Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin (hermed et Kort), Kongeriget Preussens og Kejserdømmet Tysklands Hovedstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afdeling. Kunstindustrien fremmes ved
Kunstgewerbemuseum (grundet 1867), der er forbundet
med en Undervisningsanstalt. I Charlottenburg
findes et kgl. Institut for Glasmaleri.
Videnskabernes Akademi (grundet 1700), er
delt i en fysikalsk-mat. og en filologisk-historisk
Klasse. Desuden findes der mange andre
videnskabelige, kunstneriske og tekniske Selskaber. —
B. har c. 1100 Blade og Tidsskr. Af de c. 30
Aviser har de liberale den største Indflydelse;
det ældste af dette Partis Blade er »Vossische
Zeitung« (stiftet 1781 af Boghandler C. F. Voss
som Afløser for den ældre »Berlinische Zeitung«);
større Udbredelse har det righoldige »Berliner
Tageblatt« (stiftet 1872) og »Berliner Zeitung«
(stiftet 1877). »Berliner Börsenkurier« (stiftet
1867) er frisindet, medens »Berliner Börsenzeitung«
(stiftet 1856) er nationalliberalt. Mest
udbredt i B. er den neutrale »Berliner Lokalanzeiger«
(stiftet 1883); neutral er ligeledes den
illustrerede »Der Tag« (1901) og »Tägliche
Rundschau« (1881). Socialdemokraternes Organ er
»Vorwärts« (1884). »Neue Preussische (Kreuz)
Zeitung« (1848) er Organ for det yderste Højre,
»Reichsboten« (1878) for det ortodoks-kirkelige
Parti, »Deutsche Tageszeitung« (1894) for
Agrarinteresserne, »Die Post« (1866) for de
Frikonservative, »Germania« (1871) for det kat.
Centrumsparti og »Nationalzeitung« (1848) for de
Nationalliberale. Konservativ Karakter har ogsaa
»Norddeutsche Allgemeine Zeitung« (1861), som var
Bismarck’s Organ og endnu er Udenrigsministeriets
og Rigskanslerens halvofficielle Talerør.
Regeringens officielle Organ er »Deutsche
Reichs- und königlich Preussische
Staatsanzeiger« (1861).
Kunstsamlinger, Teatre m. m. Det
kgl. Altes Museum indeholder et Skulpturgaleri
og antikke Kunstskatte (fra Schliemann’s
Udgravninger). Det kgl. Neues Museum, som er
forbundet med Altes Museum ved en dækket
Korridor, har ægyptiske Samlinger, Gipsafstøbninger
af antik, middelalderlig og moderne
Skulptur samt en rig Kobberstiksamling.
Nationalgaleriet, som ligger mellem de kgl. Museer
og Spree, er især helliget nyere tysk Kunst. Bag
disse Museer laa Pergamon-Museet, der
indeholdt Resultater af Udgravninger i Pergamon;
det er nu nedrevet, og Samlingerne foreløbig
dels opmagasinerede, dels opstillede i Neues
Museums Søjlehal. Lidt længere mod NV., paa
Spidsen af Spreeøen, ligger Kaiser Friedrich
Museet (aabnet 1904), som har en af de rigeste
Kunstsamlinger i Europa, idet det indeholder
Maleri og Skulptur fra forskellige europ. Lande
og Tidsaldere indtil Slutn. af 18. Aarh.; det er
særlig rigt paa ital., flandersk og holl.
Malerkunst fra 15. Aarh. Betydelige Nybygninger
og Omordninger af Museerne paa Spreeøen er
for øvrigt planlagte. Kunstgewerbemuseum, paa
Hjørnet af Königgrätzer- og Albrechtstrasse, har
storartede Samlinger af Kunstindustri; ved Siden
af ligger »Museum für Völkerkunde« med
overordentlig rige etnografiske og antropologiske
Samlinger. Endvidere bør nævnes »Museum für
Naturkunde« med rige zoologiske og
mineralogiske Samlinger, Landbrugsmuseet og
Bjergværks-museet (»Museum für Bergbau und
Hüttenkunde«) i Invalidenstrasse. — I Henseende til
scenisk Kunst er B. blevet et Centrum
for Tyskland; foruden Operahuset og Skuespilhuset,
der underholdes af Staten, er der oprettet
talrige private Teatre, af hvilke maa fremhæves
»Deutsches Theater« og »Lessingtheater«. I
Henseende til Musik overgaas B. af Leipzig,
Dresden og München; betydelige Koncerter gives bl.
a. af det kgl. Domkor, det kgl. Kapel og det
filharmoniske Orkester. Paa Fornøjelsesetablissementer
af enhver Art er B. for øvrigt meget
rig. Nævnes maa den zoologiske Have, der er
den største og rigeste paa Kontinentet.
Administration, Finanser. B. blev
1. Apr. 1880 skilt fra Prov. Brandenburg og gjort
til et særligt administrativt Distrikt. Dog er
B. underordnet Prov. Brandenburgs Overpræsidium,
Konsistorium, Skolekollegium og
Medicinalkollegium. Politipræsidiet for B. staar
direkte under Indenrigsministeriet, bestyrer
Politiet og Brandvæsenet, har Opsigt med alle
fremmede og er ansvarlig for den offentlige
Orden; Politistyrken bestaar af over 6000 Mand.
Den kommunale Myndighed er Magistraten, som
bestaar af en Overborgmester, en Borgmester,
15 lønnede og 17 ulønnede Raadmænd
(»Stadträte«). Overborgmesteren, der er Medlem af
det preussiske Overhus, og Borgmesteren samt
Raadmændene vælges af Borgerrepræsentanternes
Forsamling (»Stadtverordnetenversammlung«),
som bestaar af 144 Medlemmer og vælges
af Borgere med over 900 Rm i Aarsindtægt,
saaledes at Vælgerne er delte efter deres
Formuesforhold i tre Klasser, af hvilke hver betaler
1/3 af det samlede Skattebeløb og vælger 1/3 af
Repræsentanterne. De forskellige kommunale
Opgaver bestrides af Direktioner, Deputationer
og Kommissioner etc., der sammensættes af
Magistratsmedlemmer, Borgerrepræsentanter og
Borgerdeputerede; c. 20000 Personer arbejder
med Byens Anliggender, og de fleste af disse
Hverv er ulønnede Æresposter. Byen er delt
i 326 Distrikter (Bezirke), af hvilke hvert har
en ulønnet Forstander (»Vorsteher«). Den
kommunale Øvrighed beskæftiger sig med
Skolevæsen, Hospitaler og Fattigvæsen, Belysning og
Renholdelse af Gaderne, Vandvæsen og
Kloakvæsen. — B. sender 9 Medlemmer til Landdagen
(»Abgeordnetenhaus«) og 6 til Rigsdagen. Ved
Rigsdagsvalgene 1912 var 75 % af Stemmerne
socialdemokratiske. I Forhold til Indbyggerantallet
har B. en altfor faatallig Repræsentation,
navnlig i Landdagen, hvor B. burde have 25
Pladser i St f. 9. — Byens Budget er stærkt
stigende; 1902—03 var det c. 113 Mill. Rm., og
for 1910 beløb det sig til c. 308 Mill. Rm. Byens
Gæld var 31. Marts 1911 over 495 Mill. Rm., som
rigeligt dækkes af de kommunale Grundejendomme,
Bygninger og industrielle Anlæg
(Aktiverne beløb sig til over 910 Mill. Rm.).
Indtægterne kommer mest fra direkte Skatter paa
Indkomst, Grundejendom, Erhverv, Omsætning,
Værdiforøgelse m. m. og fra Kommunens
industrielle Anlæg (Gasværker, Vandværker,
Kanalisation etc.).
B.’s Omgivelser, Stor-B. B.’s Omegn
har undergaaet en lgn. hurtig Udvikling som
Byen selv. Mod NV., V. og SV. er B. omgivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
