Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berber, den store hamitiske Folkegruppe i Nordafrika - Bérbera, Hovedstad i britisk Somali-Protektorat i NØ.-Afrika - Berber-Heste - Berberidaceæ, se Berberisfamilien - Berberiet - Berberin - Berberis L. Slægt af Berberisfamilien - Berberisfamilien (Berberidaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navn er blevet særlig kendt, er Zuaua (Zouaver)
paa Nordsiden af Djurdjura-Bjergene ell.
Stor-Kabylien i Algier. Selve Fællesnavnet B. er
paatrykt udefra, idet det er af rom. Oprindelse;
selv kalder B. sig med et Navn Amazigh,
Imazigh, Imazirh ell. Imoscharch, der varieres paa
noget forsk. Vis og betyder »fri Mand«. Hvis
man ved B. vil forstaa de Stammer, der har
bevaret det gl. berbiske Sprog, er der kun
Rester tilbage; men de Befolkninger, der taler
Arabisk, maa i Virkeligheden opfattes som
arabiserede B., idet de arabiske Elementer, der
er komne ind i Nordafrika, er forholdsvis
faatallige. Man har ment at kunne fremsætte den
alm. Regel, at alle med Ulad (Aulad) benævnte
Stammer fortrinsvis havde arabisk, medens de
med Beni benævnte havde mere berbisk Blod.
I antropologisk Forstand er B. altsaa stadigvæk
Hovedbestanddelen af Nordafrikas Befolkning.
Foruden med Arabere er B. navnlig mod S. i
ikke ringe Grad blandet med Negre. Den egl.
B.-Type er udpræget eransk og ikke synderlig
mørkere end Sydeuropæerne. I visse af
Atlas-Egnene træffer man endogsaa Individer, der
har lyst Haar og blaa Øjne og ganske minder
om Nordeuropæere; ifølge nogles Opfattelse
stammer disse lyse Individer fra indvandrede
Europæere (Vandaler o. a.); men sandsynligere
er det dog, at denne Lyshed er et spontant
optrædende Variationsfænomen. I kulturel
Henseende forekommer bl. B. baade Nomader og
Agerdyrkere. I Sahara er Nomadismen
fremherskende, medens de fleste B. i
Atlas-Bjergene er fast bosiddende i Landsbyer, der i
Reglen ligger paa Højder og Bjergfremspring, der
er lette at forsvare. Hver af disse Landsbyer er
et lille Samfund ell. som en Stat for sig, hvis
Djemaa ell. Forsamling af de voksne Mænd
er ledende. Flere Landsbyer kan indgaa et
Forbund, men ud over Stammeforbundet er
Statsdannelsen bl. B. i Reglen ikke naaet. De større
politiske Enheder som Tunis, Algier og
Marokko, der indtil Nutiden har eksisteret i
Nordafrika, er opstaaede ved Paavirkning af Kræfter
udefra, og de falder i Virkeligheden i et Antal
af forsk. Stammegebeter.
H. P. S.
Berbera, Hovedstad og den vigtigste
Handelsplads i britisk Somali-Protektorat i NØ.-Afrika.
Den ligger paa Sydsiden af Aden-Bugten ved
det inderste af en dyb Bugt, som danner den
eneste dækkede Havn paa Somali-Kysten. Byen
er bygget i to Afdelinger, den indfødte By mod
Ø. og den ny By, anlagt af Ægypterne (1875—77)
mod V. Af større Bygninger kan fremhæves
Fortet, et Hospital og et rom.-kat. Kloster. Den
permanente Befolkning, overvejende Somalier
samt nogle Europæere og hinduiske Købmænd,
beløber sig til c. 10000, men fra Oktbr til Apr.
stiger Befolkningen til over 30000 ved Ankomsten
af Karavanerne fra Ogaden, Dolbahanta
o. a. De vigtigste Udførsels artikler er Faar,
Geder, Gummi, Skind og Strudsfjer. B. blev
besat af Ægypterne 1875 og senere af
Englænderne 1884.
C. A.
Berber-Heste, Fællesnavn paa Heste-Racerne
i de nordafrikanske Kystlande (Tripolis, Tunis,
Algier og Marokko), som tidligere betegnedes
som »Berberiet«; deraf Navnet (se i øvrigt
Hesteracer under Heste).
G. S.
Berberidaceæ, se Berberisfamilien.
Berberiet (Barbaresk-Staterne), et
tidligere alm. brugt Navn for de fire Stater i
Nordvestafrika: Marokko, Algier, Tunis og
Tripolis. Navnet stammer fra den derboende
Folkestamme Berberne.
Berberin, C20H17NO4, tidligere kaldet
Xanthopikrit, er et gult Alkaloid, som findes i en
Mængde Planter, bl. a. i Berberis-, Hydrastis-
og Kolomborod. Det fremstilles af den Del af
Hydrastisrodens vandige Ekstrakt, som er
opløselig i Vinaand; fuldstændig rent faas det
bedst ved at fremstille Acetonforbindelsen og
atter udskille det heraf. B. er et gult, krystallinsk
Pulver, uden Lugt, af meget bitter Smag;
det er letopløseligt i Vand; noget tungere
opløseligt i Vinaand. B. har tidligere været
anvendt som Farvestof.
E. K.
Berberis L. (Berberis), Slægt af
Berberisfamilien, høje Buske, hvis Blade paa
Langskuddene er omdannede til tre- ell. femgrenede
Torne; i Hjørnerne af disse fremkommer de
bladrige Kortskud s. A.; Bladene er hele og
savtakkede. Kortskuddene ender oftest med en
Blomsterstand. De gule Blomster har 6 ydre
Blosterblade i 2 Kredse (Bægerblade), og 6
indre, ligeledes i 2 Kredse (Kronblade ell.
Honningblade, thi de har Nektarier ved Grunden).
Støvdragerne er pirrelige; ved Blomstens
Udspring ligger de lænede ind mod Kronbladene,
men bøjer ved Berøring, f. Eks. af et Insekt,
 |
| Blomstrende Gren af alm. Berberis. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
