- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
3

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benzon, Frederik Vilhelm Casper, dansk Adelsgenealog (1791-1832) - Benzon, Jacob, Statholder i Norge (1688-1775) - Benzon, Niels (1609-1674) - Benzon, Peter Eggert, dansk Præst og Forf., f. 1857 - Benzonitril - Benzopurpurin - Benzosol - Benzotriklorid - Benzoyl - Benzoyl-Amidoeddikesyre - Benzoylglykokoll - Benzyl - Benzylalkohol - Benzylbenzol - Benzyliden - Benzylklorid - Benzylviolet - benævnte Tal - Beograd, se Belgrad - Beotuk,Beothuk, uddød Indianerstamme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Selskabet udgivne Adelsleksikon og leverede
gode Bidrag til Magazin til den danske Adels
Historie; naar hans Navn imidlertid er bevaret
til vor Tid, skyldes dette de af ham udarbejdede
»Benzon’ske Stamtavler« over danske adelige
Familier 1660—1820, 5 utrykte Foliobind, der
opbevares i Rigsarkivet, og som utallige Gange
citeres i den genealogiske Litt. Dette Arbejde,
udmærket for sin Tid, har været af overordentlig
stor Bet. Han blev Amtmand paa Femern
1823, overtog s. A. sit Fædrenegods,
Kaden, i Holsten, afskedigedes 1830.
P. B. G.

Benzon, Jacob, Statholder i Norge, f. 1688,
d. 1775. Sønnesøn af nedenn. Niels B., havde
en glimrende Løbebane som Embedsmand. Han
blev 1721 Assessor i Hofretten, 1726
Stiftamtmand i Trondhjem, 1740 Stiftamtmand i
Aarhus, 1747 Overpræsident i Kbhvn, 1750
Vicestatholder i Norge og desuden, indtil
1763 Stiftamtmand i Akershus, 1770 virkelig
Statholder, fra hvilken Stilling han dog 1771
fjernedes af Struensee, angivelig paa Grund
af Alderdom, men idet Embedet samtidig ophævedes.
Sine sidste Aar levede han i Danmark
og døde i ugift Stand i Aarhus, efterladende sig
et »for sin Gudsfrygt og Retsindighed berømmeligt
Efterminde«. I Norge nød han høj Anseelse
og megen Anerkendelse p. Gr. a. den
Interesse, hvormed han tog sig af de særlig
norske Anliggender og søgte at varetage Landets
økonomiske Velfærd; Struensee’s haardhændede
Optræden imod ham vakte derfor her Sorg og
Misnøje. Ved vidtdreven Sparsommelighed
havde B. skaffet sig megen Formue i Jordegods;
af dette oprettede han to Stamhuse til Fordel for
en Brodersøn, hvis Descendenter endnu ejer dem.
K. V. H.

Benzon, Niels, f. 1609 (?) i Randers, d. 12.
Aug. 1674 i Aalborg, immatrikuleret i Groningen
1630, Basel 1633 og i Padua 1633, hvor han 1636
blev Univ.’s Syndikus og Prorektor. Han blev
1637 slaaet til Markusridder af Venedigs Doge.
Dr. med. i Basel 1637, hvor han blev Medlem
af det med. Fakultet. Praktiserede i Aalborg
1639, Medlem af det med. Fakultet i Kbhvn 1658.
J. S. J.

Benzon, Peter Eggert, dansk Præst og
Forf., f. 25. Novbr 1857 i Holstebro. B. debuterede
som skønlitterær Forf. 1894 med to Fortællinger
»Svovl«, og har derefter skrevet en Række
Prosaarbejder, »Det sjette Bud« (1896),
»Landsmænd« (1898), »Gerda Rossen« (1900), »Husvild«
(1902), »Præster og skikkelige Folk« (1905),
»Axenstrasse« (1906), som bærer Bud fra en
dygtig Fortæller med en ikke almindelig Evne
til at lodde Menneskehjerters Dyb. Ogsaa
som dramatisk Forfatter har B. forsøgt sig.
med »Mariamme« (1904) med bibelsk Sujet,
Nutidsskuespillet »Biskoppen« (1905), et af hans
betydeligste Arbejder, der skildrer religiøse
Brydninger, og det store dramatiske Digt »Antichrist«
(1907). 1912 udkom »Ebbe Skammelsen«,
et Folkevisedrama i 3 Akter. 1914 en Samling
Fortællinger under Titlen »Kejserdømmet Jylland«.
1906—07 opholdt B. sig til Dels i Udlandet
paa det Anker’ske Digterlegat. B. er for
Tiden Præst i Galten-Vissing i Østjylland.
J. Cl.

Benzonitril, Benzoësyrens Nitril C6H5.CN,
dannes analogt med de fede Syrers Nitriler ved
Ophedning af Benzamid med Fosforsyreanhydrid,
men opstaar ved Ophedning over 220° af
det isomere Fenylcyanid C6H5.NC (s. d.)
og fremstilles derfor ved tør Destillation af
benzolsulfonsurt Kalium med Kaliumcyanid ell.
af Benzoësyre og Blyrhodanat. B. er en olieagtig
Vædske, der koger ved 191°, har Vægtfylden
1,023 ved 0°, lugter af Bittermandelolie og har
alle de samme Egenskaber som de fede Syrers
Nitriler, giver saaledes Benzoësyre ved Opvarmning
med Alkalier ell. stærk Saltsyre.
R. K.

Benzopurpurin 4 B, (Eclipserødt, Azamin
4 B., Viktoriarødt etc.) er Natronsaltet af
o-Tolidindisazonaftionsyre-naftionsyre; det danner et
brunt Pulver, der opløses i Vand med brunrød
Farve. B. farver Bomuld rødt i Sæbelud.
(O. C.). R. K.

Benzosol, se Guajakol.

Benzotriklorid, C6H5CCl3, fremstilles ved Tilledning af Klor til kogende Toluol til konstant
Vægt, hvorefter man vadsker med Sodaopløsning,
tørrer over glødet Potaske og rektificerer
i Vacuum. B. koger ved 213—214°. Ved Ophedning
med Vand giver det Benzoësyre, med Alkohol
Benzoësyreæter.
(O. C.). R. K.

Benzoyl, C6H5CO, d. s. s. Benzoësyrens Radikal,
der i Benzaldehyd er bundet til H og i Benzoësyre
til OH.
(O. C.). R. K.

Benzoyl-Amidoeddikesyre, d. s. s. Hippursyre.

Benzoylglykokoll, d. s. s. Hippursyre.

Benzoylklorid, C6H5.COCl, blev først
fremstillet 1832 af Liebig og Wöhler ved Tilledning
af Klor til Benzaldehyd. Det faas lettest
ved Behandling af tør Benzoësyre med Fosforpentaklorid.
B. er en farveløs Vædske, der koger
ved 199° og har Vægtfylden 1,25; med Vand
giver B. Benzoësyre og Saltsyre.
(O. C.). R. K.

Benzyl, Alkoholradikal af Formlen C6H5.CH2.

Benzylalkohol, C6H5.CH2OH, se Benzylklorid.

Benzylbenzol, se Difenylmetan.

Benzyliden, et togyldigt Radikal, C6H5.CH,
der f. Eks. i Benzalklorid (s. d.) er bundet til Cl2.

Benzylklorid, C6H5CH2Cl, er isomert med
Monoklortoluol og dannes ved Indvirkning af
Klor paa kogende Toluol ell. af Saltsyre paa Benzylalkohol.
Det er en farveløs, aromatisk lugtende
Vædske, der koger ved 176°, og som ved
fortsat Kogning med Vand giver Benzylalkohol,
C6H5.CH2OH, hvilken Forbindelse findes
i Perubalsam o. a. Balsamer, dels fri, dels bunden
til Kanelsyre, og danner en farveløs olieagtig
Vædske, der koger ved 206°.
(O. C.). R. K.

Benzylviolet, Blanding af Klorhydrater af
Pentametylbenzylpararosanilin og Heksametylpararosanilin,
danner metallisk glinsende, brune
Brudstykker ell. et brunt Pulver. Det farver
Silke og Uld violet. Bomuld maa først bejdses
med Tannin.
(O. C.). R. K.

benævnte Tal er Tal, ledsagede af en Angivelse
af de Enheder, hvis Antal de giver,
f. Eks. 2 m, 3 Kr.
Chr. C.

Beograd [↱be^o-], se Belgrad.

Beotuk, Beothuk, uddød Indianerstamme,
der paa Opdagelsernes Tid beboede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free