, Napoleon III.’s i 1863 og 1867 til
Nikolaj II’s Manifest af 1898, hvori den sidste
russiske Kejser tog Initiativet til Indkaldelsen
af Fredskonferencen i Haag (1899) med det
udtrykkelige Formaal at hidføre en Nedsættelse
af Rustningerne. Konferencen maatte nøjes med
i en Resolution at anbefale Rustningernes
Indskrænkning og i øvrigt henvise Spørgsmaalet
til senere Studium. Paa den anden
Haagkonference i 1907 forhindrede Tyskland, at
Rustningsproblemet blev drøftet.
2. Efter Verdenskrigen har Bestræbelserne
hen imod N. gjort visse Fremskridt og Arbejdet
paa at forberede en almindelig
Nedrustningskonference er blevet fortsat systematisk. Disse
Aars Udvikling har sin Baggrund i Indtrykket
af Krigens Ødelæggelser og sit Udspring i det
4. af de 14 Punkter, som De Forenede Staters
Præsident Woodrow Wilson den 8. Jan. 1918
proklamerede som Fredens Grundlag. Han
krævede her, at »Nationernes Rustninger skulde
nedsættes til det mindste Maal, der er
fornødent for den indre Sikkerhed«. For de
besejrede Landes Vedkommende gennemførtes
denne N. ved Fredstraktaterne af 1919—20.
Centralmagterne maatte gaa ind paa, at
Værnepligten blev ophævet og Undervandsbaade og
bevæbnede Luftfartøjer forbudt. Tysklands paa
tolv Aar hvervede Hær, der udelukkende er
bestemt til Ordenens Opretholdelse og til
Grænsebevogtning, maa ifølge Versailles-Traktaten
ikke overstige 100000 Mand, deraf højst 4000
Officerer; den tyske Flaade er indskrænket til
6 Panserkrydsere, 6 lette Krydsere, 12 Jagere
og 12 Torpedobaade med en samlet Tonnage
paa højst 100000 Tons og med i alt ikke over
15000 Mand, derunder højst 1500 Officerer;
Vaabenfabrikationen blev begrænset og sat
under Kontrol, og en Række Fæstninger
sløjfedes. Ved Saint-Germain-Traktaten blev paa
lignende Maade Østerrig afvæbnet; dets
hvervede Hær maa ikke overstige 30000 Mand, og
dets Flaade er indskrænket til 3 Opsynsskibe
paa Donau. Trianon-Traktaten nedsatte
Ungarns Hær til 35000 Mand, og Freden i Neuilly
tillod kun Bulgarien at beholde en Hær paa
20000 Mand og en Flaade paa 10 smaa
Flodfartøjer.
3. Wilsons Krav om almindelig N. blev i
Art. 8 i Pagten for Folkenes Forbund udformet
saaledes, at Forbundets Medlemmer
anerkender, at »Fredens Opretholdelse kræver en
Indskrænkning af de nationale Rustninger til den
laveste Grænse, som er forenelig med den
nationale Sikkerhed og med Hævdelsen ved
fælles Virksomhed af de mellemfolkelige
Forpligtelser«. Det tilstræbte Mindstemaal af
Rustninger skal saaledes ikke udfindes efter, hvad
den indre Sikkerhed i hvert Land kræver, men
paa Grundlag af den nationale Sikkerheds mere
ubestemmelige Krav. Forbundsraadet skal ifølge
Pagten forelægge de forskellige Regeringer
Forslag om en saadan Indskrænkning »under
Hensyntagen til hver Stats geografiske Beliggenhed
og særlige Forhold«. Disse Forslag, som de
enkelte Lande selv skal tage Stilling til, skal
mindst hvert 10. Aar overvejes paany og
eventuelt ændres. Naar de er antaget af de
forskellige Regeringer, kan de deri fastsatte Grænser
for Rustningerne ikke overskrides uden
Raadets Samtykke. I Pagten paalægges det
yderligere Raadet at stille Forslag om, hvorledes
de uheldige Virkninger af den private
Vaabenfabrikation kan undgaas. Forbundets
Medlemmer har Pligt til at give hverandre
fuldstændige Oplysninger om deres Rustninger.
Forskriften i Pagtens Artikel 23 d, hvorefter det
overdrages Forbundet at føre den almindelige
Kontrol med Vaabenhandelen »med de Lande,
hvor en saadan Kontrol er paakrævet i fælles
Interesse«, er foreløbig sket Fyldest ved
Konventionen af 17. Juni 1925, der afløste en
lignende Konvention af 1919 (se
Vaabenhandelskonventioner). Det er endelig ifølge
Pagtens Artikel 1 en Betingelse for i Fremtiden
at blive optaget i Forbundet, at vedkommende
Stat med Hensyn til sine Rustninger
underkaster sig Forbundets Afgørelse.
4. I Overensstemmelse med Pagtens Artikel 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
