Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergsøe, Jørgen Vilhelm, dansk Forf., (1835-1911) - Bergþrórshvoll, Gaard i Egnen Landeyjar i Rangárvallasyssel paa Island - Bergues, Ry og Fæstning af anden Klasse i det franske Dept. Nord - Bergumer Hav, fiskerig Sø i den holl. Prov. Friesland - Bergwitz, Johan Kielland, norsk Publicist, (1874- ) - Bergün (rætoromansk Bergoign, Bravuogn), Albulas øverste Dalstrøg, en romantisk Alpeegn i Graubünden - Berhampur, se Rarhampur - Beri-beri, en i visse tropiske og subtropiske Egne forekommende Sygdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(11 Udg. er fulgt efter) og gjorde ikke mindre
end Sensation. Lystige Interiører fra de nordiske
Kunstneres Samliv i Rom og spændende
Røvereventyr fra Campagnen veksler — løst
sammenheftede — med Kjøbenhavnerscener fra B.’s
Studentertid, romerske Folkelivsbilleder med
Landskaber fra Eremitagesletten og Frederiksdals
Bakker. Helt paa det gamle Kbhvn’s Grund
er derimod R.’s næste store Roman »Fra den
gamle Fabrik« (1869), hvor hans Barndomshjem
har inspireret ham. Talrige Fortællinger og
Novellesamlinger (»Bruden fra Rørvig«, »I
Sabbinerbjergene« o. a.), hvori Scenen ofte er
henlagt til Italien, slutter sig til de to Hovedværker.
B.’s Kærlighed til Rom har desuden givet
sig Udtryk i det store Værk: »Rom under
Pius IX«. — B.’s Hovedevne er en ægte
Romanfantasi, uudtømmelig i at opfinde »Historier«,
hyggelig levende sig selv og Læserne ind i
Lokaliteter og Interiører — saaledes i den gl.
Porcelænsfabriks —, underholdende med
overordentlige og sælsomme Hændelser i gammel
romantisk Smag, endelig i Skildringer og
Situationer saa intensiv og magtfuld, at den ofte
virkelig betager Læseren — saaledes
Koleraskildringerne i »Fra Piazza del popolo«. Det er
Fortællekunsten i den oprindelige Renhed, vi
træffer hos B., den, der har Centret i Begivenheden,
i Historien; medens R.’s første Roman
ved sin Fremkomst stødte mange som
naturalistisk i sine Skildringer, forekommer disse
derimod moderne Læsere noget gammeldags
abstrakte, Persontegningen temmelig konventionel
og Livssynet ikke videre originalt. B.’s Lyrik
(»I Ny og Næ«, »Hjemve« m. m.) er smagfuld,
men ikke særlig personlig Efterklang af de
store romantiske Digtere; af mindre Bet. er
ogsaa den bidske, polemiske Komedie »Sandhedens
Mænd« (1894), rettet mod »Brandesianismen«.
I de senere Aar af sit Liv har derimod
B. ved Siden af nogle Fortællinger, bl. a.
»Falskmøntneren« (1900) og Smaaskrifter af
naturvidenskabeligt og numismatisk Indhold — skrevet
en Række underholdende og livfulde
Livserindringer: »De forbistrede Drenge« (1898), »Krigen
og Koleraen« (1900), »Studenterleben og
Studieliv« (1903), »Eventyr i Udlandet« (1905), »Under
Palmer og Pinjer« (1905), »Henrik Ibsen paa
Ischia og Fra Piazza del Popolo. Erindringer
fra Aarene 1863—69« (1907). Efter hans Død
udkom et efterladt Ungdomsarbejde »Nemesis«.
V. V.
Bergþórshvoll [-þo.rshwål.], Gaard i Egnen
Landeyjar i Rangárvallasyssel paa Island,
bekendt fra Njálssaga. Her boede Njál og hans
Hustru Bergthora, og her blev de indebrændt
1011.
B. Th. M.
Bergues [bærg], By og Fæstning af anden
Klasse i det franske Dept. Nord, Arrondissement
Dunkerque, ligger ved Foreningen af Colme-Kanalen
med Kanalerne til Dunkerque og Furnes
(Belgien) og ved Nordbanen, har (1911) 4856
Indb., ligesom næsten alle flamske Byer et smukt
gammelt Taarn (Beffroi) fra 16. Aarh., der kan
ses langt bort, et nyt Raadhus, Bryggerier og
Malterier og et vigtigt Marked for Korn o. a.
Landbrugsprodukter. B. blev først befæstet af
Grev Balduin II af Flandern. Ludvig IV erobrede
B. 1667. 1793 belejrede Englænderne den
forgæves.
G. Ht.
Bergumer [↱bærgəmər] Hav, fiskerig Sø i den
holl. Prov. Friesland, henved 11 km i Omfang.
Bergwitz, Johan Kielland, norsk
Publicist, f. 2. Juli 1874 i Kria, cand. jur. 1897,
Sagfører i Kria 1897—1903. Direktør i Grefsen
Sanatorium for Tuberkuløse 1899—1901, i Kria
Ørebank 1901—03 og Medudgiver af Kria
Adressebog 1899—1904, slog derefter ind paa
hist. Studier og har senere offentliggjort mange
biografiske, genealogiske og hist. Afh. og
Artikler, hvoriblandt en Række aarlige Hæfter om
»50 Aars Studenter« (1904—10), »Den norske
Gejstlighed og Arvehyldningen 1661« (i »Norsk
teol. Tidsskr.« [1911]), »Grimstad 1800—50«
(1913), hvorhos han virker som
Foredragsholder, særlig i Folkeakademierne.
K. V. H.
Bergün [↱bærgyn] (rætoromansk Bergoign,
Bravuogn), Albulas øverste Dalstrøg, en
romantisk Alpeegn i Graubünden. Der, hvor de
to Dalbække fra Val Tuors og Weissenstein
forener sig, ligger paa Halvøen mellem Bækkene
Landsbyen B. (1369 m o. H.), Station paa
Albulabanen, med c. 1400 protestantiske, mest
rætoromanske Indb. Neden for Landsbyen
gennembryder Albula Bergüner Steins vilde
Bjergkløft, gennem hvilken der allerede 1696
blev sprængt en Kørevej.
G. Ht.
Berhampur [berəm↱pu.ə], se Barhampur.
Beri-beri, en i visse tropiske og subtropiske
Egne forekommende Sygdom, der har været
kendt af indiske Læger allerede langt tilbage
i Tiden, men i de senere Aar synes at have
vundet større Udbredelse, især i Indien, Øerne i
det indiske Archipelag, Østkysten af Kina og
særlig i Japan, hvor den kaldes Kak-ke, men
er ogsaa iagttaget uden for Asien (Egne af
Sydamerika). Den optræder i Epidemier med
meget forskellig Dødelighed (10—70 %) og angriber
især Mænd. Efter et kortvarigt, almindeligt
Ildebefindende indfinder sig hurtig det mest
iøjnefaldende Symptom, den ejendommelige Gang
(»Steppen«), hvorved Benene, der samtidig er
stærkt svækkede, løftes højt. Tiltagende
Lammelse baade i Føle- og Bevægeevnen tvinger
snart Patienten til at holde Sengen, og under
Symptomer paa Hjertesvækkelse med Udvikling
af en fremtrædende Vattersot kan Døden ofte
indfinde sig efter faa Dages Forløb. Hyppigere
strækker Sygdommen sig dog over et længere
Tidsrum (fl. Maaneder) og efterlader ikke
sjælden en betydelig Svækkelse gennem fl. Aar.
Tilbagefald er ikke sjældne. B. beror paa en
Lidelse af Nervesystemet med sekundære
Forandringer af de fleste andre Organer.
Forekomst af en infektiøs Form af B. maa anses for
sikker, men man kender ikke Sygdomsvækkeren,
eller hvorledes den overføres. Ernæringen har
ogsaa stor Bet., idet Mangel paa visse Stoffer i
Føden kan fremkalde B. ell. disponere til
Optræden af B. I Egne, hvor Ris er Hovedernæringsmidlet,
spiller det saaledes en stor Rolle,
om den er fuldstændig berøvet Skallen og de
deri værende fosforholdige Bestanddele. I saa
Tilfælde opstaar let B. Behandlingen bestaar
først og fremmest i Ordning af Ernæringen. Som
tidligere gælder endnu en Flytning fra de lave,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
