Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 952 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selvmord - Selvretta - Selwyn Range - Sem - Sem - Semantik - Semen - Semenderek - Semenud - Semeru - Semigotik - Seminara - Semipalatinsk - semiplantigrade - Semirjetschensk - Semljansk - Sempione - Sena - Senâr - Send - Sendai - Senef - Senegal - Senegal - Senehu - Senet Jern - Senetransplantation - Senevæv - Sengen Jama - Senigallia - senil Demens - Senji

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Ugifte	Gifte	Enkemænd
20—24 Aar	26	7	—
25—29 —	33	13	—
30—34 —	54	13	101
35—39 —	66	26	126
40—44 —	96	34	75
45—49 —	126	55	110
50—54 —	122	62	124
55—59 —	152	71	208
60—64 —	126	64	161
65—69 —	132	58	134
70—74 —	134	61	147
75—79 —	—	59	140
80 Aar og derover	—	60	162

De fleste Selvmord finder Sted i Maanederne
April—Juli, færrest i Novbr.—Jan., Forskellen
er saa stor, at Selvmordshyppigheden i
Foraars- og Sommermaanederne er indtil 50 %
større end i Vintermaanederne.
Aflivelsesmaaden er langt hyppigst Hængning (69 %),
derefter Drukning (12 %), Skydning (10 %) og
Gift (3 %). Hængning og Skydning er
forholdsvis hyppigere for Mænd end for Kvinder (54 og
12 % for Mænd, mod 51 og 3 % for Kvinder),
medens omvendt Drukning og Gift er
forholdsvis hyppigst blandt Kvinder (nemlig 28 og 7 %
mod for Mænd 8 og 2 %). Hængning og
Drukning er hyppigere blandt midaldrende og gamle
end blandt unge, omvendt foretrækker de unge
Skydning og Gift.

Motiverne til Selvmord er naturligvis
vanskelige at faa oplyst og deres Rubricering
tilmed vanskelig, da der hyppigt angives to eller
flere Motiver, og en Opgørelse bliver derfor i
nogen Grad præget af Tilfældighed.
Selvmordene i 1906—15 fordelte sig procentvis saaledes:

	Mænd	Kvinder	Ialt
Legemlig Sygdom	14	17	14
Sindssyge, Tungsind, Delirium	28	52	33
Beruselse, Drikfældighed	19	2	15
Økonomiske Bekymringer	14	3	12
Andre og ubekendte Motiver	25	26	26
Ialt	100	100	100

For Mændene er Motivet i c. 1/4 af Tilfældene
Sindssyge eller lignende, derefter følger
Beruselse og Drikfældighed i tilsammen c. 1/5 af
Tilfælderie, medens legemlig Sygdom og
økonomiske Bekymringer hver angives som Motiv for
c. 1/7 af Tilfældene. For Kvinderne er
Sindssyge eller lignende langt den hyppigste Aarsag,
c. Halvdelen af Tilfældene. Økonomiske
Bekymringer angives hyppigere i Byerne end paa
Landet, medens Sindssyge angives hyppigst paa
Landet. For Mændenes Vedkommende er
Drikfældighed og Beruselse angivet som direkte
Motiv i c. 1/5 af Tilfældene, men hertil
kommer, at der ogsaa for en Række andre Tilfælde
foreligger Oplysning om, at vedkommende var
drikfældig, for Mændenes Vedkommende kan
saaledes c. 2/5 af Selvmorderne betegnes som
drikfældige, mod kun c. 6 % af Kvinderne.

Til Belysning af S.’s Betydning som
Dødsaarsag kan anføres, at af 1000 Dødsfald blandt
Mænd skyldtes i 1906—15 22 S., naar samtlige
Aldersklasser tages under ét. Størst Betydning
har S. i Manddomsaarene, for Aldersklasserne
20—59 Aar saaledes for Mænd c. 60 af hver 1000
Dødsfald.
Sv. N.

Selvretta, d. s. s. Silvretta.

Selwyn Range, se Australien, S. 389.

Sem, d. s. s. Seim.

Sem, Herred. Antagen Formue 1927 34,3
Mill. Kr. og Indtægt 8085000 Kr.
M. H.

Semantik, d. s. s. Semasiologi.

Semen, d. s. s. Semien.

Semenderek, d. s. s. Samothrake.

Semenud, d. s. s. Samanud.

Semeru, se Java, S. 853.

Semigotik, se Fraktur.

Seminara, (1925) 6091 Indb.

Semipalatinsk, Guvernement i Kasakkernes
aut. soc. Sovjet-Republik, 537279 km² med
1301734 Indb. (1926) eller 2,4 pr. km².
Hovedstaden S., i Distriktet S. (92249 km² med 321441
Indb.) ved Irtish og Endestation paa en Bane
fra Novo-Sibirsk, har 56871 Indb. (1926).
W. P.

semiplantigrade, se digitigrade.

Semirjetschensk, tidligere Provins i russisk
Sovjet-Republik Turkestan, nu delt mellem
Kasakkernes aut. soc. Sovjet-Republik og
Kirgisernes aut. soc. Sovjet-Republik. Den kasakiske
Del udgør nu Guvernementet Dshetyso, 283550
km² med 887804 Indb. (1926) eller 3,1 pr. km².
Hovedstaden i dette er stadig Vjernyj, der dog
nu hedder Alma-Ata, og som fra 1927 ogsaa er
Republikkens Hovedstad (45395 Indb.).
W. P.

Semljansk, d. s. s. Zemljansk.

Sempione, d. s. s. Simplon.

Sena, d. s. s. Senna.

Senâr, d. s. s. Sennâr.

Send. Rettelse, L. 5 f. n.: S. 370 læs: 340

Sendai, (1926) 142894 Indb.

Senef, d. s. s. Seneffe.

Senegal, 1358459 Indb. (1926) eller 7,1 pr.
km². Af Befolkningen var 6720 Europæere (5455
Franskmænd). — I 1926 fandtes der 585972
Faar og Geder, 415945 Stk. Hornkvæg, 58012
Æsler og: Muldyr og 40923 Heste. — I 1926
indførtes for 909998954 frc. og udførtes for 885945699
frc. Af Udførselen udgjorde Jordnødder 740,89
Mill. frc. i 1926, derefter fulgte Huder og Skind.
— En Jernbane (263 km) forbinder Hovedstaden
St. Louis (19006 Indb. [1926]) med Rufisque
(17082 Indb.) og den vigtigste Havn Dakar
(40057 Indb.), af den ny Bane fra Thiés til
Kayes (700 km) er 563 km taget i Brug (1928).
Der findes 1494 km Telegraflinie.
W. P.

Senegal, se Bomuld.

Senehu, se Java, S. 855.

Senet Jern, se Puddeljern.

Senetransplantation, d. s. s.
Seneplastik.

* Senevæv, en særegen Form af det
fibrillære Bindevæv (se Væv), som udmærker sig
ved at bestaa af meget forlængede, tæt
sammenstillede og parallelt forløbende Traadbundter, paa
hvis Ydersider Cellekernerne og lidt uomdannet
Protoplasma er at se. Det er uelastisk, men meget
modstandsdygtigt over for Træk og tjener f. Eks.
til at fæste Musklerne til Knoglerne.
R. H. S.

Sengen Jama, se Japan, S. 807.

Senigallia, Sinigaglia, (1925) 25473 Indb.

senil Demens, d. s. s. Dementia senilis.

Senji, d. s. s. Sendshi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>