- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
986

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stendetgaard - Stendige - Stengærde - Stenhammar, K. V. E. - Stenhugning - Stenkastning - Stenlille - Stenlærke - Stenløse - Stenness - Stenops - Stensballe, Johannes Pedersen - Stensgaard - Stensgaard - Stenskvætte - Stensmark - Stenstrup - Stensved - Stenvad - Stepanovitj, Stepan - Stephansson, S. G. - Stephens, James - Steppebrug - Steppekvæg - Steppeokse - Stercorit - Sterilisation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jorden lagt under Haderslev Slots Ladegaard.
Areal 139 ha. Ejer: Staten.
N. J.

Stendige, se Hegn.

Stengærde, se Hegn.

Stenhammar, K. V. E., d. 20. Novbr 1927 i
Göteborg.

Stenhugning, se Stenindustri.

Stenkastning, se Fundering.

Stenlille, Stationsby, Tølløse—Høng-Banen,
565 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

Stenlærke, se Værlinger.

Stenløse, Jernbaneholdeplads,
Kjøbenhavn—Frederikssund-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Stenness, se Pomona, S. 392.

Stenops eller Nycticebus, se Halvaber,
S. 723, Sp. 2.

* Stensballe, Johannes Pedersen,
dansk Driftsbestyrer, Politiker, f. 6. Juli 1874,
blev cand. polyt. 1899, 1914 Driftsbestyrer for de
fynske Privatbaner, en af Venstres
Landstingsmænd 1920, var 1926—29 Trafikminister i
Ministeriet Madsen-Mygdal og tillige
Handelsminister 1928—29.
H. J-n.

* Stensgaard, Hovedgaard i Salling Herred,
Nordvest for Faaborg, blev 1751 optaget i
Stamhuset Hvedholm, nu Grevskabet
Brahesminde. Hovedbygningen fra 16. Aarhundredes
Midte. Areal 649 ha. Grevskabet Brahesminde
omfatter foruden S. Godserne Hvedholm og
Østrupgaard. Samlet Areal 775 ha Ager og 1235
ha Skov.
N. J.

Stensgaard, Stationsby,
Odense-Faaborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

Stenskvætte, d. s. s. Digesmutte.

* Stensmark, Sædegaard i Randers Amt
Nørre Herred, Nordøst for Grenaa, hørte i 13.
Aarhundrede under Kronen, blev senere lagt
under Benzon, solgtes derfra 1839. Areal 260
ha.
N. J.

Stenstrup, Stationsby,
Odense—Svendborg-Banen, 705 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Stensved, Stationsby,
Masnedsund—Kallehave-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Stenvad, Stationsby,
Ryomgaard—Grenaa-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

* Stepanovitj, Stepan, serbisk General, f.
1855. S. overtog 1909 som General Befalingen
over en Division og var under Balkankrigen
1912—13 Chef for en Armé. Han var flere Gange
Krigsminister og fik straks i Verdenskrigen
Kommandoen over en Armé, der udmærkede
sig ved Kolubara (Decbr 1914). Senere var han
serbisk Overgeneral og kæmpede paa
Saloniki-fronten. Død 29. April 1929.
E. C.

Stephansson, S. G., d. 9. Aug. 1927.

* Stephens [sti.vnz], James, irsk
Forfatter, f. 1882. Han er i Besiddelse af megen
Humor og Fantasi, og hans Sind er gennemtrængt
af Rigdommen fra den irske Mytologi- og
Æventyrverden — Egenskaber, der alle tydelig
viser sig baade i hans første Æventyrroman
The Crock of Gold (1912), og de efterfølgende
The Charwoman’s Daughter (1912), The
Demi-Gods
(1914) og i hans Irish Fairy Tales (1926)
og de korte Fortællinger Etched in Moonlight
(1928). Mest af alt kommer dog disse
Egenskaber til deres Ret i hans Bog Deirdre (1923),
hvor han har genfortalt den berømte, gamle,
irske Kærlighedshistorie, som var den en
moderne Roman. De fleste af hans Digte viser de
samme Sider af hans Talent, men i det længere
Digt The Lonely God (i rimede Kupletter), der
handler om Guds Følelser, efter at han har
udstødt Adam af Paradiset, viser han en
Styrke og digterisk Fantasi, der peger længere
frem. Collected Poems (1926).
E. B.

Steppebrug, se Landbrug.

Steppekvæg, se Kvægracer, S. 58.

Steppeokse, se Antiloper.

Stercorit, se
Natriumammoniumfosfat.

Sterilisation. Ved Lov af 1. Juni 1929 er der
aabnet Adgang til Foretagelse af S. Tilladelse
hertil meddeles af Justitsministeriet efter
indhentet Erklæring fra Retslægeraadet og
Sundhedsstyrelsen. Loven forfølger to Formaal. Det
ene er Beskyttelse mod visse
Sædelighedsforbrydelser, det andet er racehygiejnisk og
socialt-humanitært. Til Opnaaelse af det første
bestemmes det, at Personer, hvis Kønsdrifts
abnorme Styrke eller Retning udsætter dem for
at begaa Forbrydelser og derved fremkalder
Fare for dem selv og for Samfundet, kan
indgive Begæring om at faa foretaget et Indgreb i
Kønsorganerne. Saadan Begæring kan kun
indgives af Personer, der har opnaaet
Myndighedsalderen, og forinden Foretagelsen af S. skal
vedkommende af en Læge nøje vejledes om
Indgrebets Følger. S. i Henhold til disse Regler vil
navnlig faa Betydning overfor Personer, der
trods tidligere Straffe ikke kan afholde sig fra
at begaa visse Sædelighedsforbrydelser, saasom
Voldtægt, Uterlighed mod Smaapiger og mod
Drenge og unge Mandspersoner. Det er
selvfølgeligt, at denne Bestemmelse vel nok
udelukkende vil finde Anvendelse paa Mandspersoner,
og der maa sædvanligvis, for at Formaalet kan
opnaas, anvendes den Form af S., der
indvirker paa Kønsdriften, nemlig Kastration. Ved
dette Indgreb skulde man borttage den
uimodstaaelige Tilskyndelse til at begaa de
paagældende strafbare Handlinger, saaledes at der
baade skabes større Retssikkerhed i Samfundet
og det undgaas, at Straf Gang paa Gang
anvendes overfor Personer, der paa dette Punkt har
vist sig uforbederlige (se iøvrigt
Sikkerhedsforanstaltninger).

S. kan imidlertid ogsaa foretages paa
Personer, der ikke frembyder en saadan Fare for
Samfundet, nemlig paa psykisk abnorme
Personer, som er anbragt under Forsorg af en
Statsanstalt eller en anden i Medfør af
Fattiglovens § 61 godkendt Anstalt til Forsørgelse af
Aandssvage og Sindssyge, Forudsætningen er,
at det maa anses for særdeles magtpaaliggende
for Samfundet og gavnligt for dem selv, at de
sættes ud af Stand til at faa Afkom.

Indstillingen om Foretagelse af S. overfor
disse Personer skal fremkomme fra Anstaltens
Ledelse og kan kun fremsættes, saafremt de har
naaet Myndighedsalderen. Hvis den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/1014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free