- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
1022

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilregnelighed - Tilretning - Tilstandsdiagrammer - Tilstandsformer - Tilstandsfunktion - Tilsyn med Plejebørn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilregnelighedspørgsmaalet maa bero paa en selvstændig
Prøvelse fra Domstolenes Side, se iøvrigt
Sindssyge. Befandt Gerningsmanden sig ikke ved
den strafbare Handlings Foretagelse i en
saadan Tilstand, men var han dog i en ved
mangelfuld Udvikling, Svækkelse eller Forstyrrelse
af Sjælsevnerne betinget varigere Tilstand, skal
Retten afgøre, om Anvendelsen af Straf skønnes
formaalstjenlig. Hvis dette antages, kan Retten
bestemme, at Frihedsstraf skal udstaas i en for
saadanne Personer indrettet Anstalt, men
senere kan Justitsministeren forandre den trufne
Afgørelse om, hvor Straffen skal udstaas, hvis
dette efter Omstændighederne da skønnes
formaalstjenligt. Hvis det under Afsoningen maa
antages, at en Fortsættelse med denne vil være
unyttig eller medføre Fare for alvorlig
Forværrelse af den paagældendes Tilstand, skal
Sagen paany indbringes for Retten, der da skal
afgøre, om Straffuldbyrdelsen skal fortsættes
eller afbrydes. Naar der efter disse
Bestemmelser ikke skal anvendes Straf, kan der være Tale
om at iværksætte Sikkerhedsforanstaltninger (s.
d..). Beruselse udelukker ikke Anvendelse af
Straf, medmindre Gerningsmanden har handlet
uden Bevidsthed. En strafbar Handling kan
ogsaa være udøvet under en mere forbigaaende
sjælelig Uligevægtstilstand. Foruden om den
Straffrihed, der i saa Tilfælde kan indtræde
ved Overskridelse af Grænserne for lovligt
Nødværge (s. d.), indeholder Loven en almindelig
Bestemmelse om, at den for en strafbar
Handling foreskrevne Straf kan nedsættes, naar
Gerningen er udført i en af den skadelidende
ved retsstridigt Angreb eller grov Fornærmelse
fremkaldt oprørt Sindsstemning.
E. L-n.

Tilretning, se Bogtryk, S. 565.

* Tilstandsdiagrammer benyttes til grafisk
Fremstilling af Tilstande og
Tilstandsforandringer. I et pv-Diagram er Rumfanget v Abscisse
og Trykket p Ordinat, se Varme, S. 555—557;
i et pt-Diagram er Temperaturen t Abscisse og
Trykket p Ordinat, se Tripelpunkt
(Suppl.).
J. K. E.

Tilstandsformer, se Aggregatformer.

* Tilstandsfunktion. Et Stofs
Tilstandsligning indeholder de 3 Størrelser: Trykket p,
Rumfanget v og den absolutte Temperatur T,
se Tilstandsligning. Enhver af disse
Størrelser er da en T. af de to andre (der er
Tilstandsparametre). Ogsaa
Energiindeholder U og Entropien S betegnes som T.
J. K. E.

* Tilsyn med Plejebørn. Den første
danske Lov om Tilsyn med Plejebørn (d. v. s. Børn
anbragt til Opdragelse hos en fremmed
Familie) blev givet den 20. April 1888 og afløstes 7
Aar efter af Lov 1. Marts 1895, der var
gældende, indtil Lov Nr. 122 af 28. Marts 1923
traadte i Kraft den 1. Januar 1924. Lovene af
1888 og 1895 omfattede kun Plejebørn, medens
Loven af 1923 ogsaa indførte Tilsyn med Børn
født uden for Ægteskab, som opholder sig hos
deres Moder, og med Børn, til hvilke der
udbetales Bidrag af det offentlige i Henhold til
Alimentationslovene af 1908 og 1913. Ifølge L.
1923 kræves Tilladelse til at have et Barn
under 14 Aar i Familiepleje (mod eller uden
Betaling) eller mod Betaling i Dagpleje (d. v. s.
uden Natophold i Plejehjemmet).
Plejetilladelsen meddeles af Tilsynsmyndigheden, d. v. s.
Kommunalbestyrelsen, medmindre denne med
Socialministeriets Godkendelse er overdraget
til Værgeraadet (er sket i c. 280 Kommuner)
eller til Sundhedskommissionen (kun i Aarhus).
I Kjøbenhavn er Magistratens 3. Afdeling
Tilsynsmyndighed. Inden Tilladelse gives, skal
Plejehjemmet undersøges, og Lægeerklæring
tilvejebringes om, at der ikke er smittefarlig
Tuberkulose i Plejehjemmet og — hvis der er
Børn i dette — heller ikke hos Plejebarnet.
Barnet skal have eget Sengested. Tilladelsen
gives skriftligt for hvert enkelt Barn og skal
indhentes, selv om Barnet er anbragt hos nære
Slægtninge, f. Eks. Bedsteforældre. Udenfor L.
1923 falder Børn under Værgeraadsforsorg, idet
L. 12. Juni 1922 giver særlige Regler om disse
Børns Anbringelse i Pleje. Nægtes
Plejetilladelse eller tages den tilbage, kan Plejehjemmet
inden 14 Dage indanke Sagen for
Overøvrigheden, i Kjøbenhavn for Socialministeren. Tilsyn
føres med Børn under 14 Aar, som for
Betaling
er anbragt i Familiepleje eller Dagpleje.
Tilsynet kan udstrækkes til Børn, anbragt i
Familiepleje uden Betaling, og Adoptivbørn,
hvis Adoptionen er sket mod Vederlag. Tilsynet
udøves ved Hjælp af særlig beskikkede
Tilsynsførende. Det er - i Modsætning til de ældre
Love — et borgerligt Ombud at føre Tilsyn med
Børn; den, der har ført Tilsyn i 4 Aar, kan
frasige sig Hvervet og er da ikke pligtig at
overtage Tilsyn igen før efter 4 Aars Forløb; ingen,
som har opnaaet en Alder af 60 Aar, er pligtig,
at overtage Tilsyn. Lønnet Medhjælp kan
benyttes under særlige Omstændigheder, naar
Socialministeren finder det nødvendigt; dette
er f. Eks. Tilfældet i Kjøbenhavn,
Frederiksberg, Aarhus og Horsens. Tilsynet kan ogsaa
overlades en anerkendt Forening for
Børneforsorg (Plejehjemsforening). Den Tilsynsførende
skal jævnlig tilse Plejebarnet i Plejehjemmet,
bistaa Hjemmet med Raad og Vejledning og
paase, at dette gør sin Pligt over for Barnet,
samt afgive Beretning til Tilsynsmyndigheden.
Er der Mangler ved Plejen og disse trods
Paatale af den Tilsynsførende og Paalæg af
Tilsynsmyndigheden ikke afhjælpes, eller findes
Plejen iøvrigt uforsvarlig, kan Plejeforholdet
straks hæves og Barnet midlertidig anbringes
paa anden Maade efter Fattiglovens
Betalingsregler. Nærmere Regler er givet om
Plejehjemmets Pligt til at melde Flytning, Barnets Død
o. s. v. Ogsaa Tilsynsmyndigheden har Pligt
til at melde Flytning til anden Kommune til
dennes Tilsynsmyndighed, for at Barnet kan
komme under Tilsyn i denne. Fritagelse for
Tilsyn kan ske, naar Hensynet til Fortjeneste
eller Erhverv skønnes at ligge uden for
Bevæggrundene til Plejeforholdet, eller naar Tilsyn
føres af en anerkendt Forening.

De om Tilsyn med andre Børn
gældende Regler er følgende: Børn uden for
Ægteskab, som ikke er under offentlig Forsorg
(f. Eks. efter Fattigloven), er under Tilsyn til
det 7. Aar, men Tilsynsmyndigheden kan
udstrække Tilsynet til det fyldte 14. Aar og kam
fritage for Tilsyn, naar Forholdene taler
derfor. Børn, til hvilke der af det offentlige ydes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/1052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free