Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen - Prevesa - Prevesa-Kanal - Previati, G. - Prevost-Øer - Pribow - Price, A. J. Th. - Priene - Prijedor - Prilip - Primaform - Primanota - Primerose - Prime white - Primitivstriben - Primo de Rivera - Primærheling - Primærluft - Prince Albert Land - Prince Charles - Prince Edwards Ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af Erhvervsindtægterne faldt ca. 24 Mill. Mk.
paa Domæner, ca. 171 Mill. Mk. paa Skove, ca.
11 Mill. Mk. paa Bjergværker, ca. 46 Mill. paa
andre Erhvervsindtægter. Den preussiske Stats
Skatter bestaar for en meget væsentlig Del i
Andele i Rigets Skatter, deraf faldt 1115 paa
Indkomstskatten, 170 Mill. Mk. paa
Korporationsskatten, 274 Mill. Mk. paa
Omsætningsskatten, medens Husrenteskatten indbragte 835 Mill.
Mk.
Af Udgifterne, der balancerer med 3650 Mill.
Mk., anføres: Kommunernes Andel i
Rigsskatterne 1283 Mill. Mk., Finansministeriet 226 Mill.
Mk., Justitsministeriet 332 Mill. Mk.,
Indenrigsministeriet 391 Mill. Mk., Landbrugsministeriet
68 Mill. Mark, Ministeriet for Videnskab, Kunst,
Folkeoplysning 544 Mill. Mk.
Hvad den preussiske Statsgæld angaar er at
bemærke, at den funderede Gæld ved Udløbet
af Regnskabsaaret 1919 gik over paa Riget,
derunder indbefattet Jernbanegælden, idet
Jernbanerne fra Enkeltstaterne overførtes til Riget.
Preussens Statsgæld, der i 1919 udgjorde ca.
14,7 Milliarder Mk., opførtes derfor i 1927 med
kun 205 Mill. Mk.
C. T.
Historie. Den efter Revolutionen i 1918
udarbejdede Forfatning for Republikken P. blev
først stadfæstet 30. Novbr. 1920. Ved de 20.
Febr. 1921 (ikke 1920 som i Hovedartiklen
anført) stedfundne Landdagsvalg blev Landdagens
Sammensætning en saadan, at der dannedes en
Regering af Tysk-Demokrater, Centrum og
upolitiske Embedsmænd. I Novbr. s. A. dannede
Socialdemokraten Braun Ministerium paa
Grundlag af den »store Koalition«, saa at der
foruden ham og Socialdemokraten Severing
optoges 2 Medlemmer af det tyske Folkeparti
sammen med de hidtidige Centrumsmedlemmer og
Demokrater. Landdagsvalgene 7. Decbr. 1924
bragte de konservative Partier saadan Tilvækst,
at det tyske Folkepartis Medlemmer, der
ønskede en ren borgerlig Regering ligesom i
Riget, traadte ud af Ministeriet. Efter en længere
Krise, der først endelig afsluttedes 8. Maj 1925,
kom den ny Regering til at bestaa af de to
Socialdemokrater Braun (Præsident) og
Severing, 3 af Partiet Centrum og 2
Tysk-Demokrater foruden af en upolitisk Embedsmand. Ved
Valgene 20. Maj 1928 styrkedes
Regeringspartierne noget, saa Ministeriet blev siddende;
Severing havde forinden veget sit Sæde for en
anden Socialdemokrat, ligesom et Personskifte
havde fundet Sted indenfor Centrum. Af
vigtigere Lovgivningsarbejder kan fremhæves en
Lov af Decbr. 1927, hvorefter Godsejernes
Øvrighedsrettigheder paa deres Godser helt ophæves.
Fra 1919—1. Oktbr. 1927 er 453 (af 1347)
Fideikommisgodser overgaaet til fri Ejendom.
Forholdet til Mindretallene i polsk- og dansktalende
Egne har medført Vanskeligheder, der dog for
sidstnævntes Vedkommende har ført til en
Forordning af 13. Febr. 1926, hvorefter der i
Flensborg By og Landkreds og i Tønder Sydkreds af
nærmere fastsatte Antal Forældre kan kræves
offentlige danske Folkeskoler og Statstilskud til
private danske Skoler, ogsaa med videregaaende
Undervisning. Hvad der har sat Sindene stærkt
i Bevægelse er bl. a. P.’s Affindelse med det
detroniserede Kongehus. Efter at en
Folkeafstemning over hele Riget angaaende
Konfiskation af samtlige tyske Fyrstehuses
Ejendomme ikke havde vundet fornøden Tilslutning,
lykkedes det P.’s Regering at slutte
Overenskomst med Kongehuset, hvorefter dette beholdt
over 60000 ha Jord og 15 Mill. Reichsm.,
ligesom der tilfaldt Sidelinierne Ejendomme. Den
forskellige Sammensætning af Rigets og P.’s
Regering, økonomiske Mellemværender o. a. har
jævnlig ført til Rivninger mellem Riget og P.
Et Forslag om Hannovers Udskillelse af den
preussiske Stat vandt ikke fornøden Tilslutning;
derimod er den hidtilværende selvstændige Stat
Waldeck i 1928 indlemmet i P.
C. A. T.
Prevesa [’preveza], 1) Nomos i det græske
Landskab Epirus, 51662 Indb. (1923). - 2)
Hovedstad i ovennævnte Nomos, 11390 Indb. (1923).
Prevesa-Kanal, se Arta-Bugten.
Previati, G. d. 1920.
Prevost-Øer, se Charlottes Øer.
* Pribow, [’pr∫i.båf], tysk Freiberg, By i det
østlige Mähren, Tschekkoslovakiet. (1921) 5022
tschekkiske Indb. 6 km østligere ligger
Luftkurstedet Hochwald.
M. H-n.
Price, A. J. Th., d. 13. Juni 1927.
Priene. Om Resultaterne af Udgravningerne,
se: Wiegand und Schrader,
»Ergebnisse der Ausgrabungen v. P.«, 1904, Hiller v.
Gärtringen, »Inschriften v. P.«, 1906.
H. A. K.
Prijedor, (1921) 5596 Indb.
Prilip, (1921) 18532 Indb.
Primaform, se Bogtryk, S. 564.
Primanota, se Bogholderi, S. 555 og
Journal.
Primerose, se Eozin.
Prime white, se Petroleum, S. 90.
Primitivstriben, se Foster, S. 570.
* Primo de Rivera [-’væra], f. 8. Jan. 1870,
d. 16. Marts 1930 i Paris, spansk General og
Diktator, havde først en militær Løbebane og
var Generalkaptajn i Barcelona, da han i
Spidsen for et militært Oprør ved et Pronunciamento
greb den diktatoriske Magt i Spanien 13.
September 1923. Han efterlignede i sin Styrelse
den italienske Fascisme og gennemførte gavnlige
Reformer. 3. Decbr. 1925 udnævntes han til
Ministerpræsident. Da han vilde gribe
reformerende ind ogsaa i Hærens Forhold, skred
Grundlaget for hans Magt bort gennem den
Misfornøjelse, dette vakte hos hans militære
Støtter. 28. Jan. 1930 afskedigedes han derfor
af Kongen. Verdenspressen opfattede P. d. R.
personlig som en godmodig Levemand, i
Karakter væsensforskellig fra Mussolini.
H. J-n.
Primærheling, se Saar.
Primærluft, se Gasfyring og Kulgas,
S. 845.
Prince Albert Land, se Victoria Land.
Prince Charles, se Hunde, S. 875.
Prince Edwards Ø udgør en Provins i
Dominion of Canada, 5676 km2 med c. 86400 Indb.
(1928). Befolkningen er saaledes stadigt
aftagende. I 1921 fandtes 44887 Mænd og 43728
Kvinder. 75267 var af engelsk, næsten hele
Resten af fransk Herkomst og er iøvrigt saa godt
som udelukkende født i Kanada. Flertallet er
romersk-katolske, efter disse følger
Presbyterianere og Metodister. — 3 % er Analfabeter.
Der fandtes 1926 471 offentlige Skoler med 616
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
