- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
45

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bériot, Charles Auguste de, belgisk Violinvirtuos, (1802-1870) - Berislav ell. Borislav, By i det sydlige Rusland, Guvernement Cherson - Berja, By i det sydlige Spanien, Prov. Almeria - Berka, By og Badested i det tyske Storhertugdømme Sachsen-Weimar - Berkan, Perkan, et meget tæt vævet, uldent Stof, der undertiden anvendes til Præstekjoler - Berkefeldfilter, se Bakteriefilter - Berkeley, By i det sydvestlige England, Gloucestershire, - Berkeley, se Oakland - Berkeley, E., se Craven, E. B. - Berkeley, Francis Henry, eng. Politiker(1794-1870) - Berkeley, George, eng. Filosof og Teolog, (1684-1753)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ind i Paris-Konservatoriet for at fortsætte sin
Uddannelse under Baillot, hvorefter han
samtidig med Paganini optraadte i Paris, og derved,
trods sin farlige Konkurrent, lagde Grunden til
sin Berømmelse. Derefter foretog han en
Koncertrejse til England, men vendte snart tilbage
til sit Fødeland, hvor Kong Wilhelm af Nederlandene
udnævnte ham til sin Kammervirtuos
med en Gage af 2000 Florin. Revolutionen 1830
berøvede ham imidlertid denne Indtægtskilde,
og han blev atter nødsaget til at rejse, denne
Gang sammen med den berømte Sangerinde, Fru
Garcia-Malibran, hvem han 1833 ægtede. Hun
døde imidlertid allerede 1836, og i de nærmest
derpaa flg. Aar optraadte B. ikke offentlig. 1842
fik han Baillot’s Plads ved Paris-Konservatoriet,
men fulgte allerede Aaret efter en Kaldelse som
Prof. i Violinspil i Bryssel. Denne Stilling
beholdt han til 1855, da han havde den Ulykke
at blive blind, hvorfor han opgav alle offentlige
Hverv og udelukkende levede for sin
Kompositionsvirksomhed. De væsentligste Frugter af
denne er 7 Violinkoncerter, en Violinskole i 3
Dele, Sonater, Variationer, Etuder for Violin,
nogle Trioer o. s. v. Bl. hans Elever er de mest
fremragende Prume og Vieuxtemps, og
han betragtes som Grundlæggeren af den
belgiske Violinskole. — Som Violinspiller
repræsenterede B. ikke nogen ensidig Retning i Kunsten,
hans Evner var harmonisk udviklede i alle
Retninger. Hans Tone var ikke særlig stor, men
ædel og. yndefuld, hans Teknik i enhver
Henseende fuldendt og navnlig hans Intonation
ulastelig. Dertil kom et fint og nobelt, samtidig
elegant og pikant Foredrag, der trods den
rige Nuancering aldrig blev uroligt ell. voldsomt.
Hans Kompositioner bærer ganske samme Præg;
de gør ikke Fordring paa nogen fremragende
selvstændig, mus. Værdi, men de er ikke uden
Bet. for Violinspillets Teknik, og de er meget
taknemmelige og derfor meget anvendte til
Koncertforedrag. — Hans Søn, ligeledes
Charles Auguste, f. 1836, er en dygtig Pianist
og har komponeret adskillige Salonstykker for
Pianoforte.
S. L.

Berislav [↱bjeriaf] ell. Borislav, By i
det sydlige Rusland, Guvernement Cherson, paa
højre Bred af Dnjepr, har (1897) 12081 Indb.,
tre Kirker og livlig Handel med Korn og Træ;
B. var opr. en tyrk. By, Kizi-Kermen, blev
erobret 1696 af Peter den Store og fik derefter
Navnet B.
G. Ht.

Berja [↱wærкa], By i det sydlige Spanien,
Prov. Almeria, ligger 35 km V. f. Almeria ved
Foden af Sierra de Gador. 13422 Indb. B. har
nogen Silke- og Linnedindustri. I Omegnen
findes Blygruber.
H. P. S.

Berka, By og Badested i det tyske Storhertugdømme
Sachsen-Weimar, 12 km S. f. Weimar,
ved Ilm, 279 m o. H., Knudepunkt paa
Weimar-Kranichfeld Jernbanen, har Svovlbade og et
stort Fremmedbesøg om Sommeren. (1910) 2379
Indb.
G. Ht.

Berkan, Perkan, et meget tæt vævet, uldent
Stof, der undertiden anvendes til Præstekjoler.

Berkefeldfilter, se Bakteriefilter.

Berkeley [↱bə.k£i ell. ↱ba.əi]; ogsaa -k£ei], By
i det sydvestlige England, Gloucestershire,
ligger ved Little Avon i en frugtbar Dal nær
Floden Severn, ved en Gren af Midland-Jernbanen,
har (1911) 6558 Indb. og er bekendt for
sit udmærkede Smør og sin Ost (Double
Gloucester
). I Kirken St Mary findes et Gravmæle
for Jenner (s. d.), som er født i B. SØ. f.
Byen ligger Berkeley-Castle, hvor
Edvard II blev myrdet 1327.
G. Ht.

Berkeley [↱bə.k£i ell. ↱ba.əi; ogsaa -k£ei],
se Oakland.

Berkeley [↱bə.k£i ell. ↱ba.əi; ogsaa -k£ei], E.,
se Craven, E. B.

Berkeley [↱bə.k£i ell. ’ba.əi; ogsaa -k£ei], Francis Henry, eng. Politiker, Broder til
nedenn. M. F. B. (1794—1870), var siden 1837
Medlem af Underhuset og indbragte siden 1848
aarlig Forslag om hemmelig Afstemning ved
Valgene, hvilket først gennemførtes to Aar efter
hans Død. En yngre Broder, G. Ch. Grantley B.
(1800—81), var 1832—52 et liberalt Medlem
af Underhuset, men gjorde sig især bekendt
som ivrig og kyndig Sportsmand (særlig Jæger).
Bl. a. skrev han My life and recollections (1864—67)
og Anecdotes on the upper ten thousand
(1867) med vigtige Oplysninger om det engelske
Aristokratis Færd.
E. E.

Berkeley [↱bə.k£i ell. ↱ba.əi; ogsaa -k£ei],
George, eng. Filosof og Teolog, f. 12. Marts
1684 i Dysert castle i Irland, d. 14. Jan. 1753 i
Oxford. 1696 kom han i Skole i Kilkenny og
begyndte 1700 at studere i Dublin, hvor han
blev Bachelor 1704. Fra de flg. Aar daterer
sig den mærkelige Commonplace book,
der giver den første Beg. til B.’s Filosofi.
Den viser særligt en Paavirkning fra Descartes og
Locke og en stærk Opposition mod Newton’s Skole.
1707 offentliggjorde han to smaa mat. Afh.; 1709
kom A new Theory of vision og 1710 hans filos.
Hovedværk Principles of humane knowledge. En
mere populær Fremstilling af sine Tanker gav
han i Dialogues between Hylas and Philonous
(1713). 1712 foretog han en Rejse til England
og blev gennem Swift præsenteret ved Hoffet;
Aaret efter blev han Gesandten, Lord
Peterborough’s Kapellan og fulgte ham paa en Rejse
til Italien, fra hvilken han vendte tilbage 1714.
Derefter opholdt han sig atter 1715—20 i
Frankrig og Italien som Ledsager for St. George
Ashe; han skrev i Udlandet en Afh. De motu
(1721), der angreb Newton’s Matematik.
Hjemkommet udgav han et politisk Skr. Essays
towards preventing the ruin of Great Britain
(1721).
1722 blev han Diakon i Dromore og benyttede

illustration placeholder
G. Berkeley.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free