- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
819

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - nykk - Nyland - Nylars - Nylund, F. A. - Nymark - Nymphon - Nyons - Nyraad - Nyrepulsaare - Nürnberg - Nyrop, M. - Nyrop, K. - Nyrup - Nysegas - Nyskole - Nyslott - Nystad - Nysted - Nysted, Hans Oluvssøn - Nystrøm, E. - Ny-Sverige - Ny Teater, Det - Nyussen, J. van - Nyvang - Ny Victoriagrønt - Næbbis - Nägele, Reinhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


nykk, d. s. s. Nøkke.

Nyland (finsk Uusimaa), 12139 km2,
hvoraf 11364 km2 Land og 775 km2 Vand. (1926)
438516 Indb., 41,3 pr. km2.
M. H-n.

Nylars, Jernbaneholdeplads,
Rønne—Nexø-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

Nylund, F. A. I Udlandet var det ikke blot
i Paris, han søgte Uddannelse, men fuldt saa
meget i Italien og dets Kunst. Efterhaanden
blev Granitten hans særlige Udtryksform. Han
udførte bl. a. Portræt af Overretssagfører
Zeuthen og Gruppen »Landvägs-Maja«: i dansk
Kunstindustrimuseum ses »Siddende Kat« af
poleret Granit.
A. Hk.

Nymark, Stationsby,
Odense—Middelfart-Banen, (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

* Nymphon, en ogsaa i danske Farvande
forekommende Slægt af Havedderkopper (s. d.),
der udmærker sig ved sine meget lange og
tynde Ben.
R. H. S.

Nyons, (1926) 3157 Indb.

Nyraad, Stationsby,
Masnedsund—Kallehave-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

Nyrepulsaare, se Blodkar.

Nürnberg har (1925) 392494 Indb. (247589
evangeliske, 120428 romersk-katolske, 8603
Jøder). Der findes 20 evangeliske og 12 katolske
Kirker samt 2 Synagoger. N. spænder over 48
km2, hvoraf 14,2 km2 er bebygget. En
Handelshøjskole grundlagdes 1919 og har 1927 556
Studerende. Der findes 3 Teatre,
Væddeløbsbane, Radiostation og Lufthavn. Det germanske
Museum har faaet en Nybygning (1916—18)
ved Kornmarkt, og 1914—24 opførtes
Bayrisches Verkehrsmuseums Nybygning. I den
sydøstlige Del af Byen ved Dutzendteich anlagdes
1912 en zoologisk Have efter Hagenbeck’s
Mønster. — N. er Bayerns største Industriby.
1922 fandtes 305 Storfabrikker med 69551
Arbejdere; heraf 150 Metalvare- og
Maskinfabrikker med 46414 Arbejdere, 37 Trævarefabrikker
med 4579 Arbejdere og 16 kemiske Fabrikker
med 3747 Arbejdere. N. styres af 1
Overborgmester, 1 Borgmester, 28
Magistratsmedlemmer og 60 Borgerrepræsentanter. — N. har
Garnison.
M. H-n.

Nyrop, M. Rettelse, Sp. 1, L. 6 f. n.: 1880
læs: 1888

Nyrop, K. Da N. 1928 havde naaet
Aldersgrænsen som Professor, blev han ved sin
Afgang hyldet paa forskellig Vis. Af hans
Grammaire historique de la langue française udkom
5. Bind 1925.
E. G.

Nyrup, Stationsby, Tølløse—Høng-Banen, 321
Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

Nysegas, se Krigsgas. (Suppl.).

Nyskole, Jernbaneholdeplads,
Masnedsund—Nykøbing F.-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Nyslott, finsk Savonlinna, har 1927
4520 finsktalende Indb. St. Olofsbad besøges
om Sommeren af mange Kurgæster. Et
Mindesmærke rejstes 1925 paa den Grav, hvori Byens
i Frihedskrigen (1918) Faldne hviler.
M. H-n.

Nystad (finsk Uusikaupunki) har
(1925) 4416 Indb., hvoraf 96 % finsktalende.
Siden 1924 er der Jernbaneforbindelse med
Åbo (Turku).
M. H-n.

Nysted Købstad havde 1929 1760 Indb.
Af andre Tilføjelser og Ændringer
skal nævnes: Instituttet English School er nu
Husholdningsskole; »Optagelseshjemmet« er
ikke alene for Pigebørn; et Kystsanatorium for
kirtelsvage Drenge opførtes 1929 af
Nationalforeningen; ved »Skanseanlægget« er der ogsaa
Badestrand; under »Litteratur« rettes »14.
Decbr« til »7. Decbr«

Kommunens Indtægter og Udgifter var
1925-26 henholdsvis 263000 og 178000 Kr.;
dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang
henholdsvis 1,532 og 0,761 Mill. Kr. — Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1927
var hele Summen 5,896 Mill. Kr., hvoraf 1,867
Mill. Kr. Grundværdi. Samme Aar var
Bygningsassurancen 7,318 Mill. Kr. — I Havnen
indgik 1927 fra Indlandet 114 Skibe med 3387
t Gods, og fra Udlandet 47 Skibe med 5068 t;
samme Aar udgik til Indlandet 105 Skibe med
3090 t Gods, og til Udlandet 58 Skibe med
873 t Gods.
M. S.

* Nysted (Neapolitan), Hans
Oluvssøn
, dansk Sprogmand, f. 1664, d. 1740. N. blev
1691 Rektor i Horsens og 1693 Præst i Løsning.
Hans Navn er særligt knyttet til en lille Bog
Rhetorica laica et pagana, Det er Læg-Mands
Tale-Kunst
og Bondens Veltalenhed (1708).
Gennem Eksempler fra Modersmaalet, særligt fra
Ordsprog og Talemaader, gives en Fremstilling
af sproglige Mærkværdigheder. Bogen udkom
igen i 1727. Trykt i H. Bertelsen’s Danske
Grammatikere, III (1919). Desuden var han
Bidragsyder til Moth’s Ordbog.

Nystrøm, E., har forestaaet Udgivelsen af
Skuespiltekster fra Komediehuset i Grønnegade
Nr. 1—5 og udgav Luxdorph’s Dagbøger.

Ny-Sverige, se Delaware.

Ny Teater, Det. Direktør Ivar Schmidt
drev Teatret med saa stort Held i de
pengerigelige Aar under Krigen, at han 1917 kunde
overtage Bygningen som sin Ejendom. Han har
givet Repertoiret et amerikansk Præg
(»Lovens Arm«, »Den grønne Elevator«,
»Boomerangen« og »Broadway«) og i øvrigt, ved sit
Samarbejde med Direktør Svend Methling, hvis
»Skolescene« fra 1926—29 var til Huse i
Bygningen, dyrket klassisk Komedie.
R. N.

Nyussen, J. van, d. s. s. Janssens, A.

Nyvang, Jernbaneholdeplads,
Køge—Ringsted-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Ny Victoriagrønt, se Malakitgrønt.

Næbbis, se Hundestejle, S. 881.

* Nägele, Reinhold, tysk Maler, f. 1884
i Stuttgart, Autodidakt, har vundet Ry ved en
særpræget Kunst: en Fremstilling af
Mennesker næsten dukkeagtig smaa, men skarpt og
udpenslet gengivne, i store Omgivelser,
Skildringen levende og ironisk, ofte fantastisk; i
Traad med dette Syn paa Mennesker falder
hans forskellige Fugleperspektiv-Motiver, som
f. Eks. det af Stuttgart. Han begyndte at
udstille kort efter 1900, særlig i Berlin,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:42 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free