Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergson, Henri, fr. Filosof, (1859- ) - Bergstedt, Karl Fredrik, sv. Sprogforsker og Politiker (1817-1903) - Bergstrand, Karl Erik, sv. Kemiker og Geolog (1830-1914) - Bergstrand, Karl Östen Emanuel, sv. Astronom, (1873- ) - Bergstrand, Vilhelm Alexander, sv. Publicist (1850-91) - Bergström, David, sv. Politiker, (1858- ) - Bergstrøm, Hjalmar, dansk Forf., (1868-1914)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sondrer ogsaa altfor skarpt mellem Sansning og
Erindring, hvorved hans Opfattelse af
Forholdet mellem Sjæl og Legeme nærmer sig
Descartes’ Dualisme. Ved Spørgsmaalene om »den frie
Villie« og »Skabelsen« søger B. at danne nogle
ganske kunstige Kompromis’er, og hans
Meninger løber til sidst ud i en halvkristelig Teologi.
Ny Tanker har han ikke bragt. I Filosofiens
Historie vil B. staa som en Repræsentant for den
Reaktion, der ved Aarhundredskiftet skød sig
frem, først anført af James under Navnet
»Pragmatisme«. B. repræsenterer denne Reaktions
anden Fase; han er ogsaa paavirket af de fr.
Filosoffer Lachelier, Renouvier og Boutroux.
Dybest set viser dog hele Bevægelsen tilbage til den
tyske Romantik, særlig til Schelling. Og paa
samme Maade som den tyske Spekulation
pludseligt blev baaret frem, har i de sidste Aar en
Bølge hævet B. højt; han har et stort Auditorium
og kommenteres meget. Hans spekulative,
biologiske Anskuelser, som særlig træder frem
i Évolution créatrice, er uden Værd. Hans
Værker er: Les donnés immédiates de la conscience
(1888), Matière et mémoire (1897), Évolution
créatrice (1907), La perception du changement
(1911), Afhandlingen Introduction à la
methaphysique (1903) i dansk Oversættelse ved
Ferlov (1914). (Litt.: Hugh S. R. Elliot,
Modern science and the illusions of B. [1912];
H. Høffding, »B.« [1914]).
A. T-n.
Bergstedt [↱bærjstæt], Karl Fredrik, sv.
Sprogforsker og Politiker (1817—1903), var
Banebryder for Sanskritstudiet i Sverige. Som
Redaktør af forskellige Tidsskr i Upsala arbejdede
han i 1840’erne med Held for Realismens
Gennembrud. Som Red. af »Aftonbladet« 1852—55
kæmpede han især for Trosfriheden. Fra 1866
var han i 9 Aar et højt anset Medlem af
Førstekammer. Samtidig fortsatte han sin flittige
journalistiske Virksomhed bl. a. i det fortræffelige
Ugeblad »Samtiden« (1871—74), hvori han
alene skrev næsten alle Artiklerne. (Biografi af
K. Warburg i »Nord. tidskrift«, 1903).
A. M. D.
Bergstrand [↱bærjstrand], Karl Erik, sv.
Kemiker og Geolog (1830—1914), blev Dr. phil.
1857. Kun 24 Aar gl foretog han agrikultur-kemiske
Undersøgelser for Landbrugsakademiet,
1857—68 var han Lærer i Kemi, Geologi og
Fysik ved Ultuna Landbrugsskole og 1869—83
ansat som Landbrugsakademiets Kemiker. Det
offentlige lagde meget Beslag paa B.’s store
Indsigt, men ogsaa som privat Kemist og
Frøkontrollant havde han en stor Virksomhed.
Ogsaa som Forf. var B. meget flittig; foruden
talrige Tidsskriftartikler har han bl. a. udgivet
»Grunddragen till geologien« (1859), »Grunderna
för den agrikulturkemiska analysen« (1861),
»Lärobok i geologi« (1868), »Lantbrukskemi för
lantmannaskolor« (1887), »Handbok för
jordbrukare« (1893), »Lantbruksväxternas näring«
(1897) og »Översikt av svenska lantbrukets
historia« (1902 ff.).
A. M. D.
Bergstrand [↱bærjstrand], Karl Östen
Emanuel, sv. Astronom, f. 1. Septbr 1873 i
Sthlm, studerede i Upsala, hvor han 1896 blev
Assistent, 1897 Observator, 1911 Direktør for
Observatoriet smst. og Prof. i Astronomi ved
Univ. B. har hovedsagelig beskæftiget sig med
Parallaksemaalinger ad fotografisk Vej og
publiceret fl. Afh. om dette Emne, fornemlig i
Upsala Akademiets Skr. Ved Siden heraf har B.
bl. a. offentliggjort Ȇber die Bahn des ersten
Uranussatelliten, Ariel« (Upsala 1904); 1909
udgav han en sv. Bearb. af Newcomb: Astronomy
for everybody.
J. Fr. S.
Bergstrand [↱bærjstrand], Vilhelm
Alexander, sv. Publicist (1850—91), blev 1873 cand.
jur., gik derefter i Højrepressens Tjeneste og
blev en af dens dygtigste og skarpeste Penneførere.
Fra 1885 var han Redaktør af det
ultrakonservative »Nya dagligt Allehanda«. Hans
Indlæg i Unionsstriden var saa skarpe, at f. Eks.
»Den norska konflikten« (1882) blev forbudt af
Højreregeringen i Norge.
A. M. D.
Bergström [↱bærjström], David, sv.
Politiker, f. 5. Novbr 1858, blev Student i Upsala 1877,
fil. Kand. 1882 og 1892 Dr. phil. i Lund. 1883
slog han ind paa Journalistikken, men vendte
snart tilbage til Universitetslivet, hvor han
gjorde sig meget bemærket som Formand for
den radikale akademiske Forening »Verdandi«
i Upsala; det skyldtes saaledes hans Energi, at
»Verdandis småskrifter« begyndte at udkomme
(Redaktør herfor 1888—93). 1889 bosatte B. sig
i Sthlm, ved hvis »Arbetarinstitut« han i en
Aarrække holdt Forelæsninger, hvoraf en Del
blev udg. under Titlen »Kommunism och
socialism«. I den gryende Valgretsbevægelse blev
B. hurtig en af Lederne og den, som organiserede
Bevægelsen over hele Landet. Valgretspetitionen
1898 med 400,000 Underskrifter bar han i første
Række Æren for. B. traadte paa ny i Pressens
Tjeneste: 1892 ved »Dagens Nyheter«, 1894 ved
»Aftonbladet«; 1897—1905 var han Red. af »Dagen«.
»Svenska journalistföreningen« er stiftet af ham,
og han var dens første Formand. 1894—1907
var B. Medlem af Andet Kammer og spillede
selvfølgelig, med den Fortid han havde, en
betydelig Rolle der. Han var med til at stifte
»Folkpartiet«, som 1900 gik op i »Liberala
samlingspartiet«. 1905—06 var B. »Konsultativt
statsråd« i det første Staaff’ske Ministerium. Han
blev siden Generalkonsul i Helsingfors, fra
hvilken Post han traadte ind i det andet
Staaff-Ministerium som Krigsminister, Oktbr 1911. Som
saadan var han i Beg. respekteret ogsaa af
Oppositionen, men efter Ministeriets Afgang, Febr
1914, blev hans Embedsførelse i en enestaaende
Grad skarpt kritiseret. Fra 1912 er B. Medlem
af Første Kammer.
A. M. D.
Bergstrøm, Hjalmar, dansk Forf., f. 1.
Aug. 1868 i Kbhvn, d. smst. 27. Marts 1914. B.
blev Student 1887, tog Skoleembedseksamen
1893 og var i en Aarrække knyttet som Lærer
til de Brock’ske Handelsskoler, men forlod denne
Stilling 1905 for helt at vie sig Forfattergerningen.
Allerede 1894 debuterede han med
Fortællingen »Vendepunkter«; derefter fulgte
nogle andre Prosaarbejder, »Brogede Billeder«
(1897), »Brændte Skibe« (1898) og »Der Kong
David blev gammel« (1900). Men siden helligede
B. sig udelukkende Dramaet. Et Skuespil »Idas
Bryllup« (1902) naaede ikke frem til Opførelse;
men »Møntergade 39«, en Blanding af Lystspil
og Karakterkomedie, og i endnu højere Grad
Skuespillet »Lynggaard & Co.«, som begge med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
