- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
10

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berckheyde, Job Adriaansz, holl. maler, (1630-1693) - Berck-sur-Mer , By i det fr. Dept Pas de Calais - Bercy, tidligere en selvstændig Kommune SØ. f. Paris - Berdan-Geværet, se Haandskydevaaben - Berdera (Bardera), By i Østafrika - Berditschev, By i Lille-Busland, Guv. Kijev - Berdjansk, By i Sydrusland, Guv. Taurien - Beredskab. Tropper, der tjener til Dækning for andre - Bereg, Komitat i det nordøstlige Ungarn - Beregszasz, se Bereg - Berending brugtes for de første Foretagender, som en Angriber iværksatte over for en Fæstning - Berendt, Carl Hermann, tysk Etnograf, (1817-1878) - Berendt, Gottlieb, tysk Geolog, (1836- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

malet Portrætter, bl. a. Selvportræt (1675 i
Uffizierne i Firenze).
A. R.

Berck-sur-Mer [bærk-syr-↱mæ.r], By i det
fr. Dept Pas de Calais, Arrondissement
Montreuil, 2 km fra Kanalen i Læ af Klitterne,
ved Jernbanen Montreuil—B., har (1911) 11597
Indb., en Havn med Fyrtaarn, betydeligt Silde-
og Makrelfiskeri, Sejldugsfabrikation og
Skibsværft. I Nærheden ligger Søbadestedet
Berck-Plage med en Kursal og to Hospitaler for
kirtelsvage Børn.
G. Ht.

Bercy [bær↱si], tidligere en selvstændig
Kommune SØ. f. Paris, siden 1860 en Del af 12.
Arrondissement, har navnlig Bet. som
Hovedoplagssted for Vin, Brændevin og Olie. Gaderne
bærer Navn efter bekendte Vinegne.

Berdan-Geværet [am. ↱bə.dən- ell. bə↱dän],
se Haandskydevaaben.

Berdera (Bardera), By i Østafrika, paa
venstre Bred af Juba-Floden, henved 300 km
fra dennes Udløb i det Indiske Ocean, ligger
paa en 12 m høj Flodskrænt og er omgivet af
en 5 m høj Lermur. B., der blev grundlagt
1819 og i lang Tid var en blomstrende Stad,
blev 1843 ødelagt af Scheik Jussuf af Geladi og
bebos nu af kun nogle faa Hundrede røveriske
Somalier. Fra 1891 hører den til den italienske
Interessesfære.
C. A.

Berditschev [ber↱dit∫ef], By i Lille-Rusland,
Guv. Kijev, ligger ved Guilopjat og ved
Jernbanen fra Kijev til Brest—Litovsk, har
(1910) 76900 Indb., hvoraf mange Jøder,
Fabrikation af Tobak, Sæbe, Lys, Olie og Læder og
en betydelig Handel med Kvæg, Heste, Korn,
Fisk, Pelsværk og Silke. Der holdes aarlig 4
Markeder, de vigtigste 12. Juni og 15. Aug. B.
bestaar mest af Træhuse, men har adsk.
gr.-kat. og rom.-kat. Kirker og en Synagoge. Byen
er Grev Tishkevitch’ Privatejendom. Grunden
er udlejet til Husejerne. 1320 skænkede
Storfyrst Gedimin af Litauen B. til Tishkevitch-Slægten.
1627 byggede Yanush Tishkevitch et
Kloster her, som han lod befæste mod
Kosakkerne og Tatarerne. I Krigene mellem
Polakker, Kosakker og Russere har B. spillet en
Rolle. 1768 maatte Pulaski, Leder af
Bar-Konføderationen, overgive sig i B. efter 25 Dages
Belejring.
G. Ht.

Berdjansk, By i Sydrusland, Guv.
Taurien, ligger ved Nordkysten af det Asovske Hav
ved Beg. til Landtungen Berdjandskaja, ved en
Sidebane til Jekaterin-Banen nær Berdjankas
Munding, som danner en god Havn, der er
forsynet med en 1 km lang Mole og uddybet (4 1/2
m dyb). B. har (1913) c. 30000 Indb., 3 Kirker,
et Gymnasium og et Lærerseminarium, en
betydelig Fabrikation af Agerbrugsredskaber samt
en livlig Handel (Udførsel af Hvede, Byg,
Hørfrø, Hamp, Uld og Skind). I Nærheden er
Saltlaguner. B. fik Stadrettigheder 1835.
G. Ht.

Beredskab. Tropper, der tjener til Dækning
for andre, ved at de har en øjeblikkelig større
Kampdygtighed, siges at være i B. Saaledes f.
Eks. Forpostafdelingerne og den Del af en
Fæstnings Besætning, der er beredt til med kort
Varsel at kunne gaa i Fægtning. Beredskabsgraden
er forsk. og retter sig efter Afstanden til
Fjenden.
B. P. B.

Bereg [↱bæræg], Komitat i det nordøstlige
Ungarn, ved højre Bred af Theiss, skilles mod
N. fra Galizien ved Karpaterne og er i øvrigt
fra Ø. over S. til V. omgivet af Komitaterne
Máramaros, Ugocsa, Szatmár, Szabolcs og Ung;
det er 3786 km2 med (1910) 236611 Indb., deraf
47,8 % Magyarer, 42,6 % Rutenere, 8,8 %
Tyskere; 49,7 % er gr.-kat., 25,9 % reformerte,
14,2 % Jøder og 9,7 % rom.-kat. Komitatets
Hovedstad er Beregszász med (1910)
12933 Indb., og det gennemskæres af den ung.
Nordbane og den derfra udgaaende Bane til
Galizien, Bátyu-Munkácz-Stryj. Mod N. er B.
bjergfuldt med et køligt Klima; mod S. i Slettelandet
er Klimaet mildt. De vigtigste Floder er
Theiss og dens Bifloder Borsova og Latorcsa.
38,5 % af Landet er skovklædt, 35,4 %
Agerland. De vigtigste Agerbrugsprodukter er
Hvede, Majs, Havre, Rug og Kartofler; der dyrkes
ogsaa Tobak og Hamp. Paa de sydlige
Bjergskraaninger dyrkes Vin; mod N. har Frugtavlen
stor Bet. Husdyravlen er meget betydelig
(Hornkvæg, Faar, Svin). Fra Karpaterskovene
udføres meget Tømmer, og her er endnu et rigt
Jagtdistrikt (Bjørne, Raadyr, Ræve, Ulve,
Vildsvin, Urhøns etc.). Bjergværksdriften leverer
Alun, Jernerts og Porcelænsjord.
G. Ht.

Beregszász [↱bæræksa.s], se Bereg.

Berending brugtes tidligere som Betegnelse
for de første Foretagender, som en Angriber
iværksatte over for den Fæstning, han vilde
angribe, og som havde til Formaal saa hurtig
og saa virksomt som muligt at hindre Fæstningens
Forbindelse med Omverdenen. B. gik i
Hovedsagen ud paa at hindre den civile
Befolkning i at flygte ud af Fæstningen, at afskære
Tilførsler af enhver Art, bl. a. ved at ødelægge
Jernbane- og Telegraflinier, og at gøre det
umuligt for Forsvareren at sætte sig fast i større
Afstand fra Fæstningen. Til B. anvendtes
B.-korps, sammensatte af Rytteri og ridende
Artilleri og eventuelt ogsaa af Fodfolk og Ingeniører,
der kørtes frem paa Vogne. B. blev snarest
erstattet af Indeslutningen (Cerneringen,
s. d.), under hvilken Angriberen besatte
hele Fæstningens Omkreds, saa nær som det
var muligt for dennes Skyts. Nutildags vil B.
udgøre en integrerende Del af Indeslutningen,
og Berendingskorpsene blive erstattede af
Belejringshærens Avantgarder.
Sch. P.

Berendt, Carl Hermann, tysk Etnograf,
hvis Navn særlig er knyttet til Mellemamerika
og Meksiko, f. 12. Novbr 1817, d. 12. Apr. 1878.
B. studerede Medicin og drog 1851 som Læge til
Centralamerika. Ved Siden af sin Praksis
beskæftigede han sig med naturvidenskabelige,
geografiske og navnlig etnologiske Forskninger.
1851—64 boede han dels i Nikaragua, dels i
Meksiko i Orizaba, Vera Cruz og Tabasco, men
maatte derpaa flygte for den fr. Invasion til
de forenede Stater. 1866 var han atter i
Guatemala, som han berejste for Smithsonian
Institution i Washington, ligesom senere 1868—71
Campeche og Merida for Peabody-Museet. 1874—78
var han beskæftiget med Udgravninger i
Guatemala for Museet i Berlin.
C. A.

Berendt, Gottlieb, tysk Geolog, f. 4. Jan.
1836 i Berlin. B. studerede Bjergværkslære i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free