- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
37

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergljot, den norske Regent Haakon Ladejarls Datter - Berglund, Alfred, norsk Søofficer, (1862- ) - Bergman, Anton, flamsk Forf., (1835-1874) - Bergman, Hjalmar, sv. Forf., (1883- ) - Bergman, Johan, sv. Arkæolog og Afholdssagsleder, (1864- ) - Bergman, Torbern Olof, sv. Kemiker (1735-84) - Bergmann, Ernst von, tysk Kirurg, (1836-1907) - Bergmann, Ernst, Ritter v., tysk-østerr. Ægyptolog og Oldgransker, (1844-1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bønder i Trøndelagen for at hævne dem. Det
lykkedes dog Kong Harald at undkomme, før
hun fik gennemført sit Forsæt. Sagaens
Beretning om B. har givet Bjørnstjerne Bjørnson
Stoffet til hans stemningsfulde Digt »B.«, sat i
Musik af Heise og Grieg.
K. V. H.

Berglund, Alfred, norsk Søofficer, f. 12.
Jan. 1862 i Kria, blev Officer i Marinen 1881,
var 1888—89 i fr. Orlogstjeneste, blev Kaptajn
1896, Chef for Panserskibet »Eidsvold« 1901,
Eskadrechef første Gang 1908, og har siden
1906 været Kommandør, siden 1910
Admiralstabschef i den norske Marine. 1905—10
tjenestegjorde B. som Afdelingschef i Marinestyrelsen,
1906—08 som Chef for den efter nyt
Mønster oprettede Skydeskole for Marinen, 1907—10
som Overadjutant hos Kongen, ligesom han har
indehaft mange administrative og tekn. Hverv
inden for Marinen.
K. V. H.

Bergman [↱bærк-] Anton, flamsk Forf., f. i
Lier 29. Juni 1835, d. smst. 21. Jan. 1874. Som
Student i Gent stiftede han sammen med Vuylsteke
en Studenterforening »’t zal wel gaan«.
Han nedsatte sig senere som Sagfører i sin
Fødeby, men skrev derhos en Del novellistiske
og hist. Værker, hvoraf skal nævnes: »Philip
van Marnix. Plundering der hoofderk van Lier«
(1857), »Twee Rejnlandsche novellen« (1870),
»Geschiedenis der stad Lier« (1873).
A. I.

Bergman [↱bærj-], Hjalmar, sv. Forf., f.
19. Septbr 1883, studerede Æstetik og Historie,
først i Upsala, siden i Firenze og Rom og har
desuden gjort Studierejser til Grækenland og
Lilleasien. Af hans talrige Værker maa nævnes
Dramaet »Maria, Jesu moder« (1905), »Två
skådespel« (1907), »Junker Erik« (1908),
»Amourer« (1910), »Vi Bokar, Krokar och Rothar«
(1912); 1908 opførtes »Fru Vendlas kedja« paa
»Dramatiska teatern« i Sthlm.
A. M. D.

Bergman [↱bærj-], Johan, sv. Arkæolog og
Afholdssagsleder, f. 6. Febr 1864 i Dalsland,
Student 1882, Dr. phil. 1889, grundlagde 1891 den
højere Skole i Djursholm og blev 1892 Lektor
i Latin og Græsk i Vänersborg, 1896 i
Norrköping, 1908 i Sthlm. 1901 blev han Lærer i
antik Kulturhistorie ved Sthlm’s »högskola«. B.
har foretaget talrige videnskabelige Udenlandsrejser,
bl. a. til Grækenland, hvor han 1895—96
deltog i Udgravningerne mellem Akropolis og
Pnyx. I en Aarrække har B. desuden ledet
svensk-skandinaviske arkæol. Sommerkurser ved
Rom, Pompeji og Athen. B. er en særdeles
frugtbar Forf. Særlig har han syslet med
Latinen, og han har skrevet adskillige Afh. om
Digteren Prudentius, som han efter Anmodning af
Wiens Videnskabsakademi har udsendt i en
kritisk Udg. Selv digter B. paa Latin (Carmina
latina
, 2. Oplag 1898). Af arkæol. Værker maa
nævnes »På klassisk mark« (1896), »Pompeji«
(1900), »Den äldsta forntiden och Hellas« (1902),
»Hellenismens tidsalder och det romerska
världsväldet« (1904) (i B.’s og Svensén’s:
»Världshist. berättad för sv. folket«). Af
Oversættelser mærkes: »Prudentius, fornkristna
hymner i svensk tolkning« (1894), »Ur medeltidens
poesi« (1899), Rousseau’s »Emile« (1893), »Ur
forntidens sång« (1908), »Svenska folket 1809
och nu« (1909). B. har desuden faaet Tid til
flittig journalistisk Virksomhed, og 1903—07
redigerede han Kalenderen »Nornan« samt fra
1903 »Mimer, populärvet. tidskrift i alkoholfrågan«.
I Afholdssagen har B. staaet forrest
paa de mest Yderliggaaendes Fløj. Siden 1907
har han været Formand i den internationale
Styrelse for Bureau intern. contre l’alcoolisme.
For Afholdssagen er B. ofte optraadt i Presse
og paa Møder med skarpe Indlæg, ligesom han
er en interesseret Venstrepolitiker. B. er
Skandinav og deltog ivrigt omkr. 1900 i »Nordiska
föreningen«’s Arbejde.
A. M. D.

Bergman [↱bærjman], Torbern Olof,
sv. Kemiker (1735—84). B. begyndte 1752 sine
Universitetsstudier i Upsala, blev 1761
adjungeret Prof. i Matematik ved dette Univ. og 1767
Prof. i Kemi. B. berigede den analytiske Kemi,
som han behandlede systematisk, med vigtige
Metoder, som han anvendte til Bestemmelse og
Klassifikation af Mineralerne og lagde derved
Grunden til den mineral. Kemi og til den kem.
Geologi. B. tog ivrig Del i Undersøgelsen af
Luftarternes kem. Egenskaber; særlig fortjener
hans Arbejde over Kulsyren, som han benævnede
Luftsyre, at nævnes. Et af hans vigtigste
Arbejder omhandlede den kem. Affinitet, og
Affinitetsbegrebet vandt ved hans Undersøgelser
i Klarhed og Bestemthed; hans Anskuelser og
de af ham opstillede Grundsætninger hævdede
sig indtil Beg. af 19. Aarh.
(O. C.). R. K.

Bergmann [↱bærkman], Ernst von, tysk
Kirurg, f. i Riga 1836, d. i Berlin 1907, studerede
i Dorpat, Wien og Berlin og var fra 1882 til
sin Død Prof. i Berlin. B. deltog i Krigene
1866, 1870—71 og 1877—78, hvorved han særlig
er blevet bragt ind paa Studiet af Kraniets og
Hjernens Læsioner, hvorom fl. større Afh.
bærer Vidne, saaledes hans Afh. derom i
Pitta-Billroth’s kirurgiske Haandbog (1872), en
Monografi om Hjernelæsioner og en Monografi om
kirurgisk Behandling af Hjernesygdomme.
Ogsaa talrige andre Afh. i Tidsskr om lgn. Emner
og om fl. a. kirurgiske Spørgsmaal stammer fra
hans Haand, saaledes maa nævnes hans
Habilitationsskrift om Fedtemboli (1864), og hans
sammen med Schmiedeberg (Farmakolog)
udførte Arbejde om Sepsin. — En Publikum stærkt
absorberende Interesse knyttedes 1888 til B.’s
Navn p. Gr. a. den heftige baade videnskabelige
og især personlige Strid mellem ham og Sir
Moreli Mackenzie om den tyske Kronprins
(senere Kejser) Friedrich’s Strubekræft, en Strid,
der p. Gr. a. det meget usømmelige, som deri
fremkom, var alt andet end ærefuld for
Lægestanden, men i hvilken i øvrigt Udviklingen gav
B. Ret paa alle Hovedpunkter.
E. A. T.

Bergmann [↱bærkman], Ernst, Ritter
v.
, tysk-østerr. Ægyptolog og Oldgransker, f. 4.
Febr 1844 i Wien, d. smst. 26. Apr. 1892,
studerede i Wien og Göttingen, særligt østerlandske
Sprog, blev 1862 Assistent ved Mønt- og
Antiksamlingen i Wien, hvor hans Fader, Josef
v. B. (d. 1872) var Direktør. Siden blev B.
Kustos for den ægyptiske Samling i Wien.
1877—78 berejste B. Ægypten, hvor han tog
nøjagtige Afskrifter af adskillige hieroglyfiske
Indskrifter, som han udgav 1879 med
Oversættelser, der udmærker sig ved mønsterværdig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free