- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave /
Bind III: Benzolderivater—Brides
(1915-1930)
Titel og indhold | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind III: Benzolderivater - Brides

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXV

Förord till den digitala utgåvan

Det här är tredje bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.

The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside
Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents


Titel og indhold - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Forkortelser - 949, 950
Fortegnelse over Illustrationer - 951, 952
Rettelser og Trykfejl - 953
    

B


Benzolderivater - 1
Benzolin, se Amarin - 1
Benzon, Hovedgaard i Nørre Herred - 1, 2
Benzon, Alfred Nikolaj, dansk Apoteker (1823-1884) - 2
Benzon, Boje Peter Lorenz Alfred, dansk Apoteker og Fabrikejer, f. 1855 - 2
Benzon, Carl Otto Valdemar, dansk Forfatter, f. 1856 - 2
Benzon, Frederik Vilhelm Casper, dansk Adelsgenealog (1791-1832) - 2, 3
Benzon, Jacob, Statholder i Norge (1688-1775) - 3
Benzon, Niels (1609-1674) - 3
Benzon, Peter Eggert, dansk Præst og Forf., f. 1857 - 3
Benzonitril - 3
Benzopurpurin - 3
Benzosol - 3
Benzotriklorid - 3
Benzoyl - 3
Benzoyl-Amidoeddikesyre - 3
Benzoylglykokoll - 3
Benzyl - 3
Benzylalkohol - 3
Benzylbenzol - 3
Benzyliden - 3
Benzylklorid - 3
Benzylviolet - 3
benævnte Tal - 3
Beograd, se Belgrad - 3
Beotuk,Beothuk, uddød Indianerstamme - 3, 4
Béovulf (Bjovulf), Navnet paa en oldengelsk Sagnhelt og paa det oldengelske Digt - 4
Beplantning, se Plantning - 4
Béppo, Pseudonym for den sv. Digter G. L. Sommelius - 4
Bepur [eng.], se Baipur - 4
Berabra, arab. Folk, der bor S. f. Ægypten - 4, 5
Bérain, Jean, fr. Arkitekt og Ornamenttegner, (1637-1711) - 5
Berammelse - 5
Béranger, Pierre Jean de. fr. Digter, (1780-1857) - 5, 6
Benar , Landskab i Forindien - 6
Berat (Barat), By i det sydlige Albanien - 6
Béraud [berro], Jean, fr. Maler, f. 1849 i Petrograd - 6
Beraun, Flod i Böhmen, Moldaus største Biflod - 6
Beraunit, et Mineral - 6
Berber, By i eng.-ægypt. Sudan - 6
Berber, den store hamitiske Folkegruppe i Nordafrika - 6, 7
Bérbera, Hovedstad i britisk Somali-Protektorat i NØ.-Afrika - 7
Berber-Heste - 7
Berberidaceæ, se Berberisfamilien - 7
Berberiet - 7
Berberin - 7
Berberis L. Slægt af Berberisfamilien - 7
Berberisfamilien (Berberidaceæ) - 7, 8
Berberis-Græs-Rust, se Puccinia - 8
Bérberløve, se Løve - 8
Berbice, Grevskab i det britiske Guvernement Guyana - 8
Berbir, se Gradisca - 8
Berby, adelig Sædegaard i Norge - 8
berceau (fr.), Vugge; Buegang, m. v. - 8
Berceto, By i det nordlige Italien - 8
berceuse (fr.), Vuggevise, Gyngestol - 8
Berchem, befæstet Forstad til Antwerpen - 8
Berchem, Jacques,nederlandsk Kontrapunktiker fra 16. Aarh. - 8
Berchem, Nicolaes, holl. Maler og Raderer, (1620-1683) - 8
Berchet, Giovanni, ital. Digter (1783-1851) - 8, 9
Berchtesgaden - 9
Berchtold, Leopold, Greve, østerr.-ung. Diplomat, f. 1863 - 9
Berckheyde, Gerrit, holl. Maler, (1638-1698) - 9
Berckheyde, Job Adriaansz, holl. maler, (1630-1693) - 9, 10
Berck-sur-Mer , By i det fr. Dept Pas de Calais - 10
Bercy, tidligere en selvstændig Kommune SØ. f. Paris - 10
Berdan-Geværet, se Haandskydevaaben - 10
Berdera (Bardera), By i Østafrika - 10
Berditschev, By i Lille-Busland, Guv. Kijev - 10
Berdjansk, By i Sydrusland, Guv. Taurien - 10
Beredskab. Tropper, der tjener til Dækning for andre - 10
Bereg, Komitat i det nordøstlige Ungarn - 10
Beregszasz, se Bereg - 10
Berending brugtes for de første Foretagender, som en Angriber iværksatte over for en Fæstning - 10
Berendt, Carl Hermann, tysk Etnograf, (1817-1878) - 10
Berendt, Gottlieb, tysk Geolog, (1836- ) - 10, 11
Berendt, Nicolai, dansk Musiker, (1826-1889) - 11
Berengar, - 11
1) B. I, Konge af Italien - 11
2) B. II, - 11
Berengar fra Tours, middelalderlig Teolog (c. 1010-88) - 11
Berengaria - 11
Bérenger, Alphonse Marie, fr. Politiker (1785-1866) - 11, 12
Bérenger, René, fr. Politiker, (1830- ) - 12
Berenike, makedonisk Udtale af det græske Kvindenavn Fere-nike (»Sejrsbringerske«), - 12
efter rom. og senere gr. Udtale: Veronika - 12
1) B., Halvsøster til Ptolemais I - 12
2) B., Sønnedatter af B. 1), Datter af ovenn. Kong Magas - 12
3) B., Datter af Ptolemaios II og dennes første Dronning, Arsinoë - 12
4) B., eneste Datter af Ptolemaios Soter II - 12
5) B., Datter af Ptolemaios XIII, Neos Dionysos ell. Auletes - 12
6) B., gift med Mithridates den Store af Pontos, dræbt 72 - 12
7) B., Datter af Herodes den Store's Sønnesøn Agrippa I - 12
Berenike. Navn paa mindst otte Oldtidsbyer paa Kyster af Afrika og Asien - 12
Berenikes Hovedhaar (Coma Berenlces), et lidet Stjernebillede paa den nordlige Himmel - 12, 13
Berens, Johan Herman, Musiker, (1826-1880) - 13
Berenson, Bernhard, amer. Kunsthistoriker, (1865- ) - 13
Berent, Behrent, By i Preussen, Prov. Vestpreussen - 13
Bereny, se Wiehe - 13
Beresford, Charles William de la Poer, Lord, eng. Søofficer, (1846- ) - 13
Beresford, John Poo, Sir, eng. Admiral (1768-1844) - 13, 14
Beresford, William Carr, Viscount, eng. General, (1768-1854) - 14
Beresin, Ilja (Elias) Nikolajevitsch, russ. Orientalist, (1818-1896) - 14
Beresina, Flod i Guv. Minsk, en af de bet. Bifloder til Dnjepr - 14
Beresina-Kanalsystemet - 14, 15
Beresit, en aplitlignende Bjergart - 15
Beresna, By i Lille-Rusland, Guv. Tshernigov - 15
Beresov (Berezov), By i det vestlige Sibirien, Guv. Tobolsk - 15
Beresovit, et Mineral - 15
Beresovsk, Flække i det østlige Rusland, Guv. Perm i Ural - 15
berette, se Skriftemaal - 15
Berettini, P. da Cortona, se Cortona - 15
Berettyó, Biflod til Kørøs i Ungarn - 15
Berettyo-Ujfalu, By i det mellemste Ungarn, Komitatet Bihar - 15
Berg og Borg - 15
1) findes ofte i Personnavne hos den got. Folkestamme; det betyder »Hjælp« - 15
2) Som Efternavn udgaar Berg fra Stednavne Berg (= Bjerg) - 15
Berg, - 15
norsk Herred, - 15
1) Idde og Marker Fogderi, Smaalenenes Amt - 15
2) Senjen Fogderi, Tromsø Amt - 15
Berg (Ducatus Montensis), forhenv. tysk Hertugdømme, nu en Del af den preuss. Prov. Rheinland - 15, 16
Berg, Andreas, norsk Bankmand, (1861- ) - 16
Berg, Axel, dansk Arkitekt, (1856- ) - 16
Berg, Carl, dansk Filolog og Skolemand (1812-95) - 16
Berg, Carl Alfred, sv. Musiker, (1857- ) - 16
Berg, Christen, dansk Politiker, (1829-1891) - 16, 17, 18, 19
Berg, Claus, Billedskærer - 19
Berg, Fredrik Teodor, sv. Læge og Statistiker (1806-87) - 19
Berg, Fridtjuv, sv. Skolemand og Politiker, (1851- ) - 19, 20
Berg, Friedrich Wilhelm Rembert (Feodor Feodorovitsch), Greve, russ. Generalfeltmarskal, (1790-1874) - 20
Berg, Georg Vilhelm, sv. adm. Embedsmand, videnskabelig Forf., (1839- ) - 20
Berg, Gunnar, norsk Maler, (1863-1893) - 20
Berg, Gustaf Ruben Gustafsson (G:son), sv. Sprogmand og Litteraturhistoriker, (1876- ) - 20, 21
Berg, Harald, norsk Forretningsmand, (1823-1895) - 21
Berg, Jens Christian, norsk Retslærd og Historiker, (1775-1852) - 21
Berg, Josef Albert Soult, sv. Marinemaler, (1832- ) - 21
Berg, John, sv. Kirurg, (1851- ) - 21
Berg, Karl Heinrich Edmund, Friherre af, tysk Forstmand, (1800-1874) - 21
Berg, Lars, sv. Ingeniør og Politiker, (1838- ) - 21
Berg, Lorens, norsk Lokalhistoriker, (1862- ) - 21, 22
Berg, Magnus, norsk Billedskærer, (1666-1739) - 22
Berg, O. F., se Ebersberg, O. F. - 22
Berg, Rasmus, dansk industri- og haandværkerhistorisk Forf., (1865- ) - 22
Berg, Sigurd, dansk Politiker, (1868- ) - 22
Berga, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona - 22
Bergaigne, Abel Henri Joseph, fr. Orientalist (1838-88) - 22, 23
Bergama, By i Lilleasien, tyrk Vilajet Smyrna - 23
Bergamasca (fr. bergamasque), en i 18. Aarh. populær ital. Dans og Dansemelodi - 23
Bergamasca, se Bergamo - 23
Bergamasker-Alperne, Alpi Bergamache, Parti af Alperne i Norditalien - 23
Bergamaskit, se Hornblendegruppen - 23
Bergames, Tapeter, der opr. vævedes i Bergamo - 23
Bergamo, Prov. i Norditalien, ligger i Lombardiet - 23
Bergamotolie er en æterisk Olie, som indeholdes i Frugtskallen af Citrus Bergamia Risso - 23
Bergamotte, se Citrus og Pæretræ - 23
Bergara, se Vergara - 23
Bergasse, Nicolas, fr. Politiker og Skribent (1750-1832) - 23
Bergbom, Kaarlo Juhani, finsk Teaterdirektør, (1843-1906) - 23, 24
Berge, Abraham Teodor, norsk Politiker, (1851- ) - 24
Berge, Rikard, norsk Forf., (1881- ) - 24
Bergedorf, et hamburgsk Amt - 24
Bergell, Val Bregaglia, den for sin Skønhed bekendte Alpedal - 24
Bergelmer, Jætte - 24
Bergen (oldn. Bjergvin o: Bjerggræsgang, i lat. Diplomer Bergae), Norges næststørste By - 24, Bergen, (blank), 25, 26
Bergen, By i Belgien, se Mons - 26
Bergen, Landsby i den nederlandske Prov. Nordholland - 26
Bergen, By i den preussiske Prov. Pommern, Hovedpladsen paa Øen Rügen - 26
Bergen, Dirk van, holl. Dyre-og Landskabsmaler, (1645- e. 1690) - 26
Bergendal, David, sv. Zoolog, (1855-1908) - 26, 27
Bergenhus Amt, Nordre - 27
Bergenhus Amt, Søndre - 27, 28, 29
Bergensbanen - 29
Bergenia Mönch, Slægt af Stenbrækfam., Stauder - 29
Bergen op Zoom , By i den holl. Prov. Nordbrabant - 29
Bergensbanen, Jernbanen mellem Bergen og Kria - 29
Bergens Fundats, en kronologisk Oversigt over Bergens Historie fra de ældste Tider - 29
Bergensjolle, spidsgattet, klinkbygget, aaben Baad - 29
Bergens Kalvskind (Björgynjar Kálfskinn), Fortegnelse over Kirkernes Godser og Indtægter - 29, 30
Bergens Kapitelsbog, se Absalon Pederssøn - 30
Bergens Museum - 30
Bergens Rimkrønike - 30
Bergen Stift - 30
Berger, Alfred von, tysk Videnskabsmand og Dramaturg, (1853- ) - 30
Berger, Christian Johann, Læge, (1724-1789) - 30
Berger, Henning, sv. Forf., (1872- ) - 30, 31
Berger, Johan Kristian, sv. Maler, (1803-1871) - 31
Berger, Johann Just von, Læge, (1723-1791) - 31
Berger, Johann Nepomuk, østerrigsk Statsmand (1816-70) - 31
Berger, Ludwig, tysk Musiker (1777-1839) - 31
Berger, Ossian, sv. Jurist, (1849-1914) - 31
Berger, Philippe, (1846-1912) - 31
Berger, Samuel, fr. Præst og Sekretær ved det protestantiske Fakultet i Paris, (1843-1909) - 31
Berger, Wilhelm, tysk Komponist, (1861-1911) - 31
Bergerac, By i det fr. Dept Dordogne - 31, 32
Bergerac, Savinien Cyrano de, fr. Forf. (1619-55) - 32
Bergerat, Auguste Emile, fr, Forf., (1845- ) - 32
bergére (fr.), Hyrdinde; magelig polstret Lænestol, kvindelig Hovedpynt - 32
Bergfalk, Pehr Erik, sv. Retslærd og Nationaløkonom, (1798-1890) - 32
Bergfisk, se Klipfisk - 32
Bergflette, se Hedera - 32
Bergfrue, se Saxifraga - 32
Berggreen, Andreas Peter, dansk Komponist og Musikforfatter, (1801-1880) - 32, 33
Berggren, Sven, sv. Botaniker, (1837- ) - 33
Berggylte, se Læbefisk - 33
Bergh, norsk Familie, der nedstammer fra Biskop i Oslo, Frans Berg (d. 1591) - 33
1) Johannes B., Jurist, (1837-1906) - 33, 34
2) (Haakon) Ludvig B., Teaterchef, (1865- ) - 34
3) Johannes B., Jurist, (1868- ) - 34
Bergh, Christopher Anker, norsk Jurist og Politiker (1764-1825) - 34
Bergh, Johan Edvard, sv. Landskabsmaler, (1828-1880) - 34
Bergh, Ludvig Sophus Rudolph, dansk Læge og Zoolog, (1824-1909) - 34, 35
Bergh, Budolph Sofus, dansk Zoolog, (1859- ) - 35
Bergh, Severin, sv. Historiker, (1858- ) - 35
Bergh, Sven Richard, sv. Maler, (1858- ) - 35
Berghaus, - 35
1) Heinrich, tysk Geograf og Kartograf (1797-1884) - 35, 36
2) Hermann, tysk Kartograf, (1828-90) - 36
Berghem, N. P., se Berchem - 36
Bergianska trädgården, se Bergielund - 36
Bergielund eller Bergianska trädgården ved Sthlm - 36
Bergineraa (Søv.) (Bagineraa), underste Raa paa den agterste Mast - 36
Bergisch-Gladbach, se Gladbach - 36
Bergius, Andreas, svenskfødt Maler (1718-93) - 36
Bergius, Peter Jonas, sv. Botaniker, (1730-1790) - 36
Bergk, Theodor (1812-81), tysk Filolog - 36
Bergknap, se Sedum - 36
Bergkvara, i Kronobergs Amt, Småland - 36
Berglind, Jeanette Apollonia, sv. Døvstummelærerinde, (1816-1903) - 36
Bergljot, den norske Regent Haakon Ladejarls Datter - 36, 37
Berglund, Alfred, norsk Søofficer, (1862- ) - 37
Bergman, Anton, flamsk Forf., (1835-1874) - 37
Bergman, Hjalmar, sv. Forf., (1883- ) - 37
Bergman, Johan, sv. Arkæolog og Afholdssagsleder, (1864- ) - 37
Bergman, Torbern Olof, sv. Kemiker (1735-84) - 37
Bergmann, Ernst von, tysk Kirurg, (1836-1907) - 37
Bergmann, Ernst, Ritter v., tysk-østerr. Ægyptolog og Oldgransker, (1844-1892) - 37, 38
Bergmann, J. S., se Knudsen, J. S. - 38
Bergmannit, se Zeolitter - 38
Bergnehr, V. L. T., se Gerlach - 38
Berg-op-Zoom, se Dyffel - 38
Bergsildre, se Saxifraga - 38
Bergslagen, den østlige Del af det sv. Landskab Värmland - 38
Bergslagernes Jernbane, fra Göteborg til Falun over Kil - 38
Bergslien, Brynjulf Larsen, norsk Billedhugger, (1830-1898) - 38
Bergslien, Knud Larsen, norsk Maler, (1827-1908) - 38
Bergson, Henri, fr. Filosof, (1859- ) - 38, 39
Bergstedt, Karl Fredrik, sv. Sprogforsker og Politiker (1817-1903) - 39
Bergstrand, Karl Erik, sv. Kemiker og Geolog (1830-1914) - 39
Bergstrand, Karl Östen Emanuel, sv. Astronom, (1873- ) - 39
Bergstrand, Vilhelm Alexander, sv. Publicist (1850-91) - 39
Bergström, David, sv. Politiker, (1858- ) - 39
Bergstrøm, Hjalmar, dansk Forf., (1868-1914) - 39, 40
Bergström, Per Axel, sv. Jurist og Politiker (1823-93) - 40
Bergsøe, Adolf Frederik, dansk Statistiker, (1806-1854) - 40
Bergsøe, Jørgen Vilhelm, dansk Forf., (1835-1911) - 40, 41
Bergþrórshvoll, Gaard i Egnen Landeyjar i Rangárvallasyssel paa Island - 41
Bergues, Ry og Fæstning af anden Klasse i det franske Dept. Nord - 41
Bergumer Hav, fiskerig Sø i den holl. Prov. Friesland - 41
Bergwitz, Johan Kielland, norsk Publicist, (1874- ) - 41
Bergün (rætoromansk Bergoign, Bravuogn), Albulas øverste Dalstrøg, en romantisk Alpeegn i Graubünden - 41
Berhampur, se Rarhampur - 41
Beri-beri, en i visse tropiske og subtropiske Egne forekommende Sygdom - 41, 42
Bericiske Høje, Monti Beríci, en lille Bjerggruppe i Norditalien, Prov. Vicenza - 42
Berider, en Mand, der er særlig uddannet til at tilride Heste og give Rideundervisning - 42
Berigelsesforbrydelser - 42
Berigelseshensigt, se Berigelsesforbrydelser - 42
Berigelseskrav er Krav, der støttes paa den i rom., tysk og fr. Ret anerkendte saakaldte »Berigelsesgrundsætning« - 42
Berilltryk, se Farveri - 43
Bering, Jens Andersen, dansk Lærer, (1812-1872) - 43
Bering, Vitus, dansk Digter og Historieskriver (1617-75) - 43
Bering, Vitus Jonassen, Søfarer, (1681-1741) - 43
Beringshavet, Bugt af det stille Ocean - 43
Beringshav-Spørgsmaalet - 44
Beringskjold, Magnus, dansk Godsejer, bekendt politisk Rænkesmed, (1721-1804) - 44
Beringsstrædet, Sund, som skiller Asien fra Amerika og forbinder Beringshavet med Ishavet, - 44
Beringsøen, den vestligste af Kommandorskij Øerne i Beringshavet - 44
Bériot, Charles Auguste de, belgisk Violinvirtuos, (1802-1870) - 44, 45
Berislav ell. Borislav, By i det sydlige Rusland, Guvernement Cherson - 45
Berja, By i det sydlige Spanien, Prov. Almeria - 45
Berka, By og Badested i det tyske Storhertugdømme Sachsen-Weimar - 45
Berkan, Perkan, et meget tæt vævet, uldent Stof, der undertiden anvendes til Præstekjoler - 45
Berkefeldfilter, se Bakteriefilter - 45
Berkeley, By i det sydvestlige England, Gloucestershire, - 45
Berkeley, se Oakland - 45
Berkeley, E., se Craven, E. B. - 45
Berkeley, Francis Henry, eng. Politiker(1794-1870) - 45
Berkeley, George, eng. Filosof og Teolog, (1684-1753) - 45, 46
Berkeley, Maurice Frederick, Lord Fitzhardinge (1788-1867), eng. Admiral - 46
Berkhampstead, By i England, Hertfordshire - 46
Berkheyden, G. og H., d. s. s. Berckheyde - 46, 47
Berkley, By i U. S. A., Stat Virginia - 47
Berkovica, By i Bulgarien - 47
Berkowitz ell. Berkowetz, russ Handelsvægt = 10 Pud = 400 russ. Pund = 163,805 kg. - 47
Berks, se Berkshire - 47
Berkshire (fork. Berks), Grevskab i det sydlige England - 47
Berkshire-Svin, se Svineracer - 47
Berlad, Birlad, rumænsk Bârladu ell. Berladu, Oldtidens Palloda, By i Rumænien, Landskabet Moldau - 47
Berleburgerbibel, en i Berleburg 1726-42 i 8 Foliobind trykt Bibeloversættelse - 47
Berlenga-Øerne, se Peniche - 47
Berlepsch, Hans Hermann von, tysk Minister, (1843- ) - 47
Berlepsch' Redekasser, se Redekasser - 47
Berlepsch-Valendas, Hans Eduard v., schweizisk Maler, (1849- ) - 47
Berlevaag, et af Østfinmarkens vigtigste Fiskevær - 47
Berlichingen, Götz (Gottfried) von, kaldet: »mit der eisernen Hand«, navnkundig Ridder, (1480-1562) - 47, 48
Berlin (hermed et Kort), Kongeriget Preussens og Kejserdømmet Tysklands Hovedstad - 48, Berlin, (blank), 49, 50, 51, 52, 53, 54
Berlin, - 54
1) By i U. S. A., Stat New Hampshire - 54
2) By i U. S. A., Stat Wisconsin - 54
3) By i Dominion of Canada, Prov. Ontario - 54
Berlin, Knud Kugleberg, dansk Retslærd, (1864- ) - 54, 55
Berlin, Nils Johan, svensk Kemiker og Naturforsker (1812-91) - 55
Berlinchen, By i preussisk Prov. Brandenburg - 55
Berline, lukket Vogn fra Slutningen af 17. og Beg. af 18. Aarh. - 55
Berlinerblaat, forsk. blaa Farvestoffer - 55
Berliner Börsen Courier, tysk frisindet Blad, stiftet 1867 - 55
Berliner Börsen Zeitung, et 1855 startet Blad af national-liberal Farve - 55
Berlinergrønt er et Farvestof - 55, 56
Berliner Lokalanzeiger, et 1883 grundlagt tysk Blad - 56
Berlinerrødt er en af Rødtræ og Alun i fl. Nuancer fremstillet rød Farvelak - 56
Berliner Tageblatt, et 1872 grundet berlinsk Dagblad af tysk-frisindet Retning - 56
Berliner Weissbier, se Øl - 56
Berling, Johan Carl Ernst, dansk Bladudgiver og Hofembedsmand, (1812-1871) - 56
Berlingske Tidende - 56, 57
Berlinit, et vandholdigt Lerjordfosfat - 57
Berlin-Kongressen - 57, 58
Berlioz, Hector, fr. Komponist, (1803-1869) - 58, 59
Berlitz school, en Metode for Undervisning i fremmede Sprog - 59
Berlok (af fr. breloque), Nipsgenstand af Metal, Elfenben, Porcelæn e. l.; - 59
Bermeo, By i Nordspanien, Prov. Biscaya - 59
Bermejo, se Rio Bermejo - 59
Bermondsey, sydøstlig Staddel af London - 59
Bermudasbaad, lille, spejlgattet, klinkbygget, aaben ell. halvdæks Sejlbaad - 59
Bermuda-Øerne, en lille isoleret Gruppe af lave oceaniske Koraløer - 59, 60
Bermudez, forhenværende Stat i den sydamer. Republik Venezuela - 60
Bern, Kanton i Schweiz - 60, 61, 62, 63
Bern, gammelt Navn for Verona - 63
Bernabei, Giuseppe Ercole, ital. Komponist, (c. 1620-1687) - 63
Bernacchi, Antonio, ital. Kastrat-Sanger (1690-1756) - 63, 64
Bernadotte, se Karl XIV Johan - 64
Bernadotte,Oscar Carl August, sv. Prins, (1859- ) - 64
Bernalda, By i Syditalien, Prov. Potenza - 64
Bernard, d. s. s. Bernhard (fra Clairvaux) - 64
Bernard, Aristide Martin, fr. Revolutionsmand (1808-83) - 64
Bernard, Charles de, egl. Ch. B. du Grail de la Villette, fr. Forf., (1805-1850) - 64
Bernard, Claude, fr. Fysiolog, (1813-1878) - 64, 65
Bernard, Pierre Joseph, kaldet Gentil-B., fr. Digter (1708-75) - 65
Bernard, Rosine, se Bernhardt, Sarah - 65
Bernard, Thalès, fr. Digter, (1821-1873) - 65
Bernard, Tristan, fr. Forf., (1866- ) - 65, 66
Bernardakis, Demetrios, nygr. Digter og Filolog, (1834- ) - 66
Bernardes, Diogo, portug. Digter, (1530-1605) - 66
Bernardi, Bartolomeo, da. Hofmusiker under Frederik IV - 66
Bernardin de St Pierre, se St Pierre - 66
Bernardino, San, ell. Sankt Bernhardin, et Bjergpas (2063 m) i Graubündner Alperne - 66
Bernatzik, Wilhelm, østerrigsk Maler, (1853-1906) - 66
Bernau, By i preussisk Provins Brandenburg - 66
Bernauer, Agnes, en Borgerpige, som Hertug Albrecht III af Bayern hemmeligt ægtede 1432 - 66
Bernay (det gl. Bernacum), By i det nordvestlige Frankrig (Normandiet), Dept. Euro - 66
Bernays, Jakob, tysk Filolog, (1824-1881) - 66
Bernburg, By i Hertugdømmet Anhalt - 66, 67
Berne-Bellecourt, Étienne Prosper, fr. Maler, (1838- ) - 67
Berner, dansk Adelsslægt - 67
Berner, norsk Familie - 67
1) Hagbard Emanuel B., norsk Politiker og Journalist, (1839- ) - 67, 68
2) Carl Christian, norsk Politiker, (1841- ) - 68
3) Axel Olaf B., Agronom, (1843-1906) - 68
4) Søren Hjalmar Normann B., Læge, (1850- ) - 68
5) Jørgen Haslef B., Arkitekt, (1873- ) - 68, 69
6) Ole B., Prosektor, Læge, (1874- ) - 69
7) Carl B., Arkitekt, (1877- ) - 69
Berner, Albert Friedrich, tysk Strafferetslærer, (1818-1907) - 69
Berner, Freund Jacob Gottlob, dansk Teaterintendant, (1823-1914) - 69
Berner-Alperne, se Alperne - 69
Berner-Klause, se Veroneser Pas - 69
Bernerkonventionen, se Forfatterret - 69
Bernerkvæg, se Kvægracer - 69
Berner Oberland, se Alperne og Bern - 69
Berners, John Bourchier, Lord, eng. Baron (c. 1464-1532) - 69
Bernhard, Hertug af Sachsen-Weimar, navnkundig Hærfører under Trediveaarskrigen, (1604-1639) - 69, 70
Bernhard, Konge af Italien - 70
Bernhard, den Hellige fra Clairvaux (1091-1153) - 70, 71
Bernhard, Carl, Pseudonym for Forf. A. de Saint-Aubain - 71
Bernhard, Karl, Hertug af Sachsen-Weimar (1792-1862) - 71
Bernhard II, Erich Freund, Hertug af Sachsen-Meiningen (1800-82) - 71
Bernhard, Ludwig, tysk Socialøkonom, (1875- ) - 71
Bernhardi, Friedrich von, tysk Militærforfatter, (1849- ) - 71
Bernhardi, Theodor von, tysk Diplomat og Historiker, (1802-1887) - 71, 72
Bernhardiner og Bernhardinerinder, se Cistercienser - 72
Bernhardin fra Siena, den Hellige, (1380-1444) - 72
Bernhardin, Skt, se Bernardino - 72
Bernhard, Skt, se Sankt Bernhard - 72
Bernhardt, Sarah (egl. Rosine Bernard), fr. Skuespillerinde, (1844- ) - 72
Bernheim, Ernst, tysk Historiker, (1850- ) - 72, 73
Bernhoft, Herman Anker, dansk Diplomat, (1869- ) - 73
Berni, Francesco, ital. Digter, (c. 1497-1535) - 73
Bernina-Alperne, gletscherdækket Bjerggruppe i de rhätiske Alper (se Alperne) - 73
Bernina-Pas, se Bernina-Alperne - 73
Bernini, Cavaliere Giovanni Lorenzo, ital. Billedhugger, Arkitekt og Maler, (1598-1680) - 73, 74
Bernis, François Joachim de Pierres, Comte de Lyon og Cardinal de, fr. Statsmand og Digter (1715-94) - 74
Bernoulli, Navn paa en Slægt i Basel - 74
1) Jakob B., Matematiker (1654-1705), - 74, 75
2) Johan B., Matematiker (1667-1748) - 75
3) Daniel B., Matematiker, Fysiker, Mediciner og Botaniker (1700-82) - 75
4) Johan B., Søn af ovenn. Johan B. (1744-1807 - 75
5) Nikolaus B., (1687-1769) - 75
6) Nikolaus B., Matematiker, (1695-1726) - 75
Bernstadt, - 75
1) gl By i preussisk Prov. Schlesien - 75
2) lille By i Kongeriget Sachsen - 75
Bernstein, Aaron, tysk Journalist og Forfatter, (1812-84) - 75
Bernstein, Eduard, tysk Socialpolitiker, (1850- ) - 75, 76
Bernstein, Georg Heinrich, tysk Orientalist (1787-1860) - 76
Bernstein, Henry, fr. dram. Forf., (1875- ) - 76
Bernsten, se Rav - 76
Bernstorff, Slot paa Sjælland, Gjentofte Sogn - 76, 77
Bernstorff, Albrecht, Greve, preussisk Diplomat (1809-73) - 77
Bernstorff, Andreas, dansk Militær(1811-1864) - 77
Bernstorff, Andreas Peter, Greve, dansk Statsminister, (1735-1797) - 77, 78, 79
Bernstorff, Christian Günther, Greve, dansk, senere preussisk Statsminister - 79
Bernstorff, Joachim Frederik, Greve, dansk Statsmand, (1771-1835) - 79
Bernstorff, Johan Hartvig Ernst, Greve, dansk Statsminister, (1712-1772) - 79, 80, 81
Bernström, John Petter Fredrik, sv. Industridrivende, (1848- ) - 81, 82
Bernt, tysk Mandsnavn, opstaaet af Bernhard - 82
Berntsen, Arent, med Tilnavnet Bergen, (1610-1680) - 82
Berntsen, Klaus, dansk Politiker, (1844- ) - 82
Bernuth, Julius von, tysk Musiker (1830-1902) - 82
Bernward, Biskop i Hildesheim, ( -1022) - 82
Beroidea, se Ribbegopler - 82
beroligende Midler, Lægemidler, der kan nedsætte Nervesystemets sygelig forøgede Følsomhed - 82
Berosos, bab. Historieskriver - 82, 83
Berquin, Arnaud, fr. Forf., med Tilnavnet »Børnevennen« (1749-91) - 83
Berre, Étang de, fiskerig Strandsø i det fr. Dept Bouches-du-Rhone - 83
Berrettini, P. da Cortona, se Cortona - 83
Berri, se Berry - 83
Berridsgaard, Hovedgaard i Musse Herred, NØ. f. Sakskjøbing - 83
Berruguete, Alonso, sp. Billedhugger, Maler, Arkitekt (c. 1486-1561) - 83
Berrum, Hans Jakob Larsen, norsk Postmand, (1854-1914) - 83
Berry (Berri), tidligere Prov. og Hertugdømme, senere Guv. i det indre Frankrig - 83
Berry, Charles Ferdinand, Hertug af, Karl X's anden Søn, (1778-1820) - 83, 84
Berryer, Pierre Ant., fr. Politiker og Sagfører, (1790-1868) - 84, 85
Berrykanalen (Canal du B.), aabnet 1841, udgaar fra Loires Sidekanal - 85
Bersaba, d. s. s. Beerschaba - 85
Bersaglieri kaldes det lette ital. Fodfolk - 85
Berse (Besse), nordisk Mandsnavn; opr. Dagligform af Navne paa -bjørn - 85
Berserkjahraun, en Lavastrækning paa den nordlige Side af Snæfellsnes i Island - 85
Bersézio, Vittorio, ital. Digter, (1830-1900) - 85
Bersier, Eugène Arthur François, fransk-reformert Præst og Forf. (1831-89) - 85
Bersodde, se Fredericia - 85
Bersot, Ernest, fr. Filosof og Forf., (1816-1880) - 85, 86
Bersærk kaldtes i den nordiske Oldtid en Kæmpe, som kunde faa et eget Raseri - 86
Bersærkergang - 86
Bert, Paul, f r. Fysiolog og Politiker, (1833-1886 - 86
Bertall, Pseudonym for Charles Albert d 'Arnoux, fr. Tegner, (1820-1883) - 86
Bertani, Agostino , ital. Politiker (1812-86) - 86
Berteaux, Maurice, fr. Krigsminister, (1852-1911) - 86
Bertel, dansk Mandsnavn, indvandret fra Tysk (opr. Bertold) - 86
Berteljern ell. Bertlejern, se Børtlejern - 86, 87
Bertelsen, Iver, dansk Teolog (c. 1530-83) - 87
Berteroa, se Kløvplade - 87
Berthe (fr.) ell. Bertha, lægget ell. rynket Besætning - 87
Berthe, f r. Dronning, gift med Pipin den Lille og Moder til Karl den Store - 87
Berthelot, Pierre Eugène Marcelin, fr. Kemiker, (1827-1907) - 87, 88
Berthelsdorf, lille By i den sachsiske Kreds Bautzen - 88
Berthelsen, Berthel Palle, dansk Officer, (1857- ) - 88
Bertheroy, Jean, fr. Forfatterinde, hvis virkelige Navn er Berthe Corinne Le Barillier, (1868) - 88
Berthet, Élie, fr. Romanforf., (1815-1891) - 88
Berthier, Louis Alexandre, fr. Marskal og Fyrste (1753-1815) - 88, 89
Berthierin, en Jernmalm, beslægtet med Thuringit - 89
Berthierit (Jernantimonglans), et Mineral - 89
Berthold, se Karmelitter - 89
Berthold fra Regensburg, »den tyske Middelalders Chrysostomus« (c. 1220-72) - 89
Berthollet, Claude Louis, fr. Kemiker, (1748-1822) - 89
Bertholletia Humb. et Bpl., Slægt af Myrtefamilien - 89
Berthollet's Knaldsølv, se Sølvilte - 89
Berthoud, se Burgdorf - 89
Berti, Domenico, ital. Forf., (1820-1897) - 89, 90
Bertillon, Alphonse, fr. Antropolog, (1853-1914) - 90
Bertillon, Jacques, fr. Statistiker, (1851- ) - 90
Bertillon , Louis Adolphe, fr. Statistiker og Demograf (1821-83) - 90
Bertin, Antoine, Chevalier de, fr. Digter (1752-90) - 90
Bertin, - 90
1) Louis François, fr. Bladudgiver (1766-1841) - 90
2) Armand B. (1801-54) - 90
Bertin, Nicolas, fr. Maler (1667-1736) - 90
Bertin de Vaux, Pierre Louis, fr. Politiker (1771-1841) - 90, 91
Bertingsborg, se Birtingsborg - 91
Bertini, Giuseppe, ital. Maler, (1825-1898) - 91
Bertini, Henri, fr. Musiker (1798-1876) - 91
Bertinot, Gustave Nicolas, fr. Kobberstikker, (1822-1888) - 91
Bertling, se Børtling - 91
Bertola, Aurelio de' Giorgi, ital. Digter (1753-98) - 91
Bertoldi, Giuseppe, ital. Digter, (1821-1904) - 91
Bertoldo di Giovanni, florentinsk Bronzearbejder, (c. 1420-1491) - 91
Bertole-Viale, Ettore, ital. General (1827-92) - 91
Bertoloni, Antonio, ital. Botaniker, (1775-1869) - 91
Berton, fr. Musikerfamilie. Pierre Montan B. (1727-80) - 91, 92
Berton, Charles Francisque, fr. Skuespiller, (1820-1874) - 92
Bertouch, von, Slægt der angives at være Uradel fra Brabant - 92
Bertram, Theodor, tysk Operasanger, (1869-1907) - 92
Bertramsrødder, se Anacyclus - 92
Bertrand, Alexandre, fr. Oldgransker, (1820-1902) - 92
Bertrand, Henri Gration, fr. General, (1775-1844) - 92, 93
Bertrand, Jean Baptiste, fr. Maler, (1823-1887) - 93
Bertrand, Joseph Louis François, fr. Matematiker, (1822-1900) - 93
Bertrand, Louis, fr. Forf., (1866- ) - 93
Bertrandit, et Mineral - 93
Berufjørdur, en 22 km lang Fjord i det østlige Island - 93
Berusede. Ang. B.'s Evne til at forpligte sig ved Retshandler - 93
berusende Middel er et saadant, som hensætter den, der tager det, i en Rus - 93, 94
Berut, se Beirut - 94
Bervic, Charles Clément, fr. Kobberstikker (1756-1822) - 94
Berwald, Franz Adolf, sv. Komponist (1796-1868) - 94
Berwald, Johan Frederik, sv. Musiker, (1787-1861) - 94
Berwick, Shire i det sydøstlige Skotland - 94, 95
Berwick, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 95
Berwick, James Fitzjames, Hertug af, fr. Marskal (1670-1734) - 95
Berwick-upon-Tweed, Havnestad i det eng. Shire Northumberland - 95
Berwin, Adolf, tysk Musikforf., (1847-1900) - 95
Berwolde (Beerwolde), se Bärwalde - 95
Berycidæ, en mindre F am. af aborrelignende Pigfinnefisk - 95
Berygtethed. Herved forstaas i alm. jur. Forstand - 95
Beryl (se farvetrykt Tavle »Ædelsten« Fig. 6 og 7), et Mineral - 95
Beryl. 1) Smaragd - 95, 96
Beryl. 2) Ædel B. - 96
Beryl. 3) Alm. B. - 96
Beryllium, Be , et Grundstof, der henregnes til Magniumgruppens Metaller - 96
Beryllonit, et Mineral - 96
Beryllus, Biskop i Bostra i Arabien i 3. Aarh. - 96
Berytos, se Beirut - 96
Berzava, Flod i Ungarn - 96
Berzelianit (Selenkobber), Mineral - 96
Berzeliit, et Mineral - 96
Berzelius, Jöns Jakob, sv. Kemiker, (1779-1848) - 96, 97
Berzeliuslampen er en Spirituslampe med dobbelt Lufttræk (Argandbrænder) - 97
Beröa. 1) By i Makedonien i Landskabet Ematia ved Bjerget Bermios' Fod - 97
Beröa. 2) Det gr. Navn for en By i Syrien, det nuv. Aleppo - 97
Berøring ell. Røring (mat.) mellem to Kurver i et Punkt - 97
Berøringselektricitet, se Elektricitet - 97
Bes, Noden h fordybet med *bb*, enharmonisk lig med a - 97
Bes (ell. Besas?), ægyptisk Gud - 97, 98
besaaet ell. bestrøet kaldes et Vaabenskjold, i hvilket der ses et Antal ens Figurer - 98
Besaaningshugst kaldes i Skovbruget den Hugst, som gaar umiddelbart forud for Saaning - 98
Besançon, Hovedstad i det fr. Dept Doubs - 98, 99
Besant, Annie, Mrs., eng. Forfatterinde, (1847- ) - 99
Besant, Walter, eng. Forf. (1838-1901) - 99
besat. Troen paa, at Mennesker kan blive b. - 99, 100
Besaya, Kystflod i det nordlige Spanien, Prov. Santander - 100
Besborodko, Alexander An-drejevitsch, russ. Statsmand (1747-99) - 100
Bescherelle, Louis Nicolas, fr. Grammatiker (1802-83) - 100
Beschlik. tyrk. Sølvmønt = 5 Pjaster - 100
Besch-para, tyrk. Kobberskillemønt - 100
Besdin (hebr.), Domhus, en jødisk Domstol - 100
Beseggen, se Beshø - 100
Besegling, se Irvingianere - 100
Besejlingsøvelse (Søv.), Øvelse i at gennemsejle vanskelige Farvande - 100
Beseler, Karl Georg, tysk Retslærd - 100, 101
Beseler, Wilhelm Hartwig, slesvigsk Politiker og Advokat, (1806-1884) - 101
Besenval, Pierre Joseph Victor, Baron de, fr. Generalløjtnant (1722-1791) - 101
Beshik, Bojuk-Betshik, Böjuk-Besik, By i det nordøstlige Grækenland, Landskabet Makedonien - 101
Beshlktasch, smukt beligg., folkerig Forstad til Konstantinopel - 101
Beshø, Besvand, Beseggen i Jotunhejmen - 101
Besiddelse. Ved B. forstaas en Persons faktiske Adgang til Raaden over en Ting - 101, 102
Besidder, se Besiddelse - 102
Besigt, se Køb - 102
Besigtelse. Et Skib, der skal klassificeres i et Klassifikationsselskab, bliver under Bygningen underkastet en B. - 102, 103
Besigtigelse af Varer - 103
Besikabai, Beschikbai, Bugt ved Lilleasiens Nordvestkyst - 103
Beskadigelse, se Hærværk - 103
Beskatning, se Skatter - 103
Beskeler er en, opr. tysk Betegnelse for en Hingst, som benyttes til Bedækning - 103
Beskelersyge er en hos Heste optrædende, kronisk forløbende, dødelig Infektionssygdom - 103
Beskiderne - 103
Beskiktning er den passende Blanding af Ertser og Smeltningsmiddel (Tilslag) - 103
Beskow, Bernhard von, sv. Forf. (1796-1868) - 103, 104
Beskow - 104
1) Gustaf Emanuel, sv. Præst, (1834-1899) - 104
2) Natanael, sv. Præst, (1865- ) - 104
3) Elsa, sv. Kunstnerinde og Forfatterinde, (1874- ) - 104
Beskrivelse. Ved B. forstaar vi den sproglige Fremstilling af en Genstand - 104
Beskrivelse (jur.), se Akt og Udskrift - 104
beskrivende Geometri, se Deskriptivgeometri - 104
Beskygning - 104
1) Planternes, se Skyggegivning - 104
2) (Skovbrug), se Skyggeris - 104
Beskyttelseslighed, se Mimicry - 104
Beskyttelsesret (jus protectionis) kaldes den en Stat tilkommende Ret - 104, 105
Beskyttelsestold - 106
Beskyttelsesvogn - 106
Beskæremaskine, se Bogbinderi - 106
Beskæring, - 106
1) af Frugttræer, se de enkelte Frugttræarter - 106
2) af Rødder - 106, 107
3) I Skovbruget - 107
Beskærmelsesbreve - 107
Beskøjt, haardbagt Skibsbrød - 107
beslaa, i Jagtsproget Betegnelsen af Parringsakten hos Haarvildtet - 107
beslaa Sejl (Søv.), at gøre et Sejl fast - 107
Beslag - 107
Beslag af Heste m. m., se Hovbeslag - 107
Beslag (jur.) Beslaglæggelse. Under en Straffesag vilder hyppig være Tale om B. af forskellige Ting - 107, 108
Beslaglære omhandler de Midler (Beslaget), ved hvilke man søger at beskytte Hoven - 108, 109
Beslagsmed kaldes den, der giver sig af med at beslaa Heste og Kvæg - 109
Beslutning kaldes Afslutningen paa en Overvejelse - 109
Beslutningsdygtighed - 109, 110
beslægtede Tal, d. s. s. venskabelige Tal - 110
Beslægtethed, se Slægtskab - 110
Besnard, Albert, fr. Maler, (1849- ) - 110
Besobrasov, Wladimir, russ. Socialøkonom (1828-89) - 110
Besold, Christoph, tysk statsvidenskabelig Forf. (1577-1638) - 110
Bespænding kaldes i det militære Sprog - 110, 111
Bessarabien, Guv. i det sydvestlige Rusland, - 111
Bessarion, gr. Filosof (c. 1403-72) - 111
Bessastaðir, Gaard paa Álptanes i Nærheden af Islands Hovedstad, Reykjavik - 111, 112
Bessèges, By i det fr. Dept Gard - 112
Bessel, Friedrich Wilhelm, tysk Astronom, (1784-1846) - 112
Bessels, Emil, tysk Polarfarer, (1847-1888) - 112
Bessemer, Navn paa fl. Byer i U. S. A., der har faaet Navn efter H. Bessemer (s. d.) - 112
1) B. i Alabama - 112
2) B. i Michigan - 112
3) B. i Colorado - 112
Bessemer, Sir Henry, eng. Ingeniør, (1813-1898) - 112, 113
Bessemerprocessen - 113, 114, 115
Besser (Bessi), et Folk i Thrakien - 115
Bessermjaner, Bessermaner, af det tyrk. Buszurman ell. Baszurman, et Folkeelement af finsk-ugrisk Oprindelse - 115
Bessiéres, Jean Baptiste, Marskal af Frankrig, Hertug af Istrien, (1768-1813) - 115
Bessin, fr. Landskab i Normandiet, nu Del af Dept. Calvados; Hovedstad er Bayeux - 115
Bessos, pers. Satrap i Baktrien, en Slægtning af Kong Dareios Kodomannos - 115
Best, William Thomas, betydelig eng. Orgelvirtuos, (1826-1897) - 115, 116
Bestalling ell. Bestallingsbrev - 116
Besthorn, Rasmus Olsen, dansk Orientalist, (1847- ) - 116
Bestiaire er Navnet paa fl. gammel-franske Værker - 116
Bestialitet (af lat. bestia), Dyriskhed, raa Opførsel; bestialsk, dyrisk, raa - 116
bestiarii (i Rom) - 116
Bestiarius (»Dyrebog«), se Fysiologus - 116
Bestie (af latinsk bestia), vildt Dyr, raat Menneske - 116
Bestik, Futteral ell. Etui til Instrumenter (Tegnebestik, Lægebestik) - 116
Bestik (Søv.), en Beregning, der gaar ud paa at udfinde den geogr. Bredde og Længde - 116
Bestikkelse - 116, 117
Bestiklukaf (Søv.), et Rum, hvori Søkortene og Styrmandsgodset opbevares i et Skib - 117
Bestikning i Digebygningen - 117
Bestilling - 117
Bestillingsmand - 117, 118
Bestla, Datter af Jætten Bolthorn - 118
Bestraaling. Den Mængde Lys- ell. Varmestraaler, en Fladeenhed modtager - 118
bestryge - 118
bestrøet, se besaaet - 118
Bestuvning (Søv.), den rette Anbringelse ell. Stuvning af Ladningen - 118
Bestuvning angiver Mængden ell. Størrelsen af et Skibs indehavende Ladning - 118, 119
Bestuzhev, Aleksander Aleksàndrovitsch, Pseudonymet A. Marlinskij, russ. Novellist, (1797-1837) - 119
Bestuzhev-Rjumin, Alexej Petrovitsch, Greve, russ. Statsmand (1693-1766) - 119
Bestuzhev-Rjumin, Konstantin Nikolàjevitsch, russisk Historiker (1829-97) - 119
Bestuzhev-Rjumin, Mikael (1803-26), russ. Løjtnant - 119
Bestuzhev-Rjumin, Mikael Petrovitsch, russ. Diplomat - 119, 120
Bestuzhev's Nervetinktur (Lamotte's Gulddraaber), se Hoffmannsdraaber - 120
Bestykning, d. s. s. Armering - 120
Bestyrelse, den sædvanlig af fl. Personer bestaaende Myndighed - 120
bestyrende Reder, se korresponderende Reder - 120
Bestød-Fil, den største og groveste Form for File - 120
Bestøvning kaldes i Botanikken Støvkornenes Overførelse fra Støvknapperne til Arret - 120, 121, 122, 123
Besuki, det østligste Besidentskab paa Java - 123
Besvangrelse, se Svangerskab og Ægteskabsløfte - 123
Besvigelse, se Bedrageri og Svig - 123
Besvimelse er en Tilstand, ved hvilken Bevidstheden temporært er ophævet - 123
Besværgelse - 123
Besyv kaldes Trumf-Syv (det højeste Kort) i Kortspillet Styrvolt - 123
Besztercze (Bistritz), kgl. Fristad og Hovedstad i det ung. Komitat B.-Naszod (s. d.) - 123, 124
Beszterczebánya, tysk Neusohl, kgl. Fristad og Hovedstad i Komitatet Zolyum (Sohl) i det nordvestlige Ungarn - 124
Besztercze-Naszod (Bistritz, ogsaa tidligere kaldet Nösnerland), ung. Komitat i Transsilvanien - 124
Besæt - 124
Besætning, i Alm. i Krigskunsten - 124
Besætning (Søv.) - 124
Besætning, det til et Landbrug hørende Husdyrhold - 124
Besætning, i Musikken - 124
Besætning, - 124
1) Forladning ved Sprængning af Stene og Klipper - 124
2) kaldes bueformet bøjede Blikstrimler, der anbringes i en Laas - 124
Besættelse af fremmed Territorium, se Okkupation - 124
Besættelsesret, se Ansættelse og Kaldsret - 124
Besøgelse, Jomfru Maria's, fejres 2. Juli til Minde om Maria's Besøg hos Elisabeth - 124
Bet (saaledes i Sammensætninger, ellers bájit), hebr. og fællessemitisk Ord, arab. beit, bet. Bolig, Opholdssted, Slægt - 124
bet (fr.), i Kortspil, d. s. s. bête - 124
Beta, b, det andet Bogstav i det gr. Alfabet - 124, 125
Beta L. (Bed e), Slægt af Salturtfam - 125
Betain, Trimetylglykokoll, Oxyneurin - 125
Betajern - 125
Betaling, navnlig i jur. Skr. - 125, 126
Betalingsstandsning - 126
Betalingstid - 126
Betalingsværneting - 126
Betania, en ved Vejen fra Jerusalem til Jeriko - 126
Betanzos, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Goruna - 126
Beta-Straaler (*beta*-Straaler), se Radioaktivitet - 126
Bet-Djibrin, se Eleutheropolis - 126
bête (fr.), ufornuftigt Dyr, Dumrian - 126
Béteigeuze, *alpha* i Orion - 126
Betel, By ved Vejen mellem Jerusalem og Sikem - 126, 127
Betelnødpalmen, se Areca - 127
Betelskib, et Skib, som er særlig indrettet Gudstjeneste - 127
Beteltygning, se Areca - 127
bête noire, se bête - 127
Betesda (»Barmhjertighedens Hus, Sted«), en i Joh. Evang. 5, 1. ff. omtalt Dam i Jerusalem, - 127
Betfage (aramaisk bet fagge »Figenhus«), Landsby paa Østsiden af Oliebjerget - 127
Bet Haram, en israelitisk By i den østlige Jordandal - 127
Bethesda, By i det eng. Grevskab Carnarvon i Wales - 127
Bethlehem, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 127
Bethlen, Gabriel, oftest kaldet B. Gabor, Konge af Ungarn, (1580-1629) - 127
Bethmann Hollweg, Moriz August von, tysk Retslærd og Politiker, (1795-1877) - 127
Bethmann Hollweg, Theobald von, tysk Statsmand, (1856- ) - 127, 128
Bethnal Green, østlig Staddel af London - 128
Bethome (Bemeselis), befæstet By i Samaria - 128
Bet Horon, det nedre og øvre, nu Bet-ur (el-tachta og el-foka), to paa Vestranden af Palæstinas Bjerge nær ved hinanden liggende Landsbyer - 128
Bethulia, Missionsstation, anlagt af fr. Protestanter, Sydafrika - 128
Bethune, - 128
1) A. J. de, se Charost - 128
2) M. de, se Sully - 128
Bèthune, By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i et Arrondissement i Dept Pas-de-Calais - 128
Bethusy-Huc, Valeska, Grevinde, tysk Forfatterinde, (1849- ), Pseudonymet Moritz v. Reichenbach - 128
betingede Straffedomme - 128, 129, 130
Betingelse. Juridisk - 130
betinget Benaadning - 130
betinget Løsladelse, se betinget Benaadning - 130
betinget offentlig Paatale - 130
Betise, fr. bétise, Dumhed - 130
Betjeningstøj er en fælles Benævnelse for alle de Sager, der er nødvendige for at kunne betjene en Kanon - 130
Betlehem, By i Palæstina - 130, 131
betlehemitiske Barnemord, Mordet paa Børnene i Betlehem - 131
Betlehemitter, - 131
1) Navn paa Hussitterne, efter Betlehemskapellet i Prag, hvor Huss prædikede - 131
2) en gejstlig Orden, den eneste af amer. Oprindelse - 131
Betleri er den danske, legale Benævnelse for det strafbare Tiggeri - 131, 132
Betogabra, se Eleutheropolis - 132
Betol, Naftalol, Naftosalol, Salinaftol, Salicylsyre - Naftylæter - 132
Beton (fr.; eng. concrete), en ved Kunst tilvejebragt Sten - 132, 133, 134
Betonica, se Betonie - 134
Betonie (Betonica L.), Slægt af Læbeblomstrede (Galtetand-Gruppen) - 134
Betoning, se Accent - 134
Bet-Ramta, se Bet Haram - 134
Betriacum (ell. Bedriacum), i Oldtiden en Landsby ved Oglio mellem Cremona og Mantua - 134
betroet Gods, se Bedrageri - 134
Betræk, Indbegrebet af samtlige de til et Strengeinstrument hørende Strenge - 134
Betsaida, »Fiskerbyen«, By i Gaulonitis, ligger noget oven for Jordans Indløb i Genesaret Sø - 134
Betschuaner, Bechuaner, et til Bantu-Gruppen hørende Negerfolk i det indre Sydafrika - 134
Betschuanerland (engelsk Bechuana), Landskab i det indre Sydafrika - 134
Betschwa (Beczva), en 144 km lang Biflod til March i Mähren - 134
Bet-semes, d. s. s. Betshemesh - 134
Betshean, kananæisk By, som først sent erobredes af Israel - 134
Betshemesh, (»Solhus«), Navn paa fl. palæstinensiske Byer - 135
Betsiboka, en af Madagaskars større Floder - 135
Betsileo, malajisk Folkestamme paa Madagaskar - 135
Betsimaraka, et Landskab paa Østkysten af Madagaskar - 135
Betsur i Juda mellem Jerusalem og Hebron - 135
Bétta pugnax, Kampfisk, se Labyrintgællede - 135
Bettelini, Pietro, italiensk Kobberstikker (1763-1829) - 135
Betteloni, Cesare, ital. Digter, (1808-1858) - 135
Bétti, B., se Pinturicchio - 135
Bettia, By i Distriktet Tshamparan i den britisk-indiske Prov. Bengalen - 135
Bettina, se Arnim, A. E. - 135
Bettinelli, Saverio, ital. Forf. (1718-1808) - 135
Betto Bardi, se Donatello - 135
Bettoli, Parmenio, ital. Digter (1835-1907) - 135
Bettolo, Giovanni, ital. Admiral, (1846- ) - 135
Betula Tournef. (Birk), Slægt af Birkefam - 135, 136, 137
Betula L. (Birk) - 136
Betulaceæ, se Birkefamilien - 137
Betulin, Birkekamfer - 137
Betuwe, det gamle Batauorum insula, et overordentlig frugtbart Marskland i den holl. Prov. Geldern - 137
Betz, Franz, tysk Operasanger (Baryton), (1835-1900) - 137
Betzacharia, By mellem Jerusalem og Bet-sur - 137
Betzholtz, Konrad, sv. Officer, (1827-1864) - 137
Betzonich, Georg Emil, dansk Forf., (1829-1901) - 137
Betændelse (lat. inflammatio) - 137, 138, 139, 140
betændelsesstandsende Midler, se Antiflogose - 140
Betænkning, Erklæring ell. Udtalelse af et nedsat Udvalg ell. en Autoritet - 140
Beudant, François Sulpice, fr. Mineralog og Kemiker (1787-1850) - 140
Beudantit, et Mineral - 140
Beugnot, Jacques Claude, fr. Administrator (1761-1835) - 140
Beukelsz (Bökel), Willemm, holl. Fisker fra Biervliet i Flandern - 140
Beulé, Charles Erneste, fr. Oldgransker og Kunsthistoriker, (1826-1874) - 140, 141
Beundring er en Affektkombination - 141
Beuningen, Konrad, van, holl. Diplomat og Statsmand, (1622-1693) - 141
Beurmann, Karl Moritz von, tysk Afrikarejsende (1835-63) - 141
Beurnonville, Pierre Ruel de, fr. General (1752-1824) - 141
Beust, Friedrich Ferdinand von, Friherre, senere Greve, tysk og Østerrigsk Statsmand, (1809-1886) - 141, 142, 143
Beuthen (slav. Bitom, Bytom), to Byer i preussisk Provins Schlesien - 143
1) B. (Oberbeuthen) i Øvreschlesien - 143
2) B. an der Oder (Niederbeuthen) - 143
Beuvray (Mont B.), Bjerg i Morvan-Bjergene - 143
Bevagna, By i Mellemitalien, Prov. Perugia - 143
Bevanding, se Vanding - 143
Beveland, to Øer i den holl. Prov. Zeeland - 143
Beveren (B.-Waes), Landsby i den belg. Prov. Østflandern - 143
Beverin (Piz B.), et 3000 m højt Punkt i Adula-Gruppen, i det schweiziske Kanton Graubünden - 143
Beverley, By i det eng. Grevskab York (Landskabet East-Riding) - 143
Beverloo, Landsby i den belgiske Prov. Limburg - 143
Beverly, Beverley, By i U. S. A., Stat Massachusetts - 143
Bevern, se Frederik Karl Ferdinand, Hertug af B. - 143
Beverwijk, Flække i den holl. Prov. Nordholland - 143
Bevidnelse - 143
Bevidsthed er Indbegrebet af alle de sjælelige Tilstande - 143, 144
Bevidstløshed, Ophævelse af Evnen til at modtage Indtryk - 144
Bevilling. At meddele B. ell. Tilladelse til at foretage Handlinger - 144, 145
Bevillingsgebyr. For Erhvervelse af kgl. Bevillinger maa der som Regel betales et Gebyr - 145
Bevillingsmyndighed ell. den finanslovgivende Myndighed - 145
bevingede Ord - 145
Bevis vil formelt-logisk sige, at den Dom, der skal bevises, gøres til Konklusionen i en Slutningsrække - 145
Bevis i jur. (processuel) Forstand - 145, 146, 147, 148, 149, 150
Bevisbyrde betyder Forpligtelse til at bevise de under en Proces omstridte Punkter - 150
Bevisførelse, se Bevis - 150
Bevis in perpetuam rei memoriam *c: til evig Erindring - 150
Beviskendelse - 150, 151
Bevissteder (dicta, probantia s. classica; loci classici; sedes doctrinaruni) - 151
Bevisteori, se Bevis - 151
Bevogtning, Jernbanernes - 151, 152
Bevoksning kaldes i Skovbruget et Samfund af træagtige Planter - 152
Bevoksningskappe, se Randkappe - 152
Bevoksningspleje, se Skovpleje - 152
Bevægelse, Forandring af en Tings Plads i Rummet - 152, 153, 154
Bevægelse (psykol.) - 154
Bevægelsens Skønhed - 154, 155
Bevægelser (milit.), se Evolutioner - 155
Bevægelser, Planters - 155, 156, 157, 158
Bevægelsesenergi, se Energi - 158
Bevægelsesmængde, Produktet af et Legemes Masse og Hastighed. Se Bevægelse - 158
Bevæggrund ell. Motiv - 158
Bevæggrund (jur.) - 158
Beværtningsnæring - 158, 159
Bewdley, By i det eng. Grevskab Worcester - 159
Bewick, Thomas, eng. Xylograf (1753-1828) - 159
Bex, Flække i det schweiziske Kanton Pays de Vaud - 159
Bexhill, By og Søbadested i det sydlige England, Sussexshire - 159
Bexley, gl Flække i det eng. Grevskab Kent - 159
Bey, se Bei - 159
Beyer, dansk Slægt - 159
Beyer, Sille Henrikke Kirstine, dansk Forfatterinde, (1803-1861) - 159, 160
Beyerinck, Martinus Willem, Prof. i Bakteriologi (1851- ) - 160
Beyerlein, Franz Adam, tysk Forf., (1877- ) - 160
Beyle, Léon, fr. Operasanger, (1871- ) - 160
Beyle, Marie Henri, fransk Forfatter, (1783-1842) - 160, 161
Beylon, Jean François, (1723?-1779) - 161
Beypoor], Beypore, d. s. s. Baipur - 161
Beyrich, Heinrich Ernst, tysk Geolog og Palæontolog, (1815-1896) - 161
Beyrichit, et Mineral - 161
Beza (d e Béze), Théodore, fr. Reformator (1519-1605) - 161
Bezdan, By i det ung. Komitat, Bács-Bodrog - 161
Bèze, se Beza, Th. - 161
Bezetter (fr. bezette), Sminkelapper - 161
Béziers, By i det sydøstlige Frankrigs Arrondissementshovedstad i Dept Hérault - 161
Bézique (fr. bésigue), Kortspil - 162
Bezirk], Kreds, Distrikt, Jurisdiktions- og Forvaltningsomraade i Tyskland og Østerrig - 162
Bezoar er forskelligartede Konkrementer - 162
Bezoardicum, tidligere Betegnelse for Gift og Pest fordrivende Middel - 162
Bezoarged (Capra ægagrus), se Geder - 162
Bezoarrod, se Bezoardicum - 162
Bezoarsten, se Bezoar - 162
Bezold , Carl, tysk Assyriolog og Orientalist, (1859- ) - 162, 163
Bezold, Friedrich, tysk Ørelæge, (1842-1908) - 163
Bezold, Friedrich von, tysk Historiker, (1848- ) - 163
Bézout, Étienne (1730-83), fr. Matematiker - 163
Bezsonov, Peter Aleksèjevitsch, Folklorist paa slavisk Omraade (1828-98) - 163
Bezzenberger, Adalbert, tysk Sprogforsker, (1851- ) - 163
Bhadrabahu, den næstsidste af Jainaernes (s. d.) Patriarker - 163
Bhaga (Sanskrit: »Lykke-Giveren«, ell. blot »Lykke«, ogsaa særlig »Elskov«) - 163, 164
Bhagalkhand, d. s. s. Bagalkhand - 164
Bhagalpur, se Bagalpur - 164
Bhagavadgita, »den Helliges Sang«, ind. Læredigt af religiøs-filos. Indhold - 164, 165
Bhagava(n)t (af Sanskrit bhaga [s. d.], »Lykke«), i Indien Betegnelse for højere og guddommelige Væsener og hellige Personer - 165
Bhagavata (af Sanskrit: Bhagavar[n]t, »den hellige, salige« *c: Vishnu, s. d.) - 165
Bhagavata-Purana, »den om Bhagavat (*c: Vishnu) handlende Purana« - 165
Bhagavati (»den hellige Lære«), den 5. af Jaina'ernes Anga'er - 165
Bhagiratha, ind. Sagnkonge - 165
Bhagirati, Kildeflod til Ganges - 165
Bhagulpore, d. s. s. Bagalpur - 165
Bhairava (Sanskrit: »Gruelig«), Civa's orgiastiske Fremtrædelsesform - 165
Bhakti (Sanskrit: »Hengivenhed«) i de nyere ind. Religioner - 165, 166
Bhakti-Sutra, et Skrift af Candilya - 166
Bhamo (Bamo, Bhanmo, birmansk Bhanmav, kinesisk Sinhai, *c: Ny Marked), By i det nordlige Birma - 166
Bhandara, Distrikt i Divisionen Nagpur i de britisk-indiske Centralprovinser - 166
Bhanmo, se Bhamo - 166
Bhar, se Bahar - 166
Bharadvaja, Forf. af Hymnerne i 6. Bog af Rigveda - 166
Bharata, - 166
1) ind. Kongeslægt og Folk - 166
2) Navn paa fl. sagnhistoriske Konger - 166
3) Forf. af en Poetik - 166
Bharatpur, se Bhartpur - 166
Bharavi, ind. Epiker - 166
Bharotsh, se Barotsh - 166
Bhartpur (Bharatpur, eng. Bhurtpore), indobritisk Vasalstat, Prov. Radshputana - 166
Bhartrihari, - 166
1) Forf. ell. snarere blot antagen Forf. til én Samling af 300 poetiske Tankesprog - 166, 167
2) Hari ell. B., Forf. til det grammatiske Arbejde Vakyapadiya - 167
3) se Bhatti - 167
Bhaskara (ell. Bhaskarâcarya), ind. Matematiker og Astronom, (1114- ) - 167
Bhatgang, se Bhatgaon - 167
Bhatgaon (fordrejet Bhatgang, ogsaa kaldet Dharmaputra), betydelig By i den uafhængige Stat Nepal i Forindien - 167
Bhatti (ell. Bhartrihari), en af Indernes betydeligste episke Digtere - 167
Bhavabhuti, en af Indiens betydeligste dramatiske Forf. - 167
Bhavålpur, se Bahavalpur - 167
Bhavnagar (Bhaunagar, eng. Bhovunggur), Tributstat i den indobritiske Prov. Bombay - 167
Bheel, eng. Skrivemaade for Bhil (s. d.) - 167
Bheng, se Haschisch. - 167
Bhikshu (Sanskrit bhikshu, »Tigger«), se Brahmaner - 167
Bhil, et i den vestlige Del af Forindien boende Folkeslag - 167, 168
Bhilsa (Vidica), By i den indo-britiske Vasalstat Gvalior i Prov. Central-Indien - 168
Bhima, den betydeligste venstre Biflod til Krishna ell. Kistna i det mellemste Forindien - 168
Bhima-Ghora ell, Bhim-Ghora, Valfartssted for Hinduerne i Distriktet Sholapur i den britisk-indiske Provins Bombay - 168
Bhiwani (Biwani), By i Britisk-Indien, Prov. Pandshab - 168
Bhoja, - 168
1) vidtudbredt ind. Kongeslægt og Folk - 168
2) Navn paa fl. Konger saavel i Sagntiden som i den hist. Tid - 168
Bhojpatr, se Bhurdsha. - 168
Bhooj, se Bhudsh. - 168
Bhopal, indobritisk Vasalstat i Forindien, Agentskabet Central-Indien - 168
Bhot (tibetansk Bod-pa), Navn for de til den tibetanske Folkegruppe hørende Folk - 168
Bhotan, se Bhutan. - 168
Bhotia, se Bhot. - 168
Bhrigu, - 168
I. Pluralis: En af de fornemste Brahman-Slægter i Indien - 168
II. Singularis: B.'s Stamfader, en Rishi, der nævnes som Forf. til et Par Hymner i Rigveda - 168, 169
Bhudsh (eng. Bhooj), Hovedstad i Tributstaten Katsh i det indobritiske Præsidentskab Bombay - 169
Bhumidj, se Kolh. - 169
Bhurdsha, Bhurja, Bhurjapattra er indiske Navne paa en Birkeart, Betula Bhojpatr - 169
Bhuta (Sanskrit »Væsen«). - 169
1) Et Væsen i videste Forstand, ogsaa særlig de 5 (hos Buddhisterne 4) Elementer - 169
2) En Klasse uhyggelige Væsner (Spøgelser, Aander) - 169
3) Betegnelse for de af ukultiverede Folk i Sydindien dyrkede Aander - 169
Bhutan (Bhotan), indobritisk Vasalstat paa Sydskraaningen af det østlige Himalaja - 169, 170
Bhutja, se Bhot. - 170
Bi-, lat. Forstavelse, svarende til dansk dobbelt- ell. tve- - 170
bi, Bi- (Adverb., Præfiks) - 170
Bi, kem. Tegn for Grundstoffet Vismut. - 170
bi (Søv.). Dreje b. er at dreje et Sejlskib op i Vinden - 170
Biabanak, Oasegruppe i den store persiske Ørken - 170
Biafra-Bugten (Biafarabai), den inderste Del af den store Guineabugt, paa Afrikas Vestside - 170
Biala, By i Kejserdømmet Østerrig, det vestlige Galizien - 170
Biala, se Bjela. - 170
Bialoviésker-Urskoven, se Bjelovesher-Urskoven. - 170
Bialystok, se Bjelostok. - 170
Biancavilla, By paa Sicilien, Proy. Catania - 170
Bianchi, Nicomede, ital. Historiker, (1818-1886) - 170
Bianchi-Giovini, Angelo, kaldet Aurelio, ital. Forf. (1799-1862) - 170
Bianco, Andrea, venetiansk Geograf i 15. Aarh. - 170
Biandrata, se Blandrata, G. - 170
Biandri (lat.-gr.), en Kvindes Ægteskab med to Mænd samtidig. - 170
Biard, Auguste Francois, fr. Maler, (1798-1882) - 170, 171
Biarki (lat.-gr.), se Diarki. - 171
Biarritz (bask. Miarritze), Fiskerleje og Søbad i Frankrig, Arrond. Bayonne - 171
Biart, Lucien, fr. Forf., (1829-1897) - 171
Bias, c. 570 f. Kr., fra Priene i lonien, en af Grækenlands saakaldte 7 Vise - 171
Biasca, Flække i det schweiziske Kanton Ticino - 171
Biasse, raa levantinsk Silke. - 171
Biavl - 171, 172, 173, 174, 175, 176
bibamus (lat.), »lad os drikke«. - 176
Biban (arab.: »Port«), en berømt, meget snæver og 25 km lang Dalkløft i Algier - 176
Bibars ell. Beïbars, Navn paa to ægyptiske Sultaner af det bahritiske Mamelukdynasti. - 176
1) B. I, opr. Slave2) - 176
B. II, opr. en tscherkessisk Slave - 176
Bibbiena, se Bibiena. - 176
Bibbiena, Bernardo Dovizi da, ital. Digter (1470-1520) - 176
Bibel (gr. *tà biblía* *c: Bøgerne) er Navnet paa den kristne Kirkes hellige Skr. - 176, 177, 178, 179, 180, 181
Bibelforbud, d. v. s. Forbud mod, at Lægfolk læser Biblen - 181
bibelot (fr.), egl. et Værktøj ell. et Redskab uden særlig Værdi - 181
Bibeloversættelser paa moderne Sprog - 181, 182
Bibelselskaber virker for Biblens Udbredelse - 182, 183
bibelsk Arkæologi ell. bib. Oldtidsvidenskab kaldes den Videnskab - 183
bibelsk Dogmatik, en undertiden brugt Betegnelse for den bibelske Teologi - 183
bibelsk Filologi, den Del af Filologien, der angaar Biblens Tekst - 183
bibelsk Historie, Fremstilling af Biblens hist. Indhold - 183, 184
bibelsk Indledning, ell. Isagogik - 184
bibelsk Teologi - 184, 185
Biber, Heinrich Johann Franz von, tysk Violinvirtuos (1644-1704) - 185
Biberach, By i Kongeriget Württemberg, Prov. Donaukreis - 185
Bibernelle (Poterium L.), Slægt af Rosenfam. - 185
biberon (fr., af lat. bibere, drikke), Dieflaske - 185
Bibesco, - 185
1) Dimitri Barbo, rum. Fyrste (1801-69) - 185
2) Georg, rum. Fyrste (1804-73) - 185
Bibiena (Bibbiena), bolognesisk Kunstnerfamilie, - 185
l) Fernando (1657-1743) - 186
2) Francesco (1659-1739) - 186
Bibionidæ, en til Myggene hørende Fam. - 186
Biblia pauperum *c: de fattiges Bibel, er Benævnelsen paa de i 14.-15. Aarh. meget udbredte populære Træsnits-Værker - 186
Bibliofil (gr.), Bogelsker (smlg. Bibliofili). - 186
Bibliofili (gr.: »Boglibhaveri«), Betegnelse for Lidenskaben for at samle Bøger - 186
Bibliografi (gr.: egl. »Bogafskrivning«) - 186, 187, 188, 189, 190
Bibliographisches Institut i Leipzig - 190, 191
Bibliolatri (gr.), Bibeldyrkelse - 191
Biblioliter (»Bogforsteninger«), gamle jordfundne, forkullede ell. af mineralske Opløsninger gennemtrængte Haandskrifter - 191
Bibliologi (gr.), Boglære, d. s. s. Bibliografi - 191
Bibliotaf, en, der er karrig med Bogudlaan - 191
Bibliotek, Boglager - 191, 192, 193, 194, 195
Bibliotekar - 195, 196
Biblioteksbygninger - 196
Biblioteksteknik - 196, (blank), Bibliotek I, Bibliotek II, (blank), Bibliotek III, (blank), 197
Biblioteksvidenskab, se Biblioteksteknik. - 197
Biblist (i Middelalderen), Bibelfortolker, Bibelkender, - 197
Biblistik, Bibelkundskab. - 197
Bibloster (bot.) kaldes skedehindeagtige Udviklinger paa Blostret - 197
Bibra, Ernst v., tysk Naturforsker (1806-78) - 197
Bibracte, Oldtidsby i Frankrig, nu Mont Beuvray, nær Autun i Dept Séine-et-Loire, - 197
Bibæger (bot.) kaldes visse bladformede Flige - 197
Bicarbonas natricus (lat.), Betegnelse for tvekulsurt Natron, Natriumbikarbonat. - 197
Biceller, se Spalteaabning. - 197
biceps (lat.), »med dobbelt Hoved«, Tilnavn til Guden Janus (s. d.). - 197
Biceps, Armens tvebugede Bøjemuskel - 197, 198
Bicester, By i det eng. Grevskab Oxford - 198
Bicêtre, berømt Hospital, l km S. f. Paris - 198
Bichat, Marie Francois Xavier, fr. Læge (1771-1802) - 198
Bichir, Bikir, se Ganoider. - 198
Bicinium (lat., af bis, to Gange, og cánere, at synge), et Musikstykke for to Stemmer - 198
Bickell, Gustav Wilhelm Hugo, tysk Orientalist og kat. Teolog, (1838-1906) - 198
Bicocca, Landsby i Norditalien, Prov. Lombardiet - 198
Bicornes, se Tohornede. - 198
Bicske, Flække i det vestlige Ungarn, Komitatet Fejer (Stuhlweissenburg) - 198
Bicuhybafedt, Bicuiba-, Ucuhuba-, Urucabafedt - 198
Bicycle, se Cykel. - 198
Bid er Betegnelsen for den Maade, hvorpaa Overtandrækken og Undertandrækken er samlede i Hvile - 198
Bid er Fællesbenævnelsen for de Redskaber, man til Ridning og Kørebrug lægger i Hestens Mund - 198, 199
Bida, Alexandre, fr. Tegner og Maler, (1813-1895) - 199
Bidasoa, en c. 70 km lang Kystflod, der udspringer i den sp. Prov. Navarra - 199
Biddeford], By i U. S. A., Stat Maine - 199
Bidder, Heinrich Friedrich, russisk-tysk Fysiolog og Anatom, (1810-1894) - 199
Biddle (Bidellus), John, Stifter af de eng. Unitarer (Biddlianer), (1615- ) - 199
Biddle, Nicholas, nordamer. Finansmand (1786-1844) - 199
Biddulph, By i England, Staffordshire - 199
Biddulphia, Plankton-Diatoméslægt, se Diatoméer. - 199
Bideford Tbidifåad], By i Grevskabet Devon - 199
Bidenkap, Johan Lauritz, norsk Læge, (1828-1892) - 199, 200
Bidens L. (Brøndsel, norsk Brøndsle), Slægt af Kurveblomstrede (Asters-Gruppen) - 200
bidental hed hos Romerne et Sted, der var ramt af Lynet og derefter indviet - 200
Bidery, Legering af 11 Dele Zink, 4 Bly, 16 Kobber og 2 Tin - 200
Bidet (fr.), Kleppert; Sædebadekar - 200
bidevind (Søv.). Et Sejlskib siges at ligge ell. sejle b., naar det styrer efter Vinden - 200
Bidevindssejlere, se Rørgopler. - 200
Bidouze (Bidousse), Flod i det fr. Dept Basses-Pyrénées - 200
Bidronning, se Bier. - 200
Bidsel, populært Udtryk for Bid (s. d.). - 200
Bidshapur (Bedshapur, Bijapur, eng. Bejapore, Sanskrit Vidshajapura), Distrikt i det indobritiske Præsidentskab Bombay - 200
Bidstrup, Hovedgaard i Hovlbjerg Herred, SV. f. Randers - 200, 201
Bidstrup, Sindssygeanstalt, se Bistrup. - 201
Bidstrup, Julius, dansk Genealog, (1848-1910) - 201
Bie ell. Augustenbad, Vandkuranstalt i Södermanland SØ. - 201
Bie, Oscar, tysk Musikforfatter, (1864- ) - 201
Bieberit (Koboltvitriol), se Vitrioler. - 201
Biebrich (B.-Mosbach), By i preussisk Prov. Hessen-Nassau, - 201
Biebrich-Skarlagen (Ponceau 3RB, Ægte Ponceau B.) - 201
Biedermann, Aloys Emanuel, schweizisk Teolog, (1819-1885) - 201
Biedermann, Friedrich Karl, tysk Forfatter og Politiker (1812-1901) - 201
Biedermeier-Stil, tysk Udtryk for de jævne Former af Empirestilen - 201
Biefve, Édouard de, belgisk Maler, (1808-1882) - 201
Biehl, Charlotte Dorothea, dansk Forfatterinde (1731-88) - 201, 202
Biel (fr. Bienne), By i det schweiziske Kanton Bern (Hovedstad i Landskabet Seeland) - 202
Biel, Gabriel, tysk skolastisk Filosof, ( -1495) - 202
Biela, - 202
1) venstre Biflod til Elben i Böhmen - 202
2) B. (Bielitz), venstre Biflod til Elben i Kongeriget Sachsen - 202
Bielach, se Pielach, Biflod til Donau. - 202
Biela's Komet, se Kometer. - 202
Biele, Biflod til Glatzer Neisse (s. d.). - 202
Bielefeld, By i preussisk Provins Westfalen - 202
Bielefeldt, Viggo Emil, dansk Koncertsanger og Musiker, (1851-1909) - 202, 203
Bielersø, i det schweiziske Kanton Bern - 203
Bielider kaldes den Stjerneskudsværm, der viser sig i de sidste Dage af November - 203
Bielitz (czekk. Bilsko, polsk Bielsko), By i Østerrigsk Schlesien - 203
Bielke, dansk Adelsslægt, se Bjelke. - 203
Bielke (Bjelke), sv. Adelsslægt, en af Landets ældste og fornemste - 203
1) Sten Bengtsson, ( -1408), Rigsmarsk - 203
2) Ture Turessen (1425-1489) - 203
3) Erik Turesson, ( -1511), sloges til Ridder af Kong Hans - 203
4) Anna, ( -1520) - 203
5) Gunilla, sv. Dronning, (1568-1597) - 203
6) Nils Turesson, Friherre og Rigsraad (1569-1639) - 203
7) Hogenskild (Nilsson), sv. Statsmand (1538-1605) - 203
8) Klas (Nilsson) (1544-1623) - 203
9) Ture (1548-1600) - 203
10) Sten, ( -1638), sv. Statsmand, meget anvendt som Diplomat - 203
11) Sten (Nilsson) (1624-84), sv. Statsmand, Admiral og Rigsraad - 203
12) Nils, sv. Feltherre og Generalguvernør (1644-1716) - 203, 204
13) Ture Gabriel (1684-1763) - 204
14) Nils, sv. Greve, romersk Senator (1706-1765) - 204
15) Ture Johan, sv. Friherre (1742-92) - 204
Biella, By i Norditalien, Prov. Novara - 204
Bielschowitz, Bjergværksby i Preussen - 204
Bielshule, en ved Rübeland i Harzen forekommende Drypstenshule - 204
Bien, Maanedsskr. for Morskabslæsning - 204
bien (fr.), vel, godt, meget - 204
Bienaimé, Luigi, ital. Billedhugger (1795-1878) - 204
Bienewitz, Peter, se Apianus, P. - 204
Bienho (Tonlesap), Sø i Bagindien paa Grænsen mellem Siam og Kambodja - 204
Bienhoa, By i den fr. Koloni Gochinkina i Bagindien - 204
biennal (lat.), toaarig; tilbagevendende hvert andet Aar. - 204
Bienne, se Bie1. - 204
biennis, se toaarig. - 204
biennium (lat.), Tidsrum af to Aar. - 204
bien public, se bien. - 204
Bier (Apiariæ, Anthopila, Apidæ), en Insektfamilie af de Aarevingedes Orden - 204, 205, 206, 207
Bierbaum, Otto Julius, tysk Forfatter, (1865-1910) - 207
Bierfiedler (tysk, af Bier, Øl og fiedeln, at gnide paa Violin) - 207
Bierfreund, Theodor, dansk Forf., (1855-1906) - 207
Bierley (North-B.), By i det nordlige England, Grevskabet York - 207
Biermann, C., se Ehrenschild. - 207
Biermann, - 207
1) Eduard, tysk Maler (1803-1892) - 207
2) Gottlieb, tysk Historie- og Portrætmaler, (1824-1898) - 207
Biermer, Magnus, tysk Socialøkonom, (1861- ) - 207
Biernatzki, Johann Christoph, holstensk Forf. (1795-1840) - 207, 208
Biernes Sygdomme - 208, 209
Bierstadt, Albert, tysk-amer. Maler, (1830-1902) - 209
Biesbosch (het Bergsche Veld), en lavvandet, af mange Marskøer opfyldt Bugt - 209
Bieskider, se Beskiderne. - 209
Biester, Joâo Ernesto, portug. Dramatiker, (1829-1880) - 209
Bietigheim, By i Kongeriget Württemberg, Neckarkreis - 209
Bièvre, en 40 km lang Biflod til Seines venstre Bred - 209
Bièvre, Marechal, Marquis de, fr. Skønaand (1747-89) - 209, 210
Biferno, Oldtidens Tifernus, en lille, c. 100 km lang Flod i Syditalien - 210
bifilar, dobbelttraadet - 210
Bifilarhygrometer, se Fugtighedsmaaler. - 210
Bifilarmagnetometer, se Magnetisme. - 210
Bifluens (lat.), en Flods Gaffeldeling. - 210
bifrons (lat.), »med dobbelt Ansigt«, Tilnavn til Guden Janus. - 210
Bifrost, Himmelbro, se Bilrast. - 210
Bifurkation (af lat. bis, to Gange, og furca, Fork, Gaffel) betyder Tvedeling ell. Kløvning - 210
Bifurkatur, se Luftrør. - 210
biga (ell. bigæ), lat., »Tospænder«, Vogn til Tospand - 210
Bigami er en allerede gift Persons Indgaaelse af nyt Ægteskab, medens det ældre endnu lovlig bestaar. - 210, 211
bigarrure (fr.), Brogethed - 211
Bigat (holl. Søudtryk), en lille rund Træklods med et Hul med afrundede Kanter i - 211
Midten, hvorigennem man kan føre et Tov - 211
Bigati (lat.) kaldtes folkeligt baade i og uden for Rom Denarer med en biga - 211
Big Black River, Flod i den nordamerikanske Stat Mississippi - 211
bigbugs (»store Væggelus«) - 211
Bigelow, Erastus Brigham (1814-79), amer. Opfinder og Fabrikant - 211, 212
Bigelow, Poulteney, amer. Journalist og Forf., (1855- ) - 212
Biggah ell. Bigha, Markmaal i Ostindien - 212
Biggelswade, By i det sydlige England, Bedfordshire - 212
Bigha, se Biggah. - 212
Bigha, lille By i Lilleasien i det tyrk. Sand-shak af samme Navn - 212
Big Horn River, den betydeligste Biflod til Yellowstone i den nordamerikanske Stat Idaho - 212
Bigio, F., Maler, se Franciabigio. - 212
Bignon, Jerome, fr. lærd (1589-1656) - 212
Bignon, Louis Pierre Édouard, fr. Statsmand og Historieskriver, (1771-1841) - 212
Bignotiiaceæ, Fam. af tokimbladede og hel-kronede Planter af Ordenen Personatæ - 212
Bigordi, D., Maler, se Ghirlandajo. - 212
Bigorre, bjergfuldt Landskab i det sydvestlige Frankrig - 212, 213
bigot, af tysk bei Gott, »ved Gud«, skinhellig; Bigotteri, Skinhellighed. - 213
Bigourdan, Guillaume, fr. Astronom, (1851- ) - 213
Big Rapids, By i U. S. A., Stat Michigan - 213
Bihac, By i Bosnien, ligger 100 km V. f. Banjaluka - 213
Bihar, ung. Komitat Ø. f. Theiss ved Transsilvaniens Vestrand - 213
Bihar, se Behar. - 213
Bihar-Bjergene, mellem Floderne Hvide og Hurtige Koros i de ung. Komitater Bihar, Kolozs og Torda-Aranyos - 213
Bihari, Sandor (Alexander), ung. Maler, (1856-1906) - 213
Bihé, Landskab i den sydlige Del af den portug. Koloni Angola i Vestafrika - 213
Bihøg, se Hvepsevaage. - 213
Biilmann, Einar Christian Saxtorph, dansk Kemiker, (1873- ) - 213, 214
Biisk, By og Fæstning i det russ.-si-biriske Guvernement Tomsk - 214
Bija, en af Obs Kildefloder, kommer fra Telezker-Søen i Altai-Bjergene - 214
Bijapur, se Bidshapur. - 214
Bijouterie, den Gren af Guldsmedfaget, som navnlig giver sig af med at fremstille Smykker - 214
Bikage, se Bier. - 214
Bikanir (Bikaner), indobritisk Vasalstat i Prov. Radshputana - 214
Bikarbonat, Betegnelse for et tvekulsurt Salt - 214
bikefalisk (lat.-gr.), med to Hoveder, f. Eks. Misfostre. - 214
Bikelas, Demetrios, nygræsk Forf., (1835- ) - 214
Biklove hos Klovdyrene (f. Eks. Hjorte, Okser, Svin o. s. v.) - 214
Bikol, malajisk Folkeslag paa Filippinerne - 214
bikonkav, se Linse. - 214
bikonkav, se amficøl. - 214
bikonveks, se Linse. - 214
Bikrone (bot.) er en paa Kronbladenes Inder- (ell. Over-)side optrædende Dannelse - 214
Bikube, se Biavl. - 214
Bikuben, Sparekasse og Forsørgelsesforening i Kbhvn. - 214
Bikvadrat (Dobbeltkvadrat) (lat.), den fjerde Potens af en Størrelse - 214, 215
Bil (tysk Beil), Bredbil ell. Bredøkse - 215
bilabial, i Sprogvidenskaben: Lyd, der frembringes ved begge Læbernes Virksomhed - 215
Bilager ell., som det stundom ogsaa kaldtes, Bisættelse er et gammeldags Udtryk for Bryllup - 215
Biland bruges i Beglen for at betegne saadanne Dele af en Stat, som kun staar i en løsere Forbindelse med Hovedlandet - 215
Bilander (fr. bélandre) betyder en Lægter ell. stor Pram med Dæk til Varetransport - 215
bilateral, dobbeltsidet, kaldes en Lyd, der fremkommer ved, at Luften slipper ud paa begge Sider af Tungen - 215
bilateral, Bilateralitét (bot), se dorsiventral, Dorsiventralitet. - 215
Bilbao, bask. Ibaizabel, By i det nordl. Spanien, Hovedstad i Prov. Biscaya - 215
bilboquet (fr.), Kuglebæger; et Legetøj - 215
Bilbrev (tysk Beilbrief) - 215
Bild, en gl fynsk Adelsslægt - 215, 216
Bildals Klipfisk, se Bildudalur. - 216
Bilde (Slægten), se Bille. - 216
Bilderdijk, Willem, holl. Digter, (1756-1831) - 216
Bildt, sv. Adelsslægt, som stammer fra Danmark - 216
1) Didrik Anders Gillis, sv. Militær, Diplomat og Statsmand, (1820-1894) - 216
2) Carl Nils Daniel, sv. Diplomat og Forf., (1850- ) - 216, 217
Bildudalur, en Handelsplads ved Arnarfjörður i det vestlige Island - 217
Bileam - 217
Bileamitter, se Nicolaitter. - 217
Biledshik (Byzantinernes Belekoma), By i det tyrk. Vilajet Khodavendikjar - 217
Biled ul Dsherid (Biledulgerid, Belad el Dsherid, d. v. s. Dadelland) - 217
Bjledulgerid, se Biledul Dsherid. - 217
Bilek, Bileca, lille By og Fæstning i Herzegovina - 217
Bilene, se Bille. - 217
Bilettbai (Bylotbai), se Baffinbai. - 217
bilfærdig Stand, Søudtryk (af tysk »beil«, Økse) - 217
Bilhana, kaçmirsk Digter fra sidste Halvdel af 11. Aarh. e. Kr. - 217
Bilharziasygdom, se Distoma hæmatobium. - 217
biliar (lat.), hvad der stammer fra Galde (bilis). - 217
Bili-bili Ø i Astrolabebai paa Kejser Vil-helm's Land paa Nordsiden af Ny-Guinea - 217
Bilicyanin, se Galde. - 217
Bilin, Østerrigsk By og bekendt Badested i Kongeriget Böhmen - 217
Biliner Pastiller - 217, 218
Bilineurin se Cholin. - 218
bilingvisk (lat.), talende to Sprog; tvetunget. - 218
Bilinski, Leon, Østerrigsk Finansmand, (1846- ) - 218
Bilirubin, se Galde. - 218
bilis (lat.), Galde, atra b. (s. d.). - 218
Biliverdin, se Galde. - 218
biliøs Feber, bilious fever, et af de mange Navne for de i Troperne forekommende Febre. - 218
Bill har i det nuv. gængse eng. civile Retssprog fl. fra hinanden temmelig afvigende Bet. - 218, 219, 220
Billard, et Spil - 220, 221
billarderende, hos Heste - 221
Billaud-Varennes, Jean Nicolas, fr. Terrorist, (1756-1819) - 221
Billault, Adolphe, fr. Statsmand, (1805-1863) - 222
Billberg, Gustaf Johan, sv. Embedsmand og Naturforsker, (1772-1844) - 222
Billbergia Thunb., Slægt af Ananasfam., - 222
Bille (Bilene), en 63 km lang Biflod til Elbens højre Bred - 222
Bille (Bilde), dansk Adelsslægt - 222, 223
Bille, Anders, Rigsraad, (1477-1555) - 223
Bille, Anders, Rigsmarsk, (1600-1657) - 223, 224
Bille, Carl Ludvig, dansk Marinemaler, (1815-1898) - 224
Bille, Carl Steen Andersen, dansk Journalist, Politiker og Embedsmand, (1828-1898) - 225, 226
Bille, Christian Høyer, dansk Diplomat, (1799-1853) - 226
Bille, Claus, Rigsraad, (c. 1490-1558) - 226
Bille, Eske, Rigshofmester, (c. 1480-1552) - 226, 227
Bille, Frantz Ernst, dansk Diplomat, (1832- ) - 227
Bille, Michael Johannes Petroni-u s, dansk Søofficer, (1769-1845) - 227
Bille, Ove, ( -1555) - 227
Bille, - 227
1) Steen Andersen (sen.), dansk Admiral og Gehejme-Statsminister, (1751-1833) - 227, 228
2) Steen Andersen (jun.), dansk Viceadmiral, (1797-1883) - 228, 229
Bille, Steen Andersen, dansk Diplomat, (1781-1860) - 229
Bille, Torbern, Ærkebiskop i Lund. ( -1552) - 229
Bille, Torben, dansk Diplomat, (1819-1883) - 229
Billebo, se Klaseskærm. - 229
Billedbibel - 229, 230
Billeddyrkelse - 230
Billede (psyk.) - 230
Billede, det poetiske. Digteren taler i B., Metaforer, Lignelser og Symboler - 230, 231
Billede (mat.), se Deskriptivgeometri. - 231
Billede (optisk) - 231
Billedfjender, se Billedstrid. - 231
Billedgaade, se Rebus. - 231
Billedgaleri - 231, 232
Billedhuggeren (sculptor), et lidet Stjernebillede paa den sydl. Himmel - 232
Billedhuggerkunst, (hertil 10 Tavler »Billedhuggerkunst«) - 232, 233, 234, 235, 236, 237, 238, 239, 240
Billedkapitæl, et med Relieffer af Mennesker, Dyr ell. Fantasiskabninger smykket Kapitæl, - 240
billedlig, se Billede, det poetiske. - 240
Billedrim er rimede Digte, i hvilke Ordene og Versene er valgte og afmaalte saaledes, at der derved i Skr. ell. Tryk opstaar et Billede for Øjet - 240
Billedskæring, Kunsten at frembringe Billeder i Træ, Elfenben ell. andet - 240, Billedhuggerkunst I, Billedhuggerkunst II, Billedhuggerkunst III, Billedhuggerkunst IV, Billedhuggerkunst V, Billedhuggerkunst VI, Billedhuggerkunst VII, Billedhuggerkunst VIII, Billedhuggerkunst IX, Billedhuggerkunst X, Billedhuggerkunst XI, Billedhuggerkunst XII, Billedhuggerkunst XIII, Billedhuggerkunst XIV, Billedhuggerkunst XV, Billedhuggerkunst XVI, Billedhuggerkunst XVII, Billedhuggerkunst XVIII, Billedhuggerkunst XIX, Billedhuggerkunst XX, Billedhuggerkunst XXI, Billedhuggerkunst XXII, Billedhuggerkunst XXIII, Billedhuggerkunst XXIV, 241
Billedstormere, se Billeddyrkelse og Billedstrid. - 241
Billedstrid - 241
Billedstøbning - 241, 242
Billedtelegrafering (Fjernfotografering) - 242, 243
Billedtjeneste, d. s. s. Billeddyrkelse. - 243
Billedtryk, se Farvetryk. - 243
Billedvenner, se Billedstrid. - 243
Billedvæg (*eikonóstasis*) kaldes den med Billeder smykkede Væg - 243
Billedvæveri, ensbetydende med Gobelins- og Tæppevæveri. - 243
Biller (hertil en farvetrykt Tavle) (Coleoptera) er Insekter - 243, 244
Billes Grunde, mellem Ærø og Avernakø - 244
Billeshave, Hovedgaard i Vends Herred, NØ. f. Middelfart - 244
Billet, lille Brev; Adgangskort - 244
billet doux, se Billet. - 244
Billetmaskiner - 244
Billetør, fr. billeteur , den, der uddeler ell. afkræver Billet. - 244
Billighed, se Equity og Æquitas. - 244
Billing, nord. Dværgenavn (i Haavamaal). - 244
Billing, Axel Gottfrid Leonard, sv. Teolog og Politiker, (1841- ) - 244
Billingen, se Vestgöta-Bjergene. - 244
Billings, By i U. S. A., Stat Montana - 244
Billington, Elisabeth (f. Weichsel), Sangerinde, (1768-1818) - 244, Biller, Biller (Bagside), 245
Billion (fr.), hos de germanske Folk en Million Millioner - 245
Billiton (Blitong), nederlandsk indisk Ø - 245
Billmark, Karl Johan, sv. Tegner og Litograf (1804-70) - 245
bill of attainder, se Bill. - 245
bill of exchange, se Bill. - 245
bill of exchequer, se Bill. - 245
bill of lading , se Bill. - 245
bill of rights, se Bill. - 245
bill of sale, se Bill. - 245
Billom, By i det fr. Dept Puy-de Dorne, - 245
Billon (fr.) har opr. betydet det samme som Barre (s. d.) - 245
Billot, Jean Baptiste, fr. General, (1828-1907) - 245
Billotte, René, fr. Maler, (1846- ) - 245
Billroth, Christian Albert Theodor, tysk Læge, (1829-1894) - 245
Billunger kaldes den Linie af Sachsens Hertuger, der nedstammer fra Herman Billung - 245, 246
Billwiller, Robert, schweizisk Meteorolog, (1849- ) - 246
Bilma (Kauar), Oase i det centrale Sahara paa Karavan-Ruten mellem Murzuk og Bornu - 246
Bilning kaldes den kunstige Overfladetildannelse af Saadanne Sten, som i Kværne benyttes til Formaling af Stoffer - 246
Biloxi, By i U. S. A., Stat Mississippi - 246
Bilrast er i nordisk Gudetro Navn paa den Bro, der fører til Gudernes Boliger - 246
Bilse, Benjamin, tysk Musiker (1816-1902) - 247
Bilskirne, Guden Thor's Bolig - 247
Bilston, Fabrikby i Mellemengland, Staffordshire - 247
Bilus (Braula coeca Nitzch), en hos Honningbien snyltende ejendommelig pupipar Flueform - 247
Bilvis, den gode Raadgiver i Sakse's Hagbardsagn, Modstander af Bolvis. - 247
Bilyd, se Hjertelyd. - 247
Bilæggerovn, se Stueovne. - 247
Bimaane, se Bisol. - 247
Bimana (lat.), tohændede o: Mennesker. - 247
bimembrisk (lat.), tolemmet. - 247
Bimester (lat., af bis og mensis, Maaned), Tidsrum af to Maaneder. - 247
Bimetalisme, se Dobbeltmøntfod. - 247
Bimilt (lien succenturiatus) kaldes et Organ, der af og til findes ved Siden af Milten - 247
Bimoder, se Bier. - 247
Bimsten, d. s. s. Pimpsten. - 247
Bimyre (Mutilla L.), ejendommelig Slægt af de Aarevingedes Orden - 247
Bimøl (Galleria mellonella L.), et til Pyralidernes Familie hørende, meget skadeligt Møl, dér angriber Bistader - 247
Bination (lat.), den gentagne Afholdelse af Messen - 247
binaural Hørelse (binotisk, diotisk H.). Ved b. H. forstaar man den samtidige Opfattelse af Lyd med begge Ører - 247, 248
Binbogha Dagh (»de tusinde Tyres Bjerg«), mægtigt Bjergdrag i Antitaurus - 248
Binche, By i den belgiske Prov. Hainaut - 248
Bincheknipling - 248
Binchois, Gilles (Egidius), belg. Kontrapunktiker (c. 1400-60) - 248
Binck (Bink), Jakob, tysk Maler, Kobberstikker og Medaillør, (c. 1500-1569) - 248
Bind (lat. fascia), i lægevidenskabelig Bet., - 248
Bindalen, Herred - 248
Bindebrev, et Brev, skrevet paa Vers og som oftest indeholdende en Gaade - 248, 249
Bindebue, i Nodeskriften - 249
Bindeegne kaldes de Egne i Jylland, hvor Strikning af Uldvarer drives som væsentlig Indtægtskilde - 249
Bindehinde, se Øje. - 249
Bindehindebetændelse, se Øjenbetændelse. - 249
Bindemidler kaldes de Stoffer, der tjener til at sammenholde andre Legemer - 249
Bindeord, se Konjunktioner. - 249
Bindere , i kyklopiske og af Kvadersten opførte Mure, - 249
Bindesbøll, Michael Gottlieb Birckner, dansk Arkitekt, (1800-1856) - 249, 250
Bindesbøll, Severin Claudius Wi1ken, dansk Biskop, (1798-1871) - 250
Bindesbøll, Thorvald, dansk Arkitekt, (1846-1908) - 250
Bindestue, Strikkestue - 250
Bindetraad er tyndt udglødet Jerntraad - 250
Bindevæv, se Væv. - 250
Bindevævsbetændelse - 250, 251
Bindheimit (Blynyre, Antimonblyspat), et Mineral - 251
Binding, Karl Ludwig Lorenz, tysk Retslærd, (1841- ) - 251
Bindingsværk er en Trækonstruktion i Bygninger - 251, 252, 253
Bindraband, se Mathura. - 253
Bindsalat, se Salat. - 253
Bindøkse, ogsaa Smaløkse i Modsætning til Bredøksen ell. Bilen - 253
Binet, Alfred, fr. Psykolog, (1857-1911) - 253
Binet, Victor Jean Baptiste Barthélemy, fr. Maler, (1849- ) - 253
Bing, Anton, dansk Landøkonom, (1849- ) - 253
Bing, Harald Jacob, dansk Industridrivende, (1848- ) - 253
Bing, Herman Meyer, dansk Politiker, (1845-1896) - 253, 254
Bing, Jens, dansk Læge (1707-54) - 254
Bing, Just Johan, norsk Litteraturhistoriker, (1866- ) - 254
Bing, Kristian Magdalon, norsk Idrætsmand, (1862- ) - 254
Bing, Lars Hess, norsk Topograf (1761-1819) - 254
Bing, Meyer Hermann, dansk Industridrivende, (1807-1883) - 254
Bing, Nicolai Christian, norsk Ingeniør (1835-99) - 254, 255
Bingelurt (Mercurialis L.), Slægt af Vortemælkfamilien - 255
Bingen, By i Storhertugdømmet Hessen - 255
Binger, Louis Gustave, fransk Afrikarejsende, (1856- ) - 255
Binger Loch, se Bingen. - 255
Bing & Grøndahl's Porcelænsfabrik - 255
Bingham, Joseph, eng. kirkelig Arkæolog (1668-1723) - 255, 256
Binghamton, Binghampton, By i U. S. A., Stat New York - 256
Bingley , Fabrikby i det nordlige England, Yorkshire - 256
Bingøl Dagh (»de 1000 Søers Bjerg«), snedækt Bjerggruppe i det nordv. Armenien, - 256
Binne, en 17 km lang Biflod til Rhones venstre Bred - 256
Binney, Amos, nordamer. Zoolog (1803-47) - 256
Binnit, en Slags Falerts - 256
binocle (fr.), Øjeglas (Lorgnet), Kikkert for to Øjne (modsat monocle). - 256
binokular (lat.), »med to Øjne«, - 256
Binokular-Mikroskop, se Dobbeltmikroskop. - 256
binom (m a t.), toleddet (se Binomium). - 256
Binomialformlen (mat.) - 256
Binomium (mat.), et af to Led bestaaende Udtryk, f. Eks. a ± b. - 256
Binondo, se Manila. - 256
binotisk Hørelse, se binaural H. - 256
Bintang-Øerne, nederlandskindisk Øgruppe, hørende til Residentskabet Riouw - 256, 257
Binturong, se Arctictis. - 257
Binue (Benuë, Tschadda), Biflod til Niger og den betydeligste Flod i det mellemste Sudan - 257
Binyon, Lawrence, eng. Digter, (1869- ) - 257
Binyrer (glandulæ suprarenales) er to smaa Organer, der findes lige oven for den øverste - 257
Ende af Nyrerne - 257
Binzer, Ludvig Jacob, dansk Officer, (1746-1811) - 257, 258
binær, i Kemien - 258
binær (mat.) - 258
binær (astron.): b. Stjerner, d. s. s. Dobbeltstjerner. - 258
Bio- (, Livs- (i sammensatte Ord). - 258
Bio-bio, - 258
1) Prov. i sydamer. Republik Chile - 258
2) Flod i Republikken Chile i Sydamerika - 258
Bioblaster skal være de egl. levende Elementer i en Celle, - 258
Biogen - 258
biogenetisk Grundlov - 258, 259
Biografi - 259, 260
Biografteater, se Films. - 260
Biokemi, se fysiologisk Kemi. - 260
Bioliter, Stenarter, der er dannede af Rester af Planter ell. Dyr - 260
Biologi er egl. Læren om Livet - 260
biologisk Station, se zoologisk Station. - 260
Biometri (gr.) er en naturvidenskabelig Retning - 260, 261
Biondelli, Bernardino, ital. Filolog og Numismatiker (1804-81) - 261
Biondi, Ernesto, ital. Billedhugger, (1855- ) - 261
Bion fra Borysthenes], en i 3. Aarh. f. Kr. levende gr. Kyniker - 261
Bion fra Smyrna, gr. Bukoliker i 3. Aarh. f. Kr. - 261
Biong, Kristian, norsk Arkitekt, (1870- ) - 261
Bionter - 261
Biord, se Adverbium. - 261
Bioser, Forbindelser indenfor Sukkerarternes Gruppe - 261, 262
Bioskopi (gr.), Undersøgelse, om Liv og Livsevne har været til Stede. - 262
Bioson er en Æggehvide-Jern-Lecithin-Forbindelse - 262
Biot, Gustave Joseph, belgisk Kobberstikker og Maler, (1833-1905) - 262
Biot, Jean Baptiste, fr. Fysiker, Matematiker og Astronom, (1774-1862) - 262
Biota, se Thuja. - 262
Biotit, se Glimmer. - 262
Biot-Savart's Lov - 262
Bioxyd, d. s. s. Dioxyd - 262
Bipedes (lat.), tobenede Dyr; bipédisk, tobenet; bipedal, holdende to Fod. - 262
Bipest, se Biernes Sygdomme. - 262
Bipinnaria, se Søstjerner. - 262
Biplaneter eller Drabanter (Maaner, Satelliter) - 262
bipolar Induktion, se Induktion. - 262
Bipontiner (Editiones Bipontinæ), de berømte Zweibrücken-Udgaver af gr. og rom. Klassikere. - 262
Biprodukter ved Planternes Stofskifte se Affaldsstoffer, Planternes. - 262
Biquet (fr.), Vægt for Guldmønter - 262
Bir (arab.) d. s. s. Brønd, sjældnere Kilde - 262
Bir, se Biredshik. - 262
Birago, Karl, Østerrigsk Friherre og Ingeniørofficer, (1792-1845) - 262
Birago's Feltbrosystem - 262, 263
Biran, François Pierre Gonthier Maine de, fr. Filosof (1766-1824) - 263
Birarer, Bural-Tunguser, tungusisk Stamme i det østlige Sibirien - 263
Birbhum (Sanskrit Virabhumi, *c: Heltenes Land), Distrikt i det nordlige Forindien, den indobritiske Prov. Bengalen - 263
Birca, se Bjørkø. - 263
Birch, Andreas, dansk Biskop, (1758-1829) - 263
Birch, Frederik Christian Carl, dansk Skolemand og Pædagog, (1812-1889) - 263
Birch, Frederik Sneedorf, dansk Forfatter, (1805-1869) - 263, 264
Birch, Hans Jørgen, dansk Præst (1750-95) - 264
Bircherod, Jens, dansk Biskop, (1658-1708) - 264
Birch-Pfeiffer, Charlotte, tysk Skuespillerinde og dramatisk Forfatterinde, (1800-1868) - 264
Birch-Reichenwald, norsk Familie - 264
1) Christian B.-R., norsk Politiker, Statsraad, (1814-1891 - 264
2) Peter B.-R., Statsraad, (1843-1898) - 264
Birch-Reichenwald Aars, se Aars. - 264
Birck, Laurits Vilhelm, dansk Socialøkonom, (1871- ) - 264, 265
Birckner, Michael Gottlieb, dansk Præst, (1756-1798) - 265
Bird, Robert Montgomery, arner. Forf. (1805-54) - 265
Bird, William, eng. Komponist (c. 1540-1623) - 265
Biredshik ell. Bir, paa Korstogenes Tid kaldet Bira, By i det asiatisk-tyrkiske Vilajet Aleppo - 265
Birger, nordisk Mandsnavn, nu i Dansk Børge; om dets Oprindelse, se Berg. - 265
Birger, Jarl, kaldet Brosa - 265
Birger, Jarl af Bjælbo - 265, 266
Birger (Børge) Gunnersen, Ærkebisp i Lund, ( -1519) - 266
Birger, Hugo, egl. Pettersson, sv. Maler (1854-87) - 266
Birger Magnusson, 1280-1321, Konge af Sverige 1290-1318 - 266
Birgitta den hellige, sv. Helgeninde (1303 ell. 1302-73) - 266, 267
Birgittinerordenen - 267, 268
Birgus, se Eremitkræbs. - 268
Biri, Herred - 268
Birjusa, - 268
1) Flod i de russ.-sibiriske Guv. Irkutsk og Jenissejsk - 268
2) Stationsby ved højre Bred af Floden B. M.V. - 268
Birjusser, mindre rigtig Biriusser, tatarisk-østtyrkisk Folkestamme - 268
Birjutsch, By i det russ. Guv. Voronesh - 268
Birk (Betula L.) - 268, 269, 270
Birk var i det ældre danske Retssprog Betegnelsen for de mindre fra Herrederne udskilte Retskredse - 270, 271
Birka, se Bjørkø. - 271
Birka, arabisk »Sø«, »Dam«. I Forbindelser Birket. - 271
Birkdale, se Southport. - 271
Birkebarkolie, se Birkeolie. - 271
Birkebejner (oldnordisk (birkibeinar), et politisk Parti i Norge i Slutn. af 12. og Beg. af 13. Aarh. - 271, 272
Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm, dansk Præst, (1809-1892) - 272, 273
Birkedal, Uffe, dansk Præst og Forfatter, (1852- ) - 273
Birkedal-Barfod, Ludvig Harbo Gote, dansk Musiker, (1850- ) - 273
Birkedommer, tidligere ogsaa Birkefoged, Embedsmand, der forestaar et Birk. - 273
Birkefamilien (Betulaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af Bøgeordenen - 273
Birkefred kaldtes i ældre Tid den forhøjede Fred, der skulde herske i et Birk - 273, 274
Birkefrihed, Birkeherlighed, d. s. s. Birkeret 1). - 274
Birkekamfer, se Betulin. - 274
Birkeland, Michael, norsk Rigsarkivar, (1830-1896) - 274
Birkeland, Olaf Kristian Bernhard, norsk Fysiker, (1867- ) - 274, 275
Birkelange, se Torsk. - 275
Birkelse, Hovedgaard i Kjær Herred, NV. f. Nørre Sundby - 275
Birkemus (Sminthus), se Springmus. - 275
Birken, Siegmund von, tysk Digter (1626-81) - 275
Birkendegaard i Skippinge Herred, Ø. f. Kalundborg - 275
Birkenes, Herred - 275
Birkenfeld , Fyrstendømme i Personalunion med Storhertugdømmet Oldenburg - 275
Birkenhead, Havnestad i det nordvestlige England - 275
Birkeolie, Birkebarkolie - 275
Birkepatron, Indehaver af Birkeret (s. d.). - 275
Birkeret - 275
1) Retten til at have et Birk paa sit Gods og til at beskikke Birkebetjentene - 275
2) den Ret, der gjaldt i Birkerne i Modsætning til Herrederne - 275, 276
Birkerød, stærkt opvoksende Sogne- og Stationsby i Nordsjælland - 276
Birkesbrød, Hvedebrød, hvis Skorpe er bestrøet med Valmuefrø. - 276
Birkeskriver, den Embedsmand, der besørger Retsskriverforretningerne ved et Birketing. - 276
Birket, se Birka. - 276
Birket-el-Hadji, d. e. »Mekka-Pilegrimmenes Sø« - 276
Birket-el-Kerun, Sø i den vestlige Del af Landskabet el-Fayum - 276
Birketing kaldes Tinget ell. Retten inden for et Birk. - 276
Birketjære, Dagget, Dægger, Degut, Doggetet, Dziegiec, Lithauisk Balsam, oleum rusci, pyroleum betulinum - 276, 277
Birket Mariut, ægyptisk Kystsø, S. og SØ. f. Alexandria, Oldtidens - 277
Birket-Smith, Sophus Laurits Henrik Christian Julius, dansk Forf. og Bibliotekar, (1838- ) - 277
Birkevin er den gærede Saft, der faas af forskellige Birkearter - 277
Birkholm, en lille, frugtbar og lavtliggende Ø mellem Taasinge og Ærø - 277
Birkholm, se Løvenborg. - 277
Birkmeyer, Karl Friedrich Ruprecht, Ritter von, tysk Retslærd, (1847- ) - 277, 278
Birknakke, paa Sønderjyllands Østkyst - 278
Birma, Barma, eng. Burma, birmansk Mranma, indobritisk Prov. - 278, 279
Birmingham, Stad og (siden 1889) særligt Grevskab - 279, 280
Birmingham, Navn paa fl. Byer i U. S. A. - 280
1) B. i Alabama - 280
2).B. i Connecticut - 280
3) B. i Pennsylvania - 280
Birmingham Standard Gauge eller New Birmingham Gauge er en i England brugt Lære (Tykkelsesskala) - 280
Birmingham Wire Gauge, se Birmingham Standard Gauge. - 280
Birnam, et 410 m højt Bjerg i den østlige Del af det skotske Grevskab Perth - 280
Birnbaum (polsk Miedzycchod), Kredsstad i det preuss. Regeringsdistrikt Posen - 280
Birnbaumerwald, en Del af Højsletten Karst i Østalperne, NØ. f. Triest. - 280
Birney, James, nordamerikansk Abolitionist (1792-1857) - 280
Birni, se Bornu. - 280
Birod (bot.) - 280
Biron, fr. Adelsfamilie, - 280
1) Armand de Gontaut, Baron af B. (1524-92) - 280
2) Armand Louis de Gontaut, Hertug af B., tidligere Hertug af Lauzun (1747-94) - 280
3) Charles de Gontaut, Hertug af B., (1562-1602) - 280
Biron, - 280
1) Ernst Johan, Hertug af Kurland (1690-1772) - 280, 281
2) Peter, Hertug af Kurland, (1724-1800) - 281
Birr, se Parsonstown. - 281
Birrell, Augustine, eng. Politiker, (1850- ) - 281
Birs, 71 km lang Biflod til Rhinens venstre Bred i Schweiz - 281
Birseti, se Birshi. - 281
Birshi (Birsen), en lille Flække i Vestrusland, Guv. Kovno - 281
Birsig, venstre Biflod til Rhinen, - 281
Birsk, By i det sydøstlige Rusland, Guvernement Ufa - 281
Birs-Nimrod, en mægtig Ruin af et old-bab. Tempel - 281
Birstal(l), Fabrikby i det nordlige England, Grevskabet York - 281
Birtheim (magyar. Berethalom), By i det ung. Komitat Nagy-Kukullo (Gross-Kokelburg) - 281
Birtingsbad, Blodbad, Kamp - 281
Birtingsborg (ell. Bertings-) og Birtingsland - 281, 282
Birtingsland, se Birtingsborg. - 282
bis (lat.), to Gange - 282
bisaccia, ældre Markmaal og Kornmaal paa Sicilien - 282
Bisaccia, By i Syditalien, Prov. Avellino - 282
Bisacquino, By paa Sicilien, Prov. Palermo - 282
Bisam, se Moskus. - 282
Bisamdyr, se Hjorte. - 282
Bisamokse, se Moskusokse. - 282
Bisamrotte, d. s. s. Bæverrotte. - 282
Bisamskind, Ondatra-, Musquash-skind af Bisam-Rotten Fiber zibethicus, - 282
Bisamspidsmus, se Desman. - 282
Bisamsvin (Dicotyles), se Navlesvin. - 282
Biscara, se Biskra. - 282
Biscarabyld, d. s. s. Aleppopustel. - 282
Biscarra, Carlo Felice, ital. Maler, (1825-1894) - 282
Biscaya (Viscaya, Vizcaya), den nordvestligste af de tre baskiske Provinser - 282
Biscayiske Havbugt, Golfen ved Biscaya - 282, 283
Bisceglio, Havnestad i Syditalien, Prov. Bari - 283
Bischarin, se Bedscha. - 283
Bischheim, Landsby i Elsass ved Rhin-Marne-Kanalen - 283
Bischof, Karl Gustav, tysk Geolog og Kemiker, (1792-1870) - 283
Bischof, M., se Brandt, M. - 283
Bischoff, Gottlieb Wilhelm, tysk Botaniker (1797-1854) - 283
Bischoff, Hans, tysk Pianist og Musikforfatter, (1852-1889) - 283
Bischoff, Joseph, tysk Romanforf. og Præst, (1828- ) - 283
Bischoff, Theodor Ludwig Wilhelm, tysk Anatom og Fysiolog, (1807-1882) - 283
Bischoffsheim, Raphael Louis, fr. Bankier og Mæcen, (1823-1906) - 283, 284
Bischoffswerder, Johan Rudolf v., preussisk General og Statsmand (1741-1803) - 284
Bischofit, et Mineral - 284
Bischofskoppe, 890 m højt Bjerg i Sudeterne, Østerrigsk Schlesien - 284
Bischofswerda (tidligere Warta), By i Kongeriget Sachsen, Kreds Bautzen - 284
Bischofszell, By i det schweiziske Kanton Thurgau - 284
Bischweiler (Bishwiller), By i Elsass-Lothringen, Unter-Elsass - 284
Biscoe, eng. Skibskaptajn, der som Fører for en Hvalfanger - 284
Biscoe-Øerne, en Række Øer i det sydlige Ishav uden for Grahamsland - 284
bis dat, qui cito dat, lat. Ordsprog: »den giver dobbelt, der giver hurtig«. - 284
bis de eadem re ne sit actio (lat. o: »Kun een Proces om samme Sag«) - 284
bise, schweizisk Navn paa Nordøstenvind. - 284
biseksuel, tvekønnet, hermafroditisk (navnlig om Planter). - 284
Bisektion (lat.), Tvedeling, Halvering. - 284
Bisenz (tschech. Bzenec), By i Østerrigsk Prov. Mähren - 285
Biserta, Bizerta, Benzert, Havnestad paa Nordkysten af Tunis - 285
Bishop, Henry Rowley, eng. Komponist (1786-1855) - 285
Bishop, Isabella, eng. Rejsende og Forfatterinde, (1832-1904) - 285
Bishop Auckland, By i de nordøstlige England, Grevskabet Durham - 285
Bishophill, svensk Nybygd i den nordamer. Stat Illinois - 285
Bishop'ske Ring er en bred ringformet Lysning, der undertiden kan ses omkr. Solen - 285
Bishop Stortford, By i det sydøstlige England, Hertfordshire - 285
Bishop Weartnouth, se Sunderland. - 285
Bisidder kaldes i Embedssproget den, der under en andens Forsæde gør Tjeneste - 285
Bisignano, By i Syditalien, Prov. Cosenza - 285
Bisilikater, ældre Navn for Metasilikater - 286
Biskole, en Skole paa Landet, der oprettes for Børn i Distrikter - 286
Biskop, Indehaver af det højeste kirkelige Embede - 286, 287
Biskop, en allerede i Middelalderen kendt Drik - 287
Biskoppelige Kirke, d. s. s. Anglikansk Kirke. - 287
Biskopsnævninger, de Nævninger, som i Middelalderen afgjorde Sager om Helligbrøde - 287
Biskra, Biscara - 287
Biskrapustel, se Aleppopustel. - 287
Biskuit (af biscoctus, to Gange brændt) er haardt brændt Porcelæn uden Glasur - 287
Biskuit, en Slags Bagværk - 287
Biskupasögur, Bispesagaer - 287, 288
Biskupitz, Bjergværksby i Preussen, Prov. Schlesien - 288
Biskupstungur, en Landstrækning i det sydlige Island - 288
Bislag er en mindre Udbygning foran en Dør - 288
Bismarck, By i U. S. A., Hovedstad i Staten North Dakota - 288
Bismarck, Herbert, Greve, (1849-1904) - 288
Bismarck, Otto Eduard Leopold von, Hertug af Lauenburg, tysk Statsmand, (1815-1898) - 288, 289, 290, 291, 292, 293, 294, 295
Bismarck, Wilhelm, (1852-1901) - 295
Bismarck-Archipel (forhen Ny Britannien), tysk Øgruppe Ø. f. Ny Guinea - 295, 296
Bismarck-Bjerge, i Kejser Wilhelm's Land, - 296
Bismarckbrunt, Fenylenbrunt, Vesuvin, er et Azofarvestof - 296
Bismarckhütte, Bjergværksby i Preussen, Prov. Schlesien - 296
Bismer, en toarmet, uligearmet Vægtstang, der anvendes ved hurtig Vejning - 296
Bismer (Skovvippe; Brik-Brak) kaldes i Skovbruget et Redskab, som bruges til at løfte tunge Træstammer - 296
Bismerbrovægt, se Vægte. - 296
Bismerpund, ældre dansk og norsk Handelsvægt - 297
Bismillah (arab.) *c: i Guds Navn - 297
Bismit (Vismutilte, Vismutokker), et jordagtigt Mineral - 297
Bismon er et kolloidalt Vismutilte - 297
Bismutin, d. s. s. Vismutglans. - 297
Bismutit (Vismutspat), et jordagtigt Vismutkarbonat af ubestemt Sammensætning - 297
Bismutol, Vismut- Natrium-Fosfatsalicylat - 297
Bismutose er en Vismut-Æggehvide-Forbindelse - 297
Bisnagar, se Bellary. - 297
Bisol kaldes en tilsyneladende lysende Plet paa Himlen - 297
Bison, en lille Gruppe inden for Okseslægten (Bos. L.) - 297, 298, 299
Bisp, d. s. s. Biskop. - 299
Bispedragt (Pontificalia) - 299
Bispeeksamen, Overhørelse, som en teol. Kandidat skal underkaste sig hos Biskoppen - 299
Bispehue, se Mitra. - 299
Bispen, 1470 m høj - 299
Bispering (smlg. annulus) - 299
Bispestav, se Krumstav. - 299
Bispetiende, se Tiende. - 299
Bispevielse - 299
Bispevisitats kaldes de regelmæssige Besøg, som Biskopperne skal gøre i Menighederne - 299
Bissagosøerne, Bijagoz, en Gruppe af omtr. 30 Øer ud for Senegambien, Afrikas Vestkyst - 299
Bissaya, Visaya, en Malajstamme paa Filippinerne. - 299
Bisschop, Christoffel, holl. Maler, (1828-1904) - 300
bisse, fare voldsomt omkr., især om Kvæg - 300
Bissekræmmer, en Handlende, som førende sine Varer med sig drager fra Sted til Sted - 300
Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm, dansk Billedhugger, (1836-1913) - 300, 301
Bissen, Herman Vilhelm, dansk Billedhugger, (1798-1868) - 301, 302
Bissen, Rudolf, dansk Landskabsmaler, (1846-1911) - 302
Bisser, se Bashahr. - 302
Bisserup, lille Ladeplads i det sydvestlige Sjælland ved Vordingborg Bugt - 302
Bisserup Red, S. f. Sjælland, ud for Ladepladsen Bisserup - 302
bissextus kaldes den indskudte Skuddag (se Kalender), annus bissextllis *c: Skudaar. - 302
Bisson, Alexandre, fr. Lystspilforfatter, (1848- ) - 303
Bistade, se Biavl. - 303
Bistensø, lille Indsø (c. 150 ha) i Sønderjylland - 303
Bister, en brun Vandfarve, der faas af Sod - 303
Bistik, en oftest let Betændelse af Huden - 303
Bistolfi, Leonardo, ital. Billedhugger, (1859- ) - 303
Bistouri, en Kniv til kirurgisk Brug - 303
Bistritz, se Besztercze. - 303
Bistritza, Navn paa fl. mindre Floder i Bumænien og paa Balkan-Halvøen - 303
Bistrup, i Sømme Herred - 303, 304
Bisulca, se Klovdyr. - 304
Bisutun, moderne pers.Navn paa Behistan. - 304
Bisværm, se Biavl. - 304
bisyllabisk (lat.), med to Stavelser. - 304
Bisættelse - 304
Bit, eng. Betegnelse for smaa Skillemønter - 304
Bitartras kalicus, se Cremor tartari. - 304
Bitche, se Bitsch. - 304
Bitestikler, se Testikler. - 304
Bitetto, By i Syditalien, Prov. Bari - 304
Bithynien, i Oldtiden Landskab i det nordvestlige Hjørne af Lilleasien - 304
Bithynium, se Boli. - 304
Bitihorn, 1600 m høj, en for Turister velbekendt Tinde i Jotunheimen - 304
Bitjug, 276 km lang Biflod til Don's venstre Bred i det russ. Guvernement Voronesh - 304
Bitlis, tyrk. By i Armenien, Hovedstad i Vilajetet af samme Navn - 304, 305
Bitolia , se Monastir. - 305
Biton, se Kleobis. - 305
Bitonto, By i Syditalien, Prov. Bari - 305
bitre Midler (lat. amara) kaldes visse vegetabilske Stoffer - 305
Bitsch (fr. Bitche), By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - 305
Bitschuaner, d. s. s. Betschuaner. - 305
Bitter, Arthur, se Haberstich. - 305
Bitter, Karl Hermann von, preussisk Statsmand (1813-85) - 305
Bitterbladfamilien, se Ensianfamilien. - 305
Bitterfeld, By i preussisk Provins Sachsen - 305
Bitterjord, se Magniumoxyd. - 305
Bitterkalk, d. s. s. Dolomit. - 305
Bitterkarse, se Impatiens. - 305
Bitterkløver, se Bukkeblad. - 305
Bitterlingen (Rhodeus amarus Bl.), en ca. 5 cm lang Karpefisk - 305, 306
Bittermandelolie, - 306
1) se Benzaldehyd; - 306
2) kunstig, se Nitrobenzol. - 306
Bittermandeloliegrønt, se Malakitgrønt. - 306
Bittermandelvand, koncentreret (Aqua Amygdalæ amaræ concentrata) - 306
Bittermælk (Picris L.), Slægt af Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen) - 306
Bittersalt, se engelsk Salt. - 306
Bitterspat, d. s. s. Dolomit. - 306
Bitterstoffer - 306
Bittersøen, et langstrakt, med Saltvand fyldt Bækken paa Sues-Landtangen - 306
Bitterte, se blodrensende Te. - 306
Bittervande, se Mineralvande. - 306
Bitumen (af lat. pix tumens, svulmende Beg) - 306
Bitumentage er flade Træ- ell. Betontage - 306
Bituminit, d. s. s. Bogheadkul, se Kul. - 306
bituminøse, Skifere, Kalkstene og Sandstene, som er gennemtrængte af organiske, oftest tjærede Kulbrinteforbindelser - 306
Bituriger (Bituriges), et stort keltisk Folk i det aquitanske Gallien - 306
Bityit, et Mineral - 306
Bityv, - 306
1) Graa Fluesnapper, se Fluesnappere; - 306
2) d. s. s. Gulbug (s. d.). - 306
Bitzius, Albert, schweizisk Forf., kendt under Navnet Jeremias Gotthelf (1797-1854) - 306, 307
Biuret, Allofonsyreamid - 307
Bivalver, se Muslinger. - 307
Bivej, alm. Afkortning af »offentlig B.« - 307
Bivona, By paa Sicilien, Prov. Girgenti - 307
Bivuak (fr. bivouac) betegner en Lejr under aaben Himmel - 307
Biwani, se Bhiwani. - 307
Bixa L., Slægt af Bixaceerne med 2 ell. 3 Arter - 307
Bixaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Parietales - 307
Bixbyit, et Mineral - 307
Bixin, se Orlean. - 307
Bixio, Girolamo Nino, ital. General, (1821-1873) - 307
bizar,, underlig, sælsom, urimelig o. 1.: det hertil svarende Navneord er Bizarreri. - 307
Bize, Flække i det sydøstlige Frankrig, Dept Aude - 307
Bizet, Georges (egl. Alexandre César Leopold), fr. Komponist, (1838-1875) - 307, 308
Bizzozero, Giulio, ital. Histolog og Patolog, (1846-1892) - 308
Biæder (Meropidæ), en Fam. af Skrigefuglene (Picariæ) - 308
Biörnklou, Mattias, sv. Statsmand og Lærd (1607-71) - 308, 309
Bjarke ell. Bødvar B., den berømteste af Rolf Krake's Kæmper - 309
Bjarkemaal, se Bjarke. - 309
Bjarkes Grund, Kattegat, en Sandplade, der ligger 2 Sømil SSV. f. Hjelm - 309
Bjarkøretten - 309, 310
Bjarköy, Herred - 310
Bjarkö-Ætten, norsk Lendermandsslægt i Middelalderen - 310
Bjarmeland (lat. Biarmia, Biarmonia), Landene, rundt det Hvide Havs Kyster - 310, 311
Bjarmer, Indbyggere i Bjarmeland - 311
Bjarnarson, Þorhallur, isl. Biskop, (1855- ) - 311
Bjarnason, Jon, isl. Præst i Winnipeg, (1845-1914) - 311
Bjarnason, Torfi, isl. Bonde og Agronom, (1838- ) - 311
Bjarnason, Þorkell, isl. Præst, (1839-1902) - 311, 312
Bjarne, nordisk Mandsnavn, jfr Bjørn. - 312
Bjarne Erlingssøn, se Bjarkö-Ætten. - 312
Bjarne Kolbeinsson, Biskop paa Orkn-Øerne - 312
Bjel... (Bjelo..., slavisk), d. v. s. hvid (hyppig i sammensatte geogr. Navne). - 312
Bjela (Biala), By i russ. Polen, Guv. Siedlce - 312
Bjelaja (»den hvide«), Flod i det sydøstlige Rusland, Guv. Orenburg - 312
Bjelaja Zerkov, Flække i Lillerusland, Guv. Kijev - 312
Bjelev, By i det mellemste Rusland, Guv. Tula - 312
Bjelgorai, Bilgorai, By i russ. Polen, Guv. Lublin - 312
Bjelgorod, By og Ærkebispesæde i det sydlige Rusland, Guv. Kursk - 312
Bjelgorod, slavisk Navn for Akkerman. - 312
Bjellna, Belina, By i den nordøstlige Del af Bosnien - 312
Bjelinskij, Vissarion Grigorjevitsch, russ. litterær Kritiker, (1810-1848) - 312, 313
Bjeljajev, Ivan Dmitrijevitsch, russisk Historiker (1810-73) - 313
Bielke (Bielke), en ældgammel, nu uddød dansk Adelsslægt - 313, 314
Bielke, Henrik, dansk Rigsadmiral, (1615-1683) - 314
Bielke, Jens Aagessøn, til Østraat, Norges Kansler, (1580-1659) - 314, 315
Bjelke, Jørgen, til Hovinsholm og Trudsholm, (1621-1697) - 315
Bjelke, Ove, til Østraat, Norges Kansler, (1611-1674) - 315
Bjelkenstjerna, Klas Hansson, sv. Admiral (1615-62) - 315
Bjelkes Flak skyder sig ud fra Møens SØ.-Huk - 315
Bjelkit, d. s. s. Cosalit. - 315
Bielland, Herred - 315, 316
Bjelland, Christian, norsk Fabrikejer, (1858- ) - 316
Bjelo-, Belo- , betyder »hvid« og forekommer hyppigt i slaviske Navne; smlg. Bjel. - 316
Bjeloje Osero, se Bjeloosero. - 316
Bjeloosero (Bjelosero), egl. Bjeloje Osero, *c: »den hvide Sø«, - 316
Bjelopolje,, By i det sydlige Busland, Guvernement Charkov - 316
Bjelosero, se Bjeloosero. - 316
Bjelosersk, By i det nordvestlige Rusland, Guv. Novgorod - 316
Bjelostok (Bialystok), By i Vestrusland, Guv. Grodno - 316
Bjelovjescher ell. Bialovicer Urskoven i Vestrusland, Guv. Grodno - 316
Bjelsk, By i Vestrusland, Guv. Grodno - 316
Bjelucha, Bjerg i Altai. - 316
Bjelyi, By i Mellemrusland, Guv. Smolensk - 316
Bjelzy (Bjelcy), By i Sydrusland Guv. Bessarabien - 316
Bjercke, Alf, norsk Købmand, (1851- ) - 316
Bjerg - 316, 317
Bjergaander, overnaturlige Væsner, der tænkes at bo i Bjergenes Indre - 317
Bjergakademi, Læreanstalt for unge Mænd, hvor undervises i Bjerg- og Hyttevidenskab - 317
Bjergand, se Ænder. - 317
Bjergart, Bjergartlære, se Petrografi. - 317
Bjergartilleri - 317
Bjergbaner, se Jernbaner. - 317
Bjergbeg (Jordbeg) d. s. s. Asfalt. - 317
Bjergblaat, en Malerfarve, der bestaar af fint malet og slemmet Kobberlazur - 317
Bjergbor, se Jordbor. - 317
Bjergbrydning, se Grubedrift. - 317
Bjergbygning, se Grubedrift. - 317
Bjerge, (Bjerre), Herred i det sydøstlige Nørrejylland - 317, 318
Bjerge, Herred i det nordøstlige Fyn - 318
Bjergelide, se Bjerge (Herred), Vejle Amt, - 318
Bjergembedsmænd, ansatte for at have Opsyn med Anlæg og Driften af Bjergværk - 318
Bjerget, ogsaa kaldet Skt Jørgens-bjerg ell. Skt Jørgen, Sogneby i det østlige Sjælland - 318
Bjerget (la Montagne) kaldtes i den store Revolutions Dage de yderligstgaaende Medlemmer - 318, 319
Bjergfaar, se Faar. - 319
Bjergfolk, i dansk Folketro overnaturlige Væsener, der bor i Bakker - 319
Bjergfyr, se Fyr. - 319
Bjergged, se Gemser. - 319
Bjerggrønt, Malakitgrønt, en livlig, grøn Malerfarve - 319
Bjerg-Irisk, se Irisk. - 319
Bjergkalk, en til den ældre Del af Stenkulformationen hørende Aflejring - 319
Bjergklima, se Klima. - 319
Bjergkork, en Varietet af Asbest - 319
Bjergkrystal, se Kvarts. - 319
Bjergkæde, se Bjerg. - 319
Bjerglæder, en læderlign. Asbest. - 319
Bjerglærke, se Lærker. - 319
Bjergmand, en Person, der arbejder ved et Bjergværk - 319
Bjergmand, i dansk Folketro et Væsen, der bor i Bakker - 319
Bjergmel (farina fossilis); melagtige Varieteter dels af kulsur Kalk, dels af Diatoméjord. - 319
Bjergmælk, en Form af kulsur Kalk, dannet ved Kilder - 319
Bjergolie (Stenolie), se Petroleum. - 319
Bjergprædiken kaldes den Matth. Kap. 5-7 refererede Tale af Jesus - 319, 320
Bjergregale, se Bjergret. - 320
Bjergret er Lovgivningen om Ejendomsretten til Malme og nyttige Mineraler og om Driften af Bjergværk - 320, 321, 322, 323
Bjergskole, Læreanstalt for at uddanne unge Bjergmænd til Stigere ell. andre Opsynsmænd - 323
Bjergskyts kaldes det svære Skyts, der er bestemt til bjergrigt Terrain - 323
Bjergsmør, en smørlignende Alunart - 323
Bjergsyge, Lidelse, som baade kan angribe Mennesker og Dyr, der fra Lavlandet kommer op paa en Højde af 4-5000 Fod - 323
Bjergsæbe, d. s. s. Montmorillonit. - 323
Bjergtagen bruges i Overtroen om Mennesker, der indtages i overnaturlige Væseners Boliger - 323, 324
Bjergtjære, d. s. s. Asfalt. - 324
Bjergtop, se Bjerg. - 324
Bjergtræ, en vedagtig Asbestvarietet. - 324
Bjergugle (stor Hornugle), se Ugler. - 324
Bjergvidenskab, de ved praktisk Erfaring erhvervede Kundskaber om Gruber - 324, 325
Bjergvind, en Vind, der paa en ell. anden Maade enten karakteriseres af Bjerges Nærværelse - 325
Bjergværk, et Anlæg, hvor Ertser og Mineraler udvindes ved Gruber - 325
Bjerke, Ejlrt, norsk Forf., (1887- ) - 325
Bjerke, Harald Borgen, norsk Ingeniør og Industrimand, (1860- ) - 325
Bjerken, Per af, sv. Kirurg (1765-1818) - 325
Bjerknes, Carl Anton, norsk Matematiker, (1825-1903) - 325, 326
Bjerknes, Vilhelm Friman Koren, norsk Fysiker, (1862- ) - 326
Bjerkreim, Herred - 326, 327
Bjernede, dansk romansk Kirke, Alsted Herred, Sjælland - 327
Bjerre, dansk Slægtsnavn, opstaaet af jyske Stednavne - 327
Bjerre, se Bjerge. - 327
Bjerre, Jakob Jakobsen, dansk Maler, (1864- ) - 327
Bjerre, Jens Jacobsen Kokholm, dansk Præst og Politiker, (1847-1901) - 327, 328
Bjerregaard, Jyllands Vestkyst, paa Holmslands Klit - 328
Bjerregaard, - 328
1) Hans Jensen, dansk Bonde (1728-81) - 328
2) Hans, dansk Præst, (1766-1860) - 328
Bjerregaard, Henrik Anker, norsk Digter (1792-1842) - 328
Bjerring, Vilhelm Jakob, dansk Sprogmand og Politiker, (1805-1879) - 328
Bjerringbro, Stationsby og Udskibningssted i Midtjylland - 328
Bjerrum, Jannik Petersen, dansk Øjenlæge, (1851- ) - 328
Bjerrum, Niels Janniksen, dansk Kemiker, (1879- ) - 328, 329
Bjeshezk (Bjezeck), By i Mellemrusland, Guv. Tver - 329
Bjeverskov, Herred paa Sjælland - 329
Bjovulf, d. s. s. Beovulf. - 329
Bjugn, Herred - 329
Bjälbostenen, sv. Mindesmærke - 329
Bjælke, det mere ell. mindre firkantet tilhuggede ell. tilskaarne Tømmer - 329, 330
Bjælke, i Vaabenskjold - 330
Bjælkeanker, se Anker. - 330
Bjælkebugt (Søv.), den Krumning, et Skibsdæk har i tværskibs Betning - 330
Bjælkehoved, Enden af en Bjælke - 330
Bjælkeknæ (Søv.), trekantede Plader, anbragte i Hjørnet mellem Skibsside og Dæk - 330
Bjælkelag bestaar af fl. horisontalt lagte, med Enderne paa Murene hvilende Bjælker - 330, 331
Bjælkevæger (Søv.) - 331
Bjælkeværk, de over Søjlerne i den gr. og rom. Stil anbragte baarne Gesimsled - 331
bjærge, se Bjærgning. - 331
Bjærgelav, se Bjærgning. - 331
Bjærgeløn, se Bjærgning. - 331
Bjærgemærs (Redningskrans), en Ring af Kork, oversyet med Sejldug og forsynet med Tovstropper - 331
Bjærgning. At bjærge betyder at redde noget ud af en Fare. - 331, 332
Bjærgnings-Entreprise, et Selskab, der beskæftiger sig med Bjærgning af strandede Skibe - 332
bjært, Tillægsord (oldn. bjartr), nu forældet, *c: blank, klar, straalende - 332, 333
Björck, Albert Vilhelm, sv. Jurist og Politiker (1812-85) - 333
Björck, Gustaf Daniel, sv. Teolog (1806-88) - 333
Björck, Oscar, sv. Maler, (1860- ) - 333
Björkegren, Olga, se Fåhræus. - 333
Björkenäs, Odde paa Sveriges Østkyst i Kalmarsund, c. 3 km N. f. Kalmar. - 333
Björkfjorden, Norra og Södra B., to Fjorde i den østlige Del af den svenske Sø Mälaren. - 333
Björkman, Edwin August, sv.-amer. Forf., (1866- ) - 333
Björkqvist, Manfred, sv. Publicist, (1884- ) - 333
Björksten, Theodor, sv. Tenorsanger, (1858- ) - 333
Björkø (sv.), Ø i Mälaren - 333, 334
Björlin, Johan Gustaf, sv. Militær og Forf., (1845- ) - 334, 335
Björling, Carl Fabian Emanuel, sv. Matematiker og Meteorolog (1839-1910) - 335
Björling, Carl Georg Emanuel, sv. Retslærd, (1870- ) - 335
Björling, Johan Alfred, sv. Forskningsrejsende og Botaniker, (1871-1892/3) - 335
Bjørlykke, Knut Olaf, norsk Geolog, (1860- ) - 335
Bjørn, nordisk Mandsnavn, med mange Sammensætninger - 335
Bjørn, Navn paa danske Prinser. - 335
1) Broder til Sven Estridsøn - 335
2) Søn af Sven Estridsøn - 335
Bjørn, gl dansk Adelsslægt - 335, 336
Bjørn, Navn paa fl. sv. Konger i 9. og 10. Aarh. - 336
1) en Kong B. modtog Ansgar med Velvillie (830) - 336
2) B., Fader til Erik Sejrsæl - 336
Bjørn (Søv.), det aabne Rum mellem Masttoppen og Mærsets Dæksplanker - 336
Bjørn, Marie Christiane, f. Lorentzen, dansk Danserinde (1763-1837) - 336
Bjørnbak, Lars, dansk Lærer og Politiker, (1824-1878) - 336
Bjørn Bereson, dansk Kriger, Fader til den northumberske Jarl Sivard Dyre (s. d.); jfr Bjarke. - 336
Bjørne (Ursidæ), en Familie inden for Rovdyrenes Orden - 336, 337, 338, 339
Björneborg (finsk Pori, russ. Beresovoi Proliv), By i Storfyrstend. Finland - 339
Björneborgarnes March, en Melodi - 339
Björneborgs Regiment, finsk Regiment - 339
Björnebær, se Rubus. - 339
Biørnedyr, se Tardigrader. - 339
Bjørnefloden, Store Bjørneflod, Bear River, Bear Lake River, Afløbet fra Store Bjørnesø til Mackenzie. - 339
bjørnefodet siges en Hest at være, naar Koderne nærmer sig den vandrette Stilling - 339
Bjørnegrund, Nakskov Fjord, en lille Stengrund paa Flakket S. f. Taarsvig med mindste Dybde 1 m. - 339
Björn Einarsson, isl. Høvding omtr. 1400 - 339
Bjørnekjekse, se Heracleum. - 339
Bjørneklo, se Heraecleum. - 339
Bjørnekrebs (Scyllarus), en til Palinuridernes Familie hørende Krebs - 339
Bjørnemaki, d. s. s. Arctocebus, se Halvaber. - 339
Bjørnen, 2 hos os cirkumpolare Stjernebilleder. - 339
1) Den store B. (Ursa major) - 339, 340
2) Den lille B. (ursa minor) - 340
Bjørnen, Flinterenden, landløs Grund med l,7 m Vand, der ligger 2 1/2 Sm. Ø. f. Saltholm - 340
Bjørner, A., se Larssen, A. - 340
Björner, Erik Julius, sv. Oldgransker (1696-1750) - 340
Bjørneskind - 340, 341
Bjørnespinder (Arctica caja L.), den vigtigste Art af den til Spinderne hørende Slægt Arctica - 341
Bjørnesund, Fjord paa Grønlands Vestkyst - 341
Bjørnesø, Store B., Bear Lake, Sø i den nordlige Del af Dominion of Canada - 341
Bjørneøen, se Beeren Eiland. - 341
Bjørneøerne, en lille, ubeboet Øgruppe ved Sibiriens Kyst uden for Kolymas Munding - 341
Bjørn Hitdølakappe (»Hitdølernes [det vestlige Island] Helt«) - 341
Biørnholm, se Høgholm. - 341
Bjørn Jernside, Navn paa 2 berømte danske Krigere: - 341
1) Søn af Regner Lodbrok - 341
2) ældste Søn af Harald Kesje - 341
Bjørnsen, Louise Cathrine Elisabeth, dansk Forfatterinde, (1824-1899) - 341
Bjørnsholm, Hovedgaard ved Limfjorden i Slet Herred - 341, 342
Bjørnsknude, den yderste fremspringende Pynt paa Nordsiden af Vejle Fjord - 342
Bjørns Marked - 342
Bjørnson, Bjørn, norsk Skuespiller og Teaterleder, (1859- ) - 342
Bjørnson, Bjørnstjerne, norsk Digter og Folkeleder (1832-1910) - 342, 343, 344, 345, 346, 347, 348, 349, 350, 351
Björnsson, Guðmundur, isl. Landfysikus, (1864- ) - 351
Björnsson, Stefán, isl. Matematiker (1720-98) - 351
Björnståhl, Jakob Jonas, sv. Orientalist og Rejsende (1731-79) - 351
Bjørnstad, Ivar, norsk Militær og Gymnast, (1841- ) - 351
Bjornstjerna, - 351
l) Magnus Fredrik Ferdinand, sv. Greve, Militær og Statsmand, (1779-1847) - 351, 352
2) Karl Magnus Ludvig, sv. Greve og Militær, (1817-1888) - 352
3) Oscar Magnus Fredrik, sv. Statsmand, (1819-1905) - 352
Bjørnø, lille Ø i Lille Bælt - 352
Bjørnøer, Herred - 352
Björviken , en Arm af Kristiania-fjorden, som danner en Del af Kria Havn (se Kristiania). - 352
b. l., Forkortelse for det lat. baccalaureus legum, for det eng. bachelor of laws og for benevole lector (lat. »gunstige Læser!«). - 352, 353
blaa kaldes en Genstand, naar den fortrinsvis sender b. Lys til Øjet - 353
Blaa, Navn, der i Viser og Slægtebøger er tillagt en forlængst uddød Adelsslægt - 353
blaa Baand, Elefantordenens Kæde blev (ved visse Lejligheder) ombyttet med et blaat Akselskærf - 353
blaa Baand, se Afholdssagen, S. 227. - 353
Blaabest, en Slags omdannet Diabas fra Minerne i Drammen-Egnen. - 353
Blaabjerg, - 353
1) en mægtig, 64 m høj Sandklit med Underlag af Moræneler, ligger i det sydvestlige Jylland - 353
2) Et c. 80 m højt Punkt (Blaahøj) i det nordøstlige Sønderjylland - 353
Blaa Bjerge (Blue Mountains, Blue Ridge), - 353
1) se Australien, S. 389; - 353
2) se Alleghany-Bjergene; - 353
3) Bjergkæde paa Jamaica (s. d.); - 353
4) Bjergkæde i Oregon (s. d.); - 353
5) Bjergkæde i Dekan (se Nilgiri). - 353
Blaablindhed, se Gulsyn. - 353
blaa Blomst, Sindbilledet paa Poesien - 353
Blaablymalm, en Pseudomorfose af Blyglans efter Pyromorfit. - 353
Blaabukken, se Antiloper. - 353
Blaabær, se Bølle. - 353
blaa Bøger (Blue Books) kaldes i England de Samlinger af diplomatiske Aktstykker, som forelægges for Parlamentet - 353
Blaadampning af Lervarer (Tag- og Mursten, Fliser) - 353
Blaadrossel, se Drosselfugle. - 353
Blaafalk, - 353
1) Vandrefalk, - 353
2) Lærkefalk, - 353
3) Dværgfalk, se Falke. - 353
4) Blaahøg, se Kærhøge. - 353
Blaafarveværker kaldes de Fabrikker, i hvilke der fremstilles Smalte (s. d.). - 353
Blaafinne, d. s. s. Flire, se Karpefisk. - 353
Blaafinne er et Navn for Blankaalen, p. Gr. a. de mørke Brystfinner. - 353
Blaafisk, Temnodon saltator, en i tropiske og subtropiske Have ret alm. Makrelfisk - 353
Blaafjeld, sammenhængende 10 Sm. lang og 690 m høj Klippevæg paa Sydvestsiden af Disko - 353
Blaa Flod (Blaa Nil, Bahr-el-Asrak) se Nilen. - 353
Blaagaard, opr. en Lystejendom uden for Peblingesøen paa Nørrebro - 353, 354, 355
blaa Grotte (Grotta azurro), en paa Nordkysten af den ital. Ø Capri liggende Klippehule - 355
blaagrønne Alger (Cyrmophyceæ) - 355, 356
Blaahaj, det danske Navn for to beslægtede Hajformer - 356
Blaahals (Cyanecula) kaldes en lille Slægt af Drosselfugle - 356
Blaahat (norsk Rødknap, Knautia Coult.) Slægt af Kartebollefam., en ell. fleraarige Urter. - 356
Blaa Hav, Russernes Benævnelse for Aral-Søen. - 356
Blaa Havresæd (Hvid Vipstjært), se Vipstjærte. - 356
Blaahval, se Finhvaler. - 356
Blaa Høg, se Kærhøge. - 356
Blaairisk (norsk), se Bruneller. - 356
Blaajernjord, d. s. s. Vivianit. - 356
Blaajernsten, d. s. s. Krokydolit. - 356
Blaajord, d. s. s. Vivianit. - 356
Blaakilde, Danmarks største og mærkeligste Kilde, ligger i det østlige Jylland, Himmerland - 356, 357
Blaakobber, d. s. s. Govellin. - 357
Blaakolle, se Brunelle. - 357
Blaakop (Blaamejse), se Mejser. - 357
Blaa Kors, en Forening til Bekæmpelse af Drukkenskab og til Fremme af Afholdenhed - 357
Blåkulla, se Blocksberg. - 357
Blaakullen, kendeligt Fjeld paa Brattø, i Indløbet til Marstrands Fjord (Sverige); bruges som Sømærke. - 357
Blaakæft, se Panserkinder. - 357
Blaakælk, se Blaahals. - 357
Blaaland og Blaamænd er de middelalderlig nordiske Udtryk for Afrika og Negrene - 357
Blaalange, se Torsk. - 357
Blaalys (Søv.), et Blus, der brænder med et blaaligt Skær - 357
blaa Mandag var opr. sidste Mandag før Fasten - 357
Blaamanden, hyppig forekommende Fjeldnavn. - 357
1) Ret Ø. f. Skjerstadfjorden inden for Bodø i Nordlands Amt - 357
2) B. ved Bergen, 560 m højt, Ø. f. Fløjfjeldet. - 357
Blaamejse, se Mejser. - 357
Blaamuslinger (Mytilidae) har to ensdannede Skaller - 357, 358
blaane - 358
Blaa Nil, se Nilen. - 358
blaa Peter (Søv.), populær, international Betegnelse for Signalflaget P - 358
Blaapulver, i Farveriet Betegnelse for en Slags urent Kaliumferricyanid. - 358
Blaar er det Affald, der fremkommer ved Skætning og Hegling af Hør og Hamp - 358
Blaaraage (Raage), se Ravnefugle. - 358
Blaaregn, se Wistaria. - 358
Blaarer, se Blarer. - 358
blaa Riddere, se blaa Baand. - 358
Blaaræv, se Ræve. - 358
Blaas, von, Østerrigsk-venetiansk Kunstnerfamilie. - 358
1) Karl, Maler, (1815-1894) - 358
2) Eugen, (1843- ) - 358
3) Julius, (1845- ) anset Dyremaler - 358
Blaasalt, en Slags uren Potaske - 358
Blaasimmer, se Anemone. - 358
Blaaskade, se Ravnefugle. - 358
Blaaskimmel, se Lød. - 358
Blaaskæg, Ridder, en Eventyrhelt - 358
Blaaskørhed træffes hos smedeligt Jern - 358
Blaasot (Cyanosis), den under visse Tilstande optrædende blaalige Farvning af Huden - 358, 359
Blaaspat, d. s. s. Lazulit. - 359
blaa Splint er en pletvis Blaafarvning af Naaletræernes Splint - 359
Blaaspætte, se Spætmejse. - 359
Blaastaal, se Læbefisk. - 359
Blaastak, se Læbefisk. - 359
Blaasten, d. s. s. Kobbervitriol. - 359
Blaastierne (Sherardia Dill.), Slægt af Krapfamilien (Kransblad-Gruppen) med en enkelt Art - 359
Blaastrubesanger, se Blaahals. - 359
Blaastrømpe, karikerende Betegnelse af en kvindelig Skribent - 359
blaasurt Kali, Kaliumcyanid - 359
Blaasyre, se Cyanbrinte. - 359
Blaasyre-Emulsion er Mandel-Emulsion - 359
Blaa Taarn var det kendte store Taarn i det gl. Kbhvn's Slot - 359, 360
Blaa Taarn kaldtes jævnlig et Arresthus, der laa ved Langebro - 360
blaat Blod, d. s. s. fornemt, adeligt Blod - 360
Blaaterne (Sortterne), se Terner. - 360
Blaatop (Molinia Schrank, Enodium Gaud.), Slægt af Græsfamilien (Svingel-Gruppen) - 360
Blaatop, se Scilla. - 360
Blaatræ, Kampechetræ, Logwood, norsk: Bridsel - 360, 361
Blaavandshuk, i Folkemunde kaldet »Hornet«, det vestligste Punkt paa Jylland - 361
Blaavejs, se Anemone. - 361
Blaavitriol, se Kobbervitriol. - 361
Blacas d' Aulps, Louis-Jean Casimir, Greve, senere Hertug, fr. Diplomat, (1771-1839) - 361, 362
Blache, Christian Vigilius, dansk Marinemaler, (1838- ) - 362
Black, Adam & Charles, eng. Forlagsfirma - 362
Black, Greene Vardimann, amer. Tandlæge, (1836- ) - 362
Black, Joseph, eng. Kemiker, (1728-1799) - 362
Black, William, eng. Romanforf., (1841-1898) - 362
Black and tan terrier, eng. Hunderace, se Hunde. - 362
blackband, se Jernmalme. - 362
blackboygum, se Akaroid-harpiks. - 362
Blackburn, en af de venligste Fabrikbyer i det nordvestlige England, Lancashire, - 362
Blackbutt (Eucaluptus pilularis), en Træsort, der indføres fra S Ø.-Australien - 362
Black Dome, Mount Mitchell, det højeste Punkt i Alleghany-Bjergene - 363
black drops d. v. s. sorte Draaber, er Fællesnavn for visse sure Opiumsdraaber - 363
Blacken, Fjord i den vestlige Del af den sv. Sø Mälaren. - 363
Blackfeet, Pieds noirs, Sortfødderne, en til Algonkinerne hørende Indianerstamme - 363
Blackheath, Fælled og Legeplads SØ. f. London - 363
Black Mills og Black Mountains, de »sorte Høje« ell. »sorte Bjerge«, er ikke sjældent forekommende Bjergnavne i eng.-talende Lande - 363
Blackie, John Stuart, eng. Filolog og Forf., (1809-1895) - 363
Blackmore, Sir Richard, eng. Læge og Forf. (c. 1658-1729) - 363
Blackmore, Bichard Doddridge, eng. Bomanforfatter (1823-1900) - 363
Black Mountains, se Black Hills. - 363
Blackpool, Søstad i det nordvestlige England, Lancashire - 363
Black-River, »den sorte Flod«, Navn paa fl. Floder i Nordamerika - 363
Blackrock, By paa Irlands Østkyst, Grevskab Dublin - 363
Blackrod, By i det nordvestlige England, Lancashire - 363
Blackstad, Johan, norsk Jurist, (1832-1904) - 363, 364
Blackstadius, Johan Zacharias, sv. Maler, (1816-1898) - 364
Blackstone. By i U. S. A., Stat Massachusetts - 364
Black Warrior, se Tombigbee. - 364
Blackstone, Sir William, eng. Retslærd, (1723-1780) - 364
Blackwater, - 364
1) Flod i det sydøstlige England, Grevskab Essex - 364
2) Flod i det sydlige Irland, udspringer ved Mount-Eagle i Kerry - 364
Blackwell, Elisabeth, den første kvindelige Læge i Nutiden, (1821-1910) - 364, 365
Blackwell City, By i U. S. A., Stat Oklahoma - 365
Blackwood, ind. Rosentræ, - 365
Blackwood, F. T. H.-T., se Dufferin. - 365
Blackwood & Sons, kendt Boghandlerfirma i Edinburgh og London - 365
Blackwood River, Flod i Vestaustralien - 365
Blad (bot.), et af det fuldstændig udviklede Plantelegemes fire Grundorganer - 365, 366, 367, 368, 369, 370
Blad i Jagtsproget - 370
Blad (tekn.), Benævnelse for forsk, tynde og flade Genstande med parallelle Flader - 370
Blad, Augusta, dansk Skuespillerinde, (1871- ) - 370
Bladar (bot.) kaldes det af Kork i Reglen dækkede Mærke ell. Ar - 370, 371
Blad-Bede, se Beta. - 371
Bladbiller (Crysomelidae), en Fam. af Billernes Orden - 371
Bladcyklus (bot.) kaldes den skrueformede Række Blade, som ligger imellem et Blad og det ligeovenover staaende - 371
blade, i Jagtsproget den Lyd, Jægeren fremkalder ved et Blad - 371
Blades, William, eng. Bibliograf, (1824-1890) - 371
Bladfod (bot), se Blad. - 371
Bladfæste (bot.) er Bladets Tilhæftningssted paa Stænglen - 371
Bladfødder (Phyllopoda), Orden af Smaakrebsene (Entomostraca) - 371, 372
Bladgrupper - 373
Bladgrønt ell. Klorofyl er Navnet paa det Farvestof, som giver grønne Planter deres Farve - 373, 374
Bladguld ell. Bogguld, meget tynde Blade af Guld - 374
Bladhatte, se Agaricaceæ. - 374
Bladhjørne, se Aksel 2). - 374
Bladhornede, se Torbister. - 374
Bladhoved (Cirsium Scop.), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), Urter ell. Halvbuske - 374
Bladhvepse (Tenthredinidæ), Fam. af de Aarevingedes Orden - 374, 375
Bladjord er en let, mørk Humusjord, som finder Anvendelse ved Kulturen af Potteplanter - 375
Bladkaal, se Prydkaal. - 375
Bladkapitæl betyder i Almindelighed ethvert Søjlehoved af korintisk ell. komposit Orden - 375, 376
Bladkis, d. s. s. Markasit. - 376
Bladkniv, se Rittekniv. - 376
Bladkrudt, røgfrit Krudt til Geværer og Kanoner, som er udvalset i tynde Plader - 376
Bladkugle, i Jagtsproget den Kugle, der gennemskyder Bladet *c: de ædlere Dele som Hjerte og Lunge. - 376
Bladkul kaldes Kul, der let lader sig spalte i tynde Blade - 376
Bladkød, se Blad. - 376
Bladleje (bot.) betegner ligesom Ordet Knopleje den Maade, paa hvilken Bladene ligger i Knoptilstanden - 376
Bladlopper (Psyllidae) er nærmest beslægtede med Bladlusene - 376
Bladlus (Aphidæ), Fam. af de Snabelmundedes Orden - 376, 377
Bladlusløve, Larven til Slægten Chrysopa af de Netvingedes Orden - 377
Bladmalm, d. s. s. Bladtellur. - 377
Bladmave, se Drøvtyggere. - 377
Bladmetaller, se Bladguld. - 377
Bladmosaik kaldes den hos højere Planter Orientering af Bladene - 377, 378
Bladmosser (Musci frondosi, Musci veri), Hovedafdeling af Mosserne - 378
Bladnervatur (bot.) betegner Ribbernes ell. Nervernes (Karstrengenes) Fordeling i Bladpladen - 378
Bladning ell. Overbladning, Samling ved Blad. - 378
Bladnæser, inden for Flagermusenes Orden fl. Fam., der har store, nøgne, nerverige Hudblade omkr. Næseborene - 378
Bladpiben, i Jagtsproget den pibende Lyd, Raaen giver fra sig, naar den jages af Bukken. - 378
Bladplade, se Blad. - 378
Bladplanter (hertil en farvetrykt Tavle »Bladplanter«) - 378
Bladpletsyge, i Plantepatologien - 378, Bladplanter, (blank), 379
Bladpude (bot.) er Overgangsstedet mellem Bladfod og Stængel, naar dette er ophøjet over Stænglens Flade - 379
Bladrosette (bot.), en Samling af tætstillede, spredte, derfor til alle Sider udgaaende Blade - 379
Bladrullere, Fællesbetegnelse for 3 Snudebilleslægter hørende til Attelabidernes Gruppe - 379
Bladrullesyge er en hos Kartoffelplanten optrædende Sygdom - 379
Bladrødt, se Erytrofyl. - 379
Bladsandsten, en Sandsten, der let kløves i tynde Blade. - 379
Bladskede, se Blad. - 379
Bladskimmel, se Peronosporaceæ og Phytophthora. - 379
Bladskurv, se Mideskurv. - 379
Bladskærer, Fællesbetegnelse for to Insektgrupper hørende til de Aarevingedes Orden. - 379
1) Bladskærerbien ell. Tapetsererbien (Megachile) - 379
2) Bladskærermyrerne (Oecodoma) ell. Parasolmyrerne - 379
Bladsmutte, se Løvsangere. - 379
Bladspor (bot.) kaldes den ell. de Karstrenge, som fra Stænglen fortsættes ud i Bladene - 379, 380
Bladstilk (bot.), se Blad. - 380
Bladstilling (bot.), se Blad. - 380
Bladsølv, se Bladguld. - 380
Bladtap, en Tap af Støbe jern ell. Smedejern, forsynet med et Blad, hvorved den fæstes til sin Aksel - 380
Bladtellur (Nagyagit), en af de faa i Naturen forekommende Guldforbindelser - 380
Bladtorn (bot.), et til en Torn omdannet Blad - 380
Blad, vandrende (Psyllium siccifolium L.), en til Spøgelsernes Fam. hørende, ejendommelig Slægt - 380
Bladvikler, se Viklere. - 380
Bladzeolit, se Zeolitter. - 380
Blaenavon, By i det vestlige England, Grevskab Monmouthshire - 380
Blaeu, Willem Janszoon, holl. Bogtrykker og Kartograf (1571-1638) - 380
Blágnýpujökull, den sydvestlige Del af den store isl. Gletschermark Arnarfellsjøkull (s. d.). - 380
Blagodat, Gora Blagodat - 380
Blagovjeschtschensk, betydelig Handelsstad i det sibiriske Guv. Amurprovinsen - 380
Blagovjéschtschenskia, en 1756 anlagt Bjergværksby i det sydøstlige Rusland, Guv. Ufa - 380
Blaine, James Gilpin, nordamer. Statsmand, (1830-1893) - 380, 381
Blainville, Henri Marie Ducrotay de, fransk Zoolog og Anatom (1777-1850) - 381
Blair, B. City, By i U. S. A., Stat Nebraska - 381
Blair, Francis Preston, nordamerikansk Politiker (1791-1876) - 381
Blairgowrie, By i Mellemskotland, Perthshire - 381
Blairsville, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 381
Blaisois, se Blois. - 381
Blak, Bornholms Sydkyst, en Grund bestaaende af en stor Samling Klippestykker - 381
Blak var (ifølge Sakse) den Forræder, der under Skin af Fredsmægler opæggede Bønderne mod Knud den Hellige - 381
Blak, nordisk Hestenavn, særlig i Folkeviser Svend Felding's Hest - 381, 382
Blake, Joaquin, sp. General af irsk Slægt (1759-1827) - 382
Blake, Robert, eng. Admiral, (1598-1657) - 382
Blake, William, eng. Digter, Maler og Raderer (1757-1827) - 382
Blakeit, d. s. s. Coquimbit. - 382
Blakely, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 382
Blaker Skanse paa Glommens østre Rred i Nærheden af R. Station - 382
Blakestopper (Søv.), en kort Længde svær Kæde, befæstet til Skibets Fordæk og forsynet med en Slippehage - 382
Blakiston, Thomas Wright, eng. Opdagelsesrejsende, (1832-1891) - 382, 383
Blakmænd, det gl. nordiske Navn paa Valacherne i Rumænien. - 383
Blakstad, norsk Slægt fra Gaarden B. (ældre Form: Blakkestad) i Asker, Akershus Amt. - 383
Blakstad, Ragnvald, norsk Industriorganisator, (1866- ) - 383
blamabel (fr.), dadelværdig. - 383
blamere sig (af fr. blâme Dadel, Bagtale), udsætte sig for dadlende Omtale, gøre sig latterlig. - 383
Blamont, Albus mons, tidligere befæstet By i det nordøstlige Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle - 383
Blamont, François Colin de, fr. Violinist og Komponist (1690-1760) - 383
blanc, hvid, benyttes i en Del Sammensætninger som Handelsbetegnelse for fl. hvide Farver - 383
Blanc, Le, det gamle Oblincum, By i Mellemfrankrig (Landskabet Berry), Dept Indre - 383
Blanc, Albert, Baron, ital. Diplomat, (1835-1904) - 383, 384
Blanc, Auguste Alexandre Charles, fr. Kunstskribent, (1813-82) - 384
Blanc, Louis, fr. Politiker, (1811-1882) - 384
Blanc, M. T., se Bentzon, Th. - 384, 385
Blanc, Tharald, norsk Teaterhistoriker, (1838- ) - 385
Blanca (Blanche), norsk og sv. Dronning - 385
Blanca (Blanche) af Kastilien, fr. Dronning (1187-1252) - 385
Blanc-Eriksen, Magda, f. Blanc, norsk Skuespillerinde, (1879- ) - 385
Blanc fixe, d. s. s. Barythvidt. - 385
Blanchard, Emile, fr. Naturforsker, (1820-1900) - 385
Blanchard, Esprit Joseph Antoine, fr. Musiker (1696-1770) - 385
Blanchard, Henri Louis, fr. Musiker og Forf. (1778-1858) - 385
Blanchard, Jacques, fr. Maler, (1600-1683) - 385
Blanchard, Nicolas François, fr. Luftskipper ( -1809) - 385
Blanchard, Pierre, fr. Børneforfatter (1772-1836) - 386
Blanche, se Blanca. - 386
Blanche, August Teodor, sv. Forf., (1811-1868) - 386
Blanche, Jacques Emile, fr. Maler, (1861- ) - 386, 387
Blanchebai, Bugt paa Nordsiden af Øen Neu-Pommern (Ny-Britannien) i Bismarcksarchipelet ved Ny-Guinea. - 387
blanchere (fr., af blanche, hvid), blege - 387
Blanchet, Filtpose til Filtrering af Vædsker, navnlig tyktflydende. - 387
Blanchetter kaldes de to Staalfjedre, der indsys foran i Korsetter - 387
blanc-manger, en Dessert, hvis Hovedbestanddele er Mælk ell. Vand, Mandler og Sukker - 387
blanco (sp.), egl. hvid. Ordet bruges i Forretningssproget i Bet. af uudfyldt - 387
Blanco, Cap, d. v. s. »Det hvide Forbjerg«. - 387
1) Ras Abiad, Afrikas nordligste Forbjerg - 387
2) Det yderste Punkt af en 40 km lang, sandet Landtunge fra Saharas Vestkyst ud i Atlanterhavet - 387
3) Forbjerg paa Østsiden af Patagonien - 387
Blanco Garcia, Francisco, sp. Litteraturhistoriker, (1864- ) - 387
Bland, Nathaniel, eng. Orientalist, (1803-65) - 387
Bland, Richard Parks, nordamerikansk Politiker (1835-99) - 387
Blanda, en rivende og vandrig Jøkelelv i det nordlige Island - 387
Bland bill, nordamer. Lov af 28. Febr 1878, opkaldt efter Forslagsstilleren Bland - 387
Blandede kaldes i Antropologien Afkommet af Forældre, som tilhører forsk. Racer - 387, 388, 389
blandede Distrikter, i Sønderjylland, hvor kongerigske og sønderjyske Distrikter laa mellem hverandre - 389
blandede Stemmer (ital. coro pieno, lat. plenus chorus), blandet Kor - 389
blandede Ægteskaber, alm. Betegnelse for Ægteskaber mellem Personer af forsk. Trosbekendelse - 389
blandet Bund, i den marine Biologi - 389
Blanding, et Stof, der bestaar af fl. andre Stoffer uden bestemte kem. Forbindelser - 389, 390
Blandingsgas - 390
Blandingsgødning (Kompostgødning) - 390
Blandingsmørtel, d. s. s. Bastardmørtel. - 390
Blandingsskov bruges som alm. Betegnelse for de Bevoksninger, der hver for sig bestaar af 2 ell. fl. Træarter - 390
Blandingsskærver faas fra Grusgrave ved Knusning af Granit, Kalk og Flint under eet. - 390
Blandingssprog - 390, 391
Blandrata (Biandrata), Georg, ital. Antitrinitarier, (1515-e. 1585) - 391
Blandsæd, Landbrugsbetegnelse - 391
Blangini, Giuseppe Marco Maria Felice, ital. Komponist (1781-1841) - 391
Blangstedgaard, Hovedgaard i Odense Herred - 391
Blangstrup, Johan Christian, hist. Forf. og Redaktør (1857- ) - 391, 392
Blankaal kaldes Aalen i Yngledragt (se Aal). - 392
Blankekniv (Hvinand), se Ænder. - 392
Blankekobbe, (Phoca groenlandica), saa længe den ikke har faaet de sorte Sidepletter. - 392
Blankenberghe, Fiskerleje og Søbadested i Belgien, Prov. Vestflandern - 392
Blankenburg, - 392
1) By i Hertugdømmet Braunschweig, Kredsen af samme Navn - 392
2) Lille By i det tyske Fyrstendømme Schwarzburg-Rudolstadt (Thüringen) - 392
Blankenese, Skipper- og Fiskerby i preussisk Prov. Schleswig - 392
Blankeskind, se Blankekobbe. - 392
Blankesten kaldte Krøyer en Fisk (Pagellus cenlrodontus Roche) af Sparoidernes Familie - 392
Blanket, uudfyldt eller uunderskrevet Formular til Dokumenter - 392
blankets, hvide uldne Sengetæpper, oprindelig fra England - 392
blanke Vaaben, i Modsætning til Haandskydevaaben Haandvaaben, der kun kan benyttes til Nærkampen - 392
Blanklæder, Fællesbetegnelse for de til Overlæder i B.-Fodtøj benyttede Lædersorter - 392
Blankoendossement, et Vekselendossement, der kun bestaar i, at Endossenten tegner sit Navn paa Vekslens Bagside - 392
Blankokredit, en Kredit, for hvilken der ikke er stillet nogen Sikkerhed. - 392
Blankslibning, se Polering. - 392
Blanksværte - 392, 393
blank verse er den eng. Betegnelse for en Verseart - 393
blanquette, - 393
1) To Sorter lette Hvidvine fra Gascogne og Languedoc. - 393
2) En Slags uren Soda - 393
Blanqui, Jérome Adolphe, fr. Socialøkonom (1798-1854) - 393
Blanqui, Louis Auguste, fr. Revolutionsmand, (1805-1881) - 393
Blanquilla, lille Ø i Vestindien ved Venezuelas Kyst. - 393
Blantyre, Low B., By i Skotland, Lanarkshire - 393
Blaps, se Dødningebille. - 393
Blaramberg, Paul, russisk Komponist, (1841- ) - 393
Blarer (Blaurer, Blaarer), Ambrosius, Württembergs Reformator, (1492-1564) - 393, 394
Blasco, Eusebio, sp. Forf., (1844-1903) - 394
Blasco Ibanez, Vicente, sp. Romanforfatter, (1867- ) - 394
blaseret er det Menneske, som er blevet træt og ked af Livets Nydelser - 394
Blasewitz, By i Kongeriget Sachsen, ligger paa venstre Bred af Elben - 394
Blasfemi, egl. enhver spottende og ærerørig Tale, men bruges nu navnlig til Gudsbespottelse - 394
Blasieholmen, en af Stockholms fornemste Bydele - 394
Blasius, katolsk Helgen, Biskop i Lebaste i Kappadokien, blev Martyr 316 - 394, 395
Blasius, Ernst, tysk Læge (1802-75) - 395
blason, (fr.), Vaabenskjold. Se Heraldik. - 395
Blasonering, Betegnelse for en fuldstændig Beskrivelse af et Vaaben - 395
Blass, Friedrich, tysk Filolog, (1843-1907) - 395
Blastem kaldes Væv, der hos Fostret optræder som Forløbere for f. Eks. Nyren. - 395
Blastem (bot.) betegner i Morfologien den ganske unge, endnu prægløse Vorte ell. Valk - 395
Blastoderm ,i Embryologien - 395
Blastoideæ, se Stenblomster. - 395
Blastomyceter, d. s. s. Gærsvampe. - 395
Blastomykose. Herunder sammenfattes Sygdomme, fremkaldte af Blastomyceter (Gærsvampe) - 395
Blastula, en navnlig bl. de hvirvelløse Dyr meget udbredt Embryonalform - 395
Blaszki, By i russisk Polen, Guv. Kalish - 395
Blatchford, Robert, eng. socialistisk Agitator og Forfatter, (1851- ) - 395
Blatta, se Kakerlak. - 395
Blau, Ernst Otto Friedrich Hermann, tysk Orientalist, (1828-1879) - 395, 396
Blauds Piller er Jernpiller, der indeholder Jernet som kulsurt Jernforilte - 396
Blaugas, se Oliegas. - 396
Blau-Lang, Tina, tysk Malerinde, (1845- ) - 396
Blaumüller, Theobald Edvard Julius, dansk Præst og Forf., (1851-1911) - 396
Blaunfeldt, Maximilian Franciscus, dansk Publicist, (1799-1880) - 396
Blaurer, se Blarer, A. - 396
Blavatsky, Mme Helena Petrovna, f. v. Hahn-Rottenstern, russ. Religionsstifterske, (1831-1891) - 396, 397
Blavet, Flod i det nordvestlige Frankrig (Bretagne), der udspringer i Dept. Côtes-du-Nord - 397
Blaydon on Tyne], By i det nordøstlige England, Grevskab Durham - 397
Blaye, Blaye-et-Sainte-Luce, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gironde - 397
Blaze de Bury, Ange Henry, fr. Forf. (1813-1888) - 397
Blech, Leo, tysk Musiker, (1871- ) - 397, 398
Blechen, Karl, tysk Maler (1798-1840 - 398
Blechnum, se Kambregne. - 398
Bleek, Friedrich, tysk Teolog (1793-1859) - 398
Bleek, Wilhelm Heinrich Immanuel, tysk Sprogforsker, (1827-1875) - 398
Bleeker, Pieter, holl. Læge og Naturforsker (1819-78) - 398
Blefaritis (gr.), en Betændelse i Øjelaaget - 398
Blefarofimosis (gr.), en Forsnævring af Øjespalten - 398
Blefaron (gr.), Øjelaag. - 398
Blefaroplastik (gr.), Operationer, hvormed man forbedrer Fejl ved Øjelaagene - 398
Blefaroptosis (gr.), i Alm. Ptosis, skyldes en Lamhed af den Muskel, der løfter øvre Øjelaag - 398
Blefarospasmos (gr.), en krampagtig Sammenkniben af Øjelaagene - 398
Blefjæld (1367 m) i Tinn Herred, Telemarken - 398
Blegdamshospitalet ved Kbhvn - 398, 399
Blege, et Navn for unge Brasener (se Karpefisk). - 399
Blegekalk, se Klorkalk. - 399
Blegekridt, se Kridtformation. - 399
Blegepulver, se Klorkalk. - 399
Blegesalte er væsentligst Salte af Klorundersyrling ell. Præparater, der indeholder disse Salte - 399
Blegesoda, se Blegning. - 399
Blegevædske, se Blegning. - 399
Blegn kaldes mere populært forsk., mest akut opstaaende, misfarvede, i Reglen ophøjede ell. vædskefyldte Pletter paa Hud - 399
Blegning kaldes de forsk. Behandlinger, ved hvilke man befrir Naturprodukter for deres opr. Farve - 399, 400
Blegno, Val, Blenio, Brenno, en Dal i det schweiziske Kanton Ticino - 400
Blegsot (Chlorosis, grønliggul), - 400
1) hos Mennesker en Form af primær Anæmi (s. d.} - 400, 401
2) fl. forsk. hos Drøvtyggerne forekommende kroniske Ernæringssygdomme - 401
3) (Planters), se Bladgrønt. - 401
Blehr, Otto Albert, norsk Jurist og Politiker, (1847- ) - 401, 402
Blehr, Randi (egl. Randine) Marie, f. Nielsen, en af Kvindesagens Ledere i Norge, (1851- ) - 402
Bleiberg, Landsby i Kärnten, Østerrig - 402
Bleibtreu, Georg, tysk Slagmaler, (1828-1892) - 402
Bleibtreu, Karl August, tysk Forf., (1859- ) - 402, 403
Bleichröoder, S., berlinsk Bankierfirma. - 403
Blekinge, Sveriges næst mindste Landskab, ligger i Sydsverige - 403
Blem, Markus Peter, dansk Landmand og Politiker, (1848- ) - 403, 404
Blemmyer (gr.), et afrikansk Oldtidsfolk i Nubien - 404
Blenda, Heltinden i det smålandske Sagn - 404
Blende (Zinkblende, Sfalerit), den vigtigste af alle Zinkmalme - 404
Blender, gammelt Bjergmandsudtryk for forsk. Mineraler - 404
Blendering (fr. blindage), i Befæstningskunsten: smaa Opholdsrum for Mandskabet dækket mod den fjendtlige Ild - 404, 405
Blenheim, se Blindheim. - 405
Blenheim House, se Woodstock. - 405
Blenheim Spaniel, eng. Skødehunderace, se Hunde. - 405
Blenio, se Blegno. - 405
Blennarhassett, Charlotte, f. Grevinde Leyden, tysk Forfatterinde, (1843- ) - 405
Blenniidæ, se Tangspræl. - 405
Blennorragi (gr.) betyder Materieflaad - 405
Blennorroe, d. s. s. Blennorragi. - 405
Bleriot, fr. Ingeniør, Konstruktør af Flyvemaskiner, se Luftsejlads. - 405
Bléry, Eugéne, fr. Malerraderer, (1805-1887) - 405
Bles, David Joseph, holl. Maler, (1821-1899) - 405
Bles, Herri (Hendrik) - 405
Blesbok (Blis-Antilope), se Antiloper. - 405
blessere (af fr. blesser), saare; Blessure (fr.), Saar. - 405
Blessington, Marguerite, Grevinde af, eng. Forfatterinde (1789-1849) - 405
Blesson, Johanri Ludwig Urban, preussisk Militærforfatter (1790-1861) - 405
Blessure, se blessere. - 406
Bletonisme (gr.), Føling af Kilder *c: den Evne at kunne mærke underjordiske Kilder ell. Vandaarer - 406
bleu (fr.), blaa, benyttes i en Del Sammensætninger som Betegnelse for forsk. blaa Farver - 406
Bleyle, Karl, tysk Komponist, (1880- ) - 406
bliaud, middelalderligt Klædningsstykke, hvoraf Blusen er opstaaet - 406
Blicher, Steen Steensen, dansk Digter, (1782-1848) - 406, 407, 408, 409, 410
Blicher-Clausen, Jenny, f. Blicher, dansk Forfatterinde, (1865-1907) - 410
Blichfeldt, Frederik Thorvald Emil, dansk Arkitekt, (1849-1908) - 410
Blick, Mikkel, jysk Adelsmand, ( -c. 1540) - 410, 411
Blida (Blidah), By i Algier, Dept Algier - 411
Blide er Navnet paa en Kastemaskine, der benyttedes i Norden i ældre Tider - 411
Blidemaaned benævnes i den danske Almanak Aarets anden Maaned *c: Februar - 411
Bligh, William, eng. Admiral, (1754-1817) - 411
Blighia Kön., Slægt af Sapindaceerne med en enkelt Art, B. sapida Kon. (Akeetræ) - 411
Blik er tyndt (f. Eks. under 3 mm) udvalset Metalplade - 411
Blikdaaser, cylindriske ell. prismatiske Kar med Laag - 411, 412
Blikforarbejdning - 412
Blikinstrument, se Blæseinstrumenter. - 412
blikke, se blisse. - 412
Bliksaks, Haandsaks med korte og kraftige Kæber - 412
Bliksølv. Ved Sølvudvinding faas som Mellemprodukt B. - 412
Bliktryk, Dekoration paa Blik, udført ved Stentryk ell. Overtryk - 412
blind er strengt taget kun den, der aldeles intet kan se og ikke engang kan skimte Lyset - 412, 413
blind, i Bygningskunsten en ydre Dekoration - 413
Blind, Karl, tysk Revolutionsmand (1826-1907) - 413
Blinde-Badstue, se Badstue-Rev. - 413
Blindebuk, se Leg. - 413
blinde Fisk, Mammuthulens, se Hulefisk. - 413
Blindeinstitutter, se Blindeundervisning. - 413
blinde Plet, se Øje. - 413
blinde Plet, i Jagtsproget det Sted, som ligger ud for et aabent Mellemrum mellem Rygrad, Lunge og Hjerte - 413
Blinderaa (Søv.), en Raa, der i ældre Sejlskibe anbragtes ved Bovsprydets Rodende - 413
Blinderejsning (Søv.), en lille Sejlrejsning, som anbragtes lodret paa den yderste Ende af Bovsprydet - 413
Blindeskrift, se Blindeundervisning. - 413
blinde Skær (Søv.), Stenrev i ell. tæt ved Havets Overflade - 413
Blindetrisse (Søv.), en Tovende, der tjener til at holde Bardunstræberens (se Blinderaa) Nok oppe - 413
Blindetryk, se Blindeundervisning. - 413
Blindeundervisning - 413, 414, 415, 416, 417
Blindflange, en for Enden af en Rørledning anbragt Plade - 417
Blindgulv er et Underlag af ru Planker ell. Bræder - 417
Blindhed (Anopsi), se Amaurose og blind. - 417
Blindheim (Blenheim), Landsby med Slot i det bayerske Regerings-distrikt Schwaben - 417
Blindheims-Ætten, norsk Slægt - 417
Blind Hookey, Kortspil, ogsaa kaldet »Hollandsk Bank« - 417
Blinding er en Mur mellem to Piller, der er tyndere end disse. - 417
blind Makker - 417
blind Mand (Søv.), en Mand, der staar til Rors sammen med den egl. Rorgænger - 417
Blindmus (Spalacidæ), smaa Gnavere - 417, 418
Blindniche har Form som en Niche, men mangler Nichens Fordybning i Muren - 418
blind Passager (Søv.) - 418
blind Patron bestaar alene af et Patronhylster med Skarp. - 418
Blindstangning, se Blindstikning. - 418
Blindsten, se Mursten. - 418
Blindstikning (Blind stangning) efter Aal - 418
Blindtarm (intestinum cæcum) - 418
Blindtarmsbetændelse (Perityphlitis) - 418, 419
Blindtarmsforstoppelse - 419
Blindtryk, Forsiringer paa Bogbind - 419
Blindtræ, hos Møbelsnedkeren den simplere Træsort, som dækkes ved Paalimning af Finér. - 419
blindt Vindue kaldes en tilbageliggende Murflade af et Vindues Form og Størrelse - 419
Blink, et blankt ell. delvis rødmalet, oftest skebladformet Metalstykke, der er forsynet med Kroge - 419, 420
blinke, se blisse. - 420
Blinken (nictitatio) kalder man den hurtige Lukning og Aabning af Øjenspalten - 420
Blinken, se Funklen. - 420
Blinkenberg, Christian Sørensen, dansk Arkæolog, (1863- ) - 420
Blinker, se Relais. - 420
Blinkfyr er Navnet paa et i den danske Hær reglementeret Signal- og Belysningsmiddel - 420
Blinkfyr viser Blink ell. Grupper af Blink med mellemliggende Mørke - 420
Blinkhinde (Membrana nictitans) kaldes Fuglenes »3die Øjelaag« - 420
Blinklanterne, se Blinksignal. - 420
Blinksignal anvendes til Signalering om Natten - 420
Blis, se Lød. - 420
Blisand, se Blishøns. - 420
Blisbuk, se Antiloper. - 420
Blisgaas, se Gæs. - 420
Blishøns (Fulica) kaldes en Slægt af Riksefugle (Rallidæ) - 420, 421
blisse, blikke, blinke, blænke, at mærke Træer til Fældning - 421
Blister er et eng. Ord, som egl. betyder Blegn ell. Blære - 421
Blister, vestjysk Retegnelse for Kulmulen (se Torsk). - 421
Blitong, se Billiton. - 421
Blitte, se Klyde. - 421
Blitum, se Jordbærspinat. - 421
blivende Formforandringer - 421
Blix, Elias (Pedersen), norsk Videnskabsmand og Politiker, (1836-1902) - 421
Blix, Magnus Gustaf, sv. Fysiolog, (1849-1904) - 421, 422
Blix, Peter Andreas, norsk Arkitekt og Ingeniør, (1831-1901) - 422
Blix, Ragnvald, norsk Karikaturtegner, (1882- ) - 422
Blixen (B.-Finecke), en uradelig fra Pommern stammende Slægt - 422
Blixen-Finecke, Carl Frederik Axel Bror, Baron, dansk Politiker, (1822-1873) - 422, 423
Blizzard særlig de Storme, der opstaar i de nordvestlige Dele af de Forenede Stater - 423
bloc (fr., af Tysk), Blok, Klods, Hob; en bloc *c: stort og smaat, Rub og Stub, over en Bank. - 423
Bloch, Andreas, norsk Maler og Tegner, (1860- ) - 423, 424
Bloch, Anna Kristine, f. Lindemann, dansk Skuespillerinde, (1868- ) - 424
Bloch, Carl Heinrich, dansk Maler, (1834-1890) - 424, 425, 426
Bloch, Emil, dansk Kunsthistoriker, (1836-1914) - 426
Bloch, Ernest, schweizisk Komponist, (1880- ) - 426
Bloch, Jan Stanislavovitsch, polsk-russ. Finansmand og Socialøkonom, (1836-1902) - 426
Bloch, Jørgen, dansk Filolog, (1839-1910) - 426
Bloch, Mark Eliezer, tysk Zoolog og Læge (1723-99) - 426
Bloch, Moritz (Mór Ballagi), ungarsk Sprogforsker (1815-91) - 426
Bloch, Oscar Thorvald, dansk Læge, (1847- ) - 426
Bloch, Søren Nicolaus Johan, dansk Skolemand, (1772-1862) - 426, 427
Bloch, Valdemar Antonius, dansk Skolemand, (1826-1907) - 427
Bloch, William Edvard, dansk Dramatiker og Sceneinstruktør, (1845- ) - 427
Block, Eugène François de, belgisk Genremaler, (1812-1893) - 427
Block, Maurice, fr. Forf., (1816-1901) - 427
Blocksberg, i Folkemunde Navnet paa Brocken (s. d.) som Heksenes Forsamlingssted - 427
Blockx, Jan, belgisk Komponist (1851-1912) - 427
Blod - 427, 428, 429, 430, 431, 432, 433
enstydigt med Slægtskab og da navnlig som Betegnelse for det naturlige, paa Fødsel grundede - 433
Blod i Overtro - 433, 434
Blodaarebetændelse, se Aarebetændelse. - 434
Blodaarebrok, d. s. s. Aarebrok. - 434
Blodaarer, se Blodkar. - 434
Blodabsces, se Absces. - 434
Blodager, paa Aramæisk Hakeldama (chaqál demá), kaldtes et Jordstykke ved Jerusalem - 434
Blodalbumin, d. s. s. Blodæggehvide, se Blod. - 434
Blodansamling, se Hæmatom. - 434
Blodbad, se 1) Christian II, 2) Ethelred. - 434
Blodblære, se Blæreudslet. - 434
Blodbrylluppet, Pariser, se Bartholomæusnatten. - 434
Blodbrækning (Hæmatemesis), Opbringelse af Blod fra Fordøjelsesorganerne ved en Brækningsakt - 434
Blodbyld, det samme som Blodabsces, se Absces. - 434
Blodbøg, se Fagus. - 434
Blodceller, d. s. s. Blodlegemer, se Blod. - 434
Bloddug, se Blodregn. - 434
Blod-Egil er i Knytlingasaga en mægtig dansk Stormand - 434
Blodets Kredsløb - 435
Blodfane, den ensfarvede røde Fane, der i tidligere Tider blev stukket ud af en Fæstning - 435
Blodfarvestof, d. s. s. Hæmoglobin, se Blod. - 435
Blodflag (Søv.), rødt rektangulært Flag - 435
Blodfoder. Friskt Blod af slagtede Dyr anvendes undertiden som Foder - 435
Blodforgiftning - 435
Blodfugl, se Rødstjært. - 435
Blodgang (Dysenteri) er en smitsom Tarmsygdom - 435
Blodgifte, se Blod. - 435
Blodglas, se Ampulla. - 435
Blodgødning er tørret og malet Blod, der anvendes som Gødning - 435
Blodhoste, se Blodspytning. - 435
Blodhund, se Hunde. - 435
Blodhævn - 435, 436
Blodigle, se Lægeigle. - 436
Blodigle, kunstig, et Apparat til lokal Blodudtømmelse - 436
Blod-Indianer, se Blackfeet. - 436
Blodkage, se Blod. - 436
Blodkar (hertil en farvetrykt Tavle) - 436, Blodkar I, (blank), Blodkar II, (blank), 437, 438
Blodkopper (cucurbitæ), Apparater, med hvilke man suger Blodet - 438
Blodkrystaller, d. s. s. Hæmoglobinkrystaller, se Blod. - 438
Blodkur. Blodet har været anvendt som Medikament - 438, 439
Blodlegeme, se Blod. - 439
Blodlever, d. s. s. Blodkage, se Blod. - 439
Blodludsalt, gult, se Kaliumferrocyanid. - 439
Blodludsalt, rødt, se Kaliumferricyanid. - 439
Blodløbsstandsning, Ophævelse af Blodkredsløbet i en begrænset Del af Legemet - 439
blodløse Operationer - 439
Blodmaddike, Larven til Chironomider, se Myg. - 439
Blodmalkning giver en Blanding af Mælk og Blod - 439
Blodmangel, se Anæmi. - 439
Blodmider, Flaat (Ixodidæ), en Fam. af Midernes Orden - 439, 440
Blodnæbsvæver, se Vævere. - 440
Blodomløb, se Blod og Hjerte. - 440
Blodopstemning, Stase - 440
Blodoverfyldning, se Hyperæmi og Hjerte. - 440
Blodpenge kaldes undertiden den Pengebod, hvormed Drabsmanden maatte sone Drabet - 440
Blodpis (hos Mennesker), Udtømmelse af en rigelig Mængde Blod med Urinen - 440
Blodplader, se Blod. - 440
Blodplante, se Sanguinaria. - 440
Blodplasma, se Blod. - 440
Blodpletter. Paavisning af Blod paa Genstande har ofte vejledende Bet. i Retssager - 440, 441, 442, 443
Blodprop. I Hjertet ell. i Blodaarerne (Venerne), sjældnere i Pulsaarerne (Arterierne) - 443
Blodprøve, se Blod. - 443
Blodpølse, i dgl. Tale kaldet »sort Pølse« - 443
Blodregn kaldes Regn, der har en mer ell. mindre rød Farve - 443
blodrensende Midler - 443
blodrensende Te (Bitterte) - 443
Blodrødt, d. s. s. Hæmoglobin, se Blod. - 443
Blodskam - 443, 444
Blodskud (tysk Hexenschuss) se Hold. - 444
Blodskyld, den for udøst Blod forskyldte Straf. - 444
Blodslægtskab, se Blod (i Retssproget) og Slægtskab. - 444
Blodsne, se Blodregn. - 444
Blodspat er et Lægmands-Udtryk - 444
Blodspytning (Hæmoptysis), Opbringelse ved Hoste af Blod fra Brystorganerne - 444
Blodstandsning (Hæmostase), enhver Foranstaltning til at bringe en Blødning til at ophøre - 444, 445
Blodsten, se Jernglans. Navnet B. har ogsaa været brugt om Heliotrop. - 445
blodstillende Midler (Styptica) - 445, 446
Blodstjært, se Rødstjært. - 446
Blodstyrtning kaldes en meget stærk Blødning fra indvendige Organer - 446
Blodsved, Hæmatidrosis, en Udtræden af Blod gennem Svedkirtlerne - 446
Blodsygdomme, se Blod. - 446
Blodtab, se Blod. - 446
Blodtomhed. dels i samme Bet. som Blodmangel (Anæmi), dels som Betegnelse for en lokal Blodmangel - 446
Blodtryk, se Hjerte. - 446
Blodtrævlestof, d. s. s. Fibrin, se Blod. - 446
Blodudtømmelse, kunstmæssig Udtømmelse af Blod fra en Patient - 446
Blodunderløb kaldes en Blodudtrædning tæt under Legemets Overflade - 446
Blodvand, d. s. s. Serum, se Blod. - 446
Blodvidne, se Martyr. - 446
Blodvædske, d. s. s. Plasma, se Blod. - 446
Blodøje (Huphæma) er en Blodansamling i forreste Øjenkammer - 446
Blodøre, - 446
1) (hos Mennesker) se Øre-blodsvulst. - 446
2) (hos Dyr) er en Lidelse, som jævnlig ses hos Hunde af langørede Racer - 446
Blodørn. At »riste B.« var en grusom Straf hos Nordboerne i Vikingetiden - 446, 447
Bloemart, - 447
1) Abraham, nederlandsk Maler, Stikker og Tegner for Træsnit (1564-1651), Elev bl. a. af - 447
2) Cornelius B., Kobberstikker (1603 til efter 1684) - 447
Bloemen (Blommen), - 447
1) Jan (Julius) Frans van, flamsk Landskabsmaler fra Antwerpen (1662-1749) - 447
2) Pieter van B., flamsk Maler (med Tilnavnet Standaart, Standarte), (1657-1720) - 447
Bloemendaal , Landsby i Holland, ligger 4 km N. f. Haarlem - 447
Bloemfontain, Hovedstaden i Oranje-Fristaten i Sydafrika - 447
Blois, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Dept Loir-et-Cher - 447, 448
Blok (Søv.), en mek. Indretning (se Fig. l) - 448
Blok. I Skovbruget - 448
Blok (politisk) er Betegnelse for en midlertidig Sammenslutning - 448
Blok, Petrus, nederlandsk Historiker, (1855-1884) - 448
Blokade. Ved B. forstaas i Folkeretten et af en krigsførende Magt udstedt Forbud mod Skibsfart - 448, 449, 450
Blokade er et af Arbejderklassens Kampmidler over for Arbejdsgiverne - 450, 451
Blokadebryder, et Skib, der søger at bryde igennem Blokadestyrken - 451
Blokanlæg, se Bloksystem og Sporskiftesikring. - 451
Blokapparat, se Bloksystem og Sporskiftesikring. - 451
Blokbøger kaldes særlig Bøger fra Tiden før Bogtrykkerkunstens Opfindelse - 451
blokere (fr.), afspærre; spærre en Havn ved Krigsskibe (se Blokade) - 451
blokere. I Bogtrykkerkunsten: at sætte Typerne omvendt (*c: paa Hovedet) - 451
blokere, i Jernbanevæsenet, se Bloksystem. - 451
Blokforbandt, se Forbandt. - 451
Blokforme, Klodsforme, kaldes de Forme, der benyttes ved Haandtrykning - 451
Blokhus, i Befæstningskunsten - 451, 452
Blokhus, Ladeplads og Fiskerleje ved Nørrejyllands Vestkyst, Jammerbugt - 452
Bloklavet kaldes en Lavet (Kanonunderlag) med en massiv Bjælke (Blok) og to smaa Vægge - 452
Blokpost, se Bloksystem. - 452
Bloksav kaldes en Maskinsav med et horisontalt Blad. - 452
Bloksbjerg, d. s. s. Blocksberg. - 452
Blokskib (Søv.), ældre, som søgaaende Orlogsmand udrangeret Krigsskib - 452
Blokskrift, se Skriftarter. - 452
Bloksystem eller Liniebloksystem, hvorefter Togene holdes i passende indbyrdes Afstand - 452, 453, 454
Bloktrin er et Trappetrin af massivt Tømmer - 454
Bloktræ kaldes runde, afkortede Træstammer, der kun er afkvassede - 454
Blokvogn, meget stærkt bygget Vogn, bestemt til at transportere store Byrder - 454, 455
Blom, Christian, (1782-1861) - 455
Blom, Frederik, sv. Arkitekt og Mekaniker, (1781-1853) - 455
Blom, Gustav Peter, norsk Embedsmand og Forf. (1785-1869) - 455
Blom, Gustav Vilhelm, dansk Lyriker, (1826- ) - 455
Blom, - 455
1) Hans Jørgen, dansk Officer, (1792-1864) - 455
2) Otto Emanuel, dansk Officer, (1830-1903) - 455, 456
Blom, Peter, norsk Gejstlig og Forf. (1828-1912) - 456
Blomberg, Knut Hugo, sv. Jurist og Politiker, (1850-1909) - 456
Blomberg, Sigrid, sv. Billedhuggerinde, (1863- ) - 456
Blome, gl tysk Adelsslægt - 456
1) Otto B. (1770-1849), Officer, Attaché - 456
2) Adolf Friedrich B., (1798-1875) - 456
3) Otto B. (1796-1884), Ritmester, Gehejmeraad - 456
4) Gustav B., (1829-1906), Løjtnant, Diplomat - 456, 457
Blomkaal, se Kaal. - 457
Blomkaalsvamp (Spardssis Fr.), en til Køllesvampene hørende Svampeslægt - 457
Blomkvist, Jehubba Petrus, sv. Døvstumrnelærer, (1843-1909) - 457
Blommaert, Philipp, flamsk Skribent, (1809-1871) - 457
Blommebrændevin (Sliwowitza, Racky) tilberedes navnlig i Østerrig og Ungarn - 457
Blommen, i Jagtsproget Betegnelsen af Harens Hale. - 457
Blommepunge, se Taphrinaceæ. - 457
Blommer, se Blommetræ. - 457
Blommer, Nils Johan Olsson (Navnet B. har Kunstneren selv antaget), sv. Maler, (1816-1853) - 457
Blommesæk. En saadan opstaar under Udviklingen af forsk. Dyr - 457, 458
Blommetræ, norsk Plommetræ (prunus doméstica L.), Krægeart - 458
Blomquist, Anton Gabriel, finsk Forstmand (1836-1904) - 458, 459
Blomst - 459, 460, 461, 462, 463
Blomst ell. Buket kalder man den særlige Aroma hos Vinen - 463
Blomster, kunstige, fremstilles i alle tænkelige Kvaliteter - 463, 464
Blomsteraks, d. s. s. Aks, - 464
Blomsterbede anbringes i Græsplænerne nær ved Gangene - 464
Blomsterbestøvning, se Bestøvning. - 464
Blomsterbund, se Blomst. - 464
Blomsterbuske er Fællesbetegnelse for alle haardføre Frilandsbuske med smukke Blomster - 464
Blomsterdyr, se Koraller. - 464
Blomsterdække er et ældre, mindre korrekt Udtryk for Bloster (se Blomst). - 464
Blomsterfabrikation, se Blomster, kunstige. - 464
Blomsterfluer (Syrphidæ), en Familie af Fluernes Orden - 464, 465
Blomsterhaven kaldes den Del af Haven, som udelukkende er bestemt for urteagtige Prydplanter - 465
Blomsterkage, se Kurv. - 465
Blomsterkalender, Sammenstilling af Planter, hvis Blomstring falder hos de forsk. Arter paa forsk. Tid af Aaret - 465
Blomsterkurv, se Kurv. - 465
Blomsterleje, se Kurv. - 465
Blomsterløg. fl. til Liljefamilien, Narcisfamilien og Sværdliljerne hørende Arter - 465
blomsterløse Planter, se Blomst. - 465
Blomstermaaned, i den norske Almanak siden 1816 Navn paa Majmaaned. - 465
Blomstermaleriet - 465, 466
Blomsterplanter, se Blomst. - 466
Blomstersiv (Scheuchzeria L.), Slægt af Blomstersivene med en enkelt Art - 466
Blomstersivene (Scheuchzeriaceæ ell. Juncaginaceæ), Fam. af enkimbladede Sumpplanter af Ordenen Helobiales - 466
Blomstersprog, at gøre sig forstaaelig for andre alene ved naturlige Blomster - 466
Blomsterstand kaldes en Samling af Blomster, som Hele lige over for Plantens vegetative Dele - 466, 467
Blomsterstøv, se Blomst og Støvkorn. - 467
Blomsterur kaldes en Sammenstilling af Planter, hvis Blomster aabner og lukker sig paa forsk. Tid af Døgnet - 467
Blomstrand, Christian Wilhelm, sv. Kemiker, (1826-1897) - 467
Blomstrandin, Mineral af meget kompliceret Sammensætning - 467
Blomstrandit, Mineral af meget kompliceret Sammensætning - 467
Blomstring. B. er karakteriseret ved de kønslige Processers Iværksættelse - 467, 468
Blomstringsperiode, se Blomstring. - 468
Blomstringstid, se Blomsterkalender og Fænologi. - 468
blond, lyshaaret; Blondin , mandligt, Blondine, kvindeligt Individ med b. Haar. - 468
Blonde er en kniplet Silkeknipling - 468
Blondel, François, fr. Arkitekt, (1617-86) - 468
Blondel, George, fr. Socialøkonom, (1856- ) - 468
Blondel de Nesle (rigtigere Néelle), fr. Digter (omkr. 1200) - 468
Blondin, Charles, fr. Linedanser, (1824-97) - 468
Blondine, se blond. - 468
Blondlot, Prosper René, fr. Fysiker, (1849- ) - 468, 469
Bloomer, A., se Bloomerisme. - 469
Bloomerisme, Petticoat Reform *c: Skørtereform - 469
Bloomfield, By i U. S. A., Stat New Jersey - 469
Bloomfield, John Arthur Douglas, Lord, eng. Diplomat (1802-79) - 469
Bloomfield, Maurice, amer. Sprogforsker og Indolog, (1855- ) - 469
Bloomington, - 469
1) By i U. S. A., Stat Illinois - 469
2) By i U. S. A., Stat Indiana - 469
Bloomsburg, Bloomsboro, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 469
Blooteling, se Bloteling. - 469
Bloster, se Blomst. - 469
Blot er den gotiske Folkestammes gamle Udtryk for en Ofring - 469
Bloteling (Blooteling), Abraham, holl. Kobberstikker og Raderer fra Amsterdam (1640-90) - 469
Blot-Sven, sv. Modkonge - 469
Blouet, Paul, fr. Forf., kendt under Pseudonymet Max O'Reil, (1848-1903) - 469, 470
Blow, John, eng. Musiker (1648-1708) - 470
Blowitz, Henri George Stephan Adolph Oppert, fr. Journalist, (1825-1903) - 470
Bludenz, By i Østerrig, Landskabet Vorarlberg - 470
Bludov, Dimitri, russ. Statsmand, (1785-1864) - 470
Bluefield, By i U. S. A., Stat West Virginia - 470
Bluefields, Blewfields, By i Mellemamerika, ligger paa Mosquito-Kysten - 470
Blue Island, By i U. S. A., Stat Illinois - 470
Blue Mountains , se Blaa Bjerge. - 470
blue pills, nogle i England anvendte Piller - 470
blue-stocking, se Blaastrømpe. - 470
bluette (fr.), egl. Gnist, kvikt Indfald, lille l Akts Stykke med vittige Replikker og Situationer. - 470, 471
Bluffs, i Nordamerika Betegnelse for de terrasseformige, 15-20 m høje Plateaurande - 471
Bluffton, By i U. S. A., Stat Indiana - 471
Blufærdighed, den kønslige Sædelighedsfølelse ell. Skamfølelsen over for kønsusædeligt Forhold - 471
Bluhme, Christian Albrecht, dansk Embedsmand og Politiker, (1794-1866) - 471, 472
Bluhme, Hans Emil, dansk Søofficer og Politiker, (1833- ) - 472, 473
Bluhme, Johannes Bartholomæus Christophersen, dansk Hofpræst (1681-1753) - 473
Blum , Ernest, fr. dram. Forf., (1836-1907) - 473
Blum, Hans, tysk Forfatter (1841-1910) - 473
Blum, Robert, tysk Politiker, (1807-1848) - 473
Blumauer, Aloyes, østerrigsk Digter (1755-98) - 473
Blumenau, tysk Koloni i det sydlige Brasilien, Provinsen Santa Catharina - 474
Blumenbach, Johann Friedrich, tysk Naturforsker, (1752-1840) - 474
Blumenfeld, Felix, russ. Komponist, (1863- ) - 474
Blumenthal, Leonhardt, preussisk Generalfeltmarskal, (1810-1900) - 474
Blumenthal, Mathias, Maler, (1719-1763) - 474
Blumenthal, Oskar, tysk Journalist og Forfatter, (1852- ) - 474
Blumer, Johan Jakob, schweizisk Statsmand (1819-75) - 474
Blumhardt, Johan Christoph, (1805-1880) - 475
Blumner, Martin, tysk Musiker (1827-1901) - 475
Blunck, Ditlev Conrad, dansk Maler, (1799-1853) - 475
blunder (eng.), Misgreb, Fejl. - 475
Blunderbøsse, gl Flintbøsse af stort Kaliber, med fortil stærkt tragtformet udvidet Løb - 475
Bluntschli, Johann Caspar, schweizisk-tysk Retslærd og Politiker, (1808-1881) - 475, 476
Blus, en i et Papirhylster presset Sats, der ved Forbrænding lyser med en enkelt Farve - 476
Bluse, se Dragt. - 476
Blusemænd, se Dragt. - 476
Blusregulator, lille Regulator, der ofte anvendes foran de enkelte Gaslamper - 476
Bly (lat. Plumbum), i Kemien betegnet ved Pb - 476, 477, 478, 479, 480
Bly, se E. Cochrane. - 480
Blyacetat, Eddikesurt Blyilte, Blysukker - 480
Blyaluminat, d. s. s. Blygummi. - 480
Blyamalgam, se Kvægsølvlegeringer. - 480
Blyant, nu sjældnere brugt Betegnelse for Grafit (s. d.). Se i øvrigt Blyantsfabrikation. - 480
Blyantimonat, se Neapelgult. - 480
Blyantitnonglans, se Zinckenit. - 480
Blyantimonit, d. s. s. Jamesonit. - 480
Blyantsfabrikation - 480, 481
Blyantskrift, se Blindeundervisning. - 481
Blyantstræ, se Cedertræ. - 481
Blyanæmi, se Blyforgiftning. - 481
Blyarsenglans, se Skleroklas. - 481
Blyarsenit, d. s. s. Dufrenoysit. - 481
Blyaske, se Bly. - 481
Blybismutit, d. s. s. Cosalit. - 481
Blyblik, se Blyplader. - 481
Blyblomster er Blyilte, der er dannet ved Forbrænding af Bly ved meget høj Temp. - 481
Blybromid, Brombly - 481
Blücher, Gebhard Leberecht, Fyrste af Wahlstadt, preuss. Generalfeltmarskal, (1742-1819) - 481, 482
Blydioxyd (Blyoverilte, Blysyre) PbO2 - 482
Blyeddike, Blyekstrakt (Solutio Subacetatis plumbici, Acetum saturninum) - 482
Blyekstrakt, se Blyeddike. - 482
Blyepilepsi, se Blyforgiftning. - 482
Blyfalerts, d. s. s. Bournonit. - 482
Blyfluorid, Fluorbly, PbF2 - 482
Blyfolie, se Blyplader. - 482
Blyforbindelser, organiske, se Metalforbindelser, organiske. - 482
Blyforgiftning (Saturnismus) - 482, 483
Blyglans, den vigtigste Blymalm, bestaar af Svovlbly, PbS - 483, 484
Blyglas, d. s. s. Anglesit. Se tillige Glas. - 484
Blyglasur, se Glasur. - 484
Blyglætte (Massicot), et Mineral, PbO - 484
Blygult, Gulblymalm, se Wulfenit. - 484
Blygummi (Plumbogummit), et Mineral - 484
Blyhornmalm, d. s. s. Fosgenit. - 484
Blyhvidt er en af de mest benyttede hvide Farver - 484, 485
Blyhvidtplaster er Blyplaster med Tilsætning af Blyhvidt. Finder kun ringe Anvendelse. - 485
Blyhvidtsalve er en Blanding af 7 Dele Blyhvidt med 13 Dele Svinefedt. - 485
Blyhydroxyd,Blyiltehydrat, Pb(OH)2 - 485
Blyilte, d. s. s. Blyoxyd. - 485
Blyjodid, Jodbly, PbJ2 - 485
Blyjord, se Aragonit. - 485
Blykabel er en isoleret elektrisk Ledning - 485
Blykakeksi, se Blyforgiftning. - 485
Blykammer anvendes til Fremstilling af Svovlsyre - 485
Blykammerkrystaller, se Svovlsyre. - 485
Blykamre, se Piombi. - 485
Blykarbonat (normaltkulsurt Blyilte), PbCO3 - 485
Blyklorid, Klorbly, PbCl2 - 485
Blykobbeaa, se Bornholm. - 485
Blykolik, se Blyforgiftning. - 485
Blykromat, se Kromsyre. - 485
Blylammelse, se Blyforgiftning. - 485
Blylasur, d. s. s. Linarit. - 485
Blylegeringer, se Bly. - 485
Blymalme, Forbindelser, hvoraf der udvindes Bly - 485
Blymellemilte, Pb3O4 - 485, 486
Blümlisalp, ogsaa kaldet Den hvide Dame, Tinde i Berneralperne, se Finsteraarhorn. - 486
Blümner, Hugo, tysk Arkæolog og Filolog, (1844- ) - 486
Blynitrat, Pb(NO3)2 - 486
Blynyre, se Bindheimit. - 486
Blyokker, d. s. s. Blyoxyd. - 486
Blyoxyd (Blyilte, Massicot), PbO - 486
Blyoxyd, rødt, d. s. s. Blymellemilte. - 486
Blyoxydul (Blysuboxyd, Blyunderilte), Pb2O - 486
Blyoxyklorid - 486
Blyplader - 486
Blyplaster, Sølverglødplaster (Emplastrum oxydi plumbici) - 486, 487
Blypræparater, til med. Brug tjenende blyholdige Præparater - 487
Blyrøg benævnes de Dampe, der fremkommer ved Blyets Smeltning - 487
Blyrør bruges p. Gr. a. deres Bøjelighed til Ledninger med mange Bøjninger - 487
Blysalver kaldes Blandinger af Blypræparater med Fedtstoffer - 487
Blysand kaldes det blaagraa, grovkornede Kvartssand - 487
Blystege, tekn. Udtryk i Bogtrykkerier for firkantede Blyklodser, der anvendes til Udfyldning - 487
Blysukker, d. s. s. Blyacetat. - 487
Blysulfat, Svovlsurt Blyilte, PbSO4 - 487
Blysulfid, Svovlbly, PbS - 487
Blysvamp - 488
Blysværte, se Aragonit. - 488
Blysyre, se Blydioxyd. - 488
Blysæbe, se Blyplaster. - 488
Blytannat er garvesurt Blyilte - 488
Blyth, Havnestad i det nordøstlige England, Grevskab Northumberland - 488
Blüthgen, Victor, tysk Forf., (1844- ) - 488
Blüthner, Julius Ferdinand, tysk Klaverfabrikant (1824-1910) - 488
Blytraad - 488
Blytt, Axel Gudbrand, norsk Naturforsker, navnlig Botaniker, (1843-1898) - 488
Blytt, Matthias Numsen, norsk Botaniker, (1789-1862) - 488
Blyunderilte, d. s. s. Blyoxydul. - 488
Blyvand (Aqua saturnina) - 488, 489
Blyvismutglans, d. s. s. Alaskait. - 489
Blyvitriol, d. s. s. Anglesit. - 489
Blædel, Nicolaj Gottlieb, dansk Præst, (1816-1879) - 489
Blæk, en til Skrivning benyttet, farvet Vædske - 489, 490
Blækhat (Coprinus Pers.), Svampeslægt af Fam. Agaricaceæ - 490
Blæksprutter (Cephalopoda Cuvier), den højest udviklede Klasse af Bløddyrene - 490, 491, 492
Blækstift, se Blyant og Blæk. - 492
blænde er et Ord, der er beslægtet med blind - 492, 493
Blænder, Plade med en i Reglen cirkelrund Gennemboring (ringformet Plade) - 493
Blænding, d. s. s. Blænder (s. d.). - 493
Blændglas, d. s. s. Helioskop. - 493
Blændklap (Søv.), et tæt Dæksel, der anbringes foran Lysglas og Skylighter - 493
Blændværk, Iagttagelse, som et Menneske mener at have gjort, men som ved nærmere Prøve viser sig at være urigtig - 493, 494
Blænkere, de nærmest Fjenden værende Sikringsdele for Tropper under Bevægelse - 494
Blære (vesica) kaldes i Anatomien hule Organer - 494
Blære - 494
Blære benævnes en Utæthed i Metaller, navnlig Jern og Staal - 494
Blærebetændelse (Cystitis, af Cyste, en Blære) er den allerhyppigste af alle Blæresygdomme - 494, 495
Blærebrok, se Cystocele. - 495
Blærebusk, se Colutea. - 495
Blærebæger, se Physalis. - 495
Blærebælg, se Colutea. - 495
Blærefistel (Fistula vesicalis), en Fistel ell. abnorm Aabning paa Urinblæren - 495, 496, 497
Blærefødder (Physopoda) er en ejendommelig Gruppe af Insekter - 497
Blæregrønt, Saftgrønt - 497
Blærehalskirtel (prostata) er et Organ, der omgiver Han-Pattedyrenes Urinrør - 497
Blærehæmorroider, Udvidning af Blodaarerne i Blæren - 497
Blærekatarr, se Blærebetændelse. - 497
Blærekateter, se Kateter. - 497
Blærekrampe, se Cystodyni. - 497
Blærekræft - 497, 498
Blærelammelse optræder i en Del Sygdomme af Nervesystemet - 498
Blæreorme, se Bændelorme. - 498
Blæreplaster, d. s. s. Spanskflueplaster. - 498
Blærerobbe (Cystophora), se Sæler. - 498
Blærerod (Utricularia L.), Slægt af Blærerodfamilien - 498
Blærerodfamilien (Utriculariaceæ, Lentibulariaceæ), tokimbladede og helkronede Planter af Ordenen Personatæ - 498
Blærerust, se Peridermium. - 498
Blæreskedefistel (Fistula vesico-vaginalis), se Blærefistel. - 498
Blæreslim, slimet Afsondring fra Blæren, naar denne er betændt. - 498
Blæresmelde, se Silene. - 498
Blæresmerte, se Gystodyni. - 498
Blæresnegle (Bulla, Philine o.a.) er opistho-branche Havsnegle - 498
Blæresnit, se Stenoperationer. - 498
Blærestaal, se Cementstaal. - 498
Blæresten dannes oftest af de samme Aarsager som Nyresten (s. d.) - 499
Blæresvindsot, d. s. s. Blæretuberku1ose. - 499
Blæresvulster - 499
Blæresæl Cystophora), se Sæler. - 499
Blæretang (Fucus vesicolosus), se Alger (Brunalger). - 499
Blæretræ, se Colutea. - 499
blæretrækkende Midler (gr. *epispastika*, lat. vesicantia), Lægemidler, der fremkalder Blærer - 499
Blæretuberkulose forekommer næsten kun hos Mennesker med Tuberkulose i andre Organer - 499
Blæreudslæt (Bullae) større Fremhvælvinger, dannede af Overhuden, hvorunder findes Vædske - 499, 500
Blæsebælg, se Blæsere. - 500
Blæsedal, mægtigt Dalstrøg m. fl. Jøkler paa Diskos Sydside, Ø. f. Godhavn. - 500
Blæseinstrumenter - 500, 501
Blæsemaskine, se Blæsere. - 501
Blæsepibe, se Glas. - 501
Blaser, Gustav, tysk Billedhugger fra Düsseldorf (1813-74) - 501
Blæsere har til Opgave at tilvejebringe en Strøm af Luft - 501, 502
Blæserør, et i Vinkel bøjet Rør med en lille Udvidelse, der tjener som Vindkedel - 502, 503
Blæseværk, se Blæsere. - 503
Blæst er i dgl. Tale en Betegnelse for en mellemstærk Vind. - 503
blæste Olier er Olier, der ved Gennemblæsning af Luft i Varmen er gjorte mere tykflydende - 503
Blødbast (Sivæv, Leptom) kaldes i Planteanatomien en Del af den sammensatte Ledningsstreng - 503
Blødbiller (Malacodermata), Fam. af Billernes Orden - 503
Blodbrunsten, d. s. s. Pyrolusit. - 503
Bløddyr (Mollusca Cuv.; Malacazoa) blev 1812 af Cuvier hævede til en særlig Klasse - 503, 504
blødende Brød kaldes Brød, der undertiden pludselig kan vise sig ligesom bedækket af Blod - 504
Blødersygdom, Hæmophilia - 504, 505
Blødfinnefisk (Malacopterygii vel Arthropteri), Benfisk uden Pigstraaler (se Fisk). - 505
Blødit (Astrakanit), et Mineral - 505
lødning (Hæmorrhagi, gr.), Udtrædning af Blod af Blodkarrene - 505, 506
Blødning. Naar man skærer Stænglen over, vil der hos mange Planter foregaa en Udskilning af Vædske - 506
Blødraaddenhed, norsk Benævnelse for en Bakteriesygdom hos Kartoflen. Se Knoldbakteriose. - 506
blødstøbt Jern, d. s. s. hammerbart Støbejern. - 506
Blødtbly, alm. Bly i Modsætning til Haardtbly - 506
Blodtræ er et uheldigt Fællesnavn for en Del Løvtræer - 506, 507
blødt Staal, d. s. s. kulfattigt Staal - 507
b. m., Forkortelse paa Recepter for bene misceantur *c: skal blandes godt. - 507
b-moll, den Molltoneart, der har b til Grundtone; har fem Fortegn, *b for b, e, a, d og g. - 507
Bo, dansk og sv. Mandsnavn, = norsk Bue. Er beslægtet med at »bo«; opr. Bet. uvis. - 507
Bo er som jur. Begreb vanskeligt at definere. - 507
Boa, slangeformet Halskrave for Damer. - 507
Boabdil (Abu Abdallah), den sidste mauriske Konge af Granada, kom paa Tronen 1481 - 507
Boa constrictor, se Kvælerslange. - 507
Boadicea ell. rettere Boudicea, britisk Dronning paa Kejser Nero's Tid - 507
boardinghouse (eng.), Logi- og Spisehus. - 507
Board of Trade svarer efter eng. Forhold til Ministeriet for Handel, Omsætning og Samfærdsel - 507
Boas, se Rut. - 507
Boas, Eduard, tysk Forf. (1815-53) - 507
Boas, Franz, tysk-amer. Etnograf og Antropolog, (1858- ) - 507, 508
Boas, Johan Erik Vesti, dansk Zoolog, (1855- ) - 508
Boavista, - 508
1) den østligste af de capoverdiske Øer (s. d.). - 508
2) et tidligere kejserligt Lystslot i Nærheden af Rio de Janeiro i Brasilien. - 508
Bob (ell. Bobby), Øgenavn paa Politibetjenten i London - 508
Bobadilla, se Bovadilla. - 508
Bobadilla, Emilio de, sp. Forf. og Kritiker, (1867- ) - 508
Bobak (Arctomys bobac Schreb.), se Murmeldyr. - 508
Bobbio, By i Norditalien, Prov. Pavia - 508
Bobé, Louis Alfred Theodor, dansk Personalhistoriker, (1867- ) - 508
Bober, en 255 km lang Biflod til Oder, udspringer paa Riesengebirge - 508
Boberfeld, M. O. v., se Opitz, M. - 508
Boberg, Anna Katarina, f. Scholander, sv. Malerinde, (1864- ) - 508, 509
Boberg, Gustav Ferdinand, sv. Arkitekt, f. 11. Apr. 1860 i Falun - 509
Bobierrit, d. s. s. Vivianit. - 509
Bobillier, Marie, fr. Musikforfatterinde, (1858- ) - 509
Bobine er Traad, der er opvundet med hinanden krydsende Lag paa et Hylster af Papir - 509
Bobinet, Tyll, Blondegrund, er et løst Væv, lgn. Kniplingebund - 509
Bobisation, se Solmisation. - 509
Boborykin, Peter Dmitrievitsch, russ. Forf., (1836- ) - 509, 510
Bobr (Biebrz), Biflod til Narev, i Vestrusland, Guv. Grodno - 510
Bobrek, By i Preussen, Prov. Schlesien - 510
Bobrikov, Nikolai Ivanovitsch, Generalguvernør i Finland, (1839-1904) - 510
Bobrinez [rbåbnnæts], By i Sydrusland, Guv. Cherson - 510
Bobrov (af bobr *c: Bæver), By i i det sydlige Storerusland, Guv. Voronesh - 510
Bobruisk, By og Fæstning i Vestrusland, Guv. Minsk, ved højre Bred af Beresina - 510
Bobrzynski, Michal, polsk Historiker og Politiker, (1849- ) - 510
Bocage (fr.), Krat, Lund, Lystpark Navn for fl. nordfranske Landskaber - 510, 511
Bocage, se Barbosa du B. - 511
Bocca (Flertal paa Ital. Bocche), Mund, Munding, Bjergpas, Flodmunding - 511
Boccaccino, Boccaccio, ital. Maler (c. 1467-1524) - 511
Boccaccio, Giovanni, ital. Forf., (1313-1375) - 511, 512
Bocca della verita (ital.), d. e. Sandhedens Mund - 512
Bocca di Cattaro, se Bocche d. C. - 512
Boccage, se Duboccage. - 512
Boccardo, Gerolamo, ital. Forf., (1829- ) - 512
Bocca Tigris (kin. Humen, Tigerport), Navn paa KantonFlodens (kin. Tshukiang) 4 km brede Munding - 512
Bocche (Bocca) di Cattaro, en dyb Havbugt fra Adriater-Havet paa Dalmatiens Kyst - 512
Boccherini, Luigi, ital. Komponist (1743-1805) - 512, 513
Bocchus I, Konge af Mauretanien, Svigerfader til Jugurtha af Numidien - 513
Boccia (ital.), "Kugle"; Spil med Kugler - 513
Bocconia L., Slægt af Valmuefam. med 3 Arter, hvoraf to er Buske - 513
Bocedisation, se Solmisation. - 513
Bochara, se Buchara. - 513
Bocher, se Bachur. - 513
Bocher, Edouard, fr. Politiker, (1811-1900) - 513
Bochetta, la, et snævert 780 m højt Bjergpas, der i Norditalien fører over de liguriske Alper - 513
Bochmann, Gregor v., tysk-russ. Maler, (1850- ) - 513
Bochnia, By i Østerrig, Landskab Galizien - 513
Bocholt, By i Preussen, Prov. Westfalen - 513
Bochsa, Robert Nicolas Charles, fr. Harpevirtuos og Komponist, (1789-1856) - 513, 514
Bochum, gl By i Preussen, Prov. Westfalen - 514
Bock, d. s. s. Bockbier. - 514
Bock, - 514
1) August Carl, tysk Anatom (1782-1833) - 514
2) Karl Ernst, tysk Læge (1809-74) - 514
Bock, Carl Alfred, norsk Opdagelsesrejsende, (1849- ) - 514
Bock, Franz, tysk Kunstforfatter og Præst, (1823-1899) - 514
Bock, Hieronymus, kaldet Tragus, tysk Botaniker (1498-1554) - 514, 515
Bock, Johannes Carl, dansk Læge, (1867- ) - 515
Bockbier, opr. et alene i »Königliches Brauhaus« i München fremstillet meget ekstrakt- og alkoholrigt Øl - 515
Bockenheim, tidligere selvstændig Stad i Preussen, Prov. Hessen - 515
Bocksbeutel, egl. de stærkt udbugede, korthalsede Flasker, paa hvilke de bedste Sorter Steinwein aftappes - 515
Bockum-Dolffs, Florens Heinrich Gottfr. von, tysk Politiker (1802-99) - 515
Bocquillon-Wilhem, se Wilhem. - 515
Bod anvendes i den kirkelige Sprogbrug som Betegnelse for Menneskets Brud med Synden - 515, 516, 517, 518
Bodden er Navnet paa en Række lavvandede Strandsøer og Bugter, som afsættes af Østersøen - 518
Bodding, Paul Olaf, norsk Missionær, Sprogforsker og Etnograf, (1865- ) - 518
Bode, en 160 km lang Biflod til Saales venstre Bred - 518
Bode, Johann Elert, tysk Astronom (1747-1826) - 518
Bode, Johann Joachim Christoph, tysk Oversætter (1730-93) - 518, 519
Bode, Wilhelm, tysk Kunsthistoriker, (1845- ) - 519
bodega, Kælder, Vinhus; i Søhavne: et Varemagasin. - 519
Bodel, Jean, fr. Digter, f. i Arras i anden Halvdel af 12. Aarh., d. omtr. 1210 - 519
Bodelschwingh, Ernst von, preussisk Statsmand (1794-1854) - 519
Bodelschwingh, Friedrich v., tysk Præst og Socialreformator, (1831-1910) - 519
Bodemaal kaldtes i det gl. danske Retssprog de Forbrydelser, som kunde sones med Bod - 519, 520
Boden, en Landsby i Preussen, Prov. Schleswig - 520
Boden, By i Norrbottens Län - 520
Bodenbach (czekkisk Podmokly), en Landsby i Østerrig, Kongeriget Böhmen - 520
Bodendick, Johan Christian, dansk Kirurg (1735-1818) - 520
Bodenhoff, Andreas, dansk Forretningsmand (1723-94) - 520
Bodenhoff, Ernst Gotthold Emil, dansk Officer og Forf., (1852- ) - 520
Bodenhoff, Hans Carl, dansk Søofficer, (1791-1849) - 520
Bodenit, et Mineral fra Erzgebirge, nær beslægtet med Allanit (se Epidot). - 520
Bodenschatz, Erhard, tysk Gejstlig og Musiker (1576-1636) - 520
Bodenstedt, Friedrich, tysk Digter, (1819-1892) - 520, 521
Bodensø, Romernes Lacus Brigantinus, fr. Lac de Constanze - 521
Bode's Lov kaldes den nogenlunde regelmæssige Række, hvorefter de 8 store Planeters Afstande fra Solen tiltager - 521
Bodfærdige udgjorde i Oldkirken en særlig Klasse af Mennesker - 521, 522
Bodhi, - 522
1) hos Buddhisterne og Jaina'erne den fuldkomne Viden (Alvidenhed) - 522
2) B.-Træ (Singhalesisk Bo-Træ) - 522
Bodil, Boel, dansk Kvindenavn, opstaaet af Botilde (gl hedensk Navn [se Hilde] og Helgennavn). - 522
Bodil (egl. Bothild), Datter af den jyske Stormand Thrugot, blev gift med Erik Ejegod - 522
Bodin, Herred - 522
Bodin, Jean, fr. Filosof og Politiker, (1530-1596) - 522, 523
Bodio, Luigi, italiensk Statistiker, (1840- ) - 523
Bodjanskij, Osip Maksimovitsch, russ. Historieforsker og Litterærhistoriker (1808-77) - 523
Bodley, John Edward Courtenay, eng.-hist. Forf., (1853- ) - 523
Bodley, Thomas, eng. Diplomat og Bogsamler (1545-1613) - 523
Bodmer, Johann Jakob, schweizisk Digter (1698-1783) - 523
Bodmer, Karl, schweizisk Maler, Litograf og Raderer, (1809-1893) - 523, 524
Bodmeri (i den nyere Tids Søret) - 524, 525
Bodmin, By i det sydvestlige England, Grevskab Cornwall - 525
Bodo, se Lohitafolk. - 525
Bodom, Erik, norsk Landskabsmaler, (1829-1879) - 525
Bodoni, Giovanni Battista, ital. Bogtrykker (1740-1813) - 525
Bodrog, en Biflod til Theiss' højre Bred - 525
Bodsbøger (libri poenitentiales) gav Skriftefaderen Vejledning i den rette Brug af Boden - 525
Bodsdage kaldes i Kirken de Helligdage, som skal give Menigheden særlig Lejlighed til Bod - 525, 526
Bodsgang er Processioner, hvorved man nedbeder Guds Velsignelse - 526
Bodsgrader, se Bod. - 526
Bodskamp, se Bod. - 526
Bodskanon var Samlingen af den ældre Kirkes Bestemmelser om Bodsøvelser - 526
Bodskapitel kaldes i Klostre ell. Kannikekonventer en højtidelig Sammenkomst af alle Samlagets Medlemmer - 526
Bodsprocession, se Procession. - 526
Bodspræst (ikke at forveksle med Bodsprædikant) i Oldkirken den Præst, der skulle tage sig af de bodfærdige - 526
Bodssakrament, se Bod. - 526
Bodssalmer kaldes i den kat. Kirke 7 gammeltestamentlige Salmer - 526
Bodstugt (Bodsdisciplin), se Bod. - 526
Bodø, Købstad, Salten Fogderi, Nordlands Amt - 526
Bodøsagen, et Mellemværende mellem England og Norge - 526, 527, 528
Boë, F. de la, se Sylvius. - 528
Boeck, Carl Wilhelm, norsk Læge, (1808-1875) - 528
Boeck, Christian Peter Bianco, norsk Fysiolog, (1798-1877) - 528
Boeck, Christopher Nyholm, dansk Forf., (1850- ) - 528, 529
Boeck, Cæsar Peter Møller, norsk Dermatolog og Syfilidolog, (1845- ) - 529
Boeck, Thorvald Olaf, norsk Bibliograf, (1835-1901) - 529
Boeclerus, Johan Henrik, Videnskabsmand, (1611-1672) - 529
Boëdromia, Fest, der i Oldtiden fejredes i Athen til Ære for Apollon Boedromios - 529
Boëdromios (gr.: »som iler til Hjælp«), Tilnavn til Apollon, se Boëdromia. - 529
Boehmeria Jacq., Slægt af Nældefam., smaa Træer, Buske ell. Halvbuske - 529
Boelhøj, en 84 m høj Bakke med prægtig Udsigt, i Vendsyssel, Nørrejylland - 529
Boels-Rev, Stenrev paa Flakket mellem Mariager og Randers Fjord - 529
Boemel, se Bommel. - 529
Boemund, d. s. s. Bohemund. - 529
Boen (ældre Form Boden) ell. Buen, Herregaard i Tveit Herred ved Topdalselven - 529
Boeo, Kap, Capo Boéo, Oldtidens Lilybaeon, den vestligste Spids af Øen Sicilien, - 530
Boer, Lukas Johann (opr. hed han Boogers), Kirurg og Fødselshjælper i Wien (1751-1835) - 530
Boeresco, Basil, rum. Statsmand (1830-83) - 530
Boerhaave, Hermann, holl. Læge, (1668-1738) - 530, 531
Boerkrigen ell. den sydafrikanske Krig, 1899-1902 - 531, 532, 533, 534
Boers (*c: Bauern, Bønder), det holl. Navn paa Befolkningen af holl. Afstamning i Sydafrika - 535
Boesen, August Vilhelm, dansk Landskabsmaler, (1812-1857) - 535
Boesen, Johannes, dansk Landskabsmaler, (1847- ) - 535
Boëthius, rom. Filosof, (c. 480-524) - 535
Boëthius, Daniel, sv. Filosof (1751-1810) - 535, 536
Boëthius, Jakob, sv. Præst (1647-1718) - 536
Boëthius, Simon Johannes, sv. Universitetslærer og Politiker, (1850- ) - 536
Boétius, Johannes, med Tilnavnet de Dacia, dansk Læge fra Tiden før 1500 - 536
bæuf se Bøf - 536
Boffalora sopra Ticino, lille Flække i Norditalien, Prov. Milano - 536
Bofors Gullspång er Navnet paa et Aktieselskab, der driver et større Staal- og Jernværk - 536
Boffrand, Germain, fr. Arkitekt, (1667-1754) - 536
Bog kaldes indhæftede ell. indbundne Blade med Skrift ell. Tryk - 536, 537
Bog, i Papirhandelen et Kvantum af 20, 24 ell. 25 Ark (se Balle). - 537
Bog (bot.), Bøgetræets Frugt, de trekantede Nødder - 537
Bog (slavisk) Gud. I Sammensætning f. Eks.: Bogdan, Teodor; Bjelbog (den hvide Gud). - 537
Bogaers, Adrianus, holl. Digter, (1795-1870) - 537
Bogaert, Martin van den, nederlandsk Billedhugger (1640-94) - 537
Bogaertstryk, se Peinture-Bogaerts. - 537
Bogaskoi (Boghazkoi), Landsby i Lilleasien, Vilajet Angora - 537
Bogatyrj, se Byliner. - 537
Bogatsky, Karl Heinrich von, tysk Opbyggelsesforfatter (1690-1774) - 537
Bogbind - 537, 538
Bogbinder, Ambrosius, Borgmester, ( -1536) - 538, Bogbind, (blank), Bogbind, (blank), 539
Bogbinder, - 539
1) Hans Meissenheim, d. c. 1515, Raadmand i Kbhvn 1499-1502, Borgmester 1503-11 - 539
2) Hans (Meissenheim), dansk Magister, d. c. 1564 - 539
Bogbinderi - 539, 540, 541, 542
Bogbinderlærred, ensfarvet, stærkt appreteret Katun. - 542
Bogdanovitsch, Ippolit Fjodorovitsch, russ. Digter (1744-1803) - 542
Bogdo, Store og Lille, to Bakker i det russ. Guv. Astrachan ved den venstre Bred af Volga - 542
Bogdo-Kuren, By i Mongoliet, se Urga. - 542
Bogdo-Lama, se Dalai-Lama. - 542
Bogdo-Ola (»det hellige Bjerg«), 6930 m høj Bjerggruppe i den østlige Del af Tienshan i Centralasien - 542
Bogenhausen, tidligere Landsby, siden 1892 Bydel af München. - 542
Bogense, den næstmindste Købstad i Fyn - 542, 543
Bogesund, tidligere (indtil 1741) Navnet paa den sv. By Ulricehamn - 543
Bogfinke (Fringilla coelebs L.), Typen for Finkernes store Gruppe - 543, 544
Bogføringspligt, se Bogholderi. - 544
Bogguld, se Bladguld. - 544
Boggæld, i Købmandssproget en Gæld, som kun fremgaar af de i Handelsbøgerne indførte Noteringer - 544
Boghaandværk er en Fællesbetegnelse for de Haandværksgrene, der giver sig af med Frembringelsen af trykte Bøger - 545
Boghandel, Udgivelse og Forhandling af litterære Arbejder - 545, 546, 547, 548, 549, 550
Boghas (vulg. ogsaa Bugas, Buhas, Munding), et hos Tyrkerne alm. benyttet Ord for en snæver Passage - 550
Bogheadku, se Kul. - 550
Bogholderi, System af i een ell. fl. dertil indrettede Bøger efter bestemte Regler ordnede Optegnelser (Noteringer) - 550, 551, 552, 553, 554, 555, 556, 557, 558
Boghvede (Fagopyrum Gärtn., Polygonum L.), Slægt af Skedeknæfamilien - 558, 559
Bogier, smaa, særlige Undervogne, som kan dreje sig i Forhold til Køretøjets Hovedramme - 559, 560
Bogievogne, se Bogier og Jernbanevogne. - 560
Bogisic, Valtazar, montenegrinsk Lovforfatter, (1836-1908) - 560
Bogislav (Bugislaf) var et alm. Navn blandt Hertugerne af Pommern af gammel-slavisk Æt. - 560, 561
1) B. I - 561
2) Bogislav IX - 561
3) Bogislav X - 561
4) Bogislav XIV - 561
Boglus (Psocidæ), Fam. af Hjelmkæbernes Orden - 561
Bognor, By i England, Grevskab West Sussex - 561
Bogoak, se Bogwood. - 561
Bogoduchov, By i det sydlige Rusland, Guv. Charkov - 561
Bog of Allen, se Allen, - 561
Bogoljubov, Alexei Petrovitsch, russ. Sømaler, (1824-1896) - 561
Bogomiler, et gnostisk Parti i Bulgarien, opstaaet i 10. Aarh - 561
Bogoras, Vladimir Germanovitsch, russ. Etnograf, (1864- ) - 561
Bogoroditsk, By i det mellemste Rusland, Guv. Tula - 562
Bogorodsk, By i det mellemste Rusland, Guv. Moskva - 562
Bogos, et lille Hyrdefolk, hørende til den hamitiske Sprogæt og boende N. f. Abessinien - 562
Bogoslovsk, Bjergværksby i Østrusland, Guv. Perm - 562
Bogota (Santa Fé de Bogota), Hovedstad i den sydamerikanske Republik Colombia - 562
Bogovic, Mirko, kroatisk Digter, (1816-93) - 562
Bogskorpion, se Mosskorpion. - 562
Bogstadgaard i Vestre Aker c. 8 km fra Kria er en af de faa Herregaarde i Norge - 562
Bogstav - 562
Bogstavgaade, se Gaade. - 562
Bogstavlaas, se Laas. - 562
Bogstavregning er Regning med Bogstaver, brugte i Matematikken - 562
Bogstavrim, se Alliteration. - 562
Bogstavtræ, Muskattræ, Fællesbetegnelse for fl. Træsorter fra Sydamerika - 562, 563
Bogtryk. Set i al Alm. er B. Resultatet af to Virksomheder, Sætning og Trykning - 563, 564, 565, 566, 567
Bogtrykfarve, Bogtrykkersværte - 567
Bogtrykkerkunst (Historie) - 567, 568, Bogtrykkerkunst I, (blank), 569, 570, Bogtrykkerkunst II, (blank), Bogtrykkerkunst III, (blank), 571, 572, Bogtrykkerkunst IV, (blank), 573, 574
Bogtrykkersværte, se Bogtrykfarve. - 574
Bogtrykpresse, se Bogtryk. - 574
Bogueddin, Valfartssted SØ. f. Buchara - 574
Bogumiler, d. s. s. Bogomiler. - 574
Boguslav, Flække i Lillerusland, Guv. Kiev - 574
Boguslawski, Albert von, tysk Militærforfatter, (1834-1905) - 574
Boguslawski], Wojciech, polsk Skuespiller og dramatisk Forf., (1760-1829) - 574
Boguslawski, Wojciech, polsk Skuespiller og dramatisk Forf., (1760-1829) - 574, 575
Bogutschar, By i sydlige Storerusland, Guv. Voronesh - 575
Bogutschütz, Landsby i den preussiske Prov. Schlesien - 575
Bogwood ell. Bogoak, subfossilt Egetræ - 575
Bogø er Navn paa to danske smaa Øer. - 575
1) B. i det nordøstlige Fyn ved Nordvestkysten af Halvøen Hindsholm - 575
2) B. i Smaalandsbugten, c. 2 km S. f. Sjællands Sydspids - 575
Bohain, By i Nordfrankrig, Dept Aisne - 575
Boheman, Karl Henrik, sv. Entomolog, (1796-1868) - 575
Bohême, det franske Navn for Bøhmen og Bøhmer - 575
Bohemia (Boëmia), lat. Navn for Bøhmen. - 575
Bohémien, se Bohême. - 575
Bohemund. B. I, ældste Søn af Normannerhertugen Robert Guiscard - 575, 576
Bohlen, Peter von, tysk Orientalist (1796-1840) - 576
Bohlin, Karl Petrus Teodor, svensk Astronom, (1860- ) - 576
Bohlmann, Georg Carl, dansk Musiker, (1838- ) - 576
Bohn, Henry George, eng. Boghandler (1796-1884) - 576
Bohnahøjene, berømt Teegn i Kina i Prov. Fukien, leverer den bedste sorte Te. - 576
Bohnenberger, Johann Gottlieb Friedrich von, tysk Astronom og Fysiker (1765-1831) - 576, 577
Bohnenbergers Snurre, se Gyroskop. - 577
Bohnstedt, Ludwig, tysk Arkitekt, (1822-1885) - 577
Bohol, Ø af Bisayagruppen (Filippinerne) mellem Cebu og Leyte - 577
Bohorodczany, By i Galizien, ved Dnjestrs Biflod Bistritza - 577
Bohr, Christian Frederik Gottfried, norsk Naturforsker (1773-1832) - 577
Bohr, Christian Harald Lauritz Peter Emil, dansk Fysiolog, (1855-1911) - 577, 578
Bohr, Harald August, dansk Matematiker, (1887- ) - 578
Bohr, Henrik Georg Christian, dansk Skolemand, (1813-1880) - 578
Bohr, Niels Henrik David, dansk Fysiker, (1885- ) - 578
Bohrer, Anton, tysk Violinist (l783-1852) - 578, 579
Bohtori, arab. Digter af Stammen Tai, f. i Membidj (Oldtidens Hierapolis) Aar 820 - 579
Bohus (opr. Bagahus), stor Ruin paa en høj Klippe ved Kungelv, nær Götaelvens Udløb - 579
Bohus Len, Landskab i det sydvestlige Sverige (Götarike) - 579
Boiardo, Matteo Maria, Greve af Scandiano, ital. Digter, (1434-1494) - 579, 580
Boidæ, se Kvælerslanger. - 580
Boie, Heinrich Christian, tysk Forf. (1744-1806) - 580
Boieldieu, Francois Adrien, fr. Komponist, (1775-1834) - 580, 581
Boilader, se Bojar. - 581
Boileau-Despréaux, Nicolas, fr. Smagsdommer og Digter, (1636-1711) - 581
Boilly, Louis Leopold, fr. Maler, (1761-1845) - 581, 582
Boiorix, den mest fremtrædende Cimbrerhøvding - 582
Boiotien (*Boiotía*, nygr. udtalt Viotía), Landskab i Mellemgrækenland - 582
Boiro, By i det nordvestlige Spanien, Prov. La Corunna - 582
Bois, Guillam (Willem) du, holl. Landskabsmaler, ( -1680) - 582
Bois, Jules, fr. Forf., (1871- ) - 582
Boisard, Jean Jacques François Marie, fr. Fabeldigter (1744-1833) - 582, 583
Bois-brulés (fr.), i Nordamerika Navnet paa Personer, fødte af fransk-kanadiske Mænd og indianske Kvinder - 583
Bois de Boulogne, se Bou1ogne sur Seine. - 583
Boisdeffre, Raoul Fran-cois Charles Le Mouton de, fr. General, (1839- ) - 583
bois durci, se Træstuk. - 583
Boisduval, Jean Alphonse, fr. Læge og Naturforsker, (1801-1879) - 583
Boise City, By i U. S. A., Hovedstad i Staten Idaho - 583
Boisen, Frederik (Frits) Engelhart (»Budstikke-B.«), dansk Præst, (1808-1882) - 583
Boisen, Fr. (Frede), se Bojsen. - 583
Boisen, Lars Nannestad, dansk Orientalist og Gejstlig, (1803-1875) - 583
Boisen, L. P., se Bojsen. - 583
Boisen, Peter Outzen, dansk Biskop og Seminarieforstander, (1762-1831) - 583, 584
Bois, Glaciers des , se Montblanc. - 584
Boisgobey , Fortuné Castille, kaldet du B., fr. Forf., (1821-1891) - 584
Bois-Guillaume, le B.-G., By i Frankrig, Dept Seine-Inférieure - 584
Boisguillebert (ogsaa skrevet Boisguilbert), Pierre le Pesant de, fr. økonomisk Forf. (1646-1714) - 584
Bois le Duc, se Herzogenbusch. - 584
Boisrobert, Fr. Le Metelde, fr. Forf. (1592-1662) - 584
Boissard de Boisdenier, Joseph Ferdinand, fr. Maler, Forf. og Musiker, (1813-1866) - 584
Boisseau, Emile André, fr. Billedhugger, (1842- ) - 584
Boissel, François, fr. Revolutionsmand, en af Socialismens Forløbere, (1728-1807) - 584, 585
Boisserée, Sulpice (1783-1854) - 585
Boissier, Edmond, schweizisk Botaniker, (1809-1885) - 585
Boissier, Marie Louis Gaston, fr. Filolog, (1823-1908) - 585
Boissieu, Jean Jacques de, fr. Raderer og Maler, (1736-1810) - 585
Boissonade, Jean François B. de Fontarabic, fr. Hellenist (1774-1857) - 585
Boissy, Hilaire Rouillé, Greve, senere Marquis de, fr. Politiker (1798-1866) - 585
Boissy d'Anglas, Francois Antoine, fr. Politiker (1756-1826) - 585, 586
Boito, Arrigo, ital. Komponist og Digter, (1842- ) - 586
Boito, Camillo, ital. Kunstforf. og Arkitekt, (1836- ) - 586
Boitzenburg, Boizenburg, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin - 586
Boiumbræen (Bojumbræen) i Norge er en Gletscher, som gaar ned fra Jostedalsbræen - 586
Boivin, Marie Anne Victoire (1773-1847), Jordemoder og Forfatterinde - 586
Bojador, Kap, Forbjerg paa Vestkysten af Afrika, S. f. de kanariske Øer - 586
Bojan, en melonformet Krukke af kinesisk Stentøj. - 586
Bojana, Buana, Flod i det nordlige Albanien - 586
Bojano, By i Syditalien, Prov. Campobasso - 586
Bojanus, Ludwig Heinrich, tysk Anatom (1776-1827) - 586
Bojar (slav., af boi, Kamp) betyder Kriger, senere Adelsmand - 586, 587
Boje, se Bøje. - 587
Bojer (Boji), et vidt udbredt keltisk Folkeslag - 587
Bojer, Johan, norsk Forf., (1872- ) - 587
Bojert, ældre Betegnelse for et mindre Fartøj af Jagtform - 587
Bojesen, Ernst, dansk Forlægger, (