Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berger, Henning, sv. Forf., (1872- ) - Berger, Johan Kristian, sv. Maler, (1803-1871) - Berger, Johann Just von, Læge, (1723-1791) - Berger, Johann Nepomuk, østerrigsk Statsmand (1816-70) - Berger, Ludwig, tysk Musiker (1777-1839) - Berger, Ossian, sv. Jurist, (1849-1914) - Berger, Philippe, (1846-1912) - Berger, Samuel, fr. Præst og Sekretær ved det protestantiske Fakultet i Paris, (1843-1909) - Berger, Wilhelm, tysk Komponist, (1861-1911) - Bergerac, By i det fr. Dept Dordogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Aska« [1909]; »Paus« [1911]; »Lifvets blommor«
[1912]; »Ur larmet« [1913]; »Films« [1914]). B.
er en Mester i Fortællekunsten; især er mange
af hans Noveller, hvor han har lært en Del af
den amer. short story, smaa Perler. Han vælger
med Forkærlighed Emner fra Storbyernes stærkt
bevægede Liv. De fleste af hans Værker er
oversatte paa forsk. europ. Sprog; paa Dansk
findes kun »Ysaïl« og et Udvalg af Novellerne
under Titlen »Galgen«.
I. F.-H.
Berger [↱bærjər], Johan Kristian, sv.
Maler, f. i Linköping 1803, d. i Upsala 1871. B.
tog sin Afsked som Kaptajn og begyndte c. 1830
som Elev paa Sthlm’s Akademi. Uddannelsen i
Paris og London satte dog det væsentlige Præg
paa hans Kunst, og da ganske særlig Turner.
Under Indflydelse fra dennes Kunst malede han,
i Olie og Vandfarve, sine Sø- og Kyststykker
med en i datidig sv. Kunst ukendt Lethed og
Bredde i Penselføringen; det flotte Foredrag og
de stærke Farvemodsætninger kunde nok vel
ofte give uægte Effekter. Han malede meget
for den svenske Kongefamilie. I Sthlm’s
Nationalmuseum ses bl. a. »Kronborg i Maaneskin«.
A. Hk.
Berger, Johann Just von, Læge, f. 8.
Decbr 1723 i Celle, d. 16. Marts 1791 i Kbhvn.
Han blev Dr. med. 1745 i Göttingen og
indkaldtes til Danmark 1752, blev Hofmedikus 1753 og
Livlæge 1774. Han var en lærd, flittig og dygtig
Mand, der har haft ikke ringe Bet. ved sin
Virksomhed for Botanisk Have, Oprettelsen af
Frederiks Hospital, Koppeindpodningsanstalten,
kir. Akademi og ved sin Delagtighed i
Udarbejdelsen af Farmakopeen 1772. Han døde som
Følge af en Operation (Trepanation af Processus
mastoideus), og dette Dødsfald vakte saa stor
Opsigt, at Operationen ikke blev foretaget i
mange Aar derefter og først er genoptaget i
den nyeste Tid. Om Fundet af B.’s Kranie, som
viste, at Operationen var udført kunstret, se
Schmiegelow: »Documentum humanum til
Mastoidaloperationens Historie« (»Ugeskrift f.
Læger« 1913).
G. N.
Berger [↱bærgər], Johann Nepomuk,
østerrigsk Statsmand (1816—70), blev 1841 Dr.
jur. i Wien og 1844 Lærer ved det theresianske
Ridderakademi. 1848 valgtes B. til den tyske
Nationalforsamling i Frankfurt, hørte til de
liberale Stortyskere og talte kraftig imod at
overdrage Kongen af Preussen den tyske Kejserkrone.
Apr. 1849 vendte B. tilbage til Wien og
blev en af Stadens første Sagførere; valgtes
1861 til den nederøsterrigske Landdag og 1863
af denne til Rigsraadets Underhus som en af
det liberale Partis ledende Mænd. 30. Decbr
1867 blev han Minister uden Portefeuille, men
afgik Jan. 1870, idet han hørte til det Mindretal
i Ministeriet, som vilde søge en Udsoning med
de slaviske Folkestammer.
E. E.
Berger [↱bærgər], Ludwig, tysk Musiker
(1777—1839), uddannede sig fra Ungdommen af
som Klaverspiller og Komponist. 1804 kom
Clementi til B.’s Fødeby, Berlin, og med ham
fulgte B. som Elev og Ven til Petrograd, hvor
der aabnede sig en stor Virkekreds for ham.
Da han imidlertid faa Aar efter mistede sin
Hustru og sit eneste Barn, brød han atter op
fra Petrograd, drog rundt i Nordeuropa som
Koncertspiller og som Klaverlærer, indtil han
endelig 1816 vendte tilbage til Berlin, hvor
han blev til sin Død, idet han som Lærer
udfoldede en stor og betydningsfuld Virksomhed.
Bl. hans Elever er Mendelssohn-Bartholdy, W.
Taubert, Ad. Henselt, Fanny Hensel, A. W.
Bach de bekendteste. B. var ogsaa virksom
som Komponist, navnlig af fortræffelig
Vokalmusik og som Stifter af en Liedertafel i
Forening med Bernh. Klein o. fl.
W. B.
Berger [↱bærjər], Ossian, sv. Jurist, f. i
Värmland 13. Febr 1849, d. 28. Decbr 1914 i Sthlm,
Student i Upsala 1866, Dr. phil. 1877, cand. jur.
1880, Dr. jur. 1888 (»Om tillsynen å formyndares
förvaltning af omyndiges egendom samt om
förmyndarekamrar enligt svensk rätt« [Upsala
1883]), beklædte derefter forskellige juridiske
Embeder, indtil han 1898 blev udnævnt til
Justitsombudsmand. 1902 blev B. Justitsminister
i Kabinettet Boström, i hvilken Egenskab det bl.
a. faldt i hans Lod at gennemføre L. af 29. Apr.
1904 om Ændringer i Loven om den litterære
Ejendomsret (Bernerkonventionen), hvorimod
Lovforslagene om alm. Valgret til Andetkammeret
og om Foranstaltninger mod samfundsfarlige
Strejker tilligemed Regeringens Holdning i
Unionsspørgsmaalet bidrog til hans og
Ministeriets Afgang 1905. 1906 Medlem af
Førstekammeret, 1913 paa ny Justitsombudsmand.
Fz. D.
Berger [bær↱зe], Philippe, f. i Beaucourt
i Elsass 1846, d. i Paris 24. Marts 1912. B.
studerede i Strassburg og i Paris særligt semitiske
Sprog, blev Underbibliotekar ved Instituttet,
Prof. i Hebraisk ved det protestantiske Fakultet,
1893 Medlem af Instituttet og efter Renan dennes
Efterfølger som Prof. i semitiske Sprog ved
Collège de France indtil sin Død. 1904 blev B.
Senator. B. var Medudgiver af Corpus
Inscriptionum Semiticarum (udg. af Instituttet); har
bl. a. udg. L’Arabie avant Mahomet d’après les
inscriptions; Hist. de l’écriture dans l’antiquité
(1891), og mange Afh. i lærde Tidsskr.
V. S.
Berger [bær↱зe], Samuel, fr. Præst og
Sekretær ved det protestantiske Fakultet i
Paris, foreg.’s Broder, f. 1843 i Beaucourt i Elsass,
d. 1909 i Paris, Forf. til La Bible française au
Moyenâge (1884), et af Akademiet kronet
Prisskrift; La Bible au XVI siècle (1879) m. m.
V. S.
Berger [↱bærgər], Wilhelm, tysk Komponist,
f. 9. Aug. 1861 i Boston af tyske Forældre, d. i
Jena 16. Jan. 1911, studerede i Berlin og levede
der, indtil han 1903 blev Leder af det bekendte
Hofkapel i Meiningen, med hvilket Orkester han
bl. a. har givet Koncerter i Kbhvn. B. skrev —
nærmest Brahmspaavirket — fl. større
Korværker (»Gesang der Geister über den Wassern«
»Totentanz«, »Meine Göttin«, »Euphorion« m. m.),
nogle Symfonier samt en Del Kammermusik og
Sange, der har vundet megen Udbredelse.
W. B.
Bergerac [bærзö↱rak], By i det fr. Dept
Dordogne, Arrondissement B., ligger paa
en frugtbar Slette ved højre Bred af den
sejlbare Dordogne, hvorover en Bro fører til
Forstaden La Madeleine, er Knudepunkt paa
Orléansbanen, har en moderne Kirke i got. Stil,
en Underret, en Handelsret, et kommunalt
Collège, (1911) 16162 Indb. og driver en betydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
