Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg, Fridtjuv, sv. Skolemand og Politiker, (1851- ) - Berg, Friedrich Wilhelm Rembert (Feodor Feodorovitsch), Greve, russ. Generalfeltmarskal, (1790-1874) - Berg, Georg Vilhelm, sv. adm. Embedsmand, videnskabelig Forf., (1839- ) - Berg, Gunnar, norsk Maler, (1863-1893) - Berg, Gustaf Ruben Gustafsson (G:son), sv. Sprogmand og Litteraturhistoriker, (1876- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Läraretidning« er han stadig den sv. Lærerstands
ypperlige Talsmand.
Fr. Th.
Berg [bærк], Friedrich Wilhelm
Rembert (Feodor Feodorovitsch), Greve, russ.
Generalfeltmarskal, f. 27. Maj 1790 i Lifland, d.
18. Jan. 1874 i Petrograd. Han tilhørte en fattig
Adelsfamilie, og det var hans Bestemmelse at
gaa den videnskabelige Vej, i hvilken Anledning
han besøgte Univ. i Dorpat. Allerede 1812
traadte han dog ind i det litauiske Infanteriregiment,
udmærkede sig snart, avancerede til
Fændrik og 3 Uger efter til Underløjtnant.
Efter den russ. Hærs Overgang over Grænsen
deltog han i forskellige Strejfkorps og anvendtes
tillige som Udsending til Kbhvn. Han var med
i Slagene ved Bautzen og Leipzig og deltog i
Kampene i Frankrig. Efter Indtoget i Paris
blev han Kaptajn i Generalstaben. Efter
Tilbagekomsten til Rusland foretog han en Rejse
i Europa og udgav en milit.-stat. Beskrivelse af
Tyrkiet. 1820 avancerede han til Oberst og
gjorde nu 2 Aars Tjeneste i Diplomatiet. 1822—24
stod han i Spidsen for fl. Ekspeditioner imod
Kirgiserne og foretog 1825 en Rekognoscering af
Terrainet mellem det kaspiske og det uralske
Hav, ved hvilket Arbejde han ydede Videnskaben
store Tjenester. 1826 forfremmedes han til
Generalmajor. Han tog virksom Del i Tyrkerkrigen
1828—29, saaledes i Belejringerne af
Braila og Silistria og i Kampen ved Schumla.
Under Krigen ledede han tillige omfattende
topografiske Arbejder, saaledes Optagelsen af
Kort over en Del af Rumænien og Bulgarien m.
m. Med stor Udmærkelse deltog han i
Undertrykkelsen af den polske Opstand 1830, blev
i denne Krig Generaladjudant hos Kejseren, og
hans Fortjenester ved Indtagelsen af Warszawa
skaffede ham Generalløjtnants Rang. 1843 fik
han Rang af General i Infanteriet og udnævntes
til Generalkvartermester for den kejserlige
Generalstab. Under hans Ledelse udførtes bl. a.
et milit.-topografisk Kort over Rusland, hvorved
Fotografien — paa hans Foranledning — første
Gang anvendtes. 1848 sendtes han til Østerrig
for at pleje Underhandlinger om de russiske
Troppers Deltagelse i Undertrykkelsen af den
ungarske Opstand. Han blev endnu 8 Maaneder
efter Operationens Beg. hos den østerrigske
Kejser som Raadgiver og benaadedes her med
den østerrigske Grevetitel. Ved Krigens Udbrud
1854 overdroges der ham Forsvaret af Reval
og Estland mod Vestmagternes Flaade; men
her kom det ikke til Kamp. Han blev kort efter
Generalguvernør i Finland, udmærkede sig her
under Bombardementet af Sveaborg 1855, i
hvilken Anledning han blev ophøjet i den finske
Grevestand. Som Generalguvernør gjorde han
sig imidlertid saa forhadt, at Kejseren maatte
kalde ham tilbage. 1863 udnævntes han til
Statholder i Polen. Det lykkedes ham her ved
strenge Midler at undertrykke Opstanden og
tillige derefter at naa en vis Popularitet og ved
fredelige Midler at knytte Polens Interesser til
Ruslands. Han blev 1866 udnævnt til
Generalfeltmarskal. Trods sin høje Alder bevarede han
vedblivende sine milit. Interesser.
B. P. B.
Berg [bærj], Georg Vilhelm, sv. adm.
Embedsmand, videnskabelig Forf., f. 8. Aug. 1839
paa Visingsø. Efter at have beklædt forskellige
andre praktiske Stillinger har B. gennem mange
Aar som Bureauchef for Bergslagsbanen været
knyttet til Göteborg og har bl. a. som Medlem
af Styrelsen for Göteborg’s Museum været en af
de virksomste Bærere af det aandelige Liv i
denne By og adskilligt ud over dens Grænser.
Han har virket som hist., arkæol. og geneal.
Forsker og Forf. Saaledes har han foretaget
Undersøgelser af saavel forhistoriske som
middelalderlige Fund og Ruiner i Bohuslen og
Göteborgs Omegn (Elfsborg, Kongshelle). Af hans
Skr skal anføres: »Samlinger till Göteborgs
historia« (1882—93), »Göteborgs äldra teatrar« (3
Bd). Han er en af Stifterne af »Göteborg och
Bohusläns fornminnesförening«, og skrev for
denne en sammenfattende Fremstilling:
»Bohusläns forntid« (1906).
H. A. K.
Berg, Gunnar, norsk Maler, f. 21. Maj 1863
i Svolvær, Lofoten, d. 23. Decbr 1893 i Berlin.
Han studerede først i Düsseldorf, Berlin og
Paris. Særlig synes han stærkt paavirket af
Otto Sinding’s Malerkunst. Men selvstændigere
udvikledes hans Evner i det nære og fortrolige
Samliv med Hjemstedets mægtige Naturomgivelser
og egenartede Fiskerbefolkning. De
livlige Billeder fra Lofotens Øer, Kyst og Hav og
Nordlandsbaadene med deres kække Folk har
i ham faaet en begejstret Skildrer, hvis
kunstneriske Udviklingsmuligheder afbrødes allerede
i 30 Aars Alderen. Han ligger begravet i
Atelieret paa hans Ø, »Gunnarsholm«, i Lofoten.
En større Samling af hans Studier og Billeder
var 1889 udstillet i Kria og Berlin, ligesaa efter
hans Død. I Kunstmuseet i Kria er et større
Billede »Fra Svolvær Havn«, et andet fra samme
Sted i Trondhjems Galeri. Nationalmuseet i
Sthlm har ligeledes et mindre Lofotbillede.
(Litt.: »Ord och bild« [1895]; Folkebladet
[1894]).
(Fr. O.). E. L-w.
Berg, Gustaf Ruben Gustafsson
(G:son), sv. Sprogmand og Litteraturhistoriker,
f. 8. Maj 1876, Dr. phil. 1903. Docent i
nysvensk Stilistik og Litt. ved Sthlm’s Højskole
1906. B. optraadte først som skønlitterær Forf.
med Novellerne »Signe Clerck« (1898) og
»Föräldrarna« (1899), en Samling Digte (1900), og
Prosaskitserne »Kung Mida’s skogar« (1902),
men helligede sig derefter næsten udelukkende
Videnskaben, især Stilistik, Metrik og moderne
Litt. Hans Disputats »Den poetiska friheten i
1800-talets svenska diktning« (1903) var den
første Behandling af moderne sv. Litteratursprog.
Af hans andre Værker kan nævnes
»Svenska skalder från nittitalet« (1906),
»Fröding’s skaldskap« (1902), »Gustaf Fröding« (1910),
»Litteraturbilder« (1912), »Svenska studier«
(1910). 1901 grundede B. Tidsskr. »Språk och
Stil«, for Studiet af moderne Svensk, hvis ene
Hovedredaktør han endnu er. Talrige Rækker Afh.
af ham findes spredt i forsk. nordiske og
fremmede Tidsskr. Desuden har B. været virksom
som Udgiver, saaledes af Robert von Kræmer’s
Værker (1905), Almquist’s (1902—06), Fänrik
Stål’s sägner med Indledning og Kommentar
o. fl. B., der regner sig selv for Elev af Svenskeren
Noreen og Danskeren Vilhelm Andersen,
har ogsaa virket som Foredragsholder i alle de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
