- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
1044

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Kirkelige Forhold) - Tyskland (Søværn) - Tyskland (Samfærdselsmidler) - Tyskland (Sprog) - Tyskland (Teater)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alle de evangeliske Statskirker. Disse havde
hidtil været stærkt afhængige af Statsmagten,
ikke mindst af Landsfyrsterne, og blandt disse
igen især af Kejseren. Nu blev paa een Gang
Forbindelsen med Staten brudt, og samtidig
rejste der sig atter, navnlig mod de evangeliske
Statskirker, en stærk Opposition med mange
Udtrædelser og mange irreligiøse Bevægelser.

1920 naaede Udtrædelserne deres Højdepunkt
med 305584; derefter er de taget af. De
tidligere Statskirker har imidlertid vist sig i
Besiddelse af større Aandskraft, end man i den
første forvirrede Tid troede. Hver af dem har
organiseret sig som statsfrie Folkekirker, i
hvilke baade det kirkelige Embede og den
kirkelige Lægmand har faaet mere Indflydelse
end forhen. I de lutherske Landskirker er
gennemgaaende indført en Landsbiskop som
øverste Embedsmand. Staterne yder Landskirkerne
økonomisk Støtte, men en endelig Ordning er
ikke fastsat. De evangeliske Frikirker har faaet
bedre Kaar end før, større Frihed og
gennemgaaende større Tilslutning. Det frivillige
kirkelige Arbejde i de evangeliske Kirker oplevede
i Aarene efter Krigen en saa alvorlig Krise,
at mange Institutioner stod i Fare for at gaa
under. Men kraftig Hjælp fra Udlandet, især
fra Amerika (Danmark var ogsaa blandt
Hjælperne) holdt Institutionerne oppe foreløbig, og
senere har man dels faaet Kirkefolkets, dels
Statens Støtte. Ydre Mission truede en
Overgang med helt at forsvinde, fordi T.
mistede baade sine Kolonier og Tilladelsen til
at missionere paa fremmede Staters Omraade,
men sidstnævnte Tilladelse er nu i stor
Udstrækning generhvervet, og Hedningemissionen
er i Opgang. De nyorganiserede Landskirker
sendte Repræsentanter til to Kirkedage 1919 og
1921 og stiftede derefter 1922 i Wittenberg det
tyske evangeliske Kirkeforbund, en officiel
Fællesrepræsentation for samtlige Landskirker. Den
romersk-katolske Kirke var saa langt fra at
lide under Verdenskrigens Følger, at den tvært
imod er blevet baade politisk (ved »Centrums«
Smidighed og Energi) og organisatorisk
styrket. Flere af Staterne, saaledes Preussen, har
sluttet Konkordater med Rom, hvorved den
katolske Kirke har opnaaet ikke ubetydelige
Fordele, ikke mindst af økonomisk Art.
Klostrenes og Ordensfolkenes Antal er steget
meget stærkt. 1925 var der i T. 40 Millioner
Protestanter, 20 Millioner romersk-katolske, 564000
Jøder, 243000 ukirkelige, mer eller mindre
religiøse Samfunds Medlemmer og godt 1 Million
uden for al Religion.
A. Th. J.

Søværn.

T. arbejder støt paa Forbedring af Flaaden
indenfor de Rammer, Versaillesfreden tillader
det. Flaaden bestaar 1930 af 8 Slagskibe paa
c. 13000 t, hvoraf 2 i Reserve, 1 paa 10000 t
er under Bygning; 8 Krydsere, hvoraf 2 i
Reserve, 5 af Krydserne er Nybygninger af den
højest tilladte Størrelse paa 6000 t; 30 Jagere
og Torpedobaade, hvoraf 8 i Reserve. Den Del
af det ældre Materiel, der ikke skal erstattes i
den nærmeste Fremtid, bliver efterhaanden
moderniseret paa Armering og Maskiner.
Budgettet er paa c. 200 Mill. Mark.
C. B-h.

Samfærdselsmidler.

Jernbanernes Længde var i 1927 i alt
57980 km. heraf 53373 km Rigsbaner (heraf
969 km smalsporede) og 4607 km Privatbaner
(heraf 895 km smalsporede). I 1929 befordrede
Rigsbanerne 1980 Mill. Passagerer, heraf 0,6
Mill. paa 1. Klasse, 140 Mill. paa 2. Klasse og
1839 Mill. paa 3. Klasse. Ophævelsen af 4.
Klasse bevirkede i de første Maaneder en ikke
ringe Stigning i Benyttelsen af 2. Klasse, men
i Slutningen af 1929 foregik der atter en
Tilbagevenden til 3. Klasse. I 1929 befordredes
der 486 Mill. t Varer. Automobilernes
Antal var 473145 den 1. Juli 1928, heraf 91990
af udenlandsk Fabrikat. Der fandtes 351380
Personvogne og 121765 Lastvogne. Desuden
438288 Motorcykler, heraf 48321 af udenlandsk
Fabrikat. Lufttrafikken gennemførte
33116 Ture i 1928 med 120711 Passagerer og en
samlet Flyvelængde paa 11,4 Mill. km. Den
befordrede Godsmængde var 2164 t samt 350 t
Post. Radiolytternes Antal var steget
til 2838000 den 1. Apr. 1929.
H. S.

Sprog.

Et udførligt Dialektatlas, »Sprachatlas des
deutschen Reichs«, udarbejdes siden 1881; de
uudgivne Kort er deponerede i Berlins
Universitetsbibliotek; Wrede har siden 1908 udgivet
Meddelelser deraf under Titlen »Deutsche
Dialektgeographie«. Nyt Dialektkort i Meyers
Lexikon, Artiklen »Deutsche Mundarten« (1925).
Sammesteds en Række Kort i Artiklen
»Deutschhem im Auslande«. Den engelske Generalstab
har i 1926 udgivet et etnografisk Væggekort i
4 Blade, ogsaa indeholdende T.
G. S-e.

Teater.

Den Demoralisation, som i Tiden umiddelbart
efter Krigen beherskede Berlins Teatre, og for
hvilken den til Galskab sensitive Maria Orska
(d. 1930), var en typisk Repræsentant, er nu et
overlevet Stadium. Mægtig Energi sættes ind
paa Genrejsning ogsaa af Skuespilkunsten, og
allerede nu, omkring 1930, staar Berlin som
den førende By i Europa paa Scenens
Omraade. Statsteatrene og »Volksbühne« strides
med Organisationen Reibaro (de forenede
Reinhardt-Barnowsky og Robert-Scener) om den
bedre stillede Del af de brede, borgerlige Lag;
»Volksbühne«, hvis Billetpris er billigst, raader
over c. 100000, medens Reibaro har c. 70000
Medlemmer. Denne Sammenslutning, hvortil
kommer Klein’s og Hartung’s Scener, raader
over de førende Kunstnere, f. Eks. Damerne
Bergner, Bard Mosheim, Thimig og Herrerne
Bassermann, Kortner, Wegener og til Dels
Moissi. Instruktørerne Jessner og Piscator synes
foreløbig at være trængt noget tilbage: Piscator
tabte en Del af sit Fodfæste paa Grund af sin
Propaganda for Kommunismen, der er Kunsten
uvedkommende, og Jessner er blevet hæmmet i
sin Udfoldelse af den Tvang, han i sin
Egenskab af Statsscenens Leder har maattet
paalægge sig. Den mangesidige Reinhardt staar
atter i første Række. Hverken Ibsen’s
Problem-Digtning, Wedekind’s paradoksale Komedier
eller Strindberg’s Skuespil interesserer det nye
Publikum, der efter Krigstidens Oplevelser er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:37:24 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/1074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free