- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
36

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Heinrich, tysk Geograf og Kartograf (1797-1884) - 2) Hermann, tysk Kartograf, (1828-90) - Berghem, N. P., se Berchem - Bergianska trädgården, se Bergielund - Bergielund eller Bergianska trädgården ved Sthlm - Bergineraa (Søv.) (Bagineraa), underste Raa paa den agterste Mast - Bergisch-Gladbach, se Gladbach - Bergius, Andreas, svenskfødt Maler (1718-93) - Bergius, Peter Jonas, sv. Botaniker, (1730-1790) - Bergk, Theodor (1812-81), tysk Filolog - Bergknap, se Sedum - Bergkvara, i Kronobergs Amt, Småland - Berglind, Jeanette Apollonia, sv. Døvstummelærerinde, (1816-1903) - Bergljot, den norske Regent Haakon Ladejarls Datter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Allgemeine Länder- und Völkerkunde« (1836—41),
»Grundriss der Geographie« (1840—43) m. fl.

2) Hermann, tysk Kartograf, foreg.’s Nevø
(1828—90), kom 1852 ind i Justus Perthes’ geogr.
Anstalt i Gotha. Foruden fl. Blade til de Stielerske
og Sydow’ske Atlas leverede han »Allgemeine
Weltkarte in Mercators Projektion« (4 Bl. 1859),
det udbredte Chart of the World (8 Bl. 1863),
»Physik. Wandkarte von Europa« (9 Bl.) og
»Physik. Wandkarte von Afrika« (6 Bl. 1881).
Skoleatlas og Skolevægkort. 1886—92 udgav han
en forbedret Udg. af sin Onkels store
»Physikalische Atlas«.
C. A.

Berghem [↱bærкem], N. P., se Berchem.

Bergianska trädgården [bær↱jiα.nska-], se
Bergielund.

Bergielund [bær↱jiə-] eller Bergianska
trädgården
ved Sthlm, en stor Havebrugsskole,
hvormed er forbundet en bot. Have. Den
tilhører det kgl. sv. Videnskabs-Akademi og blev
1791 skænket dette af P. J. Bergius (s. d.),
efter hvem den er opkaldt. B. bestyres af en af
Akademiet ansat bot. Prof. Bergianus.

Den gl. B. laa ved Karlsberg-Allé og var 7
ha stor; men da Sthlm i 1870’erne udvidede sig
betydelig, og B. laa i Vejen for de ny Gader,
blev den 1885 flyttet ud uden for Byen, ved
Bredden af Brunsvikens Sø. Den ny Haves Areal
er ikke mindre end 32 ha; til Sammenligning
tjener, at Kbhvn’s Univ.’s bot. Have har et
Areal af 10 ha. Havebrugsskolen indtager langt
det største Areal.

Som noget nyt og for Haven ejendommeligt
maa især nævnes, at der dyrkes en Mængde
Kryptogamer, baade Alger, Svampe, Mosser og
Likener. Bregnepartierne er af stor Skønhed.
Hvad Fanerogamerne angaar, da er de ordnede
efter en anden Plan, end man sædvanlig
ser anvendt i bot. Haver; i Reglen dyrker man
een- og toaarige Urter, fleraarige Urter og
Træer og Buske for sig i den systematiske Del af
Haven; her er Planterne grupperede udelukkende
efter deres Slægtskabsforhold, saaledes
at man paa en Rundgang gennem Haven
efterhaanden faar gennemgaaet hele Systemet.
Endvidere er der lagt Vægt paa at fremstille biol.
Afdelinger ɔ: man samler i særlige Grupper
Planter med et fælles Særpræg som Repræsentanter
for udprægede Vegetationsformationer.
Der findes saaledes Afdelinger, som giver os
en Forestilling om Vegetationen ved Kattegats
Strand, ved Østersøkysten, ved Ishavets og
Middelhavets Bredder, en Afdeling for sv.
Lundplanter, for de sv. Naaleskoves Planter, for
alpine Vækster, for de sydrussiske Græsstepper
o. s. v. Endelig er det Hensigten her at samle
Repræsentanter for — saa vidt muligt — alle
Skandinaviens højere Planter.
N. H.

Bergineraa (Søv.) (Bagineraa), underste
Raa paa den agterste Mast (Kryds- ell. Mesanmasten)
i et fuldrigget Skib. B. bærer i Reglen
intet Sejl selv; kun i enkelte svære amer.
Fuldriggere træffer man et Berginesejl.
H. P. C.

Bergisch-Gladbach [↱bærgi∫-↱glatbaк], se
Gladbach.

Bergius [↱bærjius], Andreas, svenskfødt
Maler (1718—93), virkede i Kbhvn som
Portrætmaler. I 1770’erne opholdt han sig en Tid
i Bergen; fra dette Ophold skriver sig en
Række humorfyldte, repræsentative Portrætter
af Medlemmer af det bergenske Handelspatriciat;
et Par af disse findes i Bergens Billedgalleri.
E. L-w.

Bergius [↱bærjius], Peter Jonas, sv.
Botaniker, f. 1730, d. 1790 som Prof. i Naturhistorie
i Sthlm. B. udgav 1767 Descriptiones plantarum
e capite bonae spei
, og 1778—81 Materia medica
e regno vegetabili
. Linné opkaldte Planteslægten
Bergia (af Elatinaceernes Familie) efter
ham. Smlg. Bergielund.
V. A. P.

Bergk [bærk], Theodor (1812—81), tysk
Filolog, 1842—69 Prof. ved forsk. Univ.; deltog
i Frihedsbevægelsen 1847—49. B. syslede især
med de gr. Digtere; hans Hovedværk er: Poëtæ
lyrici Graeci
(1843, 5. Udg. ved Schröder 1900 ff.).
Af »Geschichte der griechischen Litt.« udgav B.
selv kun I Bd (1872); II—IV udgaves af Hinrichs
og Peppmüller (1883—87). Endvidere
»Kleine philologische Schriften«, I—II (1884 ff.).
K. H.

Bergknap, se Sedum.

Bergkvara [↱bærj], i Kronobergs Amt,
Småland, et af Sveriges ældste Herresæder, 6 km V.
f. Växiö. B. var fra de ældste Tider vel befæstet,
og da det laa ved Hovedvejen fra Skaane og
Bleking op til Sveriges Centrum, var det ofte
Genstand for danske Angreb. Slottet brændtes
1542 af Dacke. Der findes endnu betydelige
Slotsruiner paa 22 m Længde, 15 m Bredde og
24 m Højde. Godset, der omfatter 6000 ha, er
nu takseret til c. 1 Mill. og har i mange
Henseender været drevet som Mønsterbrug.
A. M. D.

Berglind [↱bærjlind], Jeanette Apollonia,
sv. Døvstummelærerinde, f. i Sthlm 21. Aug.
1816, d. smst. 14. Septbr 1903, blev i en ung
Alder Lærerinde ved Døvstummeinstituttet paa
Manilla uden for Sthlm og fattede derigennem
Lyst til selv at stifte en Opdragelsesanstalt for
døvstumme Børn. I Sthlm, hvor hun, med stor
personlig Opofrelse, forsøgte at realisere sine
menneskekærlige Bestræbelser, mødte hun i
Beg. megen Lunkenhed og Modstand, og først,
da det var lykkedes hende at vinde
Forfatterinden Fredrika Bremer for sin Idé, kunde
hendes lille Hjem for Døvstumme ret begynde at
udfolde sig. 1860 aabnede J. A. B. den under
Navnet »Tysta skolan« — nu liggende i Lidingø
Villaby — bekendte Døvstumme anstalt i Sthlm.
Den varme Interesse, bl. a. Kongehusets
Medlemmer viste denne Stiftelse, gjorde, at »Tysta
skolan« lidt efter lidt vandt større Anerkendelse
og endelig fik det officielle Stempel i Form
af Statstilskud. Den Metode, B. anvendte ved
Undervisningen, var det saakaldte »blandede«
System. 1882, da Skolens Bestyrelse havde
besluttet, at den »rene« Talemetode skulde
indføres, tog hun p. Gr. a. Alderdom sin Afsked.
F. B.

Bergljot, den norske Regent Haakon Ladejarls
Datter, af sine Brødre, Jarlerne Eirik og
Svein, givet deres Tilhænger, den mægtige
Høvding Einar Tambarskjælver til Ægte. Da
Harald Haarderaade under et Møde i Kongsgaarden
i Nidaros 1055 lod Einar og hans Søn
Eindride myrde, søgte den modige og ætstolte
B. straks at rejse en Opstand af Byborgere og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free