- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
6

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Béranger, Pierre Jean de. fr. Digter, (1780-1857) - Benar , Landskab i Forindien - Berat (Barat), By i det sydlige Albanien - Béraud [berro], Jean, fr. Maler, f. 1849 i Petrograd - Beraun, Flod i Böhmen, Moldaus største Biflod - Beraunit, et Mineral - Berber, By i eng.-ægypt. Sudan - Berber, den store hamitiske Folkegruppe i Nordafrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

glemte og Uforstaaelige, fordi de kun bares
oppe af Øjeblikkets politiske Luftning og
behandlede aktuelle Døgnfluestemninger.
Imidlertid vil ingen frakende dem en Understrøm af
inderlig Humanitet, poetisk Kraft og en ægte
mus. Sangbarhed. B. sang det fr. Sprog som
ingen anden, det idelig anvendte »Refrain«
synger sig ind i Øret. Og hans kaade Kærlighedsviser
(til Lisette o. a.) og de mange sprudlende
og elskværdige Udslag af »et godt Humør« i
Alm. vil bevare Mindet om denne Frankrigs
nationaleste Sanger. Efter hans Død udkom Ma
biographie
(1857), Dernières chansons (1858),
Œuvres posthumes (1874); Boiteau udgav
hans Korrespondance (1859—60, 4 Bd), der
indeholder ypperlige Breve, Lapointe hans
Mémoirés, souvenirs, confidences (1857) og
Leynadier Mémoires authentiques de Béranger
(1858). 1857 udkom (Œuvres de Béranger, 2 Bd,
1866 en Udgave ved Perrotin, ligeledes i 2
Bd. 1909 udkom (Œuvres inédites (Le paresseux
— La vieille femme et le jeune mari — Les amis
de Molière
). (Litt: Bøger om B. er skrevne
af A. Arnould [1864, 2 Bd]; Bernard
[1858]; Boiteau [1861]; J. Janin [1866, 2
Bd] og Laporte [1884]; jfr J. Brivois,
Bibliographie de L’œuvre de P. J. de B. [1876]).
S. Ms.

Berar [eng. bei↱ra.ə ell. be-], Landskab i
Forindien i det nordlige Dekan, 45914 km2 med
(1911) 3057162 Indb., hvoraf Flertallet Hinduer,
11 % Muhammedanere, bestaar af en bred Slette,
gennemstrømmet af Purna, en Biflod til Tapti,
begrænset mod N. af Satpura-Bjergene, mod S.
af Balaghat-Bjergene. Landet er frugtbart, der
dyrkes Hvede, Bomuld, Tobak, Ricinus o. s. v.
B. var ved Slutn. af Middelalderen en Del af
det muhammedanske Rige Dekan, blev senere
selvstændig, kom 1596 under Stormogulen, blev,
1596, efter Aurangseb’s Død indlemmet i Nizamen
af Haidarabad’s Besiddelser, men blev snart efter
besat af Mahratterne. Senere deltes B. i fl.
Stater. Efter Stridigheder med Englænderne
blev B. 1803 overdraget til disses Forbundsfælle,
Nizamen af Haidarabad, som dog 1853 atter
overdrog Landet til Englænderne. En Del af
B. styredes i en Aarrække som en særlig
indobritisk Prov., som dog nu er blevet forenet med
Centralprovinserne.
M. V.

Berat (Barat), tyrk. Arnaut Beligrad,
gr. Velagrada, By i det sydlige Albanien,
ligger c. 150 km NV. f. Janina ved en Biflod til
Ergent og har c. 1200 Indb., hvoraf c. 1/3 er
Grækere. Paa en høj Klippe ligger et forfaldent
tyrk. Citadel. Byen er Sæde for en gr.
Ærkebiskop.
H. P. S.

Béraud [be↱ro], Jean, fr. Maler, f. 31. Decbr
1849 i Petrograd, Elev af Bonnat, vakte tidlig
Opmærksomhed ved sine Skildringer af
Pariserlivet, fra de finere Kredses Teater- og
Restaurationsliv til Livet i Byens Udkanter og
tarvelige Knejper, Livet i offentlige Forsamlinger,
Socialist- og Anarkistmøder o. s. fr., det hele
skildret med forfaren Dygtighed og koldt
iagttagende Skarphed (paa den fr. Udstilling 1888
i Kbhvn saas bl. a. B.’s »Efter Operaen« og »I
Restaurationen«). Senere skabte B. Sensation
om sit Navn ved Moderniseringer (i Uhde’sk
Efterligning, men i en helt anden Aand) af den
bibelske Historie; de herhenhørende Arbejder
(»Angrende Magdalena« [1891], »Nedtagelsen fra
Korset« [1892] m. v.) slutter sig i Virkeligheden
nær til hans tidligere Værkers Fremstillingssæt,
blot at den religiøse Sensation er føjet ind som
et krydrende Element.
A. Hk.

Beraun [↱bæ.ra^un], Flod i Böhmen,
Moldaus største Biflod (230 km) i venstre Bred,
udspringer paa Böhmerwald, kaldes Mies i sit
øvre Løb indtil Pilsen, hvor den i højre Bred
modtager Radbusa og Uslawa; herfra kaldes den
B., modtager i venstre Bred Strela, i højre
Litawa og udmunder ved Königsaal i Moldau.
G. Ht.

Beraun [↱bæ.ra^un], Stad i Böhmen, Distrikt
(Bezirkshauptmannschaft) Horzowitz, ligger
ved Litawas Forening med Floden B., har
(1910) 11177 Indb., en Kirke med værdifulde
Malerier (v. Dyck) og en Del Industri
(Bomuldsvæveri, Sukkerraffinaderi, Kalk- og
Cementfabrik, Ølbryggeri). V. f. B. ligger Smelteværket
Königshof ved Bjerget Kruschnahora, der er
rigt paa Jernmalm. B. blev stormet i Hussitter-Krigen
af Joh. Ziska (1421); ogsaa i 30-Aars
Krigen led den meget.
G. Ht.

Beraunit, et Mineral (3Fe2O3,2P2O5,8H2O);
smaa monokline, rødbrune Krystaller;
forekommer i Böhmen og enkelte andre Steder.
O. B. B.

Berber, By i eng.-ægypt. Sudan, ligger paa
højre Bred af Nilen lidt neden for Udmundingen
af Atbara, c. 10000 Indb. Den er Hovedmarkedsplads
for Nildalens Produkter og vigtig Station
paa Jernbanen fra Kairo til Khartum, men størst
Bet. har den som Udgangspunkt for den 1906
anlagte Jernbane fra Nilen gennem den arab.
Ørken til Suakin og Port Sudan ved det Røde
Hav. B. blev besat af Ægypterne 1820, erobret
af Mahdisterne 1884 og tilbage erobret 1897.
C. A.

Berber, den store hamitiske Folkegruppe,
der i Oldtiden beboede hele Nordafrika fra
Egnene V. f. Ægypten til Atlanterhavet og fra
Sahara til Atlas og Middelhavets Kyster. Efter
at dette Omraade fra 7. Aarh. er blevet erobret
af Araberne og efter Muhammedanismens
Indførelse, har arabisk Kultur og Sprog bredt sig
saa stærkt, at det nu kun er visse mere
afsondrede Egne af Atlas-Bjergene og Sahara, hvor
der tales berbisk Sprog. Dette Sprog, der
sikkert i en fjern Fortid maa have bredt sig Ø.
fra over de omtalte Lande, saaledes at der
endnu i Oldtiden alle Vegne taltes een Mundart,
har nu spaltet sig i talrige Dialekter, hvis
Forskelligheder dog ikke er større, end at f. Eks.
Tuaregerne i Sahara og Kabylerne i Algier ret
hurtigt lærer at forstaa hinanden. De vigtigste
Grupper af B. er Kabylerne, der tæller c.
3/4 Mill., og lever i visse Bjergegne i Algier og
Tunis, Rif-B. i Nord-Marokko, Schløh
(Schelu, Schilluk eller Schellah) i Syd-Marokkos
Bjerge, de nomadiske Tuareger i
Sahara samt endelig forsk. Oasebeboere som
Stammen Beni Mzab i Algier S. f. Laghuat og
Indbyggerne i Ghadames, Sokna, Andschila og
Sivah. Til B. hørte ogsaa de uddøde Guancher
paa de kanariske Øer samt Oldtidens
Numidier og Libyer. Flere af de her nævnte
B.-Grupper falder i forsk. Stammer, der er mere
ell. mindre kendte; en Kabylerstamme, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free