Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuan-tschi-jui - Tubakateter - Tubi - Tubipora - Tuborg - Tucker - Tuco-Tuco - Tudse - Tugwell - Tukotuko - Tula - Tulava - Tulear - Tulenheimo, Antti Agaton - Tullamore - Tulle - Tullparacu - Tuln - Tuma - Tummel - Tummelsbjerg - Tune - Tune - Tungefladelyd - Tungenaale - Tungespidslyd - Tungrer - Tunguragua - Tungusiske Hav - Tunis - Tunsbergdalbræen - Tunø - Tupinambis - Tupungato - Turan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det 1. republikanske Kabinet. Maj—Juli 1913
var han fungerende Premierminister og blev i
1914 Krigsminister igen.
Apr. 1916 blev han Premierminister efter
Juan’s Fald og lovede at genindføre
parlamentarisk Styre. Han gennemførte Bruddet med
Tyskland 14. Marts 1917 trods Modstand fra
Præsident Li-Juan-Hung, og i Maj s. A. lod
Li-Juan-Hung (s. d.) ham afsætte.
Mansjugeneralen Tsjang-Hsun’s mislykkede Kejserkup i Juli
1917 bragte T. til Magten igen som
Premierminister med General Feng-kuo-tsjang (s. d.)
som Præsident, og Krigen mod Tyskland
erklæredes derefter 12. Aug. 1917. — Efter den
nye Prøsident, Hsusji-Tsjang’s Tiltrædelse Okt.
1918 traadte T. tilbage i nogen Tid.
Da Tsao-kun af sattes som Præsident Oktbr.
1924 (se Kina, Historie), blev T. paany
Regeringschef (Novbr. 1924—Apr. 1926) uden dog
at opnaa Præsidentværdigheden. Den saakaldte
»kristne« General, Feng-Ju-Hsiang (s. d.) var
dog den virkelige Hersker, og da Generalerne
Wu og Tsjang-tso-lin havde fordrevet Feng fra
Peking (Apr. 1926), var Tuan’s Rolle udspillet
for stedse.
F. de F.
Tubakateter, d. s. s. Ørekateter, se
Øresygdomme.
Tubi, d. s. s. Tuby, I. B.
Tubipora, Orgelkoral, se
Octactinia.
Tuborg. Udvidelsen af T. Havn blev
tilendebragt 1928, saaledes at Vandarealet nu
omfatter 4 ha og Landarealet er udvidet med 3,7 ha.
Samlet Kajlængde er c. 1 km, Dybden 5—6,3 m.
K. M.
Tucker, se Ydre Mission, S. 532.
Tuco-Tuco, se Pigrotter.
Tudse, Herred, se Tuse Herred.
Tugwell, se Ydre Mission, S. 531.
Tukotuko, se Gravemus.
Tula. 1) Guvernement i den mellemste Del
af R. S. F. S. R. i den saakaldte Centrale
Industri-Region, har et Areal af 25464 km2 med
1505283 Indb. (1926) eller 59,1 pr. km2. - 2)
Guvernementets Hovedstad T. har 152677 Indb.
(1926) og er et af Centrene for Sovjetruslands
Vaabenindustri og Metalvareindustri.
Hjemmeindustrien er betydelig og berømt ved sine
smukke Samovarer og Laase. Af Befolkningen
opgives 55,4 % at være Arbejdere og over
Halvdelen af disse at være beskæftiget med
Metalindustri.
W. P.
Tulava, d. s. s. Tulu.
* Tulear [tyle’a.r], Havneby i det
sydvestlige Madagaskar.
M. V.
* Tulenheimo [’tolenhælmå], Antti
Agaton (f. 1879), finsk Retslærd og Politiker. T.
blev Professor i Kriminalret ved Helsingfors
Universitetet 1919 og Rektor sammesteds 1926.
Han var Medlem af Senatet 1917,
Landshøvding i Tavastehus Len 1918—19,
Indenrigsminister 1918—19, Statsminister 1925. T. har været
Medlem af Rigsdagen og blev 1926 Formand
for Helsingfors Borgerrepræsentation.
Eva M.
Tullamore, (1926) 4926 Indb.
Tulle, (1926) 14349 Indb.
Tullparacu, se Cordilleras, S. 217.
Tuln, d. s. s. Tulln.
Tuma, se Nicaragua.
Tummel, Flod og Sø, se Perth.
* Tummelsbjerg, Hovedgaard i Lundtofte
Herred, Sydvest for Graasten. Areal 104 ha.
N. J.
Tune, Herred, havde 1925 8945 Indb.
Tune, Herred, T. Sorenskriveri,
Sarpsborg Politidistrikt, Østfold Fylke, 7041 Indb.
Antagen Formue 1927 var 22,3 Mill. Kr. og
Indtægt 8360000 Kr.
M. H.
Tungefladelyd, se Konsonanter.
Tungenaale, se Strikkemaskiner.
Tungespidslyd, se Konsonanter.
Tungrer, se Belger.
Tunguragua, (1926) 107000 Indb.
Tungusiske Hav, d. s. s. Ochotskiske
Hav.
Tunis (La Tunisie), 2159708 Indb. (1926).
Af Befolkningen er 1932184 Muhammedanere
og 54243 Jøder; af Resten, Europæerne, er
89216 Italienere, 71020 Franskmænd og 8396
Maltesere, derefter følger Spaniere og
Grækere. — Handel. Indførselen var i 1926 1360,3
Mill. frc., Udførselen 1269,7 Mill. frc. De
vigtigste Udførselsartikler i 1927 var Olivenolie
276,8 Mill. frc., ikke metalliske Mineraler 225,5
Mill. frc. (især Fosfater), Metaller 127,8 Mill.
frc., Korn og Mel 68,0 Mill. frc., dyriske
Produkter 35,5 Mill frc. og Sydfrugter og lignende
34,4 Mill. frc. Til Frankrig gaar for 383,0 Mill.
frc. af Udførselen, og herfra kommer for
995,5 Mill. frc. af Indførselen, derefter følger
Italien med henholdsvis 259,5 Mill. frc. og 101,1
Mill. frc., L’Algérie med 61,4 og 154,2 Mill. frc.,
Storbritannien, U. S. A., Belgien, Nederlandene
og Malta. T.’s Havne blev i 1927 anløbet af
18760 Skibe, der ind- og udladede 5387537 t
Varer. — Der fandtes 1927 2025 km Damp- og
38 km elektrisk Bane. 560 Poststationer
besørgede 114,4 Mill. Forsendelser. 273
Telegrafstationer med en Traadlængde af 11021 km sendte
1278232 Telegrammer, hvortil kommer, at der
over de 3 traadløse Stationer gik 3030
Telegrammer. — Statsgælden var i 1928 542051000
frc. Budgettet udviste samme Aar Indtægter
paa 439,5 Mill. frc. og Udgifter paa 439,4 Mill.
frc. — Bei Sidi Mohamed el Habib døde 10.
Juli 1922, hans Efterfølger er endnu ikke
tiltraadt (1929), men bliver sandsynligvis Sidi
Achmed (f. 1861). Ifølge den nye Forfatning af 28.
Marts 1928 styres Landet ved Hjælp af et
Ministerium paa 7 Medlemmer, hvortil
kommer Ministerpræsidenten, der altid er den
franske Generalguvernør, som tillige er øverste
udøvende Myndighed og har Krigs- og
Udenrigsministeriet i sin Haand. Ved Siden af
Ministeriet staar et Grand Council bestaaende af 2.
Kamre, et fransk med 52 Medlemmer og et
tunesisk med 56 Medlemmer. — Hovedstaden
T. har 185996 Indb. (1926), hvoraf 79136
Europæere; dens Havnestad La Goulette har 7407
Indb.
W. P.
Tunsbergdalbræen, se Jostedal, S. 208.
Tunø, (1925) 338 Indb.
Tupinambis, se Varaner.
Tupungato, se Cordilleras, S. 216.
Turan udgør en Del af den socialistiske
Sovjetunion og deles administrativt i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
