Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin, Knud Kugleberg, dansk Retslærd, (1864- ) - Berlin, Nils Johan, svensk Kemiker og Naturforsker (1812-91) - Berlinchen, By i preussisk Prov. Brandenburg - Berline, lukket Vogn fra Slutningen af 17. og Beg. af 18. Aarh. - Berlinerblaat, forsk. blaa Farvestoffer - Berliner Börsen Courier, tysk frisindet Blad, stiftet 1867 - Berliner Börsen Zeitung, et 1855 startet Blad af national-liberal Farve - Berlinergrønt er et Farvestof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hist.-statsretlige Forhold mellem Danmark og Island.
Fremhæves kan saaledes »Om Islands statsretlige
Stilling indtil 1851 (Forfatningsstridens
Beg.)« (Dansk-islandsk Kommissions-Betænkn.
1908, Side 27—54), »Islændernes gamle Overenskomst
af 1262 og Islands Stilling derefter« (l. c.
S. 69—94), »Islands statsretlige Stilling efter
Fristatstidens Ophør. Første Afdeling. Islands
Underkastelse under Norges Krone« (1909, overs.
paa Tysk 1910), »Til Islands tidligere statsretlige
Stilling« (»Tidsskrift for Retsvidenskab« XXIV,
Side 1—50), »Om Islands statsretlige
Stilling. Et Svar til Redaktør Ragnar Lundborg«
(»Statsvetenskaplig tidskrift« 1911, Side 177—96
og 364—65), »Det norske og danske Rigsraads
Stilling til Island. Et Bidrag til Belysning af
Islands statsretlige Stilling indtil Enevældens
Indførelse« (1911) o. a. Af B.’s øvrige stats- og
folkeretlige Arbejder kan nævnes »Om Valg- ell.
Stemmepligt« (1910), »Europæiske lovgivende
Forsamlinger, deres Sammensætning og
Kamrenes særlige Myndighedsomraade« (1910) og
Foredraget »De senere Aars Voldgiftstraktater«
(1912). Ogsaa til Dagspressen er B. en flittig
Bidragyder. Med aarvaagen Opmærksomhed
følger han Faserne idet dansk-islandske
Mellemværende og søger at vække sine danske
Landsmænds Interesse herfor.
Fz. D.
Berlin, Nils Johan, svensk Kemiker og
Naturforsker (1812—91), blev Dr. phil. 1833 og
kastede sig derefter over Kemien, som hans
Lyst altid havde staaet til. Allerede 1834 blev
han Docent i Kemi i Upsala. Derefter tog han
lægevidenskabelig Eksamen og blev Dr. med.
1837. I de flg. Aar var han Latinskolelærer og
Læge i Sthlm og underviste samtidig ved
»Karolinska Institutet« og Farmaceutisk Institut.
Desuden redigerede han en ny Udg. af
Pharmacopoea Svecica. 1842 afslog B. et Tilbud om
Professorat i Helsingfors og blev 1845
ekstraordinær Prof. i Farmakologi ved Lunds Univ.;
1862 kaldtes han til Prof. der i med. og fysiol.
Kemi. 1864 blev han Generaldirektør i
Sundhedskollegiet, hvis Præsident han siden var
1873—83. 1867—73 var B. Medlem af Første
Kammer samt sad i adskillige Komiteer. B. har
spillet en betydelig Rolle som Lærebogsforfatter.
Foruden talrige Tidsskriftsartikler har han udg.
fl. farmaceutiske Haandbøger, af hvilke især In
Pharmacopoeam Suecicam commentarius
medico-practicus har været flittigt brugt, desuden
Lærebøger i Kemi samt de populære Arbejder
(paa Svensk, Dansk, Norsk, Finsk og Tysk) i
talrige Oplag: »Lärobok i naturlära för
folkskolor och folkskolelärareseminarier« og
»Läsebok i naturläran for Sveriges allmoge«.
A. M. D.
Berlinchen [bær↱li.nкən], By i preussisk Prov.
Brandenburg, Regeringsdistrikt Frankfurt,
beliggende ved den lille Flod Plönes Udløb af
Berlinchener-Søen og ved Jernbanen
Glasow—Arnswalde, har (1910) 6194 Indb. en protestantisk
Kirke, en Synagoge og nogen Industri (i
Landbrugsredskaber, Garverier, Bødkerier).
G. Ht.
Berline, lukket Vogn fra Slutningen af 17.
og Beg. af 18. Aarh. Fadingen er ophængt i
S-Fjedre og derfor anbragt højt over Undervognen.
Kuskesædet er meget højt.
(C. G. B.). O. P.
Berlinerblaat, forsk. blaa Farvestoffer, der
kan faas af Kaliumferro- ell. Kaliumferricyanid
(gult og rødt Blodludsalt) og Ferri- ell. Ferrosalte.
Sættes et Ferrisalt til et Overskud af
Kaliumferrocyanid ell. et Ferrosalt til Overskud
af Kaliumferricyanid, faas et mørkeblaat fyldigt
Bundfald, saakaldt opløseligt B.,
KFe[Fe(CN)6], der er uopløseligt i alle Slags
Saltopløsninger, men opløseligt i rent Vand;
det dannede Bundfald udvaskes med Vand,
indtil næsten alt Salt (f. Eks. Kaliumklorid, naar
man har brugt Ferriklorid) er fjernet, presses
og tørres ved svag Varme, da det mister sin
Opløselighed ved 100°. Sørger man derimod for,
at Ferrosaltet er til Stede i Overskud, ell.
sætter man et Ferrosalt til en Opløsning af
opløseligt B., saa faas et lgn. blaat Bundfald
FeFe2Fe2(CN)12, Turnbulls Blaat, men
dette er uopløseligt i Vand. Sætter man endelig
Kaliumferrocyanid til et Overskud af et
Ferrisalt, ell. sætter man Ferrisalt til en Opløsning
af opløseligt B., faas ogsaa et blaat Bundfald
Fe4 . 3Fe(CN)6, Williamsons Blaat, der
ligeledes er uopløseligt i Vand. Begge de
sidstnævnte Forbindelser findes som Regel i det i
Handelen gaaende B. B. sønderdeles ikke af
svage Syrer, men let af koncentrerede og af
Alkalier. I Handelen skelnes mellem flg. tre
Sorter B.: Det kem. rene Pariserblaat ell.
Engelskblaat, det med Aluminiumhydroxyd,
Stivelse o. l. blandede B. og Mineralblaat
(Hamburgerblaat), der fremstilles
i en Mængde lyse Nuancer ved Indblanding af
større Mængder Tungspat, Kridt, Ler o. l.
Pariserblaat kendes paa, at det paa en tør
Brudflade ell. paa en indridset Streg ell. ved
Indtørring i tynde Lag har en tydelig
Kobberfarve, medens B. er rent blaat, og
Mineralblaat er saa fuldt af fremmede Stoffer, at det
ganske har mistet den dybe, blaa Farve:
Miloriblaat er en lysere Varietet af
Pariserblaat. De forsk. Sorter B. benyttes som Lim-,
Olie- og Vandfarve, som Trykfarver især i
Tapetfabrikationen. Ved Tøjfarvning fremstilles
det paa selve Taverne ved Indvirkning af
Kaliumferrocyanid paa Jernvitriol og paafølgende
frivillig Iltning i Luften, ell. ved Sønderdeling
af Brintferrocyanid ved høj Temp.
Vaskeblaat er en Blanding af B. og Stivelse, der
bruges til Blaaning af Vasketøj. B. kaldes ogsaa
Diesbacherblaat (efter Opfinderen
Diesbach, 1704 ell. 1707), Engelsk-, Erlanger-,
Preussisk Blaat o. a. »En Opløsning i
Oxalsyre benyttes undertiden som blaat Blæk.
K. M.
Berliner Börsen Courier [-ku↱ri.r], tysk
frisindet Blad, stiftet 1867, udkommer 2 Gange
dgl. i Berlin. Medens Morgennummeret
meddeler Politik, er Aftenudgaven nærmest et
Handelsblad.
Berliner Börsen Zeitung [-↱tsa^iltoŋ], et 1855
startet Blad af national-liberal Farve, særlig
Organ for Handels- og Industrikredse; udkommer
2 Gange dgl. i Berlin (Søn- og Mandag
kun 1 Gang).
Berlinergrønt er et Farvestof, der kan faas
af Moderluden fra Fremstillingen af Blodludsalt.
Oftest forstaas dog ved B. forskellige grønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
