Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beresina-Kanalsystemet - Beresit, en aplitlignende Bjergart - Beresna, By i Lille-Rusland, Guv. Tshernigov - Beresov (Berezov), By i det vestlige Sibirien, Guv. Tobolsk - Beresovit, et Mineral - Beresovsk, Flække i det østlige Rusland, Guv. Perm i Ural - berette, se Skriftemaal - Berettini, P. da Cortona, se Cortona - Berettyó, Biflod til Kørøs i Ungarn - Berettyo-Ujfalu, By i det mellemste Ungarn, Komitatet Bihar - Berg og Borg - 1) findes ofte i Personnavne hos den got. Folkestamme; det betyder »Hjælp« - 2) Som Efternavn udgaar Berg fra Stednavne Berg (= Bjerg) - Berg, - norsk Herred, - 1) Idde og Marker Fogderi, Smaalenenes Amt - 2) Senjen Fogderi, Tromsø Amt - Berg (Ducatus Montensis), forhenv. tysk Hertugdømme, nu en Del af den preuss. Prov. Rheinland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfra til Splarja-Søen, hvorfra den 9 km lange
Beresina-Kanal fører til Søen Bereshto med
dens Afløb Bereshta; denne Flod forbindes atter
ved Verebskij-Kanalen med Essa, der løber ud
i Lepel-Søen; fra denne løber endelig Ulla ud
i Dyna. Vejen fra Beresina til Ulla er 54 km.
Beresit, en aplitlignende Bjergart af meget
varierende Sammensætning og ukendt
Oprindelse; den forekommer i Ural og har Bet. ved
at indeholde en Mængde Malme og sjældne
Mineraler.
O. B. B.
Beresna [be↱rjåzna], By i Lille-Rusland, Guv.
Tshernigov, ØNØ. f. Byen Tshernigov, har c.
10000 Indb., Lysestøberier, Teglværker og
Agerbrug.
G. Ht.
Beresov [be↱rjåzåf] (Berezov), By i det
vestlige Sibirien, Guv. Tobolsk ved Sosva, 42 km
fra dennes Udløb i Ob, under 63° 55′ n. Br., har
2300 Indb., betydelig Handel med Pelsværk samt
tørret og saltet Fisk. B. hører til Ruslands
strengeste Forvisningssteder. Her døde og begravedes
Fyrst Menshikov (1729) og Grev Ostermann
(1747); intet Spor af deres Gravsteder er dog
bevaret.
M. V.
Beresovit, et Mineral (6PbO,3CrO3,CO2) fra
Beresov i Ural; danner smaa, røde, bladede
Krystaller paa andre Blymineraler.
O. B. B.
Beresovsk [be↱rjåzåfsk], Flække i det østlige
Rusland, Guv. Perm i Ural, 12 km NØ. f.
Jekaterinburg, Midtpunktet i det beresovske
Guldbjergværksdistrikt, som er 7,5 km langt og 4,3
km bredt. De Bjerge, i hvilke Gruberne drives,
ligger paa Skraaningerne af en til de midterste
Ural-Bjerge hørende Granitryg. Minerne har
været kendt siden 1747. De Guldvaskerier, der
strækker sig langs med den lille Flod
Beresovka, hører til de rigeste i Ural og giver
det reneste og fineste Guld.
G. Ht.
berette, se Skriftemaal.
Berettini, P. da Cortona, se Cortona.
Berettyó [↱bærætjo.], Biflod til Kørøs i
Ungarn, udspringer i Komitatet Szilágy, danner
sammen med Sebes Kørøs Sumpen B.-Sárrét i
Komitatet Bihar og udmunder ovf. Kørøs-Ladány.
Berettyó-Ujfalu [↱bærætjo.-↱u^ifålu], By i det
mellemste Ungarn, Komitatet Bihar, ved
Jernbanen Püspök-Ladány—Grosswardein, har c.
8000 Indb.
G. Ht.
Berg og Borg 1) findes ofte i Personnavne
hos den got. Folkestamme; det betyder »Hjælp«
og er afledet af Udsagnsordet at bjerge. Navnlig
dannes en stor Mængde Kvindenavne paa
-borg (i Dansk og Svensk; -bjorg i
Oldnordisk; -burg i Tysk): Torborg ɔ: den, der har
Tor’s Hjælp, Ingeborg ɔ: den, der har Yngve’s
(Frey’s) Hjælp o. s. v.; hertil svarer Mandsnavne
paa -berg (Torberg), og til dem slutter
sig de afkortede Former Berg og Birger. 2) Som
Efternavn udgaar Berg fra Stednavne Berg
(= Bjerg). Denne Form hører hjemme i Norge
og Sverige og forekommer i Danmark enten ved
Slægters Indvandring (især fra Sverige) ell. ved,
at danske Stednavne Bjerg bruges som
Efternavne i den lidt fremmede Form (saaledes
allerede hos Holberg i Montanus: Jeppe Berg =
paa Bjerget). Bjerg er som Slægtsnavn meget
sjældent; derimod er den jyske Form der af
Bjerre, almindeligere.
A. O.
Berg, norsk Herred, 1) Idde og Marker
Fogderi, Smaalenenes Amt, (1910) 5669 Indb., ligger
N. f. Iddefjorden og Tistedalselven og bestaar
for den væsentligste Del af Fastland. Herredet
er for en stor Del opfyldt af skovklædte Aaser
og Fjelde, som naar op til en Højde af 250 m.
Større dyrkbare, fladere Strøg ligger ned mod
Kysten S. f. Bergs Kirke og omkr. Rokke Kirke.
Den under Navn af »Raet« kendte Moræne, som
strækker sig gennem en større Del af
Smaalenenes Amt, fortsættes ogsaa gennem dette
Herred fra NV. til SØ. under Navn af Rokkeraet
og Vedenraet. Femsøen med sit
Tilløb Stenselven og sit Afløb
Tistedalselven er det største Vanddrag. Stenselven er
farbargjort for mindre Dampskibe ved 4 Sluser
ved Brække og 4 ved Krappeto.
Herredet deles i 3 Sogne: Berg Hovedsogn,
Rokke og Asak Anneks, det sidste ved
Femsøen. Ved Sponvigen ved Indløbet af
Iddefjorden er der et lidet, væsentlig af Fiskere
beboet Ladested. Kommunikationsmidlerne er
særdeles vel udviklede. Jernbanen
Kristiania—Fredrikshald—Göteborg gaar gennem Herredet
med Station ved B. 6 km V. f. Fredrikshald.
Agerbrug og Skovdrift, den sidste mest i
Annekserne, er de vigtigste Næringskilder. Minder
fra Oldtiden findes paa mange Steder, saaledes
Stensætninger ved Lund, Gravhøje ved Rokke,
Huseby m. fl. St. Maj og Juni 1716 kantonnerede
den sv. Hær under Karl XII i B. Kongens
Kvarter var paa Torpum; ogsaa Aug. 1814
marcherede sv. Tropper gennem B. Antagen Indtægt
(1910) 1293645 Kr, Formue 8990000 Kr.
Herredets Areal er 255,5 km2. hvoraf 12 km2 Indsøer.
2) Senjen Fogderi, Tromsø Amt, (1910) 1169
Indb., ligger længst ude mod Havet paa den
store Senjenøs vestlige og nordvestlige Side
omkring en Del i denne indskærende mindre Fjorde,
af hvilke kan mærkes Mefjord, Bergsfjord,
Torskenfjord og Sifjord.
Mellem Fjordene og de derfra opgaaende Dalstrøg
hæver sig mægtige Fjelde op til 1000 m, som
Bredtind, Snefjeld, Finkona og
Kvækan; Naturen er noget blidere i den
nordlige Del. Omgivet af en Række farlige
Grunde og Holme, men ikke af nogen
beskyttende Skærgaard, er Herredet uden Værn mod
det aabne Nordhav; her trives intet Træ, kun
enkelte Græsgange afgiver en sparsom Føde for
Kreaturerne, hvorfor ogsaa Herredet anses for
det som Opholdssted mindst behagelige
Præstegæld i Landet. Fiskeri er Indbyggernes næsten
eneste Indtægtskilde; men selv dette er yderst
besværligt og farefuldt i det aabne Hav. Ved
Havn paa Sydsiden af Bergsfjord har været
drevet det ikke ubetydelige Senjens Nikkelværk,
som dog nu er nedlagt. Antagen Indtægt (1910)
180000 Kr, Formue 274000 Kr. Herredets Areal
er 281,2 km2, hvoraf 5 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Berg [bærk] (Ducatus Montensis), forhenv.
tysk Hertugdømme, som nu udgør en Del af
den preuss. Prov. Rheinland, delt mellem
Regeringsdistrikterne Köln og Düsseldorf, paa
højre Rhinbred, var omgivet af Hertugdømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
