Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 951 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sellebjerg - Seller - Selmer, Jens - Selskabet for de norske fiskeriers fremme - Selskabet for Naturlærens Udbredelse - Selskab for Norges Vel, Det kongelige - Selskabsøerne - Selvangivelse - Selvbestemmelsesret, Folkenes - Selvlosserpramme - Selvmord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jordebog. Hovedbygningen opført 1845. Areal 202
ha.
N. J.

Seller, se Zeus.

Selmer, Jens, d. 21. Maj 1928.

Selskabet for de norske fiskeriers
fremme. Af det som Bidrag til Fiskeriselskaber for
1929—30 bevilgede Beløb 58925 Kr. af
Statskassen oppebærer Selskabet 12500 Kr. S. nyder
ogsaa Renterne af 100000 Kr., der udgør et af
Det Bergenske Dampskibsselskab skænket
Arbejdsfond. Af private og lokale Bidrag har
Selskabet c. 15000 Kr. (Litt.: »S. f. d. n. f. f.
1879-1929« [1929]).
Wt. K.

Selskabet for Naturlærens Udbredelse
har yderligere tildelt Kemikerne N. Bjerrum
og I. N. Brønsted samt Elektroteknikeren P. O.
Pedersen H. C. Ørstedmedaljen, alle 1928.
A. W. M.

Selskab for Norges Vel, Det kongelige,
blev fra 1. Jan. 1928 omdannet til
Landhusholdningsselskab. De forskellige Foreninger
vælger — som Underafdelinger af Selskabet —
sammen med de direkte Medlemmer —
Selskabets Repræsentantskab. Statsbidraget udgjorde
for 1929—30 118500 Kr., de af Selskabet
forvaltede Kapitaler og Ejendomme 1279382 Kr.
Direktionen, der bestaar af Præses og 4 andre
Medlemmer, vælges af Repræsentantskabet for
4 Aar ad Gangen.
Wt. K.

Selskabsøerne producerer aarlig 80000 t
Fosfat. Indførselens Værdi var 1926 49,9 Mill.
frc., Udførselens 53,7 Mill. frc.
M. V.

Selvangivelse giver ifølge Straffeloven af 15.
Apr. 1930 (ligesom efter Udkastet af 1923, men
i Modsætning til Forslaget af 1924) kun Adgang
til Straffens Formildelse, ikke til dens Bortfald
A. D. B.

* Selvbestemmelsesret, Folkenes (le droit
des peuples de disposer d’eux-mêmes), et under
Verdenskrigen og senere hyppigt anvendt
Udtryk, der bruges i meget forskellige
Betydninger, snart om Statens Ret til indenfor
Folkerettens Grænser at bestemme over egne Forhold
(jfr. Suverænitet), snart om Befolkningens
Adgang til Selvstyre eller anden politisk
Indflydelse i Staten. Oftest sigtes imidlertid til
Kravet om, at en Landafstaaelse bør være
afhængig af, at Befolkningen i det paagældende
Omraade har udtalt sig derfor, navnlig ved en i
den Anledning afholdt Folkeafstemning (se
Plebiscit). Naar den tyske Rigsforfatning af
11. Aug. 1919 i § 2 erklærer, at udenfor Riget
liggende Omraader kan optages i Riget,
saafremt deres Befolkning begærer det i Kraft af
Selvbestemmelsesretten, er dette ligeledes mere
Udtryk for et politisk Princip end for en
gældende Retsgrundsætning.
G. R.

Selvlosserpramme, se
Uddybningsmaskine, S. 154.

Selvmord. Til Oplysning om
Selvmordshyppigheden i de forskellige Lande skal anføres
nedenstaaende Tal fra Aarene omkring 1910 og
1920. Tallene angiver det gennemsnitlige aarlige
Antal Selvmord for hver Million Indbyggere.

	1910	1920
Sachsen	326	—
Schweiz	223	214
Frankrig	217	140
Preussen	205	212 [1]
Danmark	192	140
Ungarn	185	256
Østerrig	182	238
Württemberg	177	—
Japan	171	185
Sverige	161	140
Bayern	150	—
Belgien	126	129
England	102	96
Italien	79	76
Finland	76	99
Holland	67	61
Skotland	56	52
Norge	49	47
Irland	34	28
Spanien	28	46

For Danmarks Vedkommende skal til
Belysning af Selvmordshyppigheden ned gennem
Tiden anføres følgende Forholdstal (aarligt
Antal Selvmord for hver 1 Mill. Indbyggere).

1871—80	255
1881—90	255
1891—1900	236
1901—05	227
1906—10	192
1911—15	186
1916—20	139
1921—25	140

Antallet af kvindelige Selvmordere har i de
sidste 30 Aar været ret konstant, hvorimod
Antallet af mandlige Selvmordere har været stærkt
aftagende, en Forbedring der formentlig delvis
kan sættes i Forbindelse med de forbedrede
økonomiske Forhold, delvis med Nedgangen i
Spiritusforbruget.

Selvmordshyppigheden er størst i
Hovedstaden, mindst i Landdistrikterne (i 1906—15 pr. 1
Million Indbyggere 270 i Hovedstaden, 176 i
Provinsbyerne og 159 i Landdistrikterne).
Selvmordshyppigheden er langt større blandt Mænd
end blandt Kvinder, af Selvmorderne i 1906—15
var saaledes de 77,3 % Mænd. Til Oplysning
om Selvmordshyppigheden indenfor de
forskellige Aldersklasser anføres særskilt for hver af
de to Køn det gennemsnitlige aarlige Antal
Selvmordere i Aldersklasser pr. 100000 for
Tiaaret 1906—15, i hvilket Tidsrum der
gennemsnitlig aarlig var 301 Mænd og 83 Kvinder, som
begik Selvmord.

		Mænd	Kvinder
10—19	Aar	6	3
20—29	—	24	8
30—39	—	33	8
40—49	—	57	13
50—59	—	84	19
60—69	—	85	20
70—79	—	94	27
80 Aar og derover		128	31

Selvmordshyppigheden er mindre for gifte
end for ugifte og størst for Folk i Enkestand;
Forskellen er mindre udpræget for Kvinder end
for Mænd, for hvilke sidste anføres det
gennemsnitlige aarlige Antal Selvmord pr. 100000
i forskellige Aldersklasser efter ægteskabelig
Stilling (1906—15).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>