Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin (hermed et Kort), Kongeriget Preussens og Kejserdømmet Tysklands Hovedstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slutn. af 19. Aarh. havde B. overordentlig faa
Kirker, og de regelmæssige Kirkegængere
udgjorde mindre end 2 % af Befolkningen. B. har
dog nu over 100 protestantiske Kirker og
Kapeller, 11 kat. Kirker og 9 Synagoger. Af de
protestantiske Kirker er fire fra Middelalderen,
deriblandt Marienkirche og Nikolaikirche. Yngre
er Petrikirche med et højt Spir, Neuekirche
med kuplede Taarne og den runde rom.-kat.
Hedwigkirche bag Operahuset. Garnisonskirken,
som var opført 1722 og indeholdt krigerske
Trofæer, brændte 1908. Ingen af disse har stort
arkitektonisk Værd, lige saa lidt som nogen af
B.’s mange moderne Kirkebygninger, af hvilke
den mest imponerende er Domkirken (af
Sandsten, i ital. Renaissancestil). — Paa verdslige
offentlige Bygninger er B., som
Kejserrigets Hovedstad, meget rig. Fra
Middelalderen stammer det saakaldte Lagerhus i
Klosterstrasse, hvor nu Statsarkivet og
Rauchmuseet findes. De ældste Dele af det kgl.
Slot er fra 15. og 16. Aarh., men det blev
ombygget efter 1698; det er en uhyre, firkantet
Bygning med fire Gaarde, fem Portaler og over
600 Værelser og Sale; Kejseren bebor 1. Etage
ud til Slotspladsen, som er smykket med det
store Springvand Neptunsbrunnen. Paa den
anden Side af Slotsbroen paa Unter den Linden
ligger det Palads, Kejser Frederik III beboede
som Kronprins, og Kejser Vilhelm I’s Palads,
hvor Kejserens Dødsværelse er omdannet til
et Kapel. Rigsdagsbygningen, hvor Rigsdagen
og Forbundsraadet holder Møder, er opført 1884—94
i Renaissancestil. I Albrechtstrasse er
opført en ny Bygning for Landdagen. De fleste
Ministerialbygninger er ny, og Tøjhuset (opført
1695—1706) er 1880—83 ombygget og indrettet
til en »Ruhmeshalle«, hvor Krigstrofæer er
udstillede. Universitetsbygningen, tidligere Prins
Henrik’s Palæ, er opført 1754—64. Altes
Museum, bygget 1824—28 af Schinkel, ligger ved
Lustgarten over for det kgl. Slot; en vældig
Trappe fører op til dens fresko smykkede
Forhal med 18 joniske Søjler. Af Schinkel’s øvrige
Værker fremhæves Skuespilhuset (1819—21). —
Af B.’s store Rigdom paa Monumenter
er det i kunstnerisk Henseende værdifuldeste
Rauch’s Statue af Frederik den Store, som
staar over for Kejser Vilhelm I’s Palads i Unter
den Linden. Uden kunstnerisk Værd er Begas’
kolossale Nationalmindesmærke for Kejser
Vilhelm I (afsløret 1897), som staar over for den
vestlige Portal af det kgl. Slot. Paa Königsplatz
staar Strack’s 61 m høje Siegessäule, til
Erindring om Krigene 1864, 1866 og 1870—71, og
mellem denne og Rigsdagsbygningen Begas’
Kolossal-Statue af Bismarck (afsløret 1901).
Siegesallé er allerede nævnt.
Befolkningen. Som Udtryk for B.’s
uhyre Vækst i Løbet af det sidste Aarh. kan
fremføres flg: 1810 havde B. 162971 Indb., 1830:
247500, 1850: 418733, 1870: 744498, 1890: 1578516,
1900: 1888313, 1905: 2040148, 1910: 2071257 Indb.
og 1. Oktbr 1913: 2073053 Indb. Den ringe Vækst
af Indbyggerantallet efter 1905 skyldes
Udvandring til Forstæderne. 1911 fødtes 21,64 og døde
15,59 for hver 1000 Indb. Antallet af Fødsler
er i Tilbagegang. Der fandtes i 1910 37276
Beboelseshuse i B. (55,6 Indb. pr. beboet Hus). Af
Befolkningen 1910 var 994206 Mænd, 1077051
Kvinder; 82,0 % var Protestanter, 11,7 %
Katolikker, 4,3 % Jøder; 54047 var Udlændinge
(deriblandt 1344 Danskere, 917 Svenskere og 251
Nordmænd); for 50846 var Modersmaalet ikke
Tysk (deraf talte 30858 Polsk). Den overvejende
Del af B.’s Befolkning er indvandret; saaledes
døde 1910 i B. 13559 Personer, som var fødte i
B., og 16549, som var fødte uden for B. — Af
B.’s Areal (6352 ha) var i 1912 2966 ha bebygget,
676 ha Byggepladser, 1605 ha Gader og Pladser,
370 ha Parkanlæg, 108 ha Eksercerpladser, 419
ha Jernbaner.
Næringsveje og Samfærdsel m. m.
Ved Erhvervstællingen 1907 var 854426
beskæftigede i de forskellige Erhvervsgrene, deraf 545780
med Industri, 299067 med Handel,
Samfærdsel og Gæstgiveri. Beklædningsindustrien
beskæftiger 16,47 %, Maskin-, Instrument- og
Metalvareindustrien (især i de nordlige
Staddele, Moabit og det sydøstlige B.) beskæftiger
16,26 % og producerer Jernbanevogne,
Symaskiner, Staalfjedre, Pengeskabe, Kronometre,
elektriske Apparater og Motorer. Af stor Bet. er
ogsaa Fabrikation af Guld- og Sølvvarer,
Kautsjuk- og Guttaperkavarer, Sæbe, Kemikalier,
Tagpap, Linoleum, Porcelæn, Musikinstrumenter,
Møbler, Papir og Tapeter samt Ølbryggeriet
(1911 fandtes i B. og Forstæderne
Charlottenburg og Neukölln 109 Bryggerier, som
producerede 1158274 hl overgæret og 4259391 hl
undergæret Øl). Bogtrykkeri, Litografi o. l. spiller
en meget stor Rolle. 1910 fandtes i B. under
Statens Opsigt 18348 Fabrikker, som
beskæftigede 355494 Arbejdere, hvoraf 374 ‰ var
Kvinder og 62 ‰ under 16 Aar; det forholdsmæssige
Antal af kvindelige Arbejdere er i bestandig
Tiltagen, og Antallet af Arbejdere under 16 Aar
ikke aftagende. — Handelen beskæftigede
1907 23,56 % af den erhvervende Befolkning.
B. er et Centrum for Korn- og Spiritushandel
og har desuden en betydelig Handel med Kvæg,
Uld, Tømmer, Kul, Petroleum og Industriprodukter.
1910—11 fandtes i B. 433 industrielle og
kommercielle Aktieselskaber med en
Aktiekapital af c. 2692 Mill. Rm., og det gennemsnitlige
Aarsudbytte var 8,2 % (1907—08 var de
tilsvarende Tal: 424 Aktieselskaber med 2428 Mill.
Rm. og gennemsnitligt Aarsudbytte 7,8 %).
Børsen, der daglig besøges af 4000 Personer, er
Tysklands Hovedbørs i Statspapirer og
Aktiehandel. Af de talrige Banker maa nævnes
Rigsbanken (Omsætning 1910 for Hovedbanken
i B.: 137459 Mill. Rm), Bank der Berliner
Kassenvereins (Omsætning 1910: 62552 Mill. Rm.),
endvidere Deutsche Bank, Diskontogesellschaft
og Dresdener Bank (hver 200 Mill. Rm. i
Aktiekapital), Bank for Handel og Industri
(Aktiekapital: 160 Mill. Rm.). Handelen fremmes
derved, at B. er Midtpunktet for Nordtysklands
Jernbanenet; 12 vigtige Jernbanelinier gaar ind
i Byen; af de mange Jernbanestationer er de
vigtigste Lehrter-, Stettiner-, Schlesischer-,
Görlitzer-, Anhalter- og Potsdamer-Bahnhof.
Ringbanen (aabnet 1871), der bestaar af en
Nordring og en Sydring, forbinder de forskellige
Endestationer; den firesporede Stadbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
