- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
16

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg (Ducatus Montensis), forhenv. tysk Hertugdømme, nu en Del af den preuss. Prov. Rheinland - Berg, Andreas, norsk Bankmand, (1861- ) - Berg, Axel, dansk Arkitekt, (1856- ) - Berg, Carl, dansk Filolog og Skolemand (1812-95) - Berg, Carl Alfred, sv. Musiker, (1857- ) - Berg, Christen, dansk Politiker, (1829-1891)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kleve, Grevskabet Mark, Hertugdømmet
Westphalen og Bispedømmet Köln og havde et Areal
af 2975 km2. Distriktet B. blev omkr. 1100 et
Grevskab. Grevernes Mandslinie uddøde 1225,
hvorefter B. tilfaldt Slægten Limburg og senere
Slægten Jülich, under hvilken B. blev et
Hertugdømme (1380). Hertug Adolf I af B. forenede
B. og Hertugdømmet Jülich (1423). Slægten
Jülich-Berg uddøde 1511 og efterfulgtes af
Fyrster af Huset Kleve, som uddøde 1609 med
Johan Vilhelm, Biskop af Münster; herefter
udbrød en langvarig Arvestrid, som blev en af
Aarsagerne til Trediveaarskrigen. 1614 blev
Arven delt, hvorved B. og Jülich tilfaldt Huset
Pfalz-Neuburg, som uddøde 1742, hvorefter
Landet arvedes af Kurfyrste Karl Theodor af
Sulzbach-Linien af Huset Wittelbach, efter hvis
Død 1799 det gik over til Maximilian Joseph af
Pfalz-Zweibrücken (Maximilian I af Bayern),
som 1806 afstod B. til Napoleon I. B., tillige med
Hertugdømmet Kleve m. m. blev af Napoleon
givet til Joachim Murat, som fik Titlen Storhertug
af B.; 1807 blev Storhertugdømmet B. udvidet,
saa det omfattede 17350 km2, og 1809 overdroges
det til Ludvig Napoleon, Søn af Kongen af
Holland. Ved Wien-Kongressen 1815 tilfaldt B.
Preussen.
G. Ht.

Berg, Andreas, norsk Bankmand, f. i
Trondhjem 4. Oktbr 1861, blev cand. jur. 1883 og
nedsatte sig 1885 som Overretssagfører i sin
Fødeby, hvor han siden 1901 har været adm.
Direktør for det betydelige Bankinstitut »Den
nordenfjeldske Kreditbank« samt Medlem af
Direktionen i »Centralbanken for Norge« i Kria.
Siden 1897 har B. været Medlem af Trondhjems
Bystyre og dettes Ordfører 1899—1901 og 1908—10;
foruden mange andre borgerlige Tillidshverv
har han siden 1902 indehaft Formandsstillingen
i Tilsynskommissionen for Trondhjem—Tønset-Banen.
1903—06 repræsenterede han Trondhjem
og Levanger paa Stortinget, hvor han tilhørte
Højre og bl. a. 1905 var Medlem af
»Specialkomiteen« (hvis Indstilling i Konsulatssagen
forberedte Opløsningen af Unionen mellem Norge
og Sverige).
K. V. H.

Berg, Axel, dansk Arkitekt, f. i Kbhvn 5.
Aug. 1856, gennemgik Kunstakademiet, hvorfra
han fik Afgang 1880, modtog den Neuhausen’ske
Præmie 1885 og Hansen’s Medaille 1893 (for
Ombygningen af Bregentved); Arkitekt ved
Vemmetofte Kloster, Formand for »Akademisk
Architektforening« 1902—04 og 1907—09; Medlem af
Akademiets Plenarforsamling 1911. Arbejder:
Ombygget Bregentved Hovedbygning 1887—91;
opført Nielsen & Winther’s Maskinfabrik 1897—99;
Privatbanken 1900—03; Kjøbenhavns Laane-
og Diskontobank 1904—06; Fru Wessel’s Stiftelse
i Gjentofte og Arbejdsgiverforeningens Hus
1910—11 samt ombygget Vemmetofte Kloster
1907—09.
C. B-r.

Berg, Carl, dansk Filolog og Skolemand
(1812—95), Forf. til talrige Skolebøger, hvoriblandt
maa fremhæves: »Græsk Formlære« (1843; 9.
Udg. ved Hude 1901) og »Græsk Ordbog« (1864;
2. Udg. ved Heiberg 1885). Som Rektor i
Frederiksborg 1864—89 virkede B. for den
organiske Forbindelse mellem den lavere og den
højrere Skole, der gennemførtes 1903.
K. H.

Berg [bærj], Carl Alfred, sv. Musiker,
f. 13. Oktbr 1857. Student først i Upsala,
senere i Lund, Elev af Leipzigs Konservatorium
1894—96. Han blev 1889 Dirigent ved Lunds
Studenterkapel, 1891 ved Studentersangforeningen
smst., 1892 Kapelmester ved Lunds Univ.,
og er desuden Dirigent for fl. Musikforeninger
i Lund, Malmö og Landskrona. Særlig har han
gjort sig bemærket som Leder af Studentersangforeningen
i Lund, der under ham har naaet sin
højeste Blomstring og gjort sejrrige Koncertrejser
i Ind- og Udlandet, til Danmark, Slesvig,
Norge og Amerika. Af hans Kompositioner
mærkes en Række Kantater og Lejlighedsmusik
til Univ. i Lund, Mandskvartetter, Romancer,
Pianostykker, Stykker for Piano og Violin ell.
Violoncel. Ved Universitetet har han holdt
Forelæsninger over Musikkens Teori og Historie, og
han har overs. Jadassohn’s Lærebog i
Kontrapunkt (Lund 1901).
A. H.

Berg, Christen, dansk Politiker, f. 18.
Decbr 1829 i Fjaltring Sogn ved Lemvig, d. i
Kbhvn 28. Novbr 1891. B., der var Søn af
Gaardejer og Sognefoged Poul Madsen fra
Gaarden Bjerg, kaldtes under sin Opvækst
sædvanlig Christen Poulsen, og først paa
Ranum Seminarium, hvor han kom 1848,
antog han Navn efter sin Fødegaard.
Seminariets Forstander, L. C. Müller, var
stærkt grebet af den grundtvigske Retning,
og B., paa hvis Udvikling Müller
fik betydelig Indflydelse, modtog derigennem
en grundtv. Paavirkning, som holdt sig Livet
igennem. Han tog 1850 sin Skolelærereksamen
med Udmærkelse, blev saa Hjælpelærer, senere
Huslærer og endelig 1852 Lærer ved
Borgerskolen i Kolding. Her viste han fortrinlige
Anlæg for Undervisning og vandt alm. Sympati
hos Byens Befolkning. Allerede nu begyndte
han ogsaa lejlighedsvis at tage Del i det offentlige
Liv. 1861 blev han Førstelærer paa Bogø
og gav snart Skolevæsenet paa Øen et nyt og
bedre Sving. Man kaldte jo senere B. »Kongen
paa Bogø«, og Øgenavnet var ikke ganske
ufortjent. Han blev efter nogle Aars Forløb
Formand for Øens Sogneraad og oprettede en
Navigationsskole, som blev den største i Landet
næst Kbhvn’s, og endelig i Forbindelse med den
en Realskole. Heller ikke som Rigsdagsmand
glemte B. Bogø. Han fik bl. a. oprettet en
Telegrafstation og en meteorologisk Station der.

30. Jan. 1865 traadte B. ind i det aktive
politiske Liv, idet han efter Opfordring fra
Venner i Kolding-Kredsen stillede sig her til

illustration placeholder
C. Berg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free