Print (PDF) - On this page / på denna sida - Béranger, Pierre Jean de. fr. Digter, (1780-1857) - Benar , Landskab i Forindien - Berat (Barat), By i det sydlige Albanien - Béraud [berro], Jean, fr. Maler, f. 1849 i Petrograd - Beraun, Flod i Böhmen, Moldaus største Biflod - Beraunit, et Mineral - Berber, By i eng.-ægypt. Sudan - Berber, den store hamitiske Folkegruppe i Nordafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
glemte og Uforstaaelige, fordi de kun bares oppe af Øjeblikkets politiske Luftning og behandlede aktuelle Døgnfluestemninger. Imidlertid vil ingen frakende dem en Understrøm af inderlig Humanitet, poetisk Kraft og en ægte mus. Sangbarhed. B. sang det fr. Sprog som ingen anden, det idelig anvendte »Refrain« synger sig ind i Øret. Og hans kaade Kærlighedsviser (til Lisette o. a.) og de mange sprudlende og elskværdige Udslag af »et godt Humør« i Alm. vil bevare Mindet om denne Frankrigs nationaleste Sanger. Efter hans Død udkom Ma biographie (1857), Dernières chansons (1858), OEuvres posthumes (1874); Boiteau udgav hans Korrespondance (1859-60, 4 Bd), der indeholder ypperlige Breve, Lapointe hans Mémoirés, souvenirs, confidences (1857) og Leynadier Mémoires authentiques de Béranger (1858). 1857 udkom (OEuvres de Béranger, 2 Bd, 1866 en Udgave ved Perrotin, ligeledes i 2 Bd. 1909 udkom (OEuvres inédites (Le paresseux - La vieille femme et le jeune mari - Les amis de Molière). (Litt: Bøger om B. er skrevne af A. Arnould [1864, 2 Bd]; Bernard [1858]; Boiteau [1861]; J. Janin [1866, 2 Bd] og Laporte [1884]; jfr J. Brivois, Bibliographie de L'oeuvre de P. J. de B. [1876]). S. Ms.</chapter> <chapter name="Berar"> Berar [eng. bei'ra.ə ell. bə-], Landskab i Forindien i det nordlige Dekan, 45914 km2 med (1911) 3057162 Indb., hvoraf Flertallet Hinduer, 11 % Muhammedanere, bestaar af en bred Slette, gennemstrømmet af Purna, en Biflod til Tapti, begrænset mod N. af Satpura-Bjergene, mod S. af Balaghat-Bjergene. Landet er frugtbart, der dyrkes Hvede, Bomuld, Tobak, Ricinus o. s. v. B. var ved Slutn. af Middelalderen en Del af det muhammedanske Rige Dekan, blev senere selvstændig, kom 1596 under Stormogulen, blev, 1596, efter Aurangseb's Død indlemmet i Nizamen af Haidarabad's Besiddelser, men blev snart efter besat af Mahratterne. Senere deltes B. i fl. Stater. Efter Stridigheder med Englænderne blev B. 1803 overdraget til disses Forbundsfælle, Nizamen af Haidarabad, som dog 1853 atter overdrog Landet til Englænderne. En Del af B. styredes i en Aarrække som en særlig indobritisk Prov., som dog nu er blevet forenet med Centralprovinserne. M. V.</chapter> <chapter name="Berat"> Berat (Barat), tyrk. Arnaut Beligrad, gr. Velagrada, By i det sydlige Albanien, ligger c. 150 km NV. f. Janina ved en Biflod til Ergent og har c. 1200 Indb., hvoraf c. 1/3 er Grækere. Paa en høj Klippe ligger et forfaldent tyrk. Citadel. Byen er Sæde for en gr. Ærkebiskop. H. P. S.</chapter> <chapter name="Béraud"> Béraud [be'ro], Jean, fr. Maler, f. 31. Decbr 1849 i Petrograd, Elev af Bonnat, vakte tidlig Opmærksomhed ved sine Skildringer af Pariserlivet, fra de finere Kredses Teater- og Restaurationsliv til Livet i Byens Udkanter og tarvelige Knejper, Livet i offentlige Forsamlinger, Socialist- og Anarkistmøder o. s. f r., det hele skildret med forfaren Dygtighed og koldt iagttagende Skarphed (paa den fr. Udstilling 1888 i Kbhvn saas bl. a. B.'s »Efter Operaen« og »I Restaurationen«). Senere skabte B. Sensation om sit Navn ved Moderniseringer (i Uhde'sk Efterligning, men i en helt anden Aand) af den bibelske Historie; de herhenhørende Arbejder (»Angrende Magdalena« [1891], »Nedtagelsen fra Korset« [1892] m. v.) slutter sig i Virkeligheden nær til hans tidligere Værkers Fremstillingssæt, blot at den religiøse Sensation er føjet ind som et krydrende Element. A. Hk.</chapter> <chapter name="Beraun"> Beraun ['bæ.ra^un], Flod i Böhmen, Moldaus største Biflod (230 km) i venstre Bred, udspringer paa Böhmerwald, kaldes Mies i sit øvre Løb indtil Pilsen, hvor den i højre Bred modtager Radbusa og Uslawa; herfra kaldes den B., modtager i venstre Bred Strela, i højre Litawa og udmunder ved Königsaal i Moldau. G. Ht.</chapter> <chapter name="Beraun"> Beraun ['bæ.ra^un], Stad i Böhmen, Distrikt (Bezirkshauptmannschaft) Horzowitz, ligger ved Litawas Forening med Floden B., har (1910) 11177 Indb., en Kirke med værdifulde Malerier (v. Dyck) og en Del Industri (Bomuldsvæveri, Sukkerraffinaderi, Kalk- og Cementfabrik, Ølbryggeri). V. f. B. ligger Smelteværket Königshof ved Bjerget Kruschnahora, der er rigt paa Jernmalm. B. blev stormet i Hussitter-Krigen af Joh. Ziska (1421); ogsaa i 30-Aars Krigen led den meget. G. Ht.</chapter> <chapter name="Beraunit"> Beraunit, et Mineral (3Fe2O3,2P2O5,8H20); smaa monokline, rødbrune Krystaller; forekommer i Böhmen og enkelte andre Steder. O. B. B.</chapter> <chapter name="Berber"> Berber, By i eng.-ægypt. Sudan, ligger paa højre Bred af Nilen lidt neden for Udmundingen af Atbara, c. 10000 Indb. Den er Hovedmarkedsplads for Nildalens Produkter og vigtig Station paa Jernbanen fra Kairo til Khartum, men størst Bet. har den som Udgangspunkt for den 1906 anlagte Jernbane fra Nilen gennem den arab. Ørken til Suakin og Port Sudan ved det Røde Hav. B. blev besat af Ægypterne 1820, erobret af Mahdisterne 1884 og tilbage erobret 1897. C. A.</chapter> <chapter name="Berber"> Berber, den store hamitiske Folkegruppe, der i Oldtiden beboede hele Nordafrika fra Egnene V. f. Ægypten til Atlanterhavet og fra Sahara til Atlas og Middelhavets Kyster. Efter at dette Omraade fra 7. Aarh. er blevet erobret af Araberne og efter Muhammedanismens Indførelse, har arabisk Kultur og Sprog bredt sig saa stærkt, at det nu kun er visse mere afsondrede Egne af Atlas-Bjergene og Sahara, hvor der tales berbisk Sprog. Dette Sprog, der sikkert i en fjern Fortid maa have bredt sig Ø. fra over de omtalte Lande, saaledes at der endnu i Oldtiden alle Vegne taltes een Mundart, har nu spaltet sig i talrige Dialekter, hvis Forskelligheder dog ikke er større, end at f. Eks. Tuaregerne i Sahara og Kabylerne i Algier ret hurtigt lærer at forstaa hinanden. De vigtigste Grupper af B. er Kabylerne, der tæller c. 3/4 Mill., og lever i visse Bjergegne i Algier og Tunis, Rif-B. i Nord-Marokko, Schløh (Schelu, Schilluk eller Schellah) i Syd-Marokkos Bjerge, de nomadiske Tuareger i Sahara samt endelig forsk. Oasebeboere som Stammen Beni Mzab i Algier S. f. Laghuat og Indbyggerne i Ghadames, Sokna, Andschila og Sivah. Til B. hørte ogsaa de uddøde Guancher paa de kanariske Øer samt Oldtidens Numidier og Libyer. Flere af de her nævnte B.-Grupper falder i forsk. Stammer, der er mere ell. mindre kendte; en Kabylerstamme, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
