Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nägele, Reinhold - Næperaps - Nærbø - Næreimsfjorden - Närike - Næringsblomme - Næringsfrihed - Næringslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
München og Stuttgart, og forskellige af hans
Arbejder kom til tyske Museer. Kendte Værker:
»Koncert« (1909), »Bryllupsselskab«,
»Børnehjem«, det morsomme »Natteuro paa et Hotel«,
det fantastiske »Familiegruppe« (1911, med
Fremstilling ogsaa af Kunstneren selv, ligesom
i det mærkelige, selvironiske »Auditorium« med
de fire Etager, der skildrer N.’s
Kunstnerkamp), »Werkbund-Udstillingen 1927« m. v.;
naivistisk i sine stærkt detaillerende og
realistiske Menneskeskildringer kan han vise
megen malerisk Charme i det landskabelige. N.
er ogsaa Raderer (»Baltisk Kyst«, »Soldatens
Værelse« o. s. v.).
A. Hk.
Næperaps, d. s. s. Rybs.
Nærbø, Herred, Areal 65,1 km2. Antagen
Formue 1927 var 6869603 Kr. og Indtægt
1645509 Kr.
Næreimsfjorden, d. s. s.
Nærøfjorden.
Närike, d. s. s. Närke.
Næringsblomme, se Æg (Fuglenes).
Næringsfrihed. Den i 1921 nedsatte
Kommission til Revision af Næringslovgivningen
sluttede sit Arbejde og afgav Betænkning i
Oktbr 1926 (se Næringslovgivning).
Det af Kommissionen udarbejdede Lovforslag,
der senere er blevet forelagt Rigsdagen, hviler
ligesom Næringsloven af 1857 i det store og
hele paa N.’s Princip.
I Forbindelse med Spørgsmaalet om N.
staar Spørgsmaalet om Erhvervs- og
Arbejdsfrihed. En Lov om dette Spørgsmaal
gennemførtes — trods megen Modstand og
Kritik saavel fra Arbejdsgiver- og Arbejderside
som fra anden Side — i Foraaret 1929, efter
at Forslag til en saadan Lov i en Række
Rigsdagssamlinger havde været behandlet paa
Rigsdagen. Ifølge Loven — Lov Nr. 70 af 27.
Marts 1929 om Erhvervs- og Arbejdsfrihed —
kan der ikke tillægges kollektive Aftaler, som
paa uberettiget Maade begrænser den enkeltes
frie Adgang til Erhverv eller Arbejde,
Retsvirkning ved Domstolene. Yderligere
indeholder Loven ligeledes en generel Bestemmelse
om, at enhver Art af økonomisk eller
personlig Forfølgelse — derunder Boykotning — som
tilsigter paa uberettiget Maade at begrænse den
enkeltes frie Adgang til Erhverv eller Arbejde
eller hans (hendes) Ret til at være Medlem af
eller staa uden for en Organisation, er ulovlig
og — foruden Erstatning for den Skade, nævnte
Forfølgelse har tilføjet vedkommende —
paadrager Bøder af indtil 100000 Kr. eller simpelt
Fængsel. Sagerne er Genstand for saavel
offentlig som privat Paatale.
De i Lov Nr. 536 af 4. Oktbr 1919 om den
faste Voldgiftsret omhandlede kollektive
Aftaler berøres ikke af Loven om Erhvervs- og
Arbejdsfrihed. Lovens Bestemmelser er affattet
generelt, og dens Rækkevidde er vanskelig at
overse. Som nogle af de vigtigste Domme paa
dette Omraade — Domme, der ligger forud for
Erhvervs- og Arbejdsfrihedsloven — kan
nævnes to af Højesteret i 1926 afsagte Domme,
ved hvilke en af Dansk Landarbejderforbund
med flere iværksat Blokade over for en Kreds
af Gaardejere og den af disse benyttede
Købmand erklæredes for retsstridig under Hensyn
til Blokadens Omfang og de benyttede Midler;
ved Dommene paalagdes det Forbundet at
udrede en betydelig Erstatning (se
Trustlovgivning). Nævnes kan ogsaa en af
Højesteret i April 1929 afsagt Dom, ved hvilken
forskellige Personer under Hensyn til de
benyttede Paavirkningsmidlers Art blev idømt Straf
for at have søgt at hindre Tilgang af
Arbejdsvillige under en i øvrigt lovligt etableret
Strejke.
H. J.
Næringslovgivning. Bestemmelser
vedrørende Handelsrejsende for
udenlandske Firmaer og disses Optagelse af
Bestillinger her i Landet findes nu i Lov Nr.
138 af 1. Juli 1927, der har ophævet de
tidligere herom gældende Forskrifter;
Forordningen af 8. Juni 1839, Lov Nr. 69 af 29. Marts
1924 og Lov Nr. 108 af 9. Aug. 1926.
Herefter er udenlandske Firmaers
Handelsrejsende ikke længere helt afskaaret fra at
henvende sig til Næringsbrugere uden for
Kjøbenhavn og Købstæderne, idet de nu ogsaa kan
henvende sig om Bestillinger til
Næringsbrugere i saadanne Stationsbyer og Handelspladser,
der har en efter Ministeren for Handel og
Industris Skøn købstadmæssig Karakter og
mindst 2000 Indbyggere. De paagældende
Stationsbyer og Handelspladser er anført i
Bekendtgørelse Nr. 240 af 12. Septbr 1927.
Adgangsbeviser for Handelsrejsende for
udenlandske Firmaer udfærdiges efter Loven af
1927 med Gyldighed for 45 Dage eller for et
Aar. Betalingen andrager henholdsvis 100 Kr.
og 300 Kr., dersom Beviset kun omfatter eet
udenlandsk Firma; ellers erlægges yderligere
henholdsvis 50 Kr. og 150 Kr. for hvert af de
følgende Firmaer. Inden for deres
Gyldighedstid kan Adgangsbeviser mod en Afgift af 20
Kr., der ligesom Betalingen for selve
Adgangsbeviserne indgaar i Statskassen, overføres til
en anden Repræsentant for vedkommende
Firma.
Ligesom Loven af 29. Marts 1924 gør Loven
af 1. Juli 1927 visse Undtagelser fra Reglerne
om Løsning af Adgangsbeviser. Fritagne
herfor er Personer, som i det sidst forløbne Aar
har drevet og stadig driver Næring her i
Landet i Henhold til en Næringsadkomst, der
berettiger til Salg af vedkommende Varer, og
derhos ikke er i Restance med Hensyn til
Betaling af forfalden personlig Skat til Stat og
Kommune. En vis Adgang er endvidere aabnet
saadanne Næringsdrivende til Benyttelse af
Personer, der staar i fast Tjenesteforhold til
dem, som Medhjælpere ved Optagelse af
Bestillinger for udenlandsk Regning uden
Løsning af Adgangsbevis for de Paagældende.
Næringslovskommissionen af 1921 har sluttet
sit Arbejde og afgivet Betænkning i 1926. Paa
Grundlag af det af Kommissionen udarbejdede
Forslag til en ny Næringslov er
Lovforslag blevet fremsat for Rigsdagen i de
følgende Rigsdagssamlinger. Lovforslaget tager
sit Udgangspunkt i den gældende N. og hviler
ligesom denne paa Grundlovens Forskrift om
Indførelse af Næringsfrihed, i det Omfang
Undtagelser ikke er begrundede i det almene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
