Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æresfornærmelser - Æresoprejsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis en Sigtelse ved sin Form er utilbørlig
fornærmende, alene nedlægge Paastand om Straf
som for Ringeagtsytring, og Fornærmeren maa
da ikke føre Sandhedsbevis, medmindre almene
Hensyn afgørende taler herfor. Om dette er
Tilfældet, afhænger ganske af Domstolenes Skøn.
Denne Bestemmelse aabner altsaa Adgang for
den, mod hvem der i utilbørlig Form er rejst
en sand Sigtelse, til alene at kræve Straf for
den anvendte Form uden at maatte udsætte sig
for, at Beviset for Sigtelsens Rigtighed kan
blive ført under Sagen, da dette altsaa kun
tilstedes under ganske særlige Omstændigheder.
Denne Form for Oprejsning er naturligvis
mindre tilfredsstillende for den Fornærmede, da
Spørgsmaalet om, hvorvidt han er skyldig i
det paasigtede Forhold eller ej, stadig vil staa
aabent for Offentligheden.
Loven indeholder imidlertid ogsaa
Undtagelser fra Hovedreglen om, at Sigtelser kun er
straffri, saafremt der er ført Sandhedsbevis.
Den, der i god Tro har fremsat en Sigtelse, er
saaledes straffri, naar han er forpligtet til at
udtale sig (saaledes hvis han f. Eks. fremsætter
Sigtelsen i Embeds Medfør eller som Vidne eller
for at efterkomme den ham paahvilende Pligt
til at foretage Anmeldelse om visse
Forbrydelser, se Afværgelsespligt), eller naar
han har handlet til berettiget Varetagelse af
eget eller andres Tarv. Straffen kan endvidere
bortfalde, naar der oplyses Omstændigheder,
der gav ham Føje til at antage, at Sigtelsen
var sand, eller naar Ringeagtsytringen eller
Sigtelsen er fremkaldt ved utilbørlig Adfærd af
den Forurettede, eller denne har øvet Gengæld
mod Fornærmeren (givet ham igen med
samme Mønt).
Paatalen af Æ. er privat, dog kan den
Forurettede begære offentlig Paatale, naar en
Sigtelse fremsættes i navnløs eller med urigtigt
eller opdigtet Navn forsynet Skrivelse, idet han
derved kan faa Sagen, hvis Opklaring under de
foreliggende Omstændigheder vilde være
vanskelig eller umulig med de til en Privatmands
Raadighed staaende Midler, forfulgt af Politiet.
Æ. overfor afdøde Personer straffes kun,
naar Fornærmelsen bestaar i Sigtelser, og
Straffen er mindre, nemlig Bøde, og kun, hvis Æ.
foreligger som Bagvaskelse, kan den stige til
Hæfte. Er der gaaet over 20 Aar efter, at den
Paagældende er død, kan Æ. kun paatales,
saafremt de fremtræder som Bagvaskelse
(berettigede til Paatale er den Afdødes Ægtefælle,
Forældre, Børn eller Søskende).
Ved Mortifikation af Æ. er der sket den
Ændring, at Ringeagtsytringer ikke skal
mortificeres (efter deres Beskaffenhed er
Mortifikation uden nogen Mening), saaledes at der kun
ved Sigtelser, naar de har vist sig ubeføjet,
efter den Fornærmedes Paastand skal optages
en Bemærkning i Dommen herom. Den
Fornærmede kan endvidere efter Paastand under
Sagen faa den Skyldige tilpligtet at udrede til
ham en bestemt Sum til Bestridelse af
Omkostninger ved at lade Dommen offentliggøre
i en eller flere offentlige Tidender.
E. L-n.
Æresoprejsning. Det i Loven af 1894
indførte Princip for Opnaaelse af Æ. er
videreført ved Lov af 14. Marts 1924, saaledes at
domfældte Personer under nærmere angivne
Betingelser faar Ret til Æ. efter 5 Aar, hvis
Straffen ikke har været højere end Fængsel
paa Vand og Brød, og efter 10 Aars Forløb, hvis
Straffen ikke har været højere end Strafarbejde
i 2 Aar og ikke er idømt for en
Sædelighedsforbrydelse. Den skriftlige Erklæring om
Opnaaelsen af saadan Æ. udfærdiges af Politiet.
I Straffeloven af 1866 findes ingen
almindelige Regler om, eller i hvilket Omfang,
begaaede strafbare Handlinger eller den for disse
idømte Straf medfører, at den Dømtes
borgerlige Rettigheder fortabes. Loven hjemlede kun
Adgang til at idømme Fortabelse af Embede,
Bestilling eller Valgret som Straf.
I Erkendelse af den Usikkerhed, det kan
medføre, at Afgørelsen af Spørgsmaalet om,
hvorvidt en Straffedom efter Beskaffenheden af den
af Gerningsmanden udøvede Forbrydelse
medfører Indgreb i hans borgerlige Rettigheder, var
henlagt til en Række forskellige Myndigheder,
efter som Afgørelsen skulde træffes f. Eks.
vedrørende Spørgsmaalet om Udøvelse af Valgret
eller om Adgangen til Udøvelse af Erhverv, for
hvilke det er en Betingelse, at den Paagældende
har ført en hæderlig Vandel, er Afgørelsen af
dette for den Dømte saa vigtige Spørgsmaal i
Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 henlagt til
Domstolenes Afgørelse samtidig med den enkelte
Straffesags Paadømmelse.
Forudsætningen for, at de borgerlige
Rettigheder kan fradømmes nogen, er dog, at han
har begaaet Forbrydelsen efter sit fyldte 18.
Aar, og at han for denne idømmes Straf af
Fængsel (dog ikke Ungdomsfængsel) eller
dømmes til Indsættelse i Arbejdshus eller til at
tages i Sikkerhedsforvaring (se
Sikkerhedsforanstaltninger), og at han findes at
have gjort sig skyldig i en i den offentlige
Mening vanærende Handling (§ 78).
Hvis en dansk Undersaat eller en herboende
Person i en fremmed Stat er straffet for en
Handling, der, bedømt efter dansk Ret, kan
paadrage højere Straf end Hæfte (s. d.) kan
Frakendelsen dog ogsaa ske her i Landet, idet
der i saa Fald efter Rigsadvokatens Paabud
kan anlægges Sag mod Vedkommende alene til
Afgørelse af dette Spørgsmaal. Naar disse
almindelige Betingelser er til Stede, skal de
borgerlige Rettigheder frakendes, enten for et ved
Dommen fastsat Tidsrum, dog ikke under 5
Aar, eller for bestandig. Rettighederne fortabes
fra den Dag, Dommen bliver endelig (ɔ:
upaaankelig). Er Fradømmelsen af Rettighederne
sket paa Tid, begynder denne at løbe fra den
Dag, Straffen er udstaaet, forældet eller
eftergivet, eller fra Domfældte er endelig løsladt
fra Arbejdshus eller Sikkerhedsforvaring.
Naar de borgerlige Rettigheder er frakendt
nogen, bortfalder hans Ret 1) til offentlige
Tjenester eller Hverv, som han beklæder, samt
til at opnaa Ansættelse i saadanne, 2) til at
stemme eller vælges ved offentlige Valg, 3) til
at virke som Dispachør, Mægler eller
autoriseret Translatør, Læge, Tandlæge, Dyrlæge
eller Jordemoder, som Landinspektør, som
Bestyrer af eller Lærer ved Opdragelseshjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
